SUU, Alm.del - 2011-12 - Endeligt svar på spørgsmål 506: Spm. om at sundhedsplejersker i Region Syddanmark har vanskeligt ved at overholde de tidsfrister som Sundhedsstyrelsen anbefaler, til ministeren for sundhed og forebyggelse

15. BarselsperiodenDette kapitel dækker de første to uger efter fødslen. Undersøgelsen af mor hos den praktiserendelæge 8 uger efter fødslen er beskrevet i afsnit 4.6. Den forebyggende børneundersøgelse ved 5 ugerer beskrevet iVejledning om forebyggende sundhedsydelser for børn og unge,Sundhedsstyrelsen2011.Formålet med sundhedsvæsenets indsats i barselsperioden er dels at observere mor og barns tilstandsamt understøtte etableringen af amning eller anden ernæring og følge barnets vækst, dels at styrkeog støtte forældrene i omsorgen for deres barn i de første dage og uger efter fødslen.I barselsperioden fortsætter det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde med henblik på atstyrke parrets forældrekompetencer. Indsatsen tager udgangspunkt i den enkelte families behov ogressourcer med henblik på sundhed, tryghed og trivsel for barn og forældre. Informationen tilforældrene må være sammenhængende og tage udgangspunkt i den enkelte familiessundhedsforståelse og -adfærd.Behandling af sygdom hos mor eller barn varetages af en specialafdeling og fødestedets indsatskoordineres med primærsektoren, såfremt mor og barn ikke udskrives samtidigt.

15.1 Barselsperiodens vigtigste elementerBarselsperioden er en ganske særlig livsfase for moderen, den nyfødte og den øvrige nære familie.Det er en overgangsperiode præget af store forandringer både fysiologisk, følelsesmæssigt ogsocialt.De vigtigste elementer i denne periode er barnets trivsel og sundhed, herunder etablering af amningeller anden ernæring samt spædbarnspleje, moderens fysiske og psykiske restitution ogfamiliedannelsen.15.1.1 Barnets trivsel og sundhed efter fødslenFysiologisk gennemgår barnet en dramatisk omstilling ved fødslen og de følgende dage. Eventuellerespiratoriske og cirkulatoriske problemer vil ofte være synlige inden for de første 12 timer. Andreproblemer som fx forsinket laktation og dermed nedsat mælkeindtag, medfødt bakteriel infektion,svær gulsot, symptomer på ductusafhængig hjertesygdom eller obstruktion i mavetarm kanalen kanførst observeres i de første levedøgn.Starten på en velfungerende amning er bl.a afhængig af, at barnet bliver lagt til brystet så tidligtsom muligt, gerne indenfor 1 time efter fødslen, hvor barnet har en særlig vågenhedsperiode. Læsmere i afsnit 13.4 og 15.1.4 og i ”Amning– en håndbog for sundhedspersonale”,Sundhedsstyrelsen2009.Sundhedspersonalet understøtter samspillet mellem forældre og barn, så forældrene lærer at tolkebarnets signaler og udvikler deres evne til at imødekomme barnets behov for mad, kontakt, tryghed,stimulation, søvn m.v. Forældrene informeres desuden om navlepleje, hudpleje, afføringsmønster,vandladning, gråd, søvn, gulsot og forebyggelse af vuggedød.

Sundhedsstyrelsens anbefalinger for svangreomsorgen – revideret kapitel 15Høringsudkast, maj 2012Inden udskrivelsen skal forældrene oplyses om, hvilke observationer og sygdomstegn hos barnet,der kræver henvendelse til fødestedet, herunder fx manglende eller sparsom vandladning ogafføring, tegn på infektion i navle eller hud.15.1.2 Mors restitution − fysisk og psykiskEn fødsel er, uanset varighed og udfald, en stor fysisk og psykisk udfordring for de fleste kvinderog tiden efter fødslen er for moderen præget af store omstillinger.Barselsperioden kan være præget af såvel styrkefølelse som træthed; og af glæde såvel som af gråd.Både den vaginale fødsel og kejsersnittet har − oftest forbigående − indvirkning på kvindensvandladnings- og afføringsmønster, ligesom der kan være sårsmerter, efterveer og andre fysiskegener.Kvinden informeres og vejledes om vandladning, blødning, kost og søvn. Hun informeres om,hvordan hun skal forholde sig ved symptomer som voldsom/vedvarende blødning, smerter, febereller hovedpine − symptomer, som kan være tegn på alvorlig sygdom. Ved behov vejledes ogrådgives kvinden om smerter og gener fra bristning, klip eller sphincterruptur og hæmorider.Genoptræning af bækkenbunden og gavnlighed af efterfødselsgymnastik kan drøftes.Alle mødre, men især flergangsfødende, kan have kraftige efterveer med behov for letteresmertelindrende medicin, ligesom nogle kvinder har brug for smertestillende medicin for smerter pågrund af syning i mellemkødet. Blødningen kan i barselsperioden variere i mængde og oplevesforskelligt fra kvinde til kvinde, men skal være aftagende fra dag til dag. Omkring hver andenkvinde oplever humørsvingninger i barselsperioden, og kvinden kan et par dage efter fødslen følesig trist, urolig, nervøs, træt, irritabel og have let til tårer.Psykiske reaktioner på at være blevet forældre drøftes med kvinden/parret, og der tilbydes eventueltvejledning om prævention og genoptagelse af seksuallivet.15.1.3 FamiliedannelseAt blive forældre, særligt første gang, er en af de største begivenheder man oplever i livet.Familiedannelsen er en psykologisk proces, hvor forældrene blandt andet skal lære barnet og detshelt basale behov at kende − mad, søvn, trøst og kærlighed − samtidig med at de skal lære nyt omhinanden i nye roller og relationer.For begge forældre er tiden efter fødslen præget af omstilling, og begge bør tilbydes rådgivningvedr. omsorg for og pleje af deres nyfødte barn. Forældrene kan have individuelle behov forrådgivning og vejledning, og dette må personalet søge at afdække og imødekomme.Familiedannelsen får de bedste betingelser, hvis forældrene og barnet har mulighed for at forblivesammen umiddelbart efter fødslen. Det er særlig vigtigt, at moderen og det nyfødte barn ikkeadskilles − et princip, der i videst muligt omfang også bør opretholdes ved for tidlig fødsel ellersygdom hos barnet.Faderen bør have mulighed for vidtgående tilstedeværelse under barselsindlæggelse.Netværket spiller en afgørende rolle for forældrenes valg og for deres mulighed for at gennemførederes valg. Sundhedspersonalet bør derfor støtte forældrene i at bruge deres netværk i denudstrækning, de kan få den nødvendige omsorg og støtte i barselsperioden.

15.1.4 AmningSundhedsstyrelsen anbefaler, at det spæde barn udelukkende får modermælk de første ca. 6måneder. En velfungerende amning er blandt andet afhængig af, at indsatsen fra sundhedspersonalettager udgangspunkt i moderens ønsker og den enkelte families situation, samt styrker forældrenesselvtillid. Vejledningen skal være i overensstemmelse med den nyeste viden, somsundhedspersonalet stiller til rådighed, så forældrene kan træffe de valg, der er rigtige for dem.Vejledningen bør være fagligt ensartet uanset hvilken faggruppe, der giver den og altid i henhold tilgældende udgave afAmning – en håndbog for sundhedspersonale,Sundhedsstyrelsen.Hvis det på grund af medicinske, psykiske og/eller sociale årsager er aktuelt at drøfte, hvorvidtamning tilrådes eller frarådes, bør der tages stilling ud fra kvindens/familiens samlede situation.Dette sker bedst inden fødslen, og beslutningen føres ind i journalen.Kvinder, der ikke kan eller ønsker at amme, støttes i deres valg og tilbydes støtte, information ogpraktisk hjælp til at ernære barnet med modermælkserstatning. Faderen involveres så meget parretønsker og begge vejledes om betydningen af hud mod hud-kontakt.Risikofaktorer for etablering af amningEn række forhold hos mor og/eller barn kan øge risikoen for problemer med etablering af amning pågrund af forsinket mælkedannelse eller sutteproblemer. Nedenfor følger en kort oversigt over disseforhold. For uddybende læsning henvises til Amning– en håndbog for sundhedspersonale,Sundhedsstyrelsen. I disse tilfælde bør sundhedspersonalet have en særlig opmærksomhed påhvordan amningen forløber og barnets trivsel. Der kan være behov for hyppige kontakter og ekstrastøtte og hjælp til moderen.----Forsinket mælkedannelse (> 72 timer) ses bl.a. hos førstegangsfødende, hos overvægtige,ved for tidlig fødsel og efter kejsersnit. Erfaringsmæssigt kan et stort blodtab efter fødslenhave negativ effekt på mælkeproduktionen.Brystopererede kvinder har ofte svært ved at etablere en fuld amning. Hvis moderen har enspiseforstyrrelse (se afsnit 5.4.2), en belastningsreaktion eller fødselsdepression, kan detligeledes give vanskeligheder med etablering og opretholdelse af amning.Sutteproblemer på grund af svage suttereflekser, utilstrækkelige sutteevner eller hurtigudtrætning ses hos præmature, syge nyfødte, børn med gulsot, læbe-ganespalte, hjertefejl,Down syndrom eller andre handicaps.Børn født mellem gestationsuge 34 og 38 har ofte vanskeligt ved at die tilstrækkeligt ogmødrene har brug for særlig hjælp til amningen, se afsnit 10.11.2 om sene præmature iAmning– en håndbog for sundhedspersonale.

15.2 Sundhedsvæsenets opgaver i barselsperiodenDen gennemsnitlige varighed af barselindlæggelsen er faldet støt gennem de senere år. Dennetendens ses også internationalt og forventes at fortsætte. Det er nu blevet rutine at udskrivefleregangsfødende med ukomplicerede forløb få timer efter fødslen, mens førstegangsfødende defleste steder tilbydes mindst 1-2 overnatninger.En stor andel af fødende udskrives således, inden mælken er løbet til og amningen er etableret, oginden evt. gulsot hos barnet har udviklet sig, og førend barnet er kommet i trivsel. Den første ugestid efter fødslen er en kritisk overgangsperiode for både mor og barn. De senere år er der set enstigning i forekomsten af genindlæggelser af nyfødte på grund af dehydrering/ernæringsproblemerog gulsot. Det er vigtigt, at disse potentielt alvorlige tilstande for barnet forebygges eller opsporespå et tidligt tidspunkt. Uanset om mor og barn er hjemme eller indlagt de første dage efter fødslen,er der behov for regelmæssig opfølgning på mor og barns tilstand, samt støtte til etablering afamning (se afsnit 15.1.4) og rådgivning efter behov.Behov for fleksibelt samarbejde på tværs af sektorerI den første sårbare tid er der behov for, at samarbejdet mellem det kommunale og regionalesundhedsvæsen er fleksibelt og tager udgangspunkt i familiens behov og barnets trivsel. Det fagligeansvar påhviler den enkelte autoriserede sundhedsperson i den konkrete vurdering og vejledning,men udgangspunktet for et velfungerende barselsforløb er et fælles ansvar for, at familien får detilbud de har behov for.Anbefalinger for organisering og ansvarsfordeling mellem region og kommune er beskrevet ikapitel 3. En oversigt over de enkelte aktørers opgaver er angivet bagest i kapitlet.15.2.1 Forudsætninger for udskrivelse af mor og barnIndlæggelseslængden bør være baseret på en individuel vurdering af mor og barn underhensyntagen til post-partum planen udarbejdet i graviditeten jf afsnit 4.4.3. Det inkluderer vurderingaf mors fysiske og psykiske helbredstilstand efter fødslen, barnets helbredstilstand og stabilitet,forældrenes evner og tillid til at kunne varetage barnets behov. Desuden kræver det, at forældrenehar adgang til et tilstrækkeligt netværk og støtte efter hjemkomst, herunder fars aktive deltagelsesamt uhindret adgang til relevant opfølgning i såvel primær som sekundær sektor i henhold tilnedenstående skema.Fødestedet bør udarbejde retningslinjer for, hvilke forhold hos mor og barn, der medfører tilbud omindlæggelse.Kort efter fødslen skal post-partum planen derfor drøftes med forældrene med henblik på evt.revision betinget af fødselsforløbet samt mors og barns tilstand. Ved opdateringen af post partum

Sundhedsstyrelsens anbefalinger for svangreomsorgen – revideret kapitel 15Høringsudkast, maj 2012planen og tilrettelæggelsen af indsatsen i barselsperioden indgår en vurdering af, om der er forhold,som øger risikoen for problemer med etablering af amning, jf. afsnit 15.1.4.Et resume af fødsels- og barselsforløbet bør indgå i epikrisen til egen læge.Tidspunkt for udskrivelseSåfremt forløbet har været ukompliceret, og familien er velforberedt og ressourcestærk med et godtnetværk, og der er et tilstrækkeligt tilbud i region og kommune, som beskrevet i skemaet sidst ikapitlet, kan barselsperioden forløbe i hjemmet. En væsentlig forudsætning for tidlig udskrivelse er,at forældrene er velforberedte på den første tid hjemme bl.a gennem fødsels- og forældreberedelse igraviditeten, som beskrevet i kapitel 12. Dette er særligt vigtigt for førstegangsfødende.Inden mor og barn kan udskrives fra fødestedet/ barselsgang eller barselhotel efter kortindlæggelsestid skal en række konkrete forudsætninger være opfyldt med henblik på at forebyggegenindlæggelser som følge af gulsot, dehydrering og ernæringsproblemer i de første uger efterfødslen.Mor skal være rask og velbefindende og forældrene skal være trygge ved udskrivelseBarnet skal være raskt og stabiltBarnet skal have været lagt til og suttet effektivt. Jordemoderen/sygeplejersken bør haveovervåget mindst en amning for at vurdere, om barnet dier optimalt.Forældrene skal være velforberedte på den første tid hjemme, blandt andet gennem fødsels-og forældreforberedelseForældrene skal have kendskab til, hvor ofte et nyfødt barn skal have mad samt det normalevandladnings- og afføringsmønster i de første dage og uger efter fødslenDer skal være tilbud om strukturerede kontakter fra sundhedsvæsenet de første 2 uger efterfødslen samt mulighed for akut henvendelse døgnet rundt i 7 dage efter fødslen, jf afsnit15.2.2 og 15.2.3.Familien bør ikke udskrives til hjemmet om natten, med mindre forældrene ønsker dette.Der skal være særlig opmærksomhed på mødre, som ikke ønsker at blive udskrevet, selvom alleforhold taler for udskrivelse, idet der er større risiko for komplikationer for disse kvinder.Sundhedspersonalet må tale med kvinden/parret om baggrunden for dette, således at problematiskeforhold er afdækket inden udskrivelse. Se eksempelvis afsnit 5.6.FørstegangsfødendeNår det drejer sig om førstegangsfødende, må fødestedet have særlig opmærksomhed påforældrenes manglende erfaringer og i samarbejde med forældrene tilrettelægge forløb ogvejledning, der tilgodeser dette forhold. Nogle nybagte forældre står for første gang med etspædbarn i armene, når de får deres første barn. Det betyder, at førstegangsforældre kan havesværere ved at vurdere om en tilstand eller et symptom hos mor eller barn er normalt eller unormalt.Det kan fx være, hvor meget kvinden normalt bløder efter fødslen, hvor mange smerter det ernormalt at have, hvordan en navle heler op, hvor meget en nyfødt sover, osv. Det er en storomvæltning at blive forældre første gang, og det fordrer en betydelig omstillingsproces at gå fra atvære et par til at blive forældre, jf. afsnit 15.1.3. Førstegangsforældre er mere usikre og har oftemange spørgsmål vedrørende barnet og forløbet efter fødslen.

Sundhedsstyrelsens anbefalinger for svangreomsorgen – revideret kapitel 15Høringsudkast, maj 2012Førstegangsfødende har en større risiko for komplikationer såsom bristninger under fødslen,blødninger, vandladningsproblemer, infektioner end flergangsfødende.Præeklampsi ses hyppigere hos førstegangsfødende, og 15-20 % af tilfældene debuterer efterfødslen uden forudgående symptomer.Amning skal læres, og der er især behov for støtte, når det er første barn. Førstegangsfødende harhyppigere forsinket mælkedannelse og ammeproblemer, jf. afsnit 15.4.1. Førstegangsfødendeammer generelt kortere tid end flergangsfødende.Førstegangsfødende har således et særligt behov for observation og vejledning i den første tid efterfødslen. Den nuværende praksis på de fleste fødesteder med tilbud om barselsophold i mindst 2døgn efter fødslen synes at kunne imødekomme dette behov. Ambulant fødsel med hjemsendelse fåtimer efter fødslen bør kun forekomme, hvis den førstegangsfødende selv ønsker det ogovenstående forudsætninger for udskrivelse er opfyldt.15.2.2 Opgaver på fødestedetPersonalet på fødestedet har følgende opgaver:• At opdatere post partum planen• At varetage pleje, observation og evt. behandling af mor og barn under indlæggelsen• At understøtte etablering af amning eller af anden ernæring•At støtte forældrenes kompetencer i at varetage omsorgen for det nyfødte barn•At give forældrene information om og tilbyde iværksættelse af screeningsprogrammer:hørescreening, biokemisk neonatal screening inkl. PKU, hepatitisvaccination m.m., jf. kapitel 14•At tilbyde og iværksætte RhD profylakse til mødre med RhD negativblodtype, se afsnit 9.2.•At gennemføre efterfødselssamtale ved jordemoderI forbindelse med udskrivelsen har fødestedets personale følgende opgaver:• At orientere den kommunale sundhedstjeneste hurtigst muligt pr. edifact, e-mail eller telefon ombarnets fødsel, efter aftale med forældrene. I orienteringen bør fremgå om kvinden har fødtambulant, eller hvornår hun forventes udskrevet. Såfremt kvinden ikke ønsker besøg afsundhedsplejerske, orienteres den praktiserende læge og den kommunale sundhedstjeneste heromefter aftale med forældrene.•At formidle de nødvendige informationer, som gør familien i stand til at kunne identificeretilstande hos mor og barn, der kræver kontakt med professionelle for vurdering, rådgivning ogvejledning i barselsperioden•At oplyse forældrene om, hvorledes de kan henvende sig til fødestedet ved behov for hjælp ellerrådgivning i den første uge efter udskrivelsen•At orientere om tilbud fra jordemoder, sundhedsplejerske og praktiserende læge i den første tidhjemme•At koordinere jordemoderens og sundhedsplejerskens kontakt med familien efter hjemkomsten.• At sikre at epikrisen indeholder oplysninger, der er relevante for den praktiserende læge, således atopmærksomheden på særlige behov hos familien skærpes.

Sundhedsstyrelsens anbefalinger for svangreomsorgen – revideret kapitel 15Høringsudkast, maj 201215.2.3 Basistilbud på fødestedet•Åben rådgivning op til 7 dage efter fødslenEfter udskrivelsen skal forældrene have mulighed for at henvende sig telefonisk og personligt tilfødestedet døgnet rundt ved behov for hjælp eller rådgivning op til 7 dage efter fødslen.•Dagen efter fødslenFleregangsfødendeHvis familien er udskrevet, kontakter jordemoderen/sygeplejersken familien dagen efter fødslenmed henblik på at tilbyde råd og vejledning efter behov og på baggrund af mors oplysningervurdere barnets og moderens tilstand. Ved problemer vurderer personalet, hvorvidt mor og barnskal tilbydes genindlæggelse, konsultation i ambulatorium eller hjemmebesøg af jordemoder.Førstegangsfødende og hjemmefødslerTil førstegangsfødende, som har født ambulant og ved hjemmefødsel tilbydes besøg i hjemmet afjordemoder. Såfremt jordemoderen vurderer, at der er særlige behov, skal hun kontaktesundhedsplejersken med henblik på eventuelt tidligere besøg end 4.-5. dagen.Formålet med kontakten er blandt andet at vurdere, om amning eller anden ernæring er etableret,om barnet har vandladning og afføring svarende til alderen, om barnet er sløvt, om moderensfysiske restitution forløber normalt, og om familien befinder sig godt psykisk.•2.-3. dagen efter fødslenUanset om familien er indlagt eller udskrevet tilbydes alle forældre og nyfødte en konsultation ibarnets 3. levedøgn (48-72 timer post partum). Formålet er at følge op på mor og barns tilstand efterfødslen og tilbyde screeningsundersøgelser af barnet. Konsultationen kan foregå på fødestedet, i endecentral jordemoderkonsultation eller i hjemmet.SamtalenSamtalen omfatter drøftelse af barnets tilstand og amning, drøftelse af mors fysiske tilstand,herunder blødning og lokkier, efterveer, eventuelle smerter efter bristninger i mellemkødet ogbehov for smertestillende medicin. Endvidere drøftes mor og fars psykiske tilstand, fødslens forløbog forældrenes oplevelse af denne. Ved behov aftales tid til en uddybende efterfødselssamtale (seafsnit 15.4) med fødejordemoderen og evt. fødselslægen.Klinisk opfølgning af mor•Opfølgning på rhesus profylakse•Opfølgning på hepatitis status•Tilbud om at efterse bristninger. Ved problemer med opheling eller inkontinens henvises tilspeciallæge•Vejledning om genoptagelse af samliv og antikonceptionKlinisk opfølgning af barnet•neonatal biokemisk screening (såkaldt PKU-prøve)•hørescreening af barnet•vurdering af barnets tilstand, herunder vandladning, afføring, hydreringsgrad og gulsot•eventuelt transkutan måling af bilirubin eller blodprøve

Sundhedsstyrelsens anbefalinger for svangreomsorgen – revideret kapitel 15Høringsudkast, maj 2012Såfremt der ved denne konsultation viser sig at være vanskeligheder, der kræver kortere observationeller mere omfattende vejledning som fx ammeproblemer eller psykiske problemer hos moranbefales, at fødestedet tilbyder dette umiddelbart i forlængelse af konsultationen. Såfremt familienikke ønsker at blive på fødestedet, skal sundhedsplejersken efter aftale med familien kontaktes medhenblik på orientering om problemerne, således at hun kan planlægge barselsbesøget i forholdhertil.•4.-5. dagen efter fødslenSom anført i afsnit 15.2.4 tilbyder sundhedsplejersken at aflægge et tidligt hjemmebesøg på 4.-5.dagen hvis familien er udskrevet indenfor 72 timer efter fødslen og efter hjemmefødsler.Såfremt man under konsultationen på 2.-3. dagen finder forhold, der sundhedsfagligt varetagesbedst på fødestedet, kan kontakten på 4.-5. dagen finde sted der. Kontakten varetages da afjordemoder eller sygeplejerske og fødestedet orienterer den kommunale sundhedstjeneste om dette.Det kan være forhold, som kræver kortere observation eller intervention på fødestedet, som fx forstort vægttab hos barnet (> 10 %), gulsot, dårlig sutteteknik, vurdering af kort tungebånd og evt klipaf dette, ammeproblemer, som kræver observation af flere på hinanden følgende amninger for bedreammeteknik, brystbetændelse osv.Når mor og barn udskrives orienterer fødestedet den kommunale sundhedstjeneste om evt.behandling og vejledning, så relevant opfølgning kan finde sted i hjemmet og i almen praksis.15.2.4 Sundhedsplejerskens opgaverEfter udskrivelse fra føde- eller barselsgang tilbyder den kommunale sundhedstjeneste besøg ihjemmet.•Tidligt hjemmebesøg 4 - 5 dage efter fødslenSåfremt familien er udskrevet indenfor 72 timer efter fødslen og efter hjemmefødsler, tilbydersundhedsplejersken at aflægge et tidligt hjemmebesøg på 4.-5. dagen efter fødslen. Formålet er atføre tilsyn med barnets trivsel i den første tid efter fødslen og dermed bidrage til at undgågenindlæggelse pga. dehydrering og/eller ernæringsproblemer, gulsot og brystbetændelse. Såfremtsærlige forhold taler herfor (se ovenstående) og efter aftale med forældrene kan det tidligehjemmebesøg erstattes af konsultation på fødestedet hos jordemoder eller sygeplejerske.Jordemoderen koordinerer dette med udgangspunkt i familiens behov på 2.-3. dagen.Ved det første tidlige besøg fokuserer sundhedsplejersken på barnets trivsel, amning, evt. icterussamt familiedannelse. Sundhedsplejersken vurderer, om amning eller anden ernæring er sufficientog vejleder ved behov om ammeteknik samt drøfter partnerens rolle. Der bør være særlig fokus påinformation om og støtte til, at forældrene kan identificere barnets behov for mad, trøst, omsorg ogkærlighed. Ved enhver kontakt bør sundhedsplejersken være opmærksomhed på familiens psykiskevelbefindende og relationen mellem forældre og barn.Der skal være særlig opmærksomhed på mødre i risiko for problemer med etablering af amning,som beskrevet i afsnit 15.1.4.Der henvises i øvrigt tilVejledning om forebyggende sundhedsydelser,Sundhedsstyrelsen 2011 ogAmning. En håndbog for sundhedspersonale.Sundhedsstyrelsen.

Såfremt sundhedsplejersken på det tidlige hjemmebesøg vurderer, at der er behov for en vurderingaf mors eller barnets tilstand på sygehuset, har forældrene mulighed for at henvende sig tilfødestedet indenfor den første uge efter fødslen. Såfremt sundhedsplejersken vurderer, at det erproblemer, der ikke kræver vurdering af fødestedet, aftaler sundhedsplejersken et behovsbesøg foropfølgning.•EtableringsbesøgetHvis der ikke har været et hjemmebesøg på 4.-5. dag, aflægges etableringsbesøget senest 7 dageefter udskrivelsen i henhold tilVejledning om forebyggende sundhedsydelser for børn og unge,Sundhedsstyrelsen 2011.Hvis familien har fået et hjemmebesøg på 4.-5. dagen, fastsættes tidspunktet for etableringsbesøgetud fra en faglig vurdering og familiens ønsker og behov, dog senest når barnet er 14 dage gammel.Såfremt familien udskrives fra fødestedet med særlige behov for støtte og rådgivning, tilbyder denkommunale sundhedstjeneste efter henvisning fra fødestedet besøg i henhold til bekendtgørelse nr.1344 af 03/12/2010 § 12. Ved problemer af ikke-sundhedsplejefaglig karakter i barselsperiodenhenviser sundhedsplejersken så tidligt som muligt til fødested, praktiserende læge,socialforvaltning eller andre relevante samarbejdsparter.15.2.5 Den praktiserende læges opgaverDet er den praktiserende læges opgaver:•at undersøge barnet ved akutte henvendelser om helbredsmæssige eller trivselsmæssige problemersamt behandle og rådgive familien ud fra en lægefaglig vurdering•At undersøge barnet 5 uger efter fødslen – jf.Vejledning om forebyggende sundhedsydelser forbørn og unge,Sundhedsstyrelsen 2011•At varetage 8-ugers-undersøgelsen af kvinden, som beskrevet i kapitel 4•At være opmærksom på, om moderen udvikler tegn på postpartum thyreoiditis•At være opmærksom på, om en af forældrene udvikler tegn på fødselsdepression•At drøfte antikonception og evt. kommende graviditeter•At deltage i tværfaglige konferencer vedrørende mødre med særlig psykosociale problemstillinger.Den praktiserende læge bør være særlig opmærksom på brystbetændelse, infektioner påbrystvorterne (svamp og bakterier), evt. stramt tungebånd og trivselsproblemer, som skyldespatologiske forhold. Det anbefales, at den praktiserende læge henviser til sundhedsplejersken vedproblemer, som kan skyldes uhensigtsmæssig ammeteknik eller andre forhold, der ikke er aflægefaglig karakter.

Sundhedsstyrelsens anbefalinger for svangreomsorgen – revideret kapitel 15Høringsudkast, maj 2012For moderen kan det blandt andet dreje sig om:• Et traumatisk eller langt fødselsforløb, herunder sphincterruptur• Flerfoldsfødsel• Forløsning ved cup eller sectio, hvor der har været komplikationer• Stor blødning >1000 ml• Behov for anæstesi og operativt indgreb efter fødslen, fx fastsiddende placenta• Præeklampsi eller hypertension• Febrile tilstande, tidligere gruppe B streptokokinfektion eller langvarig vandafgang• Gestationel diabetes eller anden behandlingskrævende medicinsk lidelse i svangerskabet• Psykisk sygdom under graviditet og efter fødslen, fx depression, angst og tvangstanker efterfødslen og puerperal psykose• Tidligere ammeforløb kortere end 5-6 uger.• Tidligere fødsel af et barn med hastigt indsættende gulsotDesuden kan det dreje sig om forældre med psykiske og/eller sociale problemstillinger, sombeskrevet i kapitel 5.For barnet kan det blandt andet dreje sig om:•For tidlig fødsel (før fulde 37 uger)•Væksthæmning / dysmaturitet•Misdannelser• Hvis en fosterdiagnostisk undersøgelse har rejst mistanke om sygdom hos barnet•Hypoglykæmi•AsfyksiSene præmature børn (34-36 fulde uger) frembyder særlige problemstillingeri forhold til amning, fordi de ikke er færdigudviklede. Mødrene har derforbehov for ekstra støtte og rådgivning for at få etableret amningen, seAmning– en håndbog for sundhedspersonale,Sundhedsstyrelsen.I tilfælde, hvor kvinden har haft et kompliceret fødselsforløb, eller hvor deropstår patologiske tilstande i barselsperioden, bør kvinden og hendes partnerhave råd og vejledning om de specifikke komplikationer. Ved kompliceredeforløb informerer personalet på fødestedet primærsektoren (sundhedsplejerskenog den praktiserende læge) om moderens/barnets særlige problemstillingerefter aftale med moderen/forældrene.

Sundhedsstyrelsens anbefalinger for svangreomsorgen – revideret kapitel 15Høringsudkast, maj 2012Forældrene bør informeres om, at de har mulighed for at henvende sig for at få en uddybendesamtale på et senere tidspunkt, hvis de får behov herfor.Andre forældre vil have behov for en eller evt. flere uddybende samtale(r), for at hele forløbet kanbearbejdes. Det kan eksempelvis være kvinder/familier med:•Langvarigt fødselsforløb•Anlæggelse af vakuum extractor•Syg nyfødt og barn født med misdannelser•Akut sectio•Behandlingskrævende blødning efter fødslen•Stor bristning/sphincterruptur•Dødfødsel•Tegn på belastningsreaktioner (se afsnit 16.2.2)•Mistanke om problematisk mor-barn-relationer•Tidligere fødselsdepression•Fødsel, hvor parret har særligt behov for at drøfte forløbet, uanset dette er vurderet ukompliceretaf jordemoderen.Som udgangspunkt tilbyder den jordemoder, der tog imod barnet, en uddybende efterfødselsamtale.Hvis familien ønsker at tale med en anden jordemoder end fødejordemoderen, arrangeres dette. Vedspecielt komplicerede graviditets- og fødselsforløb vil det ofte være hensigtsmæssigt, at enobstetriker, som parret kender fra forløbet, deltager i efterfødselssamtalen, bl.a. med henblik pårådgivning vedrørende kommende graviditet og fødsel. Dette bl.a. med henblik på at undgå et ønskeom planlagt kejsersnit uden lægelig indikation (”maternal request”).Samtalen bør som udgangspunkt afvikles senest inden for den første måned efter barnets fødsel.Dog kan samtalen gennemføres senere, hvis moderen/parret ønsker det. I forbindelse med sygdom,dødfødsel og/eller andre særlige traumatiske forløb kan jordemoderen tilbyde efterfødselssamtale ihjemmet. Såfremt jordemoderen tilbyder samtale i hjemmet, har jordemoderen ansvar for atkoordinere samtalen med sundhedsplejerskens besøg af hensyn til familien.15.4.1 Samtalens indholdEfterfødselssamtalen tager udgangspunkt i kvindens og partnerens oplevelser i forbindelse medgraviditet og fødsel. Udgangspunktet er til enhver tid parrets behov for opfølgning på det afsluttedeforløb. I løbet af samtalen afklares evt. spørgsmål i relation til selve fødejournalen. Parret kan vedbehov sættes i kontakt med relevante faggrupper, såfremt parret ønsker en yderligere uddybningeller afklaring af forløbet. Jordemoderen kan også spørge til kvindens fysiske restitution, herundersmerter eller evt. gener fra bristninger/suturer, genoptagelse af samliv og prævention/familieplanlægning, bækkenbundstræning og inkontinens. Jordemoderen tilbyder inspektion af evt.syninger. Jordemoderen afklarer forældrenes psykiske trivsel ved samtale eller evt. ved hjælp afscreenings-instrumenter for psykisk trivsel.Sundhedspersonalet skal have særlig opmærksomhed på kvinder, der har haft et patologisk ellertraumatisk forløb. Samtalen giver mulighed for, at kvinden og hendes partner kan få udtrykt ogdrøftet de bekymringer, som graviditets- og fødselsforløbet har medført. Formålet er at afklareproblemstillinger, som parret ønsker belyst med hensyn til konsekvenser for moderen, barnet og evt.