Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12
SUU Alm.del
Offentligt
TALEPAPIRDet talte ord gælderTilhørerkreds:Anledning:Taletid:Tid og sted:Dok nr.:Folketingets Sundhedsudvalg m.fl.Samråd om forløbstider på hjerteområdetCa. 10 minutterFolketinget (SUU) den 20. marts 2012, kl. 14830491
Sophie Løhde (V) har stillet følgende samrådsspørgsmål:
2
Samrådsspørgsmål Å:Er ministeren enig med den socialdemokratiske formandfor Danske Regioner i, at hjertepatienter i de fleste tilfælde ikke tager skade af atvente lidt længere end de forløbstider, der er fastsat i hjertepakkerne?Samrådsspørgsmål AA:Kan ministeren garantere, at ingen hjertepatienter harfået forværret deres helbred som følge af den forøgede ventetid, og menerministeren, at det kan koste liv at lade hjertepatienter vente blot få uger påudredning og behandling?Samrådsspørgsmål AB:Ministeren bedes redegøre for, om regeringen agter attage nogle initiativer på baggrund af udmeldingen fra formanden for DanskeRegioner om, at regionerne ikke lever op til målene i hjertepakkerne, fx i
3
forhold til at sikre, at regionerne øger sygehusenes kapacitet til undersøgelse ogbehandling, og i bekræftende fald hvordan og hvornår?
[Svar]Jeg har valgt at besvare de tre spørgsmål under et, da spørgsmålenes ordlyder variationer af samme indhold.[Pakkeforløb]For at besvare spørgsmålene er jeg nødt til at redegøre for, hvad et pakkeforløber.
4
Et pakkeforløb er mere end forløbstid - eller ventetid, som det populært kaldes.Et pakkeforløb er et fagligt optimalt forløb, hvor undersøgelser og behandlingerer baseret på den nyeste faglige viden.Derudover indeholder pakken principper for løbende patientinformation, da deter en klar ambition med pakkerne, at patienten skal modtage klar besked ogvære velinformeret gennem hele sit forløb.Desuden indeholder pakken en angivelse af, hvor lang tid der er nødvendig forat kunne gennemføre et fagligt optimalt forløb. Det er det, der kaldes forløbstid.Og forløbstid har reelt mere karakter af procestid end egentlig ventetid.
5
Et pakkeforløb beskriver altså etideelt standardforløbmed de undersøgelser ogbehandlinger, som entypiskpatient med den pågældende hjertesygdom skalgennemgå.Forløbstiderne i pakkerne er såledesfaglige målsætninger– præcis som vikender det fra pakkeforløb på kræftområdet, som jeg ved, at spørgeren erbekendt med.Formålet med de faglige målsætninger er, at de skal være med til at sikre, atpatienten undgår ventetider i sit forløb, der ikke er fagligt begrundet.Og jeg vil meget gerne her slå fast, at disse tider som udgangspunkt skaloverholdes. Det er jo derfor, vi har lavet pakkeforløbene – og det er regionernesansvar, at de bliver det!
6
[Status for implementering af hjertepakker]Og generelt går det godt med implementeringen af pakkeforløbene påhjerteområdet. Det har regionerne oplyst Sundhedsstyrelsen og ministeriet såsent som forrige fredag på et møde i Task Force for patientforløb på kræft- oghjerteområdet. Og det fremgår klart af den seneste spørgeskemabaseredestatusopgørelseforpakkeforløbpåhjerteområdetfrasidstemåned.
Forløbstiderne overholdes i langt de fleste tilfælde.[Fagligt begrundede og patientinitierede ventetider]Men en del patienter følger ikke et pakkeforløb fra start til slut.
7
Der kan nemlig være mange årsager tilfagligt begrundedeellerpatientinitieredeventetider, der gør, at en hjertepatients forløb bliver længere end de forløbstider,hjertepakken beskriver. Det kan skyldes, at patienten har en eller flere andresamtidige sygdomme eller andre tilstande, som har betydning for, hvor hurtigtudrednings- og behandlingsforløbet kan iværksættes. Eller det kan være enpatient, hvis tilstand forværres i forløbet eller efter afsluttet behandling.I de tilfælde vil det værefagligt uforsvarligtat forcere forløbet og gennemførepakken inden for de beskrevne forløbstider. Hervilpatientens forløb blivelængere, men forløbet kan alligevel godt være gennemført uden unødig ventetid.[Lægefaglig vurdering]
8
Under alle omstændigheder skal enhver patients forløb altid tilrettelægges medudgangspunkt i en relevant lægefaglig vurdering af patientens tilstand.Jeg kan ikke sidde her og garantere, at ingen hjertepatienter har fået forværretderes helbred som følge af forøget ventetid. Eller i øvrigt udtale mig om,hvorvidt hjertepatienter i de fleste tilfælde ikke tager skade af at vente lidtlængere end de forløbstider, der er fastsat i pakkerne. Men jeg har tillid til, atalle hjertepatienter vurderes ud fra deres individuelle sygdomssituation, og atbehandlingen iværksættes i forhold til denne.Regionerne har flere gange bekræftet, at denne lægefaglige vurdering rentfaktisk finder sted. Senest har Bent Hansen overfor Ritzaus Bureau den 10.februar i år netop udtalt, at ”lægernejo vurderer hver enkel patient”.
9
[Akutte hjertepatienter]I denne diskussion af hjertepatienter er det endnu mere vigtigt at skelne mellempatienter, der kan indgå i et pakkeforløb, og akutte hjertepatienter.Jeg må understrege, atpatienter med akut livstruende hjertesygdom bliverbehandlet akut og altså ikke i et pakkeforløb.Det betyder, at patienter, der indgår i et pakkeforløb, kun udgør en mindre del afden store gruppe af patienter med hjertekarsygdomme. Akut livstruendetilstande behandles akut uden for pakkeforløb. Patienter i et pakkeforløb, erpatienter med ikke-akutte livstruende hjertesygdomme.
10
Det er klart, at opstår der en akutsituation hos en patient i et pakkeforløb, såbehandles denne patient naturligvis akut - og altså uden for pakkerne.Og heldigvis oplever vi ingen generelle problemer med den akutte behandling afhjertepatienter.[Overvågning af forløbstider og maksimale ventetider]Men min kollega, minister for sundhed og forebyggelse Astrid Krag, blev opmod jul sidste år opmærksom på, atovervågningenaf forløbstiderne ipakkeforløbene på kræftområdet og af bekendtgørelsen om de maksimaleventetider for behandling af livstruende sygdomme ikke er robust nok.Det skal vi have rettet op på nu!
11
Derfor indfører vi nu en tættere central overvågningbådeaf kræft- oghjerteområdet. Allerede fra maj måned vil regionerne blive bedt om atrapportere til Sundhedsstyrelsen, hvorvidt bekendtgørelsen om de maksimaleventetider for visse livstruende hjertesygdomme er overholdt i alle tilfælde.På samme baggrund har Sundhedsstyrelsen udviklet en monitoreringsmodel tilforløbstiderne i pakkerne på kræftområdet, der vil træde i kraft til efteråret.Umiddelbart herefter udrulles modellen til hjerteområdet.
[Afslutning]
12
Den styrkede overvågning er først og fremmest iværksat for at sikre patienternerettidig behandling.Men den giver også en række andre fordele.For når vi får et præcist billede af forløbstiderne, kan vi lokalisere nøjagtigt,hvor i de enkelte pakker, problemerne opstår.Dvs. vi kan identificere, om det er forundersøgelse den er gal med - og i så faldhvilke forundersøgelser? Eller om det er behandlingskapaciteten, der skaberproblemer - og i så fald hvilken behandling?Det giver mulighed for at tage en meget mere præcis og kvalificeret debat medregionerne om flaskehalse og ikke mindst om løsninger, end vi tidligere har
13
været i stand til. Og det betyder også, at vi bedre kan udnytte hele landetskapacitet og hurtigt kan kanalisere patienter rundt mellem sygehuse ogregionerne.Med disse indsatser kommer vi til at følge hjerteområdet endnu tættere, og vibliver i stand til at gribe ind præcist, der hvor flaskehalsene opstår – når deopstår!
