SUU, Alm.del - 2011-12 - Endeligt svar på spørgsmål 414: Spm. om patienter, der har en psykiatrisk lidelse som ikke har været indlagt, men alligevel har et genoptræningsbehov, til ministeren for sundhed- og forebyggelse

Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 13. marts 2012 stilletfølgende spørgsmål nr. 414 (Alm. del) til ministeren for sundhed og forebyg-gelse, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Stine Brix(EL).Spørgsmål nr. 414:’’I dag er det ifølge sundhedsloven alene patienter med en somatisk lidelse,der har ret til en genoptræningsplan, og retten gælder kun i forbindelse medudskrivelse fra sygehus. Patienter, der udelukkende har en psykiatrisk lidelseog borgere, som ikke har været indlagt, men alligevel har et genoptrænings-behov, har ikke ret til en psykiatrisk genoptræningsplan. Vil ministeren på den-ne baggrund sikre, at psykiatriske patienter og borgere, der ikke har været ind-lagt på sygehus, får samme ret til en genoptræningsplan - og dermed til etsammenhængende rehabiliteringsforløb - som patienter med en somatisk li-delse, der udskrives fra sygehus?”Svar:Rehabilitering er en ”paraplybetegnelse” for indsatser og tilbud i medfør af lov-givningen særligt på sundhedsområdet, det sociale område, på beskæftigel-sesområdet og på undervisningsområdet.Ansvaret for rehabilitering er efter den sociale lovgivning, arbejdsmarkedslov-givningen og undervisningslovgivningen placeret i kommunerne. På sund-hedsområdet er ansvaret primært placeret i kommunerne (genoptræning, ve-derlagsfri fysioterapi, sygepleje, patientrettet forebyggelse mm.), men også re-gionerne har ansvar for opgaver inden for rehabilitering (i almen praksis ogunder indlæggelse på sygehus).Genoptræningsplaner, som regionerne i henhold til sundhedslovens § 84 erforpligtet til at udarbejde til patienter, der har et lægefagligt begrundet behovfor genoptræning efter udskrivning fra sygehus, er primært er rettet mod denfysiske funktionsnedsættelse i forlængelse af sygehusbehandling. En genop-træningsplan kan således være ét element i et rehabiliteringsforløb.Derudover har kommunerne træningsforpligtelser efter serviceloven, f.eks. iforhold til borgere, der har et genoptræningsbehov uden at have været i syge-husbehandling. Om disse regler har social- og integrationsministeren givet migfølgende oplysninger, som jeg henholder mig til:”Det følger af serviceloven, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde genoptræningtil afhjælpning af fysisk funktionsnedsættelse til borgere, der har behov forgenoptræning efter sygdom, og hvor borgeren ikke er behandlet på sygehus.Forpligtigelsen til den fysiske genoptræningsindsats er uafhængig af årsagen

til pågældendes sygdom, men er alene betinget af pågældendes behov forgenoptræning.Derover er kommunerne efter serviceloven forpligtede til at tilbyde vedligehol-delsestræning til personer, som på grund af nedsat fysisk eller psykisk funkti-onsevne eller særlige problemer har behov herfor. Vedligeholdelsestræningomfatter vedligeholdelse af såvel fysiske som psykiske færdigheder.Ydermere skal kommunen i den konkrete sag skønne, om det er hensigts-mæssigt at tilbyde borgeren at udarbejde en handleplan (SEL § 141) for ind-satsen. Kommunen skal dog tilbyde at udarbejde en handleplan i de tilfælde,hvor en person har betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller al-vorlige sociale problemer og slet ikke eller kun med betydelig støtte kan op-holde sig i egen bolig.Det overordnede formål med kommunalbestyrelsens indsats på det socialpsy-kiatriske område er at yde et helhedsorienteret tilbud med henblik på at for-bedre mulighederne for den enkeltes livsudfoldelse gennem kontakt, tilbud omsamvær, aktivitet, støtte, omsorg og pleje.”Jeg vil i den forbindelse henvise til den Vejledning om kommunal rehabilite-ring, som Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Social- og Integrationsmi-nisteriet, Beskæftigelsesministeriet samt Børne- og Undervisningsministerietsidste år udarbejdede, og som giver et overblik over det eksisterende regel-sæt, formålet med rehabilitering, typiske indsatser i rehabiliteringsforløb og dettværfaglige samarbejde fx på tværs af kommunale forvaltningsområder.Derudover skal jeg pege på, at Sundhedsstyrelsen i 2011 og til brug for regio-ners og kommuners kronikerindsats har udarbejdet et generisk forløbspro-gram, som danner grundlag for regionernes udarbejdelse af forløbsprogram-mer bl.a. på psykiatriområdet. Et forløbsprogram beskriver den samlede tvær-faglige, tværsektorielle og koordinerede sundhedsfaglige indsats for en givenkronisk tilstand, der sikrer anvendelse af evidensbaserede anbefalinger forden sundhedsfaglige indsats, en præcis beskrivelse af opgavefordeling samtkoordinering og kommunikation mellem alle involverede parter. Sundhedssty-relsen er ved at videreudvikle forløbsprogrammet, så det også kan imøde-komme de særlige forhold, der er på fx psykiatriområdet, og dermed fremad-rettet indgår i det obligatoriske samarbejde om sundhedsaftaler mellem regionog kommune om indsatsen for mennesker med psykisk sygdom.Psykiatrilovens bestemmelser om udskrivningsaftaler og koordinationsplanersikrer de alvorligst psykisk syge borgere en rehabiliterende indsats. Efter disseregler har overlægen ansvaret for, at der for patienter, som efter udskrivningmå antages ikke selv at ville søge den behandling eller de sociale tilbud, der ernødvendige for patientens helbred, indgås en udskrivningsaftale mellem pati-enten og den psykiatriske afdeling, samt de relevante myndigheder, privat-praktiserende sundhedspersoner m.fl. om de behandlingsmæssige og socialetilbud til patienten. Vil patienten ikke give samtykke til en udskrivningsaftale,har overlægen ansvaret for, at den psykiatriske afdeling i samarbejde med derelevante myndigheder, privatpraktiserende sundhedspersoner m.fl. udarbej-der en koordinationsplan for de behandlingsmæssige og sociale tilbud til pati-enten. Udskrivningsaftaler og koordinationsplaner skal ses i sammenhæng

med den behandlingsplan, der i henhold til lovens § 3, stk. 3, skal opstilles foralle patienter, der indlægges på psykiatrisk afdeling.Sundhedsstyrelsen har i flere år haft skærpet fokus på brugen af udskriv-ningsaftaler og koordinationsplaner. Dette har medført en markant øgning i an-tallet af udskrivningsaftaler og koordinationsplaner. I 2010 blev der såledesudarbejdet 538 udskrivningsaftaler og koordinationsplaner mod 267 året før.Fundamentet for en vellykket indsats overfor mennesker med psykiske syg-domme er en veludbygget indsats i behandlingspsykiatrien og socialpsykiatri-en, som rummer differentierede og sammenhængende tilbud af høj kvalitet tilde forskellige målgrupper. Blandt andet derfor har der i satspuljeregi været fo-kus på at igangsætte initiativer i begge sektorer og på at sikre sammenhængmellem indsatserne.Det blev fx med satspuljeaftalen for 2010 på sundhedsområdet besluttet atigangsætte projektet ”Den gode psykiatriske afdeling”. Med satspuljeaftalen pådet sociale område samme år blev det aftalt at igangsætte projektet ”Den godeudskrivning”. Det fremgår af aftalen på sundhedsområdet, at Sundhedsstyrel-sen koordinerer og sikrer sammenhæng mellem de to projekter.Det afgørende er efter min mening, at den enkelte borger med rehabiliterings-behov – uanset årsagen til den nedsatte funktionsevne - får en samlet indsats,der går på tværs af ansvar, fagområder og lovgivning. Det er der mulighed for ihenhold til gældende lovgivning, og det mener jeg, at vejledningen om kom-munal rehabilitering, sundhedsaftalerne og satspuljeprojekterne understøtter.