Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12
SUU Alm.del
Offentligt
TALEPAPIRDet talte ord gælderTilhørerkreds:Anledning:Taletid:Tid og sted:Dok nr.:Folketingets Sundheds- og ForebyggelsesudvalgSamråd AC om sikkerhed og sengepladser i psykiatrienCa. 10 min.10. maj 2012, kl. 7.00. Christiansborg, lokale 2-080910305
Spørgsmål ACSpørgsmålet er stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF) og Jane Heitmann (V.)Vil ministeren redegøre for hvordan man vil løse de problemstillinger som vi ser i psykiatrieni forhold til de udadreagerende psykisk syge og i forhold til personalets sikkerhed? Herunderom ministeren vil• sikre klare retningslinjer for procedurer der skal anvendes ved visitering på depsykiatriske skadestuer/afdelinger?• sikre flere sengepladser i fremtiden udover de i satspuljen planlagte udvidelser?
2
[Problemstillingervedr. sikkerhed og retningslinjer]Jeg går ud fra, at spørgsmålene om retningslinjer og problemstillinger ipsykiatrien udspringer af den tragiske hændelse på Odense Universitetshospital,hvor en patient for to måneder siden stak to sygeplejersker og en læge ned.Jeg skal indledningsvis henvise til Pia Olsen Dyhrs besvarelse af § 20-spørgsmålene nr. S 2651, 2670, 2676 og 2677 den 27. marts 2012, da hunvikarierede for mig.Hovedbudskaberne i disse besvarelser var:-at det skal være sikkert at være på arbejde og være patient på sygehusene,herunder også i psykiatrien.
3
-at det er regionerne, der er ansvarlige for driften af sygehusene, herunder forsikkerheden og arbejdsmiljøet samt iværksættelse af eventuelle tiltag.-at det kun er en lille andel af de psykiatriske patienter, der er farlige, og athændelsen ikke må medføre en yderligere stigmatisering af psykiatriskepatienter og psykiatrien generelt.-at det vigtige er, at ledelsen, behandlingen, plejen, personalets fagligekvalifikationer m.v. fremmer et sikkert og godt behandlings- og arbejdsmiljøtil gavn for både patienter og personale.Jeg er helt enig heri, og jeg vil supplere med at sige, at hændelser, som den iOdense, heldigvis er ekstremt sjældne. Men det gør den bestemt ikke mindretragisk for de berørte personer. Jeg blev, som så mange andre, meget berørt af
4
sagen, og jeg ville ønske, at jeg kunne sidde her i dag og stille garanti for, atsådan noget aldrig vil ske igen. Men sådan er virkeligheden desværre ikke.Dervilvære patienter, der i perioder er så dårlige, at de er udadreagerende. Ogjeg tror ikke, at selv de bedste retningslinjer kan give 100 % sikkerhed for, atsådanne helt enkeltstående alvorlige hændelser ikke kan ske igen.Men det betyder selvfølgelig ikke, at de psykiatriske afdelinger ikke skalfortsætte arbejdet med at skabe de bedst mulige rammer på afdelingerne,herunder i forhold til sikkerheden. For derskalvære den nødvendige sikkerhedpå de psykiatriske afdelinger – både af hensyn til personalet og af hensyn tilpatienterne.
5
De generelle, regionale vejledninger og lokale instrukser skal løbende opdateres,så de svarer til det sikkerhedsniveau, den enkelte afdeling har behov for. Ogpersonalet skal have de rette kompetencer til fx sikkerhedsvurdering ogkonflikthåndtering.Det er - som tidligere nævnt - regionerne, der har ansvaret for, at der er de rettesikkerhedsmæssige rammer i psykiatrien, herunder retningslinjer for denødvendige sikkerhedsmæssige procedurer. Jeg er ikke i tvivl om, at regionernetager dette ansvar meget alvorligt.Som det fremgår af min besvarelse den 8. maj 2012 af spørgsmål 436 fraSundheds- og Forebyggelsesudvalget, har hændelsen i Odense også givet flere
6
regioner anledning til at kigge sikkerhedsreglerne efter i sømmene, og alleregionerneharretningslinjer på området.Det fremgår også af Danske Regioners redegørelse, som blev sendt til udvalgetsammen med mit svar, at Danske Regioner er i færd med at indhente data forregistrerede arbejdsulykker i psykiatrien, der relaterer sig til vold. Så episoden iOdense har altså sat fornyet fokus på sikkerheden i regionerne.Som bekendt giver regeringen nu psykiatrien et grundigt eftersyn. Vi har fornylig nedsat det udvalg om psykiatri, som skal komme med forslag til, hvordanbehandlingen af mennesker med psykiske sygdomme tilrettelægges oggennemføres bedst muligt.
7
Formålet med dette udvalgsarbejde er jo netop at komme rundt om deproblemstillinger, der generelt er i psykiatrien, og at vi kan få et solidt grundlagfor en mere langsigtet plan for det psykiatriske område.[Sengepladser]Med hensyn til spørgsmålet om sengepladser vil jeg henvise til Pia Olsen Dyhrsbesvarelse den 1. marts 2012 af spørgsmål 348 fra Sundheds- ogForebyggelsesudvalget om det nødvendige antal sengepladser samt bevillingertil flere senge.Som det fremgår af denne besvarelse, skal der naturligvis være en fornuftigbalance i forholdet mellem den stationære kapacitet og den ambulante kapacitet.Men at der er forskellige faglige vinkler på, hvad den rette balance er.
8
Nogle mener, at der er for få sengepladser, mens andre mener, at løsningen er atstyrke den nære psykiatri.Jegvil også gerne vide, hvad den rette balance er, og derfor skal det kommendeudvalg om psykiatri bl.a. se på forholdet mellem sengekapaciteten og denambulante kapacitet. Udvalgets anbefalinger vil - som tidligere nævnt - indgå iden langsigtede plan for det psykiatriske område, som vi vil udarbejde.Der kan næppe være tvivl om, at det psykiatriske områdeermeget højtprioriteret af regeringen. Nu har vi indledt arbejdet med at få en langsigtet,holdbar plan for psykiatrien. Ting tager tid - og vi vil tage den tid, der ernødvendig, for at opnå det bedst mulige resultat. For det fortjener psykiatrien.Tak for ordet.
