SUU, Alm.del - 2011-12 - Endeligt svar på spørgsmål 486: Spm. om hvilke retningslinjer der findes for sundhedspersonalets patientbehandling af mennesker med handicap, til ministeren for sundhed og forebyggelse

Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 20. april 2012 stilletfølgende spørgsmål nr. 486 (Alm. del) til ministeren for sundhed og forebyg-gelse, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Hans An-dersen (V).Spørgsmål nr. 486:’’Vil ministeren oplyse hvilke retningslinjer der findes for sundhedspersonaletspatientbehandling af mennesker med handicap?”Svar:Jeg har bedt Sundhedsstyrelsen om et bidrag til besvarelse af spørgsmålet.Sundhedsstyrelsen oplyser følgende, som jeg kan henholde mig til:”I Handicapkonventionens artikel 25, som omhandler sundhed, er det anført, atpersoner med handicap har ret til at nyde den højeste opnåelige sundhedstil-stand uden diskrimination på grund af handicap og at de har ret til det sammeudbud af sundhedsydelser af samme kvalitet, som gives andre.Lovreglerne i Danmark for henholdsvis autoriserede sundhedspersoners for-pligtelser ved patientbehandling (autorisationsloven) og patienternes rettighe-der (sundhedsloven) er i den forbindelse meget klare. Tilsyn og Patientsikker-hed i Sundhedsstyrelsen har ikke udarbejdet særlige retningslinjer for behand-ling af handicappede og er heller ikke i sit tilsyn bekendt med alvorlige proble-mer på området.Autorisationsloven fastlægger, at læger og andre autoriserede sundhedsper-soner skal behandle hver enkelt patient med omhu og samvittighedsfuldhed.Patienter med et handicap skal derfor have vurderet deres helbredstilstand ogbehandlingsmuligheder på lige fod med alle andre patientgrupper.I Sundhedsloven, som indeholder reglerne for patienters retsstilling, er detsamtidig fastlagt, at lovens formål er at sikre respekt for det enkelte menneske,dets integritet og selvbestemmelse og blandt andet opfylde behov for let og li-ge adgang til sundhedsvæsenet. Det fremgår i den forbindelse af sundhedslo-ven § 16, at hver enkelt patient har ret til at få information om sin helbredstil-stand og behandlingsmulighederne, herunder om risiko for komplikationer ogbivirkninger. Informationen skal gives på en hensynsfuld måde og være tilpas-set modtagerens individuelle forudsætninger med hensyn til alder, modenhed,erfaring mv.Af sundhedsloven § 17 fremgår videre, at hvis patienten er varig inhabil (ek-sempelvis som følge af nedsat psykisk funktionsevne), kan de nærmeste pårø-

rende eller en udpeget give informeret samtykke til behandling. I den sam-menhæng fremgår det af sundhedsloven § 20, at en patient, som ikke selv kangive informeret samtykke skal informeres og inddrages i drøftelserne af be-handlingen, idet omfang patienten forstår behandlingssituationen, medmindredet kan skade patienten. Patientens tilkendegivelser skal, i det omfang de eraktuelle og relevante, tillægges betydning.Det er vigtigt at fremhæve, at det er den autoriserede sundhedsperson og ikkepatienten eller de nærmeste pårørende, som afgør, hvilken behandling, der errelevant og som kan tilbydes, og at kravet om udøvelse af omhu og samvittig-hedsfuldhed samtidig medfører, at sundhedspersonens bedømmelse af be-handlingsmulighederne skal foretages ud fra en konkret sundhedsfaglig vurde-ring. Sundhedslovens formål om blandt andet lige adgang til sundhedsvæsnetbetyder således ikke, at alle patienter har adgang til præcis den samme be-handling. Der kan være mange forskellige årsager til at tage individuelle hen-syn til en patient for at sikre patienten den bedst mulige samlede behandling.Handicapkonventionen angiver derfor også, at der kan være behov for at tagesærlige hensyn i behandlingen af patienter med handicap.Det skal i den sammenhæng fremhæves, at det skal drøftes med patienten ogpårørende, hvis en mulig behandling er så belastende og med så tvivlsomgavn, at den ansvarlige sundhedsperson vurderer, at patienten ud fra en sam-let vurdering er bedre tjent uden behandling”