Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12
SUU Alm.del
Offentligt

DHRDANSK HJERTEREGISTER

ÅRSBERETNING 2006

ÅRSBERETNING 2010

DANSK HJERTEREGISTER – ÅRSBERETNING 2010Revisionspåtegning 16.december 2011

Dansk Hjerteregisters bestyrelse og Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet

Beretningen er udarbejdet af:Tina Birgitte Hansen, videnskabelig assistent, cand.scient.san.Michael Davidsen, seniorforsker, cand.scient.Ann-Dorthe Zwisler, ph.d., lægefaglig konsulent

Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, København, december 2011

Uddrag, herunder figurer, tabeller, citater er tilladt mod tydelig kildeangivelse. Skrifter, der omtaler, an-melder, citerer eller henviser til nærværende publikation, bedes tilsendt.ISBN 978-87-7899-204-4Elektronisk ISBN 978- 87-7899-205-2

ForordDansk Hjerteregister (DHR) er en klinisk kvalitetsdatabase, som indsamler data fra hjertecentre og satellit-ter om alle patienter i Danmark henvist til koronar diagnostik, invasiv kardiologi og hjertekirurgisk behand-ling. Med denne systematiske registrering er det muligt at følge aktiviteten på områderne samt behandlin-gernes kvalitet.Årsberetning 2010 adskiller sig fra tidligere beretninger på flere punkter. Beretningen markerer overgangentil Analyseportalen og afspejler, at Dansk Hjerteregister nu har eksisteret i mere end 10 år. Pga. overgangentil Analyseportalen indeholder årsberetningen alene tal fra 2010.Opgørelserne for 2010 viser at behandlingen med ballonudvidelser og hjerteoperationer fortsat er af høj ogensartet kvalitet i Danmark. Aktivitetsniveauet for de registrerede indgreb ligger på et stabilt niveau sam-menlignet med 2009. Resultaterne viser dog også at der for en række centre og satellitter fortsat er en uac-ceptabel lav indrapportering i forhold til en række komplikationer, hvilket giver en misvisende lav andel afkomplikationer trods en tilsyneladende høj datakomplethed. For det kirurgiske område mangler der fortsatindrapportering af en betydelig andel af de invasive procedurer til registeret, hvilket giver et fejlagtigt bille-de af aktivitetsniveauet i forhold til operative klapindgreb. Med fuld implementering af Analyseportalen vilalle afdelinger pr. 2012 løbende modtage fejlrapporter i forhold til manglende indrapportering. Herudovervil der blive arrangeret regionale møder mhp. introduktion af Analyseportalen og optimering af dataindda-tering lokalt. Disse tiltag forventes at øge indrapporteringen og dermed datakvaliteten i registeret.Trods ovennævnte begrænsninger giver Dansk Hjerteregister fortsat vigtige og nyttige oplysninger af be-tydning for den invasive kardiologi og hjertekirurgiske procedurer i Danmark, og registeret fungerer somvigtig datakilde til forskningsaktiviteter. Forskningsaktiviteten forventes at blive udbygget når der opnåsdirekte adgang til nationale data fra Analyseportalen.Årsberetningen er udarbejdet af Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet og har været ihøring hos bestyrelsen. Data anvendt i årsberetningen er udtrukket af KCØ fra Analyseportalen. Følgendemedarbejdere på SIF har udarbejdet årsberetningen: Videnskabelig assistent Tina Birgitte Hansen, senior-forsker Michael Davidsen og lægefaglig konsulent Ann-Dorthe Zwisler. Programsekretær Kirsten Zacharias-sen har stået for rapportens layout.

Poul Erik MortensenFormand for bestyrelsen, overlægeThorax-kirurgisk afdelingOdense Universitetshospital

Knud JuelForskningslederStatens institut for folkesundhedSDU

Hans Henrik TilstedMedlem af FU, overlægeKardiologisk afdelingÅlborg Universitetshospital

Erik JørgensenMedlem af FU, overlægeKardiologisk afdeling BRigshospitalet

Indhold1 Sammenfatning............................................................................................................................71.1 Indledning .............................................................................................................................71.2 Årsberetning 2010 ................................................................................................................71.3 Mere end 10 år med Dansk Hjerteregister...........................................................................71.4 Datagrundlag, dækningsgrad og datakomplethed ...............................................................81.5 Invasive procedurer: aktivitetsniveau og kvalitetsindikatorer .............................................81.6 Konklusion ............................................................................................................................92 Introduktion .............................................................................................................................. 112.1 Dansk Hjerteregister.......................................................................................................... 112.2 Formål................................................................................................................................ 112.3 Organisation ...................................................................................................................... 112.4 Sygdomsområdet .............................................................................................................. 122.5 Kvalitetsindikatorer og standarder.................................................................................... 122.6 IT-arkitektur ....................................................................................................................... 162.7 Afrapportering og offentliggørelse.................................................................................... 172.8 Årsberetning 2010 ............................................................................................................. 173 Mere end ti år med Dansk Hjerteregister ................................................................................. 193.1 Introduktion....................................................................................................................... 193.2 Det første spadestik til etablering af et dansk hjerteregister ........................................... 193.3 Bolden blev taget op igen .................................................................................................. 203.4 Dansk Hjerterregister flytter til Statens Institut for Folkesundhed................................... 203.5 ”Politisk pres for en fælles hjertedatabase” ..................................................................... 213.6 Nye procedurer ................................................................................................................. 223.7 Omlægning til Analyseportalen ......................................................................................... 233.8 Reorganisering af kliniske kvalitetsdatabaser og den kardiologiske fællesdatabase....... 234 Datagrundlag og metode .......................................................................................................... 254.1 Datagrundlag ..................................................................................................................... 254.2 Dataindhold ....................................................................................................................... 254.3 Dækningsgrad .................................................................................................................... 264.4 Datakomplethed ................................................................................................................ 284.5 Datavalidering ................................................................................................................... 314.6 Datapræsentation og statistiske analyser ......................................................................... 315 Koronararteriografi (KAG) ......................................................................................................... 335.1 Aktivitet ............................................................................................................................. 345.2 Kvalitetsindikatorer ........................................................................................................... 395.3 Ventetider.......................................................................................................................... 466 Ballonudvidelse af kranspulsårerne (PCI) ................................................................................. 496.1 Aktivitet ............................................................................................................................. 506.2 Kvalitetsindikatorer ........................................................................................................... 536.3 Ventetider.......................................................................................................................... 627 Isoleret CABG ............................................................................................................................ 637.1 Aktivitet ............................................................................................................................. 635

7.2 Kvalitetsindikatorer ........................................................................................................... 657.3 Ventetider.......................................................................................................................... 698 Klapoperationer ........................................................................................................................ 718.1 Aktivitet ............................................................................................................................. 728.2 Kvalitetsindikatorer – Isoleret hjerteklapoperation .......................................................... 748.3 Kvalitetsindikatorer – Klap med samtidig CABG ............................................................... 788.4 Ventetider.......................................................................................................................... 839 Udfordringer, tiltag og initiativer 2011/2012 ........................................................................... 859.1 Fuld implementering i Analyseportalen ............................................................................ 859.2 Nye procedurer – behov for udbygning af registeret ....................................................... 879.3 Fortsat styrkelse af forskning ved registeret ..................................................................... 889.4 Organisatoriske udfordringer ............................................................................................ 8810 Appendiks ............................................................................................................................... 9110.1 Anvendte begreber, forkortelser og diagnosekoder ....................................................... 9110.2 Prognostiske faktorer og kvalitetsindikatorer ................................................................. 9310.3 Vedtægter for Dansk Hjerteregister ................................................................................ 9710.4 Bestyrelsens sammensætning pr. 01.10.2011 .............................................................. 10010.5 Publikationsliste ............................................................................................................ 10110.6 Pågående forskningsaktiviteter ..................................................................................... 104

1 Sammenfatning1.1 IndledningDansk Hjerteregister er en landsdækkende klinisk kvalitetsdatabase for invasive kardiologiske og hjerteki-rurgiske procedure. Registeret er godkendt af Sundhedsstyrelsen og Datatilsynet. Registeret finansieres afRegionernes fælles databasepulje.Størstedelen af de patienter, der registreres i Dansk Hjerteregister, lider af iskæmisk hjertesygdom; en af dehyppigste årsager til død og hospitalsindlæggelse i Danmark. Registeret omfatter også patienter med hjer-teklapsygdom. De invasive procedurer udføres for på lang sigt at bedre overlevelsen og livskvaliteten forpatienterne, men kan i sig selv være forbundet med risiko.

1.2 Årsberetning 2010Årsberetningen bidrager med en samling tabeller og figurer, som beskriver de invasive kardiologiske oghjertekirurgiske aktiviteter i Danmark, og afrapporterer kvalitetsindikatorer og standarder for indgrebene.Årsberetningen 2010 markerer overgangen til Analyseportalen og adskiller sig på flere punkter fra tidligereberetninger: Årsberetningen baseres alene på 2010 tal. Data til årsberetningen er oparbejdet af Kompeten-ce Center Øst på basis af data indlæst i Analyseportalen, og herefter analyseret ved Dansk Hjerteregisterssekretariat, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet.

1.3 Mere end 10 år med Dansk HjerteregisterÅrsberetningen markerer, at Dansk Hjerteregister har eksisteret i mere end 10 år. Det første spadestik tilregisteret blev allerede taget i første halvdel af 1990erne, hvor der blev indgået en aftale mellem staten ogamterne om en væsentlig udbygning af aktivitetsniveauet for invasiv kardiologi. Det blev samtidig besluttet,at aktiviteten på området skulle monitoreres, og der blev nedsat en hjertefølgegruppe. I 1998 blev de førstemidler bevilliget til etablering af et nationalt hjerteregister. Etableringen trak imidlertid ud, og der dukkedefire forskellige lokale og regionale databaser op. Med indgangen til 2000 blev Dansk Hjerteregister reorga-niseret og sekretariatsfunktionen flyttede de efterfølgende år til Statens Institut for Folkesundhed. Registe-ret betragtes som komplet fra 2003, og i 2005 blev den første årsberetning offentliggjort. Der har sidenetablering været arbejdet målrettet på ensretning af datadefinitioner og afgrænsning af datasættene fra delokale databaser. Endvidere har der været lagt stor energi i at opnå god datakomplethed og datavaliditetsamt at fastlægge indikatorer og standarder for de enkelte delområder. Undervejs har der været taget til-løb tilenfællesdatabase, men det har vist sig at de lokale databaser er stærkt forankret i den kliniske hver-dag, og det har ikke været muligt at finde en fælles løsning. I 2008 blev Dansk Hjerteregister pålagt at findeen integrationsløsning for de regionale hjertedatabaser, og det blev besluttet, at registeret som led i har-monisering af kliniske databaser skulle implementeres i Analyseportalen. I 2010 er antallet af inddaterings-databaser nu reduceret til to hhv. Østdansk Hjertedatabase og Vestdansk Hjertedatabase. I 2009 og 2010har registerets arbejdsindsats været koncentreret om overgangen til Analyseportalen. I juni 2011 lykkedesdet at indlæse data for 2010 i Analyseportalen til brug for årsberetningen. Den fulde implementering afDHR i Analyseportalen forventes færdigudviklet primo 2012.

Siden etableringen af registeret er nye invasive og thoraxkirurgiske procedurer indført i klinisk praksis, ogder har siden 2008 været arbejdet på at udvide registeret til blandt andet at omfatte hjerte-CT angiografi,samt perkutan klapprocedure.I 2010 blev organiseringen af de kliniske kvalitetsdatabaser i Danmark ændret og som noget nyt er DanskHjerteregister nu underlagt det nyetablerede fællessekretariat for regionernes kliniske kvalitetsprogram.Endvidere er der blevet taget initiativ til en Fælles Kardiologisk database som Dansk Hjerteregister vil skullesamarbejde med i fremtiden.

1.4 Datagrundlag, dækningsgrad og datakomplethedData for 2010 er for første gang indlæst i Analyseportalen fra de to regionale databaser. Data er indlæstefter frit lejde-modellen dvs. at alle data er indlæst, også selv om data har været inkomplette. Dansk Hjer-teregister modtager indberetninger fra alle enheder som udfører invasive kardiologiske procedurer i Dan-mark. Gentofte Hospital, kardiologisk afdeling overgik først til østdansk hjertedatabase i september 2010hvorfor data fra kardiologisk afdeling, Gentofte Hospital, kun indgår for de sidste 3 måneder af året i årsbe-retningen for 2010.Ses bort fra Gentofte Hospital har Dansk Hjerteregister fortsat en meget høj dækningsgrad, og leverer der-med sikre oplysninger om aktivitetsniveauet for KAG, PCI, CABG og hjerteklapoperationer. For PCI liggerRoskilde sygehus > 100% dækningsgrad. Dette skyldes at Roskilde fortsat registrerer KAG med supplerendeundersøgelser som en PCI procedure. For klapprocedurer ligger Rigshospitalet/Gentoftes dækningsgradfortsat lavere end for de øvrige centre pga. manglende indrapportering af perkutane klapprocedurer. Data-kompletheden for oplysninger om dødelighed efter 30 dage ligger på 100%, mens datakompletheden for deøvrige kvalitetsindikatorer fortsat ligger noget lavere.

1.5 Invasive procedurer: aktivitetsniveau og kvalitetsindikatorerKAG (koronarangiografi)Der ses en let stigning i KAG aktiviteten på landsplan sammenlignet med 2009, når der ses bort fra demanglende indberetninger fra kardiologisk afdeling, Gentofte Hospital. På landsplan opfylder centrenesamlet set den fastsatte standard for røntgenstråledosis, mens standarden ikke opfyldes i forhold til gen-nemlysningstiden på landsplan. Opgørelserne viser, at der er variation mellem centrene i forhold til gen-nemlysningstid og røntgenstråledosis. En meget lav og uensartet registrering af komplikationer til indstiks-sted, procedurerelateret AMI, procedurerelateret stroke rejser mistanke om underrapportering for dissekomplikationer. På landsplan gennemføres 65% af KAG undersøgelserne på indikationen stabil angina pec-toris inden for 4 uger, og 69% af KAG undersøgelserne på indikation NSTEMI/ustabil angina pectoris indenfor 2 dage. Der ses stor variation på ventetiderne til KAG mellem afdelingerne.PCI (ballonudvidelse af koronarkar)Aktivitetsniveauet for PCI ligger stabilt sammenlignet med 2009, når der ses bort fra de manglende indbe-retninger fra Gentofte Hospital. 30 dages dødeligheden efter PCI ligger for alle indikationer inden for denfastsatte standard, og alle centre lever op til standarden. På landsplan lever centrene ikke op til den fastsat-te standard for gennemlysningstid eller røntgenstråledosis under PCI. Der ses stor variation mellem centre-ne. En meget lav og uensartet registrering af komplikationer til indstikssted, procedurerelateret AMI, pro-cedurerelateret stroke og akut CABG efter PCI rejser mistanke om underrapportering. På landsplan gen-

nemføres 87% af PCI procedurerne på indikationen stabil angina pectoris inden for 4 uger, og 84% af PCIprocedurerne gennemføres på indikationen AKS inden for 2 dage.Isoleret CABG (bypassoperation)Aktivitetsniveauet for CABG i 2010 ligger på et stabilt niveau sammenlignet med 2009. 30 dages dødelighe-den efter isoleret CABG ligger for alle EuroSCORE grupper inden for den fastsatte standard, og alle centrelever op til de fastsatte standarder for 30 dages dødelighed. Alle centre lever ligeledes op til de fastsattekvalitetsstandarder i forhold til komplikationer efter isoleret CABG: procedurerelateret AMI, central nerve-skade, tid på intensiv, re-operation for blødning og dyb stenuminfektion. Der ses ensartede ventetider mel-lem afdelingerne til operation med isoleret CABG. Over 90% af patienterne på alle afdelinger venter under4 uger på operationen.Isoleret klapoperationAktivitetsniveauet for isoleret klapoperation ligger højere i 2010 sammenlignet med 2009. 30 dages døde-ligheden efter isoleret klapoperation ligger for alle EuroSCORE grupper inden for den fastsatte standard. Pålandsplan opfyldes de fastsatte kvalitetsstandarder i forhold til komplikationer efter isoleret klapoperation:procedure-relateret AMI, central nerveskade, tid på intensiv, re-operation for blødning og dyb stenumin-fektion. Der ses en vis variation mellem centrene i forhold til kvalitetsindikatorerne og opfyldelse af stan-darderne i forhold til isoleret klapoperation, tolkningen af variationen skal dog foretages med største for-sigtighed, da der er meget få udfald. På landsplan venter 67 % mindre end 4 uger på isoleret klapoperation.Der ses variation mellem afdelingerne i forhold til ventetid til operation.Klapoperation med samtidig CABGAktivitetsniveauet for klapoperation med samtidig CABG ligger højere i 2010 sammenlignet med 2009. Pålandsplan ligger 30 dages dødeligheden efter klapoperation med samtidig CABG inden for den fastsattestandard for alle EuroSCORE grupper. De fastsatte kvalitetsstandarder i forhold til komplikationer efteroperation opfyldes også for klapoperationer med samtidig CABG. Der ses en vis variation mellem centrene,som også her skal tolkes med største forsigtighed pga. meget få udfald.

1.6 KonklusionDansk Hjerteregister står overfor en række udfordringer i forbindelse med fuld overgang til Analyseporta-len, som skal løses i løbet af 2011/2012. Det detaljerede afrapporteringsværktøj skal færdiggøres og im-plementeres. Dette vil blandt andet betyde, at der vil blive foretaget kontinuerlig match med LPR og væreøget fokus på komplikationsregistrering. Afdelingerne vil i forbindelse hermed modtage løbende fejllister,som skal håndteres lokalt. Som led i implementeringen skal der tages endelig stilling til, hvordan de histori-ske data fra DHR skal indhentes til Analyseportalen. Endelig vil færdigudviklingen af Analyseportalen bety-de, at offentliggørelse af data på hjemmesiden efter lang stilstand endelig kan genetableres. Resultaternefra 2010 har endnu engang påpeget behovet for fornyet diskussion af kvalitetsindikatorer og standarder.Dette vil blive videregivet til de faglige selskaber.Der sker hele tiden en udvikling af det invasive kardiologiske og det thoraxkirurgiske område. Der er derforløbende behov for at vurdere, om DHR skal udbygges med nye procedurer, og hvilke data der skal registre-res.Endelig står Dansk Hjerteregister overfor en række organisatoriske udfordringer, som skal falde på pladsinden for det kommende bevillingsår. Ændringer af den nationale strategi for kliniske kvalitetsdatabaser harbetydet, at Dansk Hjerteregister er blevet underlagt fællessekretariatet for Regionernes Fælles Kliniske

Kvalitetsprogram, og registerets finansiering er blevet betinget af en afklaring i forhold til sammenordningaf de to lokale hjertebaser og registerets relation til den fremtidige kardiologiske fællesdatabase.Dansk Hjerteregister leverer fortsat opdateret status for aktivitetsniveauet inden for invasive kardiologiskeog hjertekirurgiske procedurer i Danmark. Registeret giver uændret sikre oplysninger om mortalitet efterprocedurerne, og generelt er resultaterne for alle centre tilfredsstillende. En række tiltag og initiativer vilbidrage til, at Dansk Hjerteregister fortsat leverer værdifulde informationer om invasive kardiologiske ogthoraxkirurgiske procedurer til brug for aktivitetsmonitorering, kvalitetssikring og ikke mindst forskning pået internationalt højt niveau.

2 Introduktion2.1 Dansk HjerteregisterDansk Hjerteregister (DHR) er en landsdækkende klinisk kvalitetsdatabase for invasive kardiologiske oghjertekirurgiske procedurer. DHR modtager indberetninger fra alle enheder i Danmark, som udfører føl-gende procedurer: koronar arteriografi (KAG), ”ballon-udvidelse” af koronar kar (PCI), bypassoperationer(CABG) og hjerteklapoperationer. Der findes aktuelt fem offentlige hjertecentre og et privat hospital, somudfører både kardiologiske og hjertekirurgiske procedurer. Otte satellitenheder udfører diagnostisk KAG påudvalgte patientgrupper, som ved behov efterfølgende henvises til hjertecentrene. Endvidere findes etkardiologisk center som udfører KAG og PCI på udvalgte patienter. I tabel 4.1 findes en oversigt over allecentre og satellitenheder.Historisk blev registeret etableret som led i implementeringen af Hjerteplanen i midten af 1990’erne, hvorDanmark havde en høj kardiovaskulær dødelighed og et relativt lavt niveau for invasiv aktivitet sammenlig-net med andre nordeuropæiske lande. Som led i monitorering af aktiviteten og kvaliteten af de invasiveprocedurer blev alle afdelinger, som udførte invasive kardiologiske og hjertekirurgiske procedurer, lovmæs-sigt forpligtet til at indberette til registeret. DHR omfatter data tilbage fra 2000, men først fra 2003 vurde-res data at være komplette og rimeligt valide.

2.2 FormålRegisterets formål er at indsamle landsdækkende medicinske og administrative data om patienter henvisttil invasive kardiologiske procedurer og hjertekirurgi. Oplysningerne indsamles med henblik på:- at følge undersøgelses- og behandlingsindsatsen for forskellige patientgrupper- at danne grundlag for vurdering af behandlingens kvalitet- at følge udviklingen i behandlingskvaliteten over tid- at sammenligne behandlingskvaliteten mellem afdelinger- at være datakilde for medicinsk forskningDHR skal som landsdækkende klinisk kvalitetsdatabase leve op til gældende basiskrav for kvalitetsdataba-ser1i forhold til organisation, sygdomsområde, kvalitetsindikatorer og afrapportering. Der er endvidereopsat en række basiskrav til kliniske kvalitetsdatabaser i forhold til IT-arkitekturen. I de følgende afsnit be-skrives, hvordan DHR er opbygget i forhold til disse basiskrav.

2.3 OrganisationRegisteret ledes af en bestyrelse bestående af repræsentanter for de faglige videnskabelige selskaber(Dansk Cardiologisk Selskab (DCS), Dansk Thoraxkirurgisk Selskab (DTS) og Dansk Selskab for Anæstesiologiog Intensiv Medicin (DASAIM)), repræsentanter for de invasive enheder og repræsentanter for registerets1

jf. Bekendtgørelse nr. 459 om landsdækkende kliniske databaser d. 16.5.2006 og Basiskrav for landsdækkende kliniske kvalitetsda-tabaser.

drift. I appendiks 10.4 findes en oversigt over bestyrelsens personsammensætning i 2010. Bestyrelsensopgaver er fastlagt i vedtægterne for Dansk Hjerteregister. Bestyrelsen overvåger validiteten af de indrap-porterede data og udarbejder retningslinjer for rutinemæssige udtræk af data. Bestyrelsen godkender alleanalyser før offentliggørelse og godkender anvendelsen af data fra registeret til forskningsprojekter.Det daglige arbejde med registeret er henlagt til registerets Forretningsudvalg og Statens Institut for Folke-sundhed, Syddansk Universitet. Registeret er knyttet til Kompetencecenter Øst for Kliniske Databaser. Re-gion Hovedstaden er formelt dataansvarlig for databasen.Dansk Hjerteregister er godkendt af Sundhedsstyrelsen som klinisk kvalitetsdatabase, og finansieres af Re-gionernes fælles databasepulje. DHR er godkendt i Datatilsynet under journalnummer 2007-58-0014 i hen-hold til persondataloven.Danske regioner foretog i september 2010 en reorganisering af de nationale kliniske kvalitetsdatabaser, ogetablerede i denne forbindelse Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP) med et tilhørendefællessekretariat, som administrerer Regionernes fælles databasepulje. DHR er som noget nyt underlagtFællessekretariatet for RKKP i forhold til registerets organisation, tilknytning til kompetencecenter, anven-delse af bevilligede midler og opfyldelse af lovmæssige krav til kliniske kvalitetsdatabaser, herunder årligafrapportering.

2.4 SygdomsområdetStørstedelen af patienterne, der registreres i DHR, lider af iskæmisk hjertesygdom; en af de hyppigste årsa-ger til død og hospitalsindlæggelse i Danmark. Derudover indgår patienter med hjerteklapsygdom. Bådeiskæmisk hjertesygdom og hjerteklapsygdom er forbundet med overdødelighed og nedsat livskvalitet, ogbegge sygdomsgrupper indgår i de politisk prioriterede hjertepakkeforløb. Baseret på DRG-takster, kostersygdomsområdet ca. 3,4 mia. kr. årligt. Dertil kommer ca. 2,3 mia. kr. pr. år til medicinsk behandling ogbetydelige udgifter til behandling i almen praksis samt belastningen af den sociale sektor. De invasive pro-cedurer forbedrer generelt overlevelse og livskvalitet, men kan i sig selv være forbundet med en risiko.Registeret omfatter alle voksne på 15 år eller derover, med iskæmisk hjertesygdom og/eller klapsygdom,der får udført KAG, PCI, CABG eller hjerteklapoperationer i Danmark.

2.5 Kvalitetsindikatorer og standarderKvalitetsindikatorer kan defineres som målbare variable, der anvendes til at overvåge og evaluere behand-lingskvaliteten inden for et givent område. DHR har opstillet en række kvalitetsindikatorer for de invasiveprocedurer, og kvalitetsindikatorer har været præsenteret i DHR’s årsberetninger siden 2003/2004.I 2009 fastlagde bestyrelsen efter krav fra Sundhedsstyrelsen og Danske Regioner kvalitetsmål (standarder)for hver indikator, der angiver grænsen for acceptabel kvalitet. Standarderne blev fastlagt pga. faglige dis-kussioner, viden på området og kendskab til niveauet for de enkelte kvalitetsindikatorer fra tidligere år.Standarderne blev taget i anvendelse fra årsberetning 2009. De anvendte kvalitetsindikatorer og tilhørendestandarder fremgår af efterfølgende tabeller.Standarder skal tolkes med største forsigtighed og bør regelmæssigt tages op til fornyet diskussion. Stan-darderne har været forelagt de videnskabelige selskaber og de videnskabelige selskaber har påpeget flere

problemer med at have faste standarder. Det kan være svært, næsten umuligt, at finde grupper, der ersammenlignelige og dermed få defineret de rigtige standarder. Så længe datakvaliteten ikke er tilstrække-ligt evalueret kan det give uhensigtsmæssige forskydninger i grupperne. Endelig er standarder fastlagt udfra ekspertvurderinger og ikke prospektive kontrollerede undersøgelser. Graden af evidens er altså be-grænset, og derfor er det ikke givet, at forskelle i niveauer afspejler henholdsvis god eller dårlig kvalitet.Mortalitet er medtaget som kvalitetsindikator i forhold til PCI, CABG og hjerteklapoperationer. De viden-skabelige selskaber har samstemmende fremført, at mortalitet afspejler andet og mere end kvaliteten afselve proceduren. I andre dele af verden har øget fokus på dødelighed efter behandling ført til, at de mestsyge patienter ikke fik tilbudt behandling og den udvikling skal nødig overføres til Danmark. Der henvises tilen videnskabelig artikel af Resnic og Welt2, og på baggrund af denne og tidligere diskussioner i arbejds-gruppen drages følgende konklusioner: a) Mortalitet efter PCI afspejler kun i nogen grad kvaliteten af PCI(<1/4 kan muligvis tilskrives PCI indgrebet iflg. ovennævnte artikel). b) Alvorlig akut tilstand og svær komor-biditet er de væsentligste årsager til mortalitet – hvilket der er dårligt redegjort for i registre (også i DHR). c)Indførelsen af grænseværdier for mortalitet i relation til PCI som udtryk for kvalitet må ikke føre til ”RiscAvoidance Creep”, hvor de mest kritisk syge patienter fravælges (hvilket tal fra USA iflg. ovennævnte artikelgiver anledning til bekymring for kan ske).Bestyrelsen vil sammen med de videnskabelige selskaber genoptage diskussionen af standarder og kvali-tetsindikatorer for behandlingskvaliteten inden for invasiv kardiologi og hjertekirurgi. Kvalitetsindikatorerog standarderne vil blive systematisk gennemgået, og der vil blive taget stilling til om standarderne skalvidereføres i det kommende år.Med disse vigtige forbehold, har bestyrelsen opstillet kvalitetsindikatorer – se tabel 2.1 og tabel 2.2.

Publiceret i JACC (2009;53:825-30)

Tabel 2.1 Kvalitetsindikatorer for de invasive kardiologiske procedurer KAG og PCI. Definitioner, opgørelsesmetoder og standarderKvalitetsindikatorEnhedOpgørelse, definitionKAGGennemlysningstidRøntgenstråledosisKomplikation til indstikssted inden udskri-velsenAMI, procedurerelateretCVA, procedurerelateretProcedurerelateret akut CABGDød inden for 30 dage efter indikation:STEMINSTEMI/UAPStabil anginaDød inden for 365 dage efter indikationJa/nejDødsdato-proceduredato<31 dage og vitalstatus fra CPR---Ja/nejDødsdato-proceduredato<366 dage og vitalstatus fra CPR---< 10%< 4%< 1%< 12%< 7%< 3%MinutterGy*cmJa/nejJa/nejJa/nejJa/nej2

StandarderPCI80% < 10 min.80% < 70 Gy*cm2

Samlet gennemlysningstid under procedurenSamlet røntgenstråledosis anvendt under procedurenBlodansamling eller karskade, som bevirker forlænget indlæggelseIndtrådt < 12 timer efter procedureNeurologiske udfaldssymptomer med debut < 12 timerefter proceduren og med varighed >24 timer, eller død herafCABG < 12 timer efter proceduren og relateret til denne

80% < 5 min.80% < 50 Gy*cm2

< 5%< 1%< 1%-

<5%< 1%< 1%< 1%

STEMINSTEMI/UAPStabil angina

Tabel 2.2 Kvalitetsindikatorer for de hjertekirurgiske procedurer: Isoleret CABG, isoleret klapoperation, samtidig klapoperation og CABG. Definitioner,opgørelsesmetoder og standarder. (inkonsistens: <1% eller < 1%?)KvalitetsindikatorEnhedOpgørelse, definitionIsoleret CABGReoperation for blødningDyb sternuminfektionAMI under indlæggelsenCentral nerveskade (slagtilfæl-de)Indlæggelsestid på intensivEuroSCORE 0-4EuroSCORE 5-9EuroSCORE 10+Død inden for 365 dage efter indikationJa/nejJa/nejJa/nejJa/nejAntal timerJa/nej< 24 timer efter at patienten har forladt operationsstuenPositiv dyrkning under sternum inden for tre måneder efter procedu-ren inkl. procedurekoden SKS-kode KFWCNy Q-tak eller CK-MB> 100Fokale neurologiske udfald med debut <12 timer efter proceduren ogmed varighed >24 timer, eller død heraf <24timerFra ankomst til udskrivelse fra intensiv afdelingDødsdato-Proceduredato<31 dage og vitalstatus fra CPR<6%<2%<7%<2%80% <24 t.<2%<3%<15%Ja/nejDødsdato-Proceduredato<366 dage og vitalstatus fra CPR<3%<6%<26%StandarderIsoleret KLAP<6%<2%<6%<2%80%<24 t.<2%<4%<15%<5%<9%<26%KLAP og CABG<7%<3%<7%<3%60%<24t.<6%<8%<19%<11%<14%<32%

Død inden for 30 dage efter indikation

EuroSCORE 0-4EuroSCORE 5-9EuroSCORE 10+

2.6 IT-arkitekturDet har været en vedvarende udfordring at gøre registreringen til DHR mere ensartet, korrekt ogkomplet. Siden etableringen af DHR har de IT-tekniske muligheder for databaser ændret sigmarkant, og der har været en betydelig udvikling i hvilke patienter, der tilbydes de monitoreredeprocedurer, samt hvor proceduren udføres. Der har således været både lokalt behov og interes-se fra bestyrelsens side i at få opdateret såvel IT-arkitekturen som indholdet.Fra fire til to regionale databaserRegisterets IT-arkitektur har ændret sig væsentligt siden etableringen i 2000. Af historiske grun-de blev der i slutningen af 1990 etableret flere forskellige lokale programmer til indtastning afdata. De lokale systemer fungerer flere steder som en slags elektronisk patientjournal, og derindtastes væsentligt flere data end der sendes videre til DHR. Siden etableringen af DHR, er delokale systemer blevet udviklet og tilpasset i forbindelse med etablering og nedlægning af afde-linger, reorganisering af organisatoriske enheder og ændring af indhold mm.Ved indgangen til 2000 var DHR baseret på indrapportering fra fire lokale databaser. I 2010 erantallet af inddateringsdatabaser reduceret til to hhv. østdansk hjertedatabase (ØDH) og vest-dansk hjertedatabase (VDH). Denne årsberetning indeholder et særskilt kapitel hvor udviklingenaf DHR gennem mere end 10 år skitseres.Ensretning af datadefinitionerEn væsentlig forudsætning for anvendeligheden af data fra kliniske databaser er at der eksiste-rer ensartede definitioner for de inddaterede data. Med op til fire lokale databaser og løbendebehov for udvidelse og revidering såvel lokalt som regionalt har det været en særlig udfordringfor DHR, at opfylde denne forudsætning.Som led i overgangen til Analyseportalen har bestyrelsen sammen med de faglige selskaber i2009 og 2010 arbejdet målrettet på at ensarte datadefinitionerne på tværs af de regionale data-baser. ØDH og VDH er begge blevet tilpasset i 2010.Overgang til AnalyseportalenFrem til 2009 blev et begrænset dataudtræk sendt til DHR fra de lokale databaser. I 2008 blevdet besluttet at igangsætte et udviklingsprojekt med implementering af DHR i Analyseportalenmhp. en øget harmonisering i form af en standardiseret integrationsløsning for indberetninger-ne til DHR. Udviklingsprojektet har modtaget støtte fra Danske Regioners Udviklingspulje. DHRsarbejdsindsats i 2009 og 2010 har i høj grad været koncentreret om overgangen til Analysepor-talen. Sideløbende med dette arbejde har omlægning af de lokale databaser, herunder sammen-lægning af lokale databaser i Østdanmark, resulteret i et datanedbrud, som har betydet at DHRikke har modtaget data siden nedbruddet.I juni 2011 lykkedes det at indlæse data fra 2010 i Analyseportalen til brug for årsberetningen.Den fulde implementering af DHR i Analyseportalen forventes færdigudviklet primo 2012.I forbindelse med omlægning og overgang til nye og opdaterede databaser er der i flere omgan-ge opstået databrud i forhold til indlevering af data til DHR. I kapitel 4 redegøres for datagrund-laget og databrud for kalenderåret 2010.

2.7 Afrapportering og offentliggørelseÅrsberetningerDet er et krav til kliniske kvalitetsdatabaser, at der udgives årsberetninger fra databaserne3.Siden 2004 er der udarbejdet årsberetninger fra DHR. Årsberetningerne indeholder en beskrivel-se af datagrundlaget, datakomplethed, datakvalitet og udvalgte kvalitetsindikatorer for det på-gældende år. Årsberetningen bidrager med en samling tabeller og figurer som beskriver aktivite-terne på området og udvikling i aktiviteterne over tid. Hvert område: KAG, PCI, CABG og klap-operationer, er beskrevet for sig. Årsberetningerne er udarbejdet i samarbejde mellem Kompe-tencecenter Øst, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, forretningsudvalget ogbestyrelsen. Årsberetningerne påføres inden endelig udgivelse revisionspåtegning. Årsberetnin-gerne fra tidligere år er tilgængelige på registerets hjemmesidewww.dhreg.dk.Hjemmesiden:www.dhreg.dkI 2004 blev de første data offentliggjort på registerets hjemmeside. Hjemmesiden leverer løben-de afrapportering af aktivitetsindikatorer og udvalgte kvalitetsindikatorer til de indberettendecentre. Hjemmesiden er frem til indgangen af 2010 opdateret med månedlige aktivitetsopgørel-ser. Siden foråret 2010 har data pga. omlægning af DHRs IT-arkitektur ikke været tilgængelige påhjemmesiden. Månedlige opgørelser på hjemmesiden forventes genoptaget ultimo 2012.Udover data fra registeret indeholder hjemmesiden generelle oplysninger om registeret og defi-nitioner af diagnoser, procedurer, kvalitetsindikatorer m.m. På hjemmesiden findes kontakt-adresser og relevante links. Hjemmesiden henvender sig til de kardiologiske og thoraxkirurgiskesundhedsfaglige miljøer, såvel som til offentligheden.ForskningEt væsentlig formål med DHR er at være kilde til forskning, og registeret har siden 2005 væretanvendt hertil. Alle planlagte forskningsprojekter godkendes i bestyrelsen.Siden 2005 er igangsat 4 ph.d. forløb, som baseres direkte på registeret, hvoraf 3 er afsluttetfrem til udgangen af 2010. Herudover anvendes data fra registeret i en række ph.d. forløb somomfatter hjertekarsygdom. Data publiceres i peer-review artikler, og bliver præsenteret vedinternationale og nationale videnskabelige konferencer og møder. Publikationsliste fra registeretfindes som bilag til beretningen.Anden anvendelse af registeretUdover årsberetninger, hjemmeside og forskning anvendes data fra DHR til aktivitetsopgørelserfor centrale og regionale myndigheder. Oplysninger fra registeret indgår endvidere hyppigt ipressens dækning af hjerteområdet.

2.8 Årsberetning 2010Årsberetning 2010 adskiller sig på flere punkter fra de tidligere årsberetninger. Årsberetningenmarkerer overgangen til Analyseportalen. Denne overgang betyder at årsberetningen alene ba-seres på 2010 tal. Data til årsberetningen er oparbejdet af KCØ fra Analyseportalen, og herefter3

jf. Bekendtgørelse nr. 459 om landsdækkende kliniske databaser d. 16.5.2006 og Basiskrav for landsdækkende klini-ske kvalitetsdatabaser.

analyseret ved DHR sekretariatet, Statens Institut for Folkesundhed, SDU. Årsberetningen mar-kerer endvidere, at DHR nu har eksisteret i mere end 10 år, og indeholder derfor et særskilt ka-pitel om udviklingen af DHR. Årsberetningen afsluttes med en diskussion af de fremtidige udfor-dringer registeret står overfor.

3 Mere end ti år med Dansk Hjerteregister3.1 Introduktion2010 markerer på flere måder en overgang. Dels er årsberetningen for 2010 som noget nyt ba-seret på data indlæst til Analyseportalen. Antallet af lokale databaser er reduceret til to. DanskHjerteregister er blevet underlagt en ny organisering og struktur med etablering af et fællessekretariat på området for kliniske kvalitetsdatabaser i Danmark, hvilket har medført nye krav tilde enkelte databaser i forhold til effektivisering, i forhold til at undgå dobbeltregistrering ogendelig mht. samtænkning inden for de respektive sygdomsområder. I den forbindelse er dertaget initiativ til oprettelse af en fælles hjertedatabase, hvor Dansk Hjerteregister gerne ses somsamarbejdspartner. Som en konsekvens af disse strømninger er det blevet besluttet at præsen-tere de udfordringer Dansk Hjerteregister har arbejdet med over tid i et særskilt kapitel. Kapitleter baseret på oplysninger fra gennemgang af logbøger ved Dansk Hjerteregister samt på inter-view med centrale nøglepersoner som tidligere har haft en central rolle ved registeret; SørenAggestrup, Per Thayssen, Mette Madsen, Jan Kyst Madsen, Henrik Brønnum-Hansen og SteenAbildstrøm.

3.2 Det første spadestik til etablering af et dansk hjerteregisterUdviklingen i invasiv udredning og behandling af iskæmisk hjertesygdom medførte nationalt og ieuropæisk regi, at der i 1993 mellem Staten og amterne blev indgået en aftale om en væsentligudbygning af aktiviteten på området. I forlængelse heraf nedsatte Sundhedsstyrelsen en Hjerte-følgegruppe med den opgave at følge udvidelsen af den hjertekirurgiske kapacitet samt om nød-vendigt at forestå justeringer af den overordnede plan eller understøttende foranstaltninger.Hjertefølgegruppen besluttede at opfordre Dansk Cardiologisk Selskab og Dansk ThoraxkirurgiskSelskab til i fællesskab at udarbejde oplæg vedrørende etablering af en klinisk database på om-rådet. Selskaberne præsenterede herefter et oplæg ved Søren Aggestrup på et møde i oktober1994 i følgegruppen. Oplægget var, at registreringssystemet skulle baseres på et amerikanskudviklet system programmeret af firmaet SUMMIT, som var etableret 400 steder i USA. Syste-met havde den fordel, at det ville gøre det muligt at sammenligne danske data med meget storetalmaterialer i kraft af den amerikanske udbredelse. Det var oplægget fra gruppen, at hvert cen-ter fik sin egen del af programmet i form af sit eget dataregister, og at hvert center selv kunnebestemme, hvad dette skulle indeholde, bortset fra en kerne af basisdata. Denne kerne skulledanne baggrund for Sundhedsstyrelsens krav om ventelisteregistering og kvalitetssikring, somskulle indsamles via et overordnet center. På baggrund af positiv tilbagemelding på oplægget iHjertefølgegruppen, besluttede Sundhedsstyrelsen ved et møde d. 8. december 1994 at arbejdevidere med en model for en dansk klinisk hjertedatabase baseret på SUMMIT programmet, samtat registeransvaret blev placeret i Københavns Amtskommune og databasen placeret på KAS-Gentofte. Endelig blev det besluttet at nedsætte en baggrundsgruppe med Søren Aggestrup somformand i Sundhedsstyrelsens regi til at overvåge og fremskynde processen omkring den kon-krete udvikling af databasen. Baggrundsgruppens opgave var at afklare formål, omfang og ind-hold af databasen, at fastlægge databasens karakter, herunder vurdere det færdigudvikledesystem fra SUMMIT som grundlag, samt endelig at afklare principperne for databasens udvikling,etablering og drift. I maj 1995 var baggrundsgruppens rapport færdig. Rapporten pegede på, at

programmet SUMMIT ville kunne opfylde de krav, der blev stillet. Rapporten blev forelagt Hjer-tefølgegruppen og trods positive reaktioner, besluttede, ifølge Søren Aggestrup, den daværendemedicinaldirektør i Sundhedsstyrelsen, Palle Juul-Jensen, at prisen på 1,6 millioner kroner for atindføre SUMMIT var for høj.

3.3 Bolden blev taget op igenDer skulle nu gå mere end et år, før bolden blev taget op igen. I efteråret 1996 indvilligede Kø-benhavns Amt i at overtage udviklingen af Dansk Hjerteregister under ledelse af Søren Ag-gestrup. Arbejdet havde indtil da ligget stille i mere end et år fra det tidspunkt, hvor Hjertefølge-gruppen havde modtaget rapporten. I og med at arbejdet med udviklingen af en central data-base trak ud, var der i mellemtiden investeret i anden software i flere centre. Hjertecentrene iÅrhus, Ålborg og Odense gik således sammen om at udvikle Vestdansk Hjertedatabase (VDH).Rigshospitalet indkøbte Pats, og Gentofte udviklede deres egen database i Access. I efteråret1997 var der skabt enighed blandt hjertecentrene og de relevante videnskabelige selskaber om,hvordan den centrale database skulle etableres. Københavns Amtskommune meldte ud, at manmed kort varsel ville kunne færdigetablere hjertedatabasen, såfremt ressourcerne til de tekniskeinstallationer blev tilvejebragt.Sundhedsministeriet bevilligede i januar 1998 efter en ifølge Købehavns Amt ”forsinket sagsbe-handling” 642.000 kr. til amtet til databasens endelige etablering. Beløbet blev overført til Gen-tofte Amtssygehus, der lokalt påbegyndte udviklingen af databasen i et Oracle miljø. Grundetforsinkelsen i sagsbehandlingen blev registerets forventede start januar 1998 udskudt til efter-året 1998 med opstart i form af registrering af data fra 1. januar 1999.Status for Dansk Hjerteregister primo 2001 var imidlertid, at den centrale database endnu ikkevar i drift. Den manglende drift medførte, at Hjertefølgegruppen i januar 2001 bad Sundhedssty-relsen om at nedsætte en ny arbejdsgruppe med den opgave at foretage en analyse af proble-merne i Dansk Hjerteregister og på baggrund heraf at fremkomme med forslag til løsninger,således at Dansk Hjerteregister kom i drift med kort varsel. Arbejdsgruppen konkluderede, atproblemerne omkring Dansk Hjerteregister bestod i et sammenfald af tekniske, sundhedsinfor-matiske og organisatoriske problemer. Teknisk var der store problemer i forhold til indberetningog kommunikation af data mellem de decentrale databaser og den centrale database. Sundhed-sinformatisk var der store problemer med at ensarte definitioner af variable i de forskellige loka-le databaser og dermed problemer med sammenligning og analyse af data centralt. Samtidig varder et meget stort indhold af variable. Organisatorisk blev det fremhævet, at Københavns Amtikke havde haft den nødvendige IT-faglige support.

3.4 Dansk Hjerterregister flytter til Statens Institut for FolkesundhedPå baggrund af arbejdsgruppens anbefalinger blev driften af Dansk Hjerteregister 1. maj 2001lagt over i regi af Statens Institut for Folkesundhed (SIF) i samarbejde med Center for sygdoms-forebyggelse. Københavns Amt forblev dog registeransvarlig. Der blev oprettet en ny organisati-on for Dansk Hjerteregister bestående af et sekretariat, der varetog de daglige opgaver, somrefererede til en bestyrelse med repræsentation fra hjertecentrene i Øst- og Vestdanmark. Delokale data var på dette tidspunkt organiseret i form af indtastninger i systemerne PATS (Rigs-hospitalet), P-basen (Access – Gentofte, kardiologisk afd.), Oracle-baseret EPJ-system (Gentofte,

thorax kir) og Vestdansk Hjertedatabase (Odense, Ålborg og Skejby). Steen Abildstrøm, tidligerelægefaglig konsulent ved SIF, beretter om, at samordningen viste sig vanskeligt, idet der ikkeforelå et egentligt nationalt register men kun en model og data fra Gentofte Hospital. En af deting, der i høj grad kom bag på SIF var, at de lokale systemer var integreret fuldstændigt i kliniskpraksis og derfor ikke enkle at ændre.En af de første opgaver gik på at få de lokale databaser til at kunne levere data ud af databasenog samle de lokale udtræk, som forekom i forskellige formater. På daværende tidspunkt kunneflere af de lokale databaser primært få data ind og ikke ud. SIF inddrog SAS-Institute i arbejdetmed at samle de lokale udtræk. Til dette formål fik Dansk Hjerteregister en yderligere bevillingpå 1.241.750 kr. fra udviklings- og etableringspuljen, Sundhedsministeriet. Opgavens omfangkom også bag på SAS Institute og ifølge Steen Abildstrøm at SAS-Institute kun rådede over enperson med den fornødne kompetence til den nødvendige programmering. Det kostede ca. 1mio. kroner til SAS Institute at få det første datasæt ind i Dansk Hjerteregister.En anden vigtig opgave i 2001 ansås at være at reducere antallet af variable i forhold til denkomplicerede datamodel med det formål at gøre opgaven mere enkel og data valide og brugba-re.I løbet af 2001 udarbejdede sygehusejerne i samarbejde med Sundhedsstyrelsen en program-skrivelse for fælles finansiering af de kliniske kvalitetsdatabaser. Hensigten var at sikre en samletkoordinering på dette område, således at man bedre og mere effektivt kunne prioritere, hvilkesygdomsområder, der skulle monitoreres, herunder sikre at et sygdomsområde kun monitoreresaf én landsdækkende database. Fra og med 2002 blev DHR finansieret via sygehusejernes fællesdatabasepulje for landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser, og DHR blev underlagt de organi-satoriske og formelle krav til kliniske databaser.I foråret 2004 etableres et forretningsudvalg ved Dansk Hjerteregister. Ifølge Jan Kyst Madsen,tidligere bestyrelsesformand for Dansk Hjerteregister, var baggrunden for etableringen af etforretningsudvalg en for stor bestyrelse, som havde svært ved at træffe beslutninger trods man-ge gode intentioner. En pointe som understreges af Henrik Brønnum-Hansen, tidligere forsk-ningsleder ved SIF, som medgiver, at det var vanskeligt at få samlet bestyrelsen og ført beslut-ninger ud i livet.I april 2005 offentliggjorde Dansk Hjerteregister den første årsberetning. Steen Abildstrøm for-tæller, at man fra mange sider var bekymrede for at få tal ud, såfremt det skulle vise sig, at derdukkede uventede resultater op. Men dette skete ikke. Efterfølgende konstrueredes en hjem-meside, som åbnede maj 2004, og derved blev data for første gang offentliggjort. Hjemmesidenhavde ifølge Jan Kyst Madsen også den fordel, at afdelingerne reagerede med forbedret indrap-portering, hvilket var en hjælp på vejen i forhold til DHRs vedvarende problemer med at sikredatakomplethed.

3.5 ”Politisk pres for en fælles hjertedatabase”I 2005 blev halvdelen af bevillingen til Dansk Hjerteregister tilbageholdt af Amtsrådsforeningenmed henvisning til, at den først ville blive frigivet, når der var taget et skridt til en fælles inddate-ringsplatform. Endvidere påpegede Amtsrådsforeningen, at Dansk Hjerteregister havde storeproblemer med datakvaliteten og endnu ikke havde offentliggjort hovedparten af de valgte indi-

katorer trods offentliggørelse af en årsrapport i 2005, som var et klart skridt i den rigtige retning.På denne baggrund anbefalede Amtsrådsforeningen, at Dansk Hjerteregister blev sat på standby– en anbefaling som blev tiltrådt af Amtssundhedsdirektørerne med planlagt virkning fra 1. ja-nuar 2006, hvorfra man ville blive frataget sit driftstilskud. Som svar på kritikken fremhævedeMette Madsen, at man fra Dansk Hjerteregisters side var uenig i Amtsrådsforeningens kritik , daarbejdet med at ensarte definitioner havde haft høj prioritet.I forlængelse af Amtsrådsdirektørernes beslutning afholdt Amtsrådsforeningen sammen medKompetencecenter Øst, Sundhedsstyrelsen og Dansk Hjerteregister et møde, hvor man drøftedeproblemstillingerne og mulighederne for videreførsel af databasen på en ny og fælles IT-platform. Der var enighed om, at det ville være mest hensigtsmæssigt at etablere et fælles ogmere tidssvarende system, om end det fra Dansk Hjerteregisters side blev tilkendegivet, at detkunne blive vanskeligt at sikre de indberettende sygehus- og afdelingsledelsers opbakning til atetablere en sådan løsning medmindre der kom et egentligt påbud. Flere af de eksisterende sy-stemer, specielt på Gentofte og Rigshospitalet fungerede som en slags EPJ, som var integreret idet daglige kliniske arbejde og dermed ville det være en ressourcekrævende opgave at omlæggesystemerne. Samtidig blev det fremhævet, at planen for indførelse af EPJ var så fremskreden, atder forventedes indført fælles EPJ inden for 2-3 år. Man mente derfor, at det ville være proble-matisk at indføre et nyt kostbart inddateringssystem i 2007, som ville blive skrottet to år senere.Man anbefalede derfor fra Dansk Hjerteregisters side at finde en løsning baseret på det eksiste-rende system med udbyggede krav til fælles inddateringsbilleder, indtil EPJ forelå, som så underalle omstændigheder ville betyde, at afdelingerne skulle følge de fælles standarder, der blevbesluttet. Trods amtssundhedsdirektørernes beslutning accepterede de centrale myndighederikke en nedlæggelse af Dansk Hjerteregister. Det ville medføre et vakuum i 2006, og de påtog sigderfor at finansiere Dansk Hjerteregisters drift som alternativ til Amtsrådsforeningen – nationaldatabase eller ej.

3.6 Nye procedurerOver tid er nye procedurer indført i klinisk praksis, herunder perkutan indsættelse af hjerteklap-per samt Hjerte-CT angiografi til diagnostik af iskæmisk hjertesygdom. Dette forrykker dels akti-viteten for procedurer og aktiviteter indberettet til DHR. Dels stiller det organisatoriske udfor-dringer at få disse implementeret i DHR. I 2009 i forbindelse med bestyrelsens gennemgang afårsberetningen for 2008 blev der udtrykt undren over aktivitetsniveauet for hjerteklapoperatio-ner. Det blev samtidig fremhævet, at der var kommet en ny procedure til perkutane klapper, ogdet estimeres, at der manglede op til 20 % i forhold til Landspatientregisteret. Det har såledesinteresse for DHR, at disse tilsvarende registreres i DHR med henblik på at få så komplet en regi-strering på hjerteområdet som muligt.I forhold til Hjerte-CT blev det i 2008 fra Sundhedsstyrelsens side besluttet, at dette fremover eren udviklingsfunktion med henblik på at kortlægge området og sikre en systematiseret viden-sopsamling. Hjertefølgegruppen støttede op om den beslutning. Fra DHRs side har man løbendeog igen i 2010 tilkendegivet interesse for at bidrage med realisering af en landsdækkende moni-torering af Hjerte-CT. Det er samtidig fra DHRs side foreslået, at en arbejdsgruppe omkring mo-nitorering af Hjerte-CT nedsættes så snart som muligt med henblik på, at monitoreringen kanblive en realitet.

3.7 Omlægning til AnalyseportalenI forbindelse med bevilling til Dansk Hjerteregister for 2008, blev det fra Danske Regioners sideanført, at betingelsen for udbetaling af midler var, at der blev udarbejdet en plan for og fundeten integrationsløsning for de regionale databaser, således at inddatasiden kunne udgøres af ensamlet IT løsning. Et væsentligt problem med den daværende uensartede IT struktur var vanske-lighederne med at videreudvikle systemet med udvidelser med nye variable og kategorier, ef-terhånden som nye behandlingsmuligheder dukkede op, da ændringer skal foretages samtidigog ensartet. Det blev efterfølgende besluttet, at Dansk Hjerteregister som led i harmoniseringenskulle implementeres i Analyseportalen – et projekt som Regionernes IT-udviklingspulje indvilli-gede i at bevilge midler til. I 2009 påbegyndtes opgaven med at omlægge registerets IT-platform til Analyseportalen. Ifølge Steen Abildstrøm var tanken, at man håbede på, at man medAnalyseportalen kunne betale KCØ for den tekniske del, som man nu havde brugt rigtig mangeår på. Dansk Hjerteregister kunne så i stedet at bruge tiden på projekter om datakvalitet, myn-dighedsbetjening, undervisning af klinisk personale i indtastning mv. Alle områder, som erfarin-ger havde vist, at der var hårdt brug for. Undervejs i processen fusionerede de thoraxkirurgiskeafdelinger på Gentofte og Rigshospitalet. Samtidig besluttedes det, at kardiologisk afdeling påGentofte skulle overgå til PATS. Det lykkedes dermed at få reduceret de oprindeligt fire lokalda-tabaser til to, Østdansk Hjertedatabase (ØDH) (konsistens i om Østdansk Hj er med store bog-staver eller ej)og Vestdansk Hjertedatabase (VDH) – dog med et datanedbrud til følge. Samtidiger VDH blevet omlagt med henblik på et skifte til en ny version af Topica. Endelig brød DanskHjerteregisters hjemmeside ned i februar 2010 som følge af problemer i samarbejdet med fir-maet Buydomain. De seneste år har således budt på mange samtidige udfordringer. Pr. juni2011 er det lykkedes at indlæse data fra de to lokale databaser, ØDH og VDH til Analyseportalen,og årsrapporten for 2010 baseres således for første gang på data fra den fælles IT platform, Ana-lyseportalen. DHR i analyseportalen forventes færdigimplementeret primo 2012.

3.8 Reorganisering af kliniske kvalitetsdatabaser og den kardiologiskefællesdatabaseDanske regioner foretog i september 2010 en reorganisering af de nationale kliniske kvalitetsda-tabaser, og etablerede i denne forbindelse Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram(RKKP) med et tilhørende fællessekretariat, som administrerer Regionernes fælles databasepul-je. DHR er som noget nyt underlagt Fællessekretariatet for RKKP i forhold til registerets organi-sation, tilknytning til kompetence center, anvendelse af bevilligede midler og opfyldelse af lov-mæssige krav til kliniske kvalitetsdatabaser herunder årlig afrapportering.Ved udmøntning af midler til Dansk Hjerteregister for 2012 fra Regionernes Udviklingspulje forKlinisk Kvalitet er det pointeret, at man finder det positivt, at der er sket en fuld it-baseret inte-gration mellem de to lokale databaser og DHR. Det fremhæves, at forudsætningen for tildelingaf budget for 2012 er en klar redegørelse for opgavedelingen mellem de to lokale lokaldatabaserog DHR, idet det vurderes, at der her ligger et betydeligt effektiviseringspotentiale. Det forven-tes således, at der udarbejdes en plan for en fremtidig ressourcedeling mellem de tre parter,hvor der også skal ske vurdering af muligheden for etablering af en egentlig fællesdatabase. Somnoget nyt har det i indeværende ansøgningsrunde været muligt at søge om en 3-årig bevilling.DHR har imidlertid i første omgang fået en bevilling begrænset til 2012, da man fra Regionernesside har tilkendegivet, at man afventer afklaring af opgavedeling mellem ØDH og VDH samt da-tabasens status i forhold til den planlagte fælleskardiologiske database.

4 Datagrundlag og metode4.1 DatagrundlagDHR modtager indberetninger fra alle enheder som udfører invasive kardiologiske og hjerteki-rurgiske procedurer i Danmark. I 2010 findes fem offentlige hjertecentre og et privat hospital,som udfører både kardiologiske og hjertekirurgiske procedurer. Otte satellitenheder udførerdiagnostiske KAG på udvalgte patientgrupper, som ved behov efterfølgende henvises til hjerte-centrene. Endvidere findes et kardiologisk center, som udfører PCI på udvalgte patienter.Data for 2010 er for første gang indlæst i Analyseportalen fra de to regionale databaser ØDH ogVDH. Data er indlæst efter frit lejdemodellen via webservice dvs. at alle data er indlæst, ogsåselv om der har været inkomplette data. Gentofte Hospital, kardiologisk afdeling overgik først tilØDH pr. september 2010. Der er endnu ikke taget endelig beslutning om indlæsning af de histo-riske data, og DHR indeholder derfor aktuelt alene data fra 2010.Tabel 4.1 Enheder som indberetter til DHR 2010 og procedurer som indberettesCentre/satelitterKAGPCICABGKLAPKardiologiske enhederRigshospitaletGentofte HospitalRoskilde Sygehus*Odense HospitalSkejby SygehusAalborg SygehusHjerteCenter VardeSatellit BispebjergSatellit HillerødSatellit HaderslevSatellit EsbjergSatellit VejleSatellit HerningSatellit ViborgxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxHjertekirurgiske enheder**x**x**x**x

*Roskilde udfører PCI på udvalgte patienter. **RH/Gentofte thoraxkirurgisk afdeling er slået sammen til en administra-tiv enhed og opgøres samlet

4.2 DataindholdFor hvert indgreb indberettes en række demografiske og administrative oplysninger, som for enstor dels vedkommende også findes i Landspatientregisteret. Som et væsentligt supplement tilvurdering af behandlingsresultatet indberettes oplysninger om selve sygdommen, den gennem-førte procedure inklusiv eventuelle komplikationer, samt kendte risikofaktorer, der kan havebetydning for forløbet af sygdommen og selve proceduren. Dansk Hjerteregister indeholder idag mellem 50 og 60 oplysninger om hvert indgreb fra de lokale registre. Bestyrelsen har udvalgt25

et mindre antal centrale kvalitetsindikatorer og prognostiske faktorer, som indgår i årsberetnin-gen (tabel 2.1 samt tabel 2.2).

4.3 DækningsgradRegionerne har fastlagt et krav om at dækningsgraden for godkendte kliniske databaser skalvære mindst 90% for hhv. indberettende enheder og procedurer. Dækningsgraden opgøres iDHR ved at sammenligne antallet af procedurer opgjort i DHR med antallet i Landspatient-registret (DHR/LPR %).Tabel 4.3.1 Dækningsgrad for KAG 2010. Andel registreret i DHR i forhold til LPRCenter/satellitAktivitet i Aktivitet iDHR*LPR*Antal Antal totalmatchDHR/LPRHele landetRigshospitaletGentofte HospitalRoskilde SygehusOdense HospitalSkejby SygehusAalborg SygehusHjerteCenter VardeSatellit BispebjergSatellit HillerødSatellit HaderslevSatellit EsbjergSatellit VejleSatellit HerningSatellit ViborgKommentar2553838871030175831065055304819213787115529351633132492928536382238211801306652003176126137472356794416411321954248143741101417063011487430211041356706541909162113009102926039683837185331615381320321413967285789701653134597389,5%101,7%27,0%97,6%101,3%97,2%96,0%152,4%100,3%98,3%97,4%99,0%99,5%100,2%97,4%DækningsgradDHR/Antaltotal87,3%98,0%26,8%94,9%98,3%93,9%95,2%89,7%98,7%97,7%95,5%96,4%98,8%98,4%95,5%Match/total84,8%94,3%26,4%92,1%95,3%90,6%94,3%48,6%97,1%97,0%93,6%93,7%98,1%96,7%93,5%

Der ses generelt en meget høj dækningsgrad for KAG procedurer, hvis der ses bort fra GentofteHospital, som pga. overgang til ØDH kun har indleveret data til DHR i de sidste 3 måneder af året.Varde har registreret markant flere aktiviteter i DHR end i LPR. Dette kunne skyldes, at privathospi-talet HjerteCenter Varde modtager selvbetalende / privatforsikrede patienter. Rigshospitalet ogOdense samt Bispebjerg og Herning har registreret lidt flere patienter i DHR end LPR. Dette kanskyldes manglende indberetning til LPRDansk Hjerteregister og Landspatientregisteret

Kildeangivelse

*Dubletter på cpr og proceduredato er fjernet

Tabel 4.3.2 Dækningsgrad for PCI 2010. Andel registreret i DHR i forhold til LPRCenter/satellitAktivitet i Aktivitet iDHR*LPR*Antal Antal totalmatchDækningsgradDHR/Antaltotal85,3%89,5%26,5%97,0%98,4%98,0%98,7%79,3%Match/total81,6%86,3%26,0%81,5%94,3%95,2%97,4%63,2%

DHR/LPRHele landetRigshospitaletGentofte HospitalRoskilde SygehusOdense HospitalSkejby SygehusAalborg SygehusHjerteCenter VardeKommentar8583187439055118032417130724196842026146148017582397130725582101807382463172823481290192100572093146956818332466132430488,6%92,5%26,7%114,8%102,6%100,8%100,0%94,5%

Der ses generelt en meget høj dækningsgrad for PCI procedurer, hvis der ses bort fra GentofteHospital, som pga. overgang til ØDH kun har indleveret data til DHR i de sidste 3 måneder af året.Roskilde Sygehus har igen i 2010 en meget høj dækningsgrad for PCI sammenlignet med de øvrigeafdelinger, men et mindre godt match mellem DHR og LPR sammenlignet med de øvrige afdelingerDansk Hjerteregister og Landspatientregisteret

Kildeangivelse

*Dubletter på cpr og proceduredato er fjernet

Tabel 4.3.3 Dækningsgrad for CABG 2010. Andel registreret i DHR i forhold til LPRCenter/satellitAktivitet i Aktivitet iDHR*LPR*Antal Antal totalmatchDækningsgradDHR/Antaltotal92,7%95,4%91,8%90,4%91,2%87,0%Match/total87,9%90,1%87,7%87,5%86,3%77,3%

DHR/LPRHele landetRH/GentofteOdense HospitalSkejby SygehusAalborg SygehusHjerteCenter VardeKommentarKildeangivelse219110142904542991342248100730348731213920769582774392831192363106331650232815497,5%100,7%95,7%93,2%95,8%96,4%

For CABG ses generelt en høj dækningsgradDansk Hjerteregister og Landspatientregisteret

*Dubletter på cpr og proceduredato er fjernet

Tabel 4.3.4 Dækningsgrad for klapoperationer 2010. Andel registreret i DHR i forhold til LPRCenter/satellitAktivitet i Aktivitet iDHR*LPR*Antal Antal totalmatchDækningsgradDHR/Antaltotal87,1%Match/total81,6%

DHR/LPR1619*(burdeskubbeslidt tilhøjre)58628246318110717561517185892,2%

Hele landet

RH/GentofteOdense HospitalSkejby SygehusAalborg SygehusHjerteCenter VardeKommentar

682285494183112

550262427176102

718305530188117

85,9%98,9%93,7%98,9%95,5%

81,6%92,5%87,4%96,3%91,5%

76,6%85,9%80,6%93,6%87,2%

For klapoperationer ses generelt en høj dækningsgrad. Dækningsgraden ligger lavere forRH/Gentofte sammenlignet med de øvrige centre, pga. manglende indrapportering af perkutaneklapprocedureDansk Hjerteregister og Landspatientregisteret

Kildeangivelse

*Dubletter på cpr og proceduredato er fjernet

Hvad viser tallene om datadækningsgrad?Et solidt datagrundlag er en afgørende forudsætning for at oplysninger fra en klinisk kvalitetsda-tabase kan anvendes til at vurdere aktiviteten og kvaliteten på et givent område.Opgørelserne over dækningsgraden, hvor antal registrerede procedurer i DHR sammenlignesmed LPR, viser at DHR generelt har en høj dækningsgrad. DHR opfylder således kravet om dæk-ningsgrad på minimum 90 % for kliniske kvalitetsdatabaser, hvis der ses bort fra manglende ind-beretninger fra Gentofte Hospital, kardiologisk afdeling.Med DHRs nylige overgang til Analyseportalen vil der fremadrettet blive foretaget en løbendesamkøring mellem DHR og LPR på individniveau. Det forventes at dækningsgraden i fremtiden vilnærme sig 100 %, da der gives mulighed for at foretage efterregistrering i både DHR og LPR.

4.4 DatakomplethedDatakompletheden kan defineres som den andel af de obligatoriske dataelementer/oplysninger,der i gennemsnit er indberettet pr. procedure. Datakompletheden præsenteres i de følgendetabeller for de enkelte kvalitetsindikatorer fordelt på procedurer og enheder.

Tabel 4.4.1 Datakomplethed for KAG fordelt på centre og satellitter, 2010. Andel oplyste (%)Center/satellitAntal udførteprocedurer25626390110341776311650693059195138671355493616331324930Gennem-lysningstid99,097,096,595,4100,0100,0100,0100,098,198,9100,0100,0100,0100,0100,0Røntgen-stråling99,096,996,795,6100,0100,0100,0100,098,298,9100,0100,0100,0100,0100,0KomplikationProcedure-v. indstik relateret AMI65,8-99,4-83,084,2100,080,5-97,992,889,990,797,999,493,4100,0100,0100,083,084,2100,080,5100,0100,092,689,990,897,999,4Procedure-relateretCVA93,4100,0100,0100,083,084,2100,080,5100,0100,092,689,990,897,999,4

Hele landetRigshospitaletGentofte HospitalRoskilde SygehusOdense HospitalSkejby SygehusAalborg SygehusHjerteCenter VardeSatellit BispebjergSatellit HillerødSatellit HaderslevSatellit EsbjergSatellit VejleSatellit HerningSatellit Viborg

Tabel 4.4.2 Datakomplethed for PCI fordelt på centre, 2010. Andel oplyste (%)CenterAntaludførteprocedurer86131882388554180924261312242Gennem-lysningstid99,598,997,797,8100,0100,0100,0100,0Røntgen-stråling99,398,497,996,4100,0100,0100,0100,0Komplika-tion v.indstik74,8-99,596,8100,090,1100,088,0Procedure- Procedure-relateretrelateretAMICVA96,9100,0100,0100,0100,090,1100,088,096,8100,0100,0100,099,990,0100,088,0Procedurere-lateret akutCABG96,8100,0100,0100,099,090,0100,088,0

Hele landetRigshospitaletGentofte HospitalRoskilde SygehusOdense HospitalSkejby SygehusAalborg SygehusHjerteCenterVarde

Tabel 4.4.3 Datakomplethed for CABG isoleret fordelt på centre, 2010. Andel oplyste (%)Center/satellitAntal udførteprocedurer1659780209344226100Procedure-relateretAMI95,996,2100,092,498,298,0Centralnerveskade97,397,6100,094,597,899,0Tid påintensiv97,594,6100,0100,0100,0100,0Reoperation Dyb sternum-for blødninginfektion96,595,8100,094,297,8100,096,997,4100,094,594,2100,0

Hele landetRH/GentofteOdense HospitalSkejby SygehusAalborg SygehusHjerteCenter Varde

Tabel 4.4.4 Datakomplethed for klapoperationer isoleret fordelt på centre, 2010. Andel oplyste(%)Center/satellitAntal udførteprocedurer9923201773339369Procedure-relateretAMI90,994,797,280,598,997,1Centralnerveskade92,695,399,483,597,8100,0Tid påintensiv97,192,2100,0100,0100,0100,0Reoperation Dyb sternum-for blødninginfektion92,393,198,985,397,898,693,095,9100,084,196,8100,0

Hele landetRH/GentofteOdense HospitalSkejby SygehusAalborg SygehusHjerteCenter Varde

Tabel 4.4.5 Datakomplethed for klapoperation med samtidig CABG fordelt på centre, 2010.Andel oplyste (%)Center/satellitAntal udførteprocedurer41317863845533Procedure-relateretAMI94,293,8100,086,998,297,0Central-nerveskade96,494,998,494,0100,0100,0Tid påintensiv96,692,2100,0100,0100,0100,0Reoperation Dyb sternum-for blødninginfektion95,291,0100,096,4100,097,097,396,6100,095,298,2100,0

Hele landetRH/GentofteOdense HospitalSkejby SygehusAalborg SygehusHjerteCenter Varde

Hvad viser tallene om datakompletheden?Anvendeligheden af en klinisk database er stærkt afhængig af om alle procedurer bliver indbe-rettet i databasen (dækningsgraden) og at der indrapporteres oplysninger om de forskelligevariable (datakompletheden). En stor andel af uoplyste umuliggør meningsfulde analyser, ogden efterfølgende afrapportering af data for de enkelte centre begrænses i årsberetningen til decentre som har datakomplethed over 80 % på de enkelte variable. I 2010 ses en meget høj da-takomplethed for KAG- og PCI-procedurer fraset komplikationer til indstikssted. Der ses en me-get høj datakomplethed for de indrapporterede CABG- og klapprocedurer.

4.5 DatavalideringDHR har indbygget en række procedurer for at sikre kvaliteten af data. I forbindelse med ind-læsning af data fra de lokale databaser foregår en omfattende fejlsøgningsprocedure. Fejlbe-hæftede uddata giver anledning til en grundig gennemgang af inddata og indlæsningsprogram-mer samt sammenligning af journaldata. DHR foretager regelmæssigt tilfældige udtræk af pati-enter, hvor DHR's data sammenlignes med journaldata.I 2010 er foretaget en fokuseret valideringsundersøgelse af udvalgte komplikationer baseret påsamkøring af DHR med LPR og efterfølgende journalaudit ved uoverensstemmelser. Undersøgel-sen er baseret på komplikationer registreret medio 2008 til medio 2009 og omfatter komplikati-onerne: ”procedurerelateret CABG efter PCI” samt ”mediastinis efter CABG og hjerteklapopera-tion”. Herudover er foretaget en egentlig journalaudit, hvor data, herunder komplikationer,indberettet til henholdsvis ØDH og VDH er valideret mod journaloplysninger. Audit er gennem-ført på stikprøveniveau via et tilfældigt udtræk. Antallet af gennemgåede procedurer er 0,5-1,0% af udførte KAG i 2009 samt 1-2% af udførte PCI samt operation i 2009. Resultater af beggevalideringsundersøgelser er under udarbejdelse til en artikel.

4.6 Datapræsentation og statistiske analyserAktivitetsopgørelserAktivitetsopgørelser præsenteres som faktiske antal i tabeller og som aldersstandardiseredeaktivitetsopgørelser omregnet til antal indgreb pr. 100.000 i befolkningen fordelt på køn og bo-pælsregion. Den samlede befolkning på 15 år eller derover pr. 1.1.2010 udgør standardbefolk-ningen. Grønlandske patienter indgår ikke i de aldersstandardiserede aktivitetsopgørelser.Kvalitetsindikatorer og indikatorværdierDe udvalgte kvalitetsindikatorer og indikatorværdier præsenteres i tabeller. Indikatorværdienfor hver enkelt kvalitetsindikator er beregnet som forholdet mellem antallet af procedurer hvorindikatoren forekommer, divideret med antallet af udførte procedurer med oplysning om denpågældende indikator. Det vil sige, at procedurer med manglende oplysninger om den pågæl-dende indikator er ekskluderet af beregningen. Indikatorværdien angives med 95 % konfidensin-terval. Analyserne af kvalitetsindikatorerne er udeladt, hvis en afdeling har datakomplethedunder 80% (konsistens), da en stor andel uoplyste umuliggør meningsfulde analyser.I årsberetning 2010 er alle kvalitetsindikatorerne i modsætning til tidligere opgjort for et år adgangen, da DHR aktuelt ikke indeholder historiske data. For sjældent forekommende tilstandegiver det en vis risiko for tilfældig forekommende stor variation mellem centrene. Forskelle mel-lem centrene skal derfor tolkes med stor forsigtighed.De videnskabelige selskaber har påpeget flere problemer med at have faste standarder. Det kanvære svært, næsten umuligt, at finde grupper, der er sammenlignelige og dermed få defineretde rigtige standarder. Oplysninger om standarder skal derfor tolkes med stor forsigtighed.Der er ved beregning af 95% konfidensintervaller taget udgangspunkt i den antagelse, at indika-torværdien er den samme henover centrene. Spredningen på indikatorværdien beregnes såle-des som kvadratroden af (idk* (100 - idk) / nc) hvor idker indikatorværdien for hele landet mens ncer antal procedurer på det enkelte center. 95% CI er indikatorværdien på det enkelte center +/-1.96 gange denne spredning.

MortalitetsanalyserI årsberetningen præsenteres henholdsvis justerede og ujusterede mortalitetsanalyser for PCI,CABG og klap-operationer. PCI justeres for køn, alder og antal behandlede læsioner, mens CABGog klap justeres for Euroscore (EuroSCORE konsistens). De kirurgiske data justeres ikke for alderog køn, da disse variable indgår i EuroSCORE. Justeringen sker ved en logistisk regressionsanaly-se og konfidensgrænserne er baseret på prædikterede værdier ud fra denne model. Ujusteredeopgørelser laves ved at stratificere. For isoleret CABG og klap opdeles på euroscore svarende tilde opstillede kvalitetsmål, mens der for PCI stratificeres på akut/elektiv indgreb. Justering erudeladt for kombinationsindgreb pga. det mindre antal operationer.VentetiderTiden fra henvisning til behandling kaldes under ét for ventetiden. For KAG er ventetiden bereg-net som tiden fra henvisningsdato til indlæggelsesdato. For PCI er ventetiden beregnet som tidfra henvisningsdato til KAG til behandlingsdato, hvis KAG og PCI udføres på samme sygehus. Imodsat fald beregnes ventetid som tid fra henvisning til PCI. For CABG og klapoperationer be-regnes ventetiden udelukkende for isoleret klap/CABG, dvs. uden samtidig CABG/klap- eller aor-takirurgi.HjerteCenter Varde indgår ikke i ventetidsopgørelserne, da beregningsmodellen ikke tager højdefor administrative ventetider. Henvisningsmønstret er ofte anderledes end for de øvrige centre,da patienter til Varde ofte er viderehenvist fra et center, som modtog den oprindelige henvis-ning. Såfremt ventetiden analog til de andre sygehuse beregnes fra det oprindelige henvisnings-tidspunkt, vil Hjertecenter Varde dermed fremstå med længere ventetider, end der reelt er.De faglige selskaber har i første omgang besluttet, at ventetid ikke er at betragte som en indika-tor. Standarder og indikatorer vil dog blive taget op til diskussion i bestyrelsen i 2012, hvorforventetid som mulig indikator tilsvarende vil blive diskuteret.

5 Koronararteriografi (KAG)Koronararteriografi (KAG) er en røntgenkontrastundersøgelse af hjertets kranspulsårer. Krans-pulsårerne forsyner hjertemusklen med blod og dermed ilt. Undersøgelsen gennemføres mhp.at afklare og tilrettelægge den videre behandling ved en række tilstande:Akutte brystsmerter med tegn på akut blodprop (STEMI)Akutte brystsmerter (Akut koronar syndrom (AKS): NSTEMI, UAP)Stabile brystsmerter (Stabil angina pectoris)Opfølgning af patienter med kendt iskæmisk hjertesygdomUdredning ved hjerteinsufficiens, klapsygdom, hjerterytmeforstyrrelser, medfødt hjertesygdom mm.Udredning som led i anden operationskrævende sygdomAndet

Undersøgelsen vil som regel lede frem til et af følgende resultater og behandlingsanbefalinger:•Undersøgelsen viser at der er normale forhold ved hjertets kranspulsårer•Undersøgelsen viser, at der er forsnævring(er) som anbefales behandlet med medicin•Undersøgelsen viser, at der er forsnævring(er) som anbefales behandlet med ballonudvidelse•Undersøgelsen viser, at der er forsnævring(er) som anbefales behandlet med en bypass opera-tionUndersøgelsen gennemføres ambulant eller under indlæggelse afhængig af årsag til undersøgel-sen, patientens sociale forhold og tilstand. Undersøgelsen udføres i lokalbedøvelse, og er sæd-vanligvis ikke forbundet med smerter eller væsentligt ubehag. KAG foregår via en pulsåre i ly-sken eller håndleddet. Et kort tyndt plastikrør føres ind i pulsåren og herigennem føres et under-søgelses-kateter ind i pulsåren og op til hjertet. Her sprøjtes kontrastvæske ind i kranspulsårer-ne. Samtidig optages en røntgenfilm af hjertet fra forskellige vinkler, som lægen analyserer. Un-dersøgelsen foretages i vågen tilstand og varer ca. 30 minutter; nogle gange længere.Ved alle invasive procedurer er der en vis risiko for komplikationer. Risikoen for alvorlige vedva-rende komplikationer ved KAG ligger ifølge internationale undersøgelser under 1 %. Graden afrisikoen afhænger af hvilket syndrom (akut eller stabil sygdom), som det drejer sig om. Herud-over afhænger risikoen af, hvor udbredt den iskæmiske hjertesygdom er, af graden af perifer ogcentral arteriesygdom, af eventuelle medfødte anomalier, samt af patients øvrige co-morbiditeter, herunder om der foreligger nedsat hjertepumpefunktion. Risikoen og håndterin-gen af komplikationer afhænger endelig af angioførens og laboratoriets erfaring og organisationsamt af apparaturets standard.I den aktuelle årsberetning afrapporteres følgende kvalitetsindikatorer for KAG i tabelform: gen-nemlysningstid, røntgenstråledosis, komplikationer til indstikssted, procedurerelateret AMI ogprocedurerelateret stroke (CVA).

5.1 AktivitetTabel 5.1.1 Aktivitet for KAG 2009 og 2010 opgørelser baseret på DHRCenter/satellit**2009Hele landetRigshospitaletGentofte Hospital*Roskilde SygehusOdense HospitalSkejby SygehusAalborg SygehusHjerteCenter VardeSatellit BispebjergSatellit HillerødSatellit HaderslevSatellit EsbjergSatellit VejleSatellit HerningSatellit ViborgKommentar274973479383618362958472629901521385667797907174212787442010*256263901*10341776311650693059195138671355493616331324930

Der er foretaget flere KAG-undersøgelser i 2010 sammenlignet med 2009 på defleste centre og satellitter. Der skal i landstallet for DHR ses bort fra GentofteHospital, som kun har indleveret data til DHR de sidste 3 måneder af 2010Dansk Hjerteregister

Kildeangivelse

*Gentofte Hospital har pga. overgang fra P-basen til web-PATS kun indleveret data til DHR i de sidste 3 måneder af 2010**Aktivitetstal for 2009 er inkl. manuelle indberetninger

Tabel 5.1.2 Indikation for KAG 2010 (% af oplyste)Center/satellitHele landetRigshospitaletGentofte Hospital*Roskilde SygehusOdense HospitalSkejby SygehusAalborg SygehusHjerteCenter VardeSatellit BispebjergSatellit HillerødSatellit HaderslevSatellit EsbjergSatellit VejleSatellit HerningSatellit ViborgKommentarAntal udførteprocedurer25626390110341776311650693059195138671355493616331324930Antal procedurermed oplysning23341384110291733253844802617192135743151385716321236885STEMI NSTEMI/UAP9,019,317,01,619,39,09,40,00,2-0,40,70,10,20,119,837,337,932,021,612,115,63,18,0-7,018,74,220,211,6Stabil AP43,017,931,548,831,840,350,182,365,9-23,252,469,749,466,9Andet28,225,513,617,727,338,724,814,625,9-69,428,226,030,321,4

Der ses store forskelle i forhold til indikationen for gennemførelse af KAG. For 9 %af procedurerne mangler angivelse af indikation for undersøgelsen. På landsplangennemføres størstedelen af KAG-undersøgelserne på indikationen stabil anginapectoris. Årsag til manglende indikation for afdelinger, der indberetter til VDH, erkonvertering af databasen i foråret 2010, hvor der er kommet nye indikationsfel-ter. Satellit Haderslev gennemfører mange KAG på anden indikation end STEMI,NSTEMI/UAP og stabil APDansk Hjerteregister

Kildeangivelse

*Gentofte Hospital har pga. overgang fra P-basen til web-PATS kun indleveret data til DHR i de sidste 3 måneder af 2010

Tabel 5.1.3 Henvisningsmåde for KAG 2010 (% af oplyste)Center/satellitHele landetRigshospitaletGentofte Hospital*Roskilde SygehusOdense HospitalSkejby SygehusAalborg SygehusHjerteCenter VardeSatellit BispebjergSatellit HillerødSatellit HaderslevSatellit EsbjergSatellit VejleSatellit HerningSatellit ViborgKommentarAntal udførteprocedurer25626390110341776311650693059195138671355493616331324930Antal procedurermed oplysning24570383210171169311650693059195137236455493616331324930Akut14,223,119,80,529,118,916,81,00,30,60,50,20,20,30,3Subakut28,745,238,934,434,522,026,17,711,315,132,933,75,636,027,3Elektiv57,031,741,365,136,559,157,091,388,484,366,666,194,263,872,4

På landsplan gennemføres størstedelen af KAG-undersøgelserne elektivt. Satellit-terne og HjerteCenter Varde har alle sammen registreret KAG undersøgelser, somer gennemført efter akut henvisning ifølge registreringerne i DHR. Da der ikke mågennemføres højrisikoprocedurer uden adgang til thoraxkirurgisk assistance iDanmark giver det mistanke om, at fejlregistrering forekommerDansk Hjerteregister

Kildeangivelse

*Gentofte Hospital har pga. overgang fra P-basen til web-PATS kun indleveret data til DHR i de sidste 3 måneder af 2010

Figur 5.1 Aldersstandardiseret aktivitet. Antal KAG pr. 100.000 indbyggere i perioden 2005-2010opdelt på køn og bopælsregion baseret på DHR1200

Mænd1000Hovedstad800Sjælland600

Kvinder40020002004

SyddanmarkMidtjyllandNordjylland

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

Gentofte Hospital har pga. overgang fra P-basen til web-PATS kun indleveret data til DHR i de sidste 3 måneder af 2010,hvilket afspejler sig i tallene for Region Hovedstaden. Den aldersstandardiserede aktivitet opdelt på bopæl er for bådemænd og kvinder steget i Region Sjælland og Region Midtjylland. For Region Syddanmark ses et mindre fald.

Tabel 5.1.4 Fordeling af køn, alder, diabetes og akutte procedurer ved KAG udført i 2010. Andelmed den prognostiske faktor og andel uoplyste (%)Center/satellitKvinderAndelLandsgennemsnitRigshospitaletGentofte Hospital*Roskilde SygehusOdense HospitalSkejby SygehusAalborg SygehusHjerteCenter VardeSatellit BispebjergSatellit HillerødSatellit HaderslevSatellit EsbjergSatellit VejleSatellit HerningSatellit ViborgKommentar34,929,935,636,433,532,836,229,238,837,939,434,140,539,737,5Alder >=70Andel35,932,231,938,038,937,036,416,435,732,737,240,034,238,135,7DiabetesAndel16,619,817,412,814,615,916,111,322,610,513,016,419,017,616,6Uoplyst7,73,70,720,29,510,33,821,51,235,67,28,00,43,27,1Akut procedureAndel13,622,719,40,329,118,916,81,00,30,30,50,20,20,30,3Uoplyst4,11,81,634,20,00,00,00,01,049,00,00,00,00,00,0

Køn, alder, diabetes og indikationen for gennemførelse af undersøgelsen har allebetydning for patienternes prognose for overlevelse. Der ses en variation i forholdtil køn og alder mellem enhederne. I forhold til diabetes og indikation for undersø-gelsen er der tre enheder (Roskilde, HjerteCenter Varde og Hillerød), som harmeget lave indrapporteringsniveauer. Dette svækker muligheden for at anvendedisse variable i forbindelse med justerede indikator-opgørelser og i forsknings-sammenhængeDansk Hjerteregister

Kildeangivelse

* Gentofte Hospital har pga. overgang fra P-basen til web-PATS kun indleveret data til DHR i de sidste 3 måneder af2010

5.2 KvalitetsindikatorerTabel 5.2.1 KAG: Gennemlysningstid <5 min (alle)CenterAntal udførteprocedurerAntal proce-durer medoplyst indika-tor2535837859981694311650693059195136070555493616331324930Antal procedurer Indika-med gennem-torværdilysningstid < 5min198802701825122125024041254714211595514756531372103565678,471,482,772,180,379,783,372,885,278,285,769,884,078,270,595% konfiden-sintervalGennem-snit(SD)Median(80-percentil)

Hele landetRigshospitaletGentofte Hospital*Roskilde SygehusOdense HospitalSkejby SygehusAalborg SygehusHjerteCenter VardeSatellit BispebjergSatellit HillerødSatellit HaderslevSatellit EsbjergSatellit VejleSatellit HerningSatellit ViborgStandardKommentar

25626390110341776311650693059195138671355493616331324930

77,9 - 78,970,0 - 72,780,1 - 85,270,1 - 74,078,9 - 81,778,6 - 80,981,8 - 84,767,0 - 78,683,0 - 87,475,1 - 81,282,3 - 89,267,1 - 72,482,0 - 86,076,0 - 80,467,9 - 73,2

3,5 (4,5)4,3 (6,0)2,9 (4,1)4,2 (4,4)3,1 (4,4)3,2 (3,6)2,8 (3,2)4,1 (7,8)2,9 (3,9)3,6 (4,1)2,5 (3,9)4,6 (5,5)3,2 (4,1)3,7 (5,0)4,7 (5,9)

2 (5)2 (6)1 (4)3 (6)2 (4)2 (5)2 (4)2 (5)2 (4)2 (5)1 (3)3 (6)2 (4)2 (5)3 (6)

Indsamlingsperiode 1/1 2010 - 31/12 201080 % under 5 minutterPå landsplan gennemføres 78% af alle KAG undersøgelser med en gennemlysningstid under 5minutter, hvilket er uden for den fastsatte standard. Der ses en vis variation mellem afdelinger.Seks centre/satellitter lever i 2010 op til den fastsatte standard for gennemlysningstid. I tabel 5.2.2opgøres gennemlysningstid for de elektive undersøgelser. Data er i Analyseportalen læst ind somheltal i minutter. Det vil blandt andet sige, at procedurer med kortere gennemlysningstid end 30sekunder indlæses med gennemlysningstid på 0 minutterDansk Hjerteregister

Kildeangivelse

*Gentofte sygehus har pga. overgang fra P-basen til web-PATS kun indleveret data til DHR i de sidste 3 måneder af 2010

Tabel 5.2.2 KAG: Gennemlysningstid <5 min (elektive)CenterAntal udførteprocedurerAntal procedu- Antal procedu-rer med oplyst rer med gen-nem-lysningstidindikator< 5 min13900116440773311362998174517811933023696191539844673105186943084848152275140613110112283194351294656462Indika-tor-værdi75,759,675,766,071,775,980,673,684,775,586,470,384,177,768,695 % konfiden- Gennem-sintervalsnit(SD)Median(80-percentil)

14015121342076111362998174517812133073696191539844673

75,0 - 76,457,2 - 62,171,5 - 79,862,9 - 69,169,2 - 74,274,3 - 77,478,6 - 82,667,3 - 79,982,3 - 87,270,7 - 80,382,1 - 90,866,9 - 73,781,9 - 86,274,8 - 80,665,4 - 71,9

3,8 (4,8)5,8 (7,7)3,6 (4,9)5,0 (5,0)4,0 (5,3)3,5 (3,9)3,0 (3,5)3,9 (7,8)2,9 (4,0)3,9 (4,2)2,5 (3,9)4,4 (5,0)3,2 (4,1)3,6 (4,5)4,8 (5,5)

2 (5)3 (8)2 (5)3 (7)2 (6)2 (5)2 (4)2 (5)2 (4)2 (5)1 (3)3 (6)2 (4)2 (5)3 (7)

Indsamlingsperiode 1/1 2010 - 31/12 2010Ingen standard fastlagt for henvisningsmåden elektivPå landsplan ses en højere gennemsnitlig gennemlysningstid ved elektive procedure sammenlignetmed alle KAG procedurer samlet. Ved akutte procedurer laves ofte færre optagelser, da hurtigerebehandling er påkrævet. Omvendt vil elektive procedurer i højere grad være diagnostiske medsupplerende undersøgelser, hvor gennemlysningstiden vil være længere.Dansk Hjerteregister

Kildeangivelse

*Gentofte sygehus har pga. overgang fra P-basen til web-PATS kun indleveret data til DHR i de sidste 3 måneder af 2010

Tabel 5.2.3 KAG: Røntgenstråledosis <50 Gy*cm2(alle)CenterAntal udførteprocedurerAntal procedu- Antal proce-rer med oplyst durer medgennem-indikatorlysningstid <50 Gy*cm22535937801000169731165069305919513617055549361633132493020735314393215563059398924711458735164246861501901548Indikator-værdi95 % konfiden-sintervalGennem-snit(SD)Median(80-percentil)

25626390110341776311650693059195138671355493616331324930

81,883,193,292,298,278,780,874,464,173,276,573,391,968,158,9

81,4 - 82,381,9 - 84,490,8 - 95,690,4 - 94,196,8 - 99,577,6 - 79,879,4 - 82,168,9 - 79,862,1 - 66,270,3 - 76,073,3 - 79,770,8 - 75,890,0 - 93,866,0 - 70,156,4 - 61,4

32,3 (32,1)30,7 (29,0)18,6 (23,7)23,1 (22,5)13,8 (16,2)36,3 (30,4)34,2 (31,9)55,4(116,3)48,3 (31,3)40,4 (28,3)34,6 (29,2)43,3 (36,1)24,1 (18,3)44,0 (33,1)55,5 (45,0)

24 (47)22 (45)11 (25)18 (32)10 (19)28 (51)28 (49)26 (52)41 (65)34 (57)24 (55)35 (57)19 (33)36 (63)42 (75)

1/1 2010 - 31/12 201080 % under 50 Gy*cm2På landsplan gennemføres 82% af alle KAG-undersøgelser med røntgenstråledosis<50 Gy*cm .Opgørelserne viser en vis variation mellem afdelingerne i forhold til røngtenstråledosis ved KAG.Blandt de seks centre lever fem op til den fastsatte standard, mens kun en af de syv satellitter leverop til den fastsatte standard. I tabel 5.2.4 opgøres røntgengennemlysning for de elektive undersø-gelserDansk Hjerteregister2

Kildeangivelse

*Gentofte Hospital har pga. overgang fra P-basen til web-PATS kun indleveret data til DHR i de sidste 3 måneder af 2010

Tabel 5.2.4 KAG: Røntgenstråledosis <50 Gy*cm2(elektive)CenterAntal proce-Antal pro-durer medAntal udførtecedurer med røngtenstrå-procedureroplyst indikator ledosis< 50Gy*cm214015121342076111362998174517812133073696191539844673114115940973511362998174517811943033696191539844673139019483826691109229113891337532112874501414565381Indika-tor-værdi79,081,893,491,097,676,479,674,763,169,677,872,791,966,956,695 % konfidensin-terval78,3 - 79,779,4 - 84,189,5 - 97,388,1 - 94,095,3 - 100,075,0 - 77,977,7 - 81,568,7 - 80,760,8 - 65,465,1 - 74,273,6 - 81,969,5 - 75,989,8 - 93,964,2 - 69,753,5 - 59,7Gennemsnit(SD)

Median(80-percentil)

35,5 (34,6)31,5 (30,7)20,7 (24,8)25,8 (23,6)15,8 (23,6)37,8 (29,9)35,3 (35,4)59,9 (121,2)49,1 (31,9)41,6 (29,1)33,9 (27,1)43,3 (37,3)24,1 (18,4)45,0 (33,2)57,0 (44,9)

27 (50)22 (46)13 (28)20 (36)12 (21)30 (53)29 (50)26 (51)42 (65)35 (61)24 (54)35 (57)18 (33)37 (64)45 (77)

1/1 2010 - 31/12 2010Ingen standard fastlagt for henvisningsmåden elektivPå landsplan ses en højere gennemsnitlig røntgenstråledosis ved elektive procedure sammenlignetmed alle KAG procedurer. Ved akutte procedurer laves ofte færre optagelser, da hurtigere behand-ling er påkrævet. Omvendt vil elektive procedurer i højere grad være diagnostiske med suppleren-de undersøgelser, hvor mængden af røntgenstråledosis ofte vil være højere.Dansk Hjerteregister

Kildeangivelse

*Gentofte Hospital har pga. overgang fra P-basen til web-PATS kun indleveret data til DHR i de sidste 3 måneder af 2010

Tabel 5.2.5 KAG: Komplikation til indstiksstedetCenter/satellitAntal udførteprocedurer256263901103417763116506930591951386713554936163313249301/1 2010 - 31/12 2010<5%På landsplan er der registreret komplikationer til indstiksted for 0,7 % af KAG-undersøgelserne,hvilket vurderes til at være meget lav sammenlignet med den eksisterende viden på området.Det lave antal indretninger af komplikationer til indstikssted må skyldes underrapportering.Den store forskel mellem afdelingerne tolkes som udtryk for forskellig registreringspraksis –ikke som forskellig komplikationshyppighed. For RH, Roskilde samt Bispebjerg er der ikke regi-streret et resultat for indikatoren, hvilket skyldes, at datakompletheden er under 80 %Dansk HjerteregisterAntal procedurer Antal procedurermed oplyst indi- med komplikati-katoron til indstikssted16854-1028-258642703059157-69851484114811296924125-0-234773-011141019Indikatorværdi95 % konfiden-sinterval0,6 - 0,9- -0,0 - 0,5- - -0,6 - 1,20,8 - 1,40,0 - 0,50,0 - 3,3- - -0,0 - 0,61,4 - 2,90,0 - 0,70,0 - 0,70,3 - 1,21,5 - 2,6

0,7-0,0-0,91,10,21,9-0,02,10,10,30,82,1

Kildeangivelse

*Gentofte Hospital har pga. overgang fra P-basen til web-PATS kun indleveret data til DHR i de sidste 3 måneder af 2010

Tabel 5.2.6 KAG: Procedurerelateret AMICenter/satellitAntal udførteprocedurer25626390110341776311650693059195138671355493616331324930<1%AMI efter KAG er sjældent forekommende. På landsplan er registreret 78 KAG-undersøgelsermed procedurerelateret AMI over en 1-årig periode. Variation mellem afdelingerne rejser mis-tanke om underrapportering og forskelle i registreringspraksis. For satellitterne i vestdanmarker forekomsten af procedurerelateret AMI og procedurerelateret stroke helt ens. Dette rejsermistanke om fejlindrapporteringDansk HjerteregisterAntal procedurer Antal procedure-med oplystrelateret AMIindikator239373901103417762586426930591571386713513841148212969247810143512007111015Indikatorværdi95 % konfidens-interval

0,30,00,00,10,20,80,01,30,00,01,40,10,10,81,6

0,3 -0,0 -0,0 -0,0 -0,0 -0,6 -0,0 -0,4 -0,0 -0,0 -0,9 -0,0 -0,0 -0,5 -1,3 -

0,40,20,30,30,41,00,22,20,30,41,90,50,41,12,0

Indsamlingsperiode 1/1 2010 - 31/12 2010

Kildeangivelse

*Gentofte Hospital har pga. overgang fra P-basen til web-PATS kun indleveret data til DHR i de sidste 3 måneder af 2010

Tabel 5.2.7 KAG: Procedurerelateret strokeCenter/satellitAntal udførteprocedurer25626390110341776311650693059195138671355493616331324930<1%Stroke efter KAG er sjældent forekommende. På landsplan er registreret 64 procedurerelatere-de stroke over en 1-årig periode. Også her forekommer uensartet rapportering, som tyder påforskelle i registreringspraksis med mistanke om underrapportering ved visse centre f.eks.Rigshospitalet. Overrapportering med andre centre f.eks. Skejby Sygehus kan ikke udelukkes.For satellitterne i Vestdanmark er forekomsten af procedurerelateret AMI og procedurerelate-ret stroke helt ens. Dette rejser mistanke om fejlindrapporteringDansk HjerteregisterAntal procedurer Antal procedure-med oplystrelateret strokeindikator239343901103417762585426730591571386713513841148212969246400042303007111015Indikatorværdi95 % konfidens-interval0,2 -0,0 -0,0 -0,0 -0,0 -0,4 -0,0 -1,1 -0,0 -0,0 -0,9 -0,0 -0,0 -0,5 -1,3 -0,30,20,30,20,40,70,22,70,30,41,80,50,31,12,0

0,30,00,00,00,20,50,01,90,00,01,40,10,10,81,6

Indsamlingsperiode 1/1 2010 - 31/12 2010

Kildeangivelse

*Gentofte Hospital har pga. overgang fra P-basen til web-PATS kun indleveret data til DHR i de sidste 3 måneder af 2010

5.3 VentetiderTabel 5.3.1 Ventetider på KAG på indikationen stabil angina pectoris i 2010. Andel (%)Center/satellitHele landetRigshospitaletGentofte HospitalRoskilde SygehusOdense HospitalSkejby SygehusAalborg SygehusSatellit BispebjergSatellit HillerødSatellit HaderslevSatellit EsbjergSatellit VejleSatellit HerningSatellit ViborgKommentarAntal udførte Antal procedurerprocedurermed oplysning9885689324845808180413118943021194491137611592937160631880678016071286887300117443962608570Mindre end4 uger64,753,870,166,462,663,547,725,979,792,393,297,351,693,71-2 måneder28,139,428,027,136,032,633,253,619,07,75,62,238,55,3Mere end 2måneder7,36,81,96,61,44,019,120,51,30,01,10,59,91,1

På landsplan gennemføres 65% af KAG undersøgelserne på indikationen stabil angina pectorisinden for 4 uger. Der ses stor variation på ventetiderne til KAG mellem afdelingerne. AalborgSygehus og Satellit Bispebjerg adskiller sig markant med meget lange ventetider ifølge DHRopgørelser. HjerteCenter Varde indgår ikke i ventetidsopgørelserne på grund af manglendesammenlignelighed med de øvrige centre. En stor del af de patienter, som i Aalborg ventermere end to måneder, er patienter henvist til kontrol KAG. Disse patienter har fået en hen-visningsdato, som ofte ligger 6-12 måneder forud for deres undersøgelse, men reelt har deikke haft ventetid, da de kommer ind på den planlagte dag. Det er ikke på nuværende tids-punkt muligt at identificere og skille disse patienter fra. Der vil i det kommende år blive kiggetpå, hvordan disse kan identificeres i lokaldatabaserne, så der kan tages højde for patienterhenvist til kontrol KAG i fremtidige analyser.Dansk Hjerteregister

Kildeangivelse

Tabel 5.3.2 Ventetider på KAG på indikationen NSTEMI/UAP i 2010. Andel (%)Center/satellitAntal udførteprocedurer46131431390554547541409109153616069249103Antal procedu-rer med oplys-ning42171327387517526386362105153415757248960-2 dage3-7 dage8 dage ellermere5,33,62,83,55,7-4,40,010,520,02,94,512,34,0

Hele landetRigshospitaletGentofte HospitalRoskilde SygehusOdense HospitalSkejby SygehusAalborg SygehusSatellit BispebjergSatellit HillerødSatellit HaderslevSatellit EsbjergSatellit VejleSatellit HerningSatellit ViborgKommentar

69,274,346,365,055,3-90,9100,061,953,341,282,279,080,7

25,522,150,931,539,0-4,70,027,626,755,913,48,815,3

På landsplan gennemføres 69% af KAG undersøgelserne på indikationen NSTEMI/ustabilangina pectoris inden for 2 dage. Der ses stor variation på ventetiderne til KAG mellemafdelingerne, med korteste ventetider på satellit Bispebjerg. HjerteCenter Varde indgår ikkei ventetidsopgørelserne på grund af manglende sammenlignelighed med de øvrige centreDansk Hjerteregister

Kildeangivelse

6 Ballonudvidelse af kranspulsårerne (PCI)PCI4 er den lægefaglige forkortede betegnelse for ballonudvidelse af kranspulsårerne med elleruden indsættelse af stent. PCI foregår via blodårene ved hjælp af katetre og udgør en af de væ-sentligste behandlingsmuligheder ved iskæmisk hjertesygdom. Formålet med PCI er at reducereforsnævringer i kranspulsårerne hos patienter med angina pectoris eller at fjerne blodproppen ikranspulsåren ved akut eller subakut blodprop i hjertet (STEMI og NSTEMI). Ved PCI forbedresblodforsyningen til hjertemusklen. En PCI-behandling forudgås altid af en KAG.PCI gennemføres under indlæggelse og foregår efter samme principper som KAG. Behandlingenforegår i lokalbedøvelse. Et kateter føres via lysken eller armen gennem en stor blodåre op modhjertet og ind i de forsnævrede kranspulsårer. En lille ballon for enden af kateteret fyldes medvæske ved højt tryk og presser derved forsnævringerne til side, så blodet igen kan passere uhin-dret igennem blodåren. Behandlingen vil i de fleste tilfælde blive suppleret med indsættelse afen stent, som er et lille metalnet, der placeres inde i forsnævringen i blodåren. PCI har udvikletsig fra at være ballonudvidelse til også at omfatte fjernelse af trombemasse ved sug og/ellerrotablator behandling mm. I lægmandssprog bevares betegnelsen ballonudvidelse PCI-behandlingen varer fra ½ til et par timer, alt efter graden af sygdom.Ved alle invasive procedurer er der en vis risiko for komplikationer. Risikoen for alvorlige vedva-rende komplikationer ved PCI ligger ifølge internationale undersøgelser under 1 %. Graden afrisiko afhænger af, hvilket syndrom (akut eller stabil sygdom), som det drejer sig om. Herudoverafhænger risikoen af, hvor udbredt den iskæmiske hjertesygdom er, af graden af perifer og cen-tral arteriesygdom, af eventuelle medfødte anomalier, samt af patientens øvrige co-morbiditeter, herunder om der foreligger nedsat hjertepumpefunktion. Risikoen og håndterin-gen af komplikationer afhænger derudover af angioførens og laboratoriets erfaring og organisa-tion samt apparaturets standard.I nærværende årsberetning afrapporteres følgende kvalitetsindikatorer for PCI i tabelform: gen-nemlysningstid, røntgenstråledosis, komplikationer til indstikssted, procedurerelateret AMI ogprocedurerelateret stroke, procedurerelateret akut CABG samt dødelighed inden for hhv. 30dage uafhængig af indikation samt afhængig af indikation for PCI.

PCI er forkortelsen for det engelske begreb ’Percutaneous coronary intervention’ som svarer til den danske betegnelse ballonudvi-delse.

6.1 AktivitetTabel 6.1.1 Aktivitet for PCI 2009 og 2010 opgørelser baseret på DHR (ikke mange satellitter)Center/satellitHele landetRigshospitaletGentofte Hospital*Roskilde SygehusOdense HospitalSkejby SygehusAalborg SygehusHjerteCenter VardeKommentarKildeangivelse**20099462179614134931715242813732442010*86131882*388554180924261312242

Aktivitetsniveauet for PCI ligger nogenlunde stabil, når der tages højde for mang-lende indberetninger fra Gentofte HospitalDansk Hjerteregister

* Gentofte Hospital har pga. overgang fra P-basen til web-PATS kun indleveret data til DHR i de sidste 3 måneder af2010**Aktivitetstal for 2009 er inkl. manuelle indberetninger

Tabel 6.1.2 Indikation for PCI 2010 (% af oplyste)Center/satellitAntal udførteprocedurer86131882388554180924261312242Antal proce-durer medoplysning74351875388554139819711020229STEMI NSTEMI/UAPStabil APAndet

Hele landetRigshospitaletGentofte Hospital*Roskilde SygehusOdense HospitalSkejby SygehusAalborg SygehusHjerteCenter VardeKommentar

22,732,135,33,826,518,518,72,2

27,037,233,842,824,517,221,914,0

44,825,729,952,243,857,451,177,7

5,65,11,01,35,26,98,36,1

Primær PCI på patienter fra Region Sjælland foretages i Region Hovedstaden, hvil-ket i nogen grad forklarer forskellene i STEMI indikationen. Der er markante for-skelle i indikationen NSTEMI/UAP og stabil angina, forskelle som næppe kan forkla-res af forskellige sygdomsmønstre men snarere reflekterer forskelle i behand-lings/registreringspraksis. Årsag til manglende indikation for afdelinger, der indbe-retter til VDH er konvertering af VHD i foråret 2010, hvor der kom nye indikations-felterDansk Hjerteregister

Kildeangivelse

*Gentofte Hospital har pga. overgang fra P-basen til web-PATS kun indleveret data til DHR i de sidste 3 måneder af 2010

Tabel 6.1.3 Henvisningsmåde for PCI 2010 (% af oplyste)Center/satellitHele landetRigshospitaletGentofte Hospital*Roskilde SygehusOdense HospitalSkejby SygehusAalborg SygehusHjerteCenter VardeKommentarAntal udførteprocedurer86131882388554180924261312242Antal procedurermed oplysning83891859388353180924261312242Akut29,533,135,11,436,828,127,62,5Subakut31,640,635,646,830,624,030,624,0Elektiv39,026,329,452,432,747,941,873,6

Der ses lighed i forekomsten af akutte henvisninger (Roskilde Hospital foretagerikke akut PCI). Relativt flere patienter i Østdanmark, sammenlignet med Vestdan-mark henvises til subakut behandlingDansk Hjerteregister

Kildeangivelse

* Gentofte Hospital har pga. overgang fra P-basen til web-PATS kun indleveret data til DHR i de sidste 3 måneder af2010

Figur 6.1 Aldersstandardiseret aktivitet. Antal PCI pr. 100.000 indbyggere i perioden 2005-2010opdelt på køn og bopælsregion50045040035030025020015010050020042005200620072008200920102011HovedstadSjællandSyddanmarkMidtjyllandNordjylland

Mænd

Kvinder

Gentofte Hospital har pga. overgang fra P-basen til web-PATS kun indleveret data til DHR i de sidste 3 måneder af 2010,hvilket afspejler sig i tallene for Region Hovedstaden. Der ses stigende aktivitet for både mænd og kvinder med bopæl iRegion Sjælland og Midtjylland, mens der ses et lille fald for Region Nordjylland og Syddanmark for mænd og for RegionSyddanmark for kvinder.

Tabel 6.1.4 Fordeling af køn, alder, diabetes, akut procedure og stent brug ved PCI udført i 2010.Andel med den prognostiske faktor og andel uoplyste (%)CenterKvinderAndelLandsgennemsnitRigshospitaletGentofte Hospital*Roskilde SygehusOdense HospitalSkejby SygehusAalborg SygehusHjerteCenter VardeKommentar26,124,328,427,427,426,724,824,8Alder >= 70Andel37,335,328,436,539,438,538,235,5Andel15,421,218,313,48,016,216,513,2DiabetesUoplyst16,54,11,325,150,15,67,326,5Akut procedureAndel28,732,735,10,936,828,127,62,5Uoplyst2,61,20,036,30,00,00,00,0StentAndel Uoplyst84,082,391,532,090,287,190,690,56,08,020,5266,30,00,00,00,0

Køn, alder, diabetes og indikationen for gennemførelse af undersøgelsen har allebetydning for patienternes prognose for overlevelse. Der ses en vis variation i forholdtil køn og alder mellem afdelingerne. I forhold til diabetes og indikation for undersø-gelsen er der tre afdelinger (Roskilde, Odense og Varde), som har meget lave indrap-porteringsniveauer. Dette svækker muligheden for at anvende disse variable i forbin-delse med justerede indikator-opgørelser og i forskningssammenhængeDansk Hjerteregister

Kildeangivelse

*Gentofte Hospital har pga. overgang fra P-basen til web-PATS kun indleveret data til DHR i de sidste 3 måneder af 2010

6.2 KvalitetsindikatorerTabel 6.2.1 PCI: Gennemlysningstid <10 min (alle)CenterAntaludførteprocedurer8613188238855418092426131224280 % < 10 minPå landsplan gennemføres 60% af alle PCI undersøgelser med en gennemlysningstid mindre end10 minutter. Dette er væsentlig færre end den fastsatte standard på 80% under 10 minutter. Derer ingen af centrene som opfylder den fastsatte standard, hvilket har givet anledning til overve-jelser omkring, hvorvidt standarden er sat for højt. Standarder og indikatorer vil blive taget op tilrevision i bestyrelsen i det kommende år.Dansk HjerteregisterAntal proce- Antal proce-durer meddurer gen-oplyst nemlysnings-indikatortid <10 min85711861379542180924261312242516091829129411401437918162Indikator-værdi95% konfiden-sintervalGennemsnit(SD)Median(80-percentil)7 (16)10 (26)5 (12)9 (17)7 (18)7 (20)6 (15)6 (12)

Hele landetRigshospitaletGentofte Hospital*Roskilde SygehusOdense HospitalSkejby SygehusAalborg SygehusHjerteCenter VardeStandardKommentar

60,249,376,854,263,059,270,066,9

59,2 - 61,241,1 - 51,671,9 - 81,750,1 - 58,460,8 - 65,357,3 - 61,267,3 - 72,660,8 - 73,1

10,7 (10,3)13,5 (12,1)7,2 (7,1)12,0 (10,1)10,3 (9,9)10,6 (10,1)8,8 (9,0)8,3 (7,2)

Indsamlingsperiode 1/1 2010 - 31/12 2010

Kildeangivelse

*Gentofte Hospital har pga. overgang fra P-basen til web-PATS kun indleveret data til DHR i de sidste 3 måneder af 2010

Tabel 6.2.2 PCI: Gennemlysningstid <10 min (elektive)CenterAntal udførteprocedurerAntal pro- Antal procedurer Indikator-med gennem-cedurerværdimed oplyst lysningstid <10minindikator325548111318259111615491781760174799834759535011754,136,269,953,858,751,263,865,795% konfidensin-tervalGennem-snit(SD)

Median(80-percentil)

Hele landetRigshospitaletGentofte Hospital*Roskilde SygehusOdense HospitalSkejby SygehusAalborg SygehusHjerteCenter VardeStandardKommentar

32674891141855911161549178

52,4 ,4855,9-31,7 - 40,660,7 - 79,146,6 - 61,154,7 - 62,748,4 - 54,159,6 - 67,958,4 - 73,1

12,3 (11,8)17,3 (14,6)8,5 (7,9)12,4 (12,1)11,6 (11,4)12,6 (11,8)10,1 (10,1)8,1 (6,7)

9 (19)13 (26)6 (12)9 (13)8 (18)9 (20)7 (15)6 (12)

Indsamlingsperiode 1/1 2010 - 31/12 2010Ingen standard fastlagt for henvisningsmåden elektivGennemlysningstiden er generelt højere ved de elektive procedurer. Ved akutte procedurer lavesofte færre optagelser, da hurtigere behandling er påkrævet. Omvendt vil elektive procedurer i højeregrad være diagnostiske med supplerende undersøgelser, hvor gennemlysningstiden ofte vil værelængereDansk Hjerteregister

Kildeangivelse

*Gentofte Hospital har pga. overgang fra P-basen til web-PATS kun indleveret data til DHR i de sidste 3 måneder af 2010

Tabel 6.2.3 PCI: Røntgenstråledosis <70 Gy*cm2(alle)CenterAntal udførteprocedurerAntal pro- Antal procedu-rer med rønt-cedurermed oplyst genstråledo-2indikator sis<70 Gy*cm855418513805341809242613122426205125835142316971464856156Indikator-værdi95% konfiden-sintervalGennem-snit(SD)

Median(80-percentil)

Hele landetRigshospitaletGentofte Hospital*Roskilde SygehusOdense HospitalSkejby SygehusAalborg SygehusHjerteCenter Varde

86131882388554180924261312242

72,568,092,479,293,860,365,264,5

71,6 - 73,565,9 - 70,087,9 - 96,975,4 - 83,091,8 - 95,958,6 - 62,162,8 - 67,758,8 - 70,1

58,8 (69,7)62,6 (60,2)34,7 (37,1)49,5 (53,7)24,4 (36,0)75,9 (74,4)73,3 (77,2)95,5(150,0)

39 (87)45 (95)27 (50)34 (71)14 (33)55 (110)50 (102)46 (104)

Indsamlingsperiode 1/1 2010 - 31/12 2010StandardKommentar

80 % < 70 Gy*cm2Standarden for røntgenstråledosis er fastsat til, at 80% af PCI undersøgelserne skal ligge under(forkert angivelse?). I 2010 ligger 73% af undersøgelserne på landsplan under 80% hvilket liggerunder den fastsatte standard. Gentofte og Odense lever som de eneste centre op til den fastsattestandardDansk Hjerteregister

Kildeangivelse

*Gentofte Hospital har pga. overgang fra P-basen til web-PATS kun indleveret data til DHR i de sidste 3 måneder af 2010

Tabel 6.2.4 PCI: Røntgenstråledosis <70 Gy*cm2(elektive)CenterAntal udførteprocedurerAntal pro- Antal procedu-rer med rønt-cedurermed oplyst genstråledo-2indikator sis<70 Gy*cm325348011318159111615491782253324101160549656347116Indikator-værdi95% konfidensin-tervalGennemsnit(SD)

Median(80-percentil)

Hele landetRigshospitaletGentofte Hospital*Roskilde SygehusOdense HospitalSkejby SygehusAalborg SygehusHjerteCenter VardeStandardKommentar

32674891141855911161549178

69,367,589,488,492,956,563,265,2

67,7 - 70,863,4 - 71,680,9 - 97,981,7 - 95,189,2 - 96,653,8 - 59,267,7 - 70,858,4 - 71,9

66,7 (82,4)64,2 (63,5)39,4 (48,8)39,9 (41,1)25,3 (30,7)84,0 (83,4)81,8 (93,1)96,5 (156,9)

42 (97)43 (95,5)27 (51)29 (57)16 (37)60 (132)52 (106)45,5 (94)

Indsamlingsperiode 1/1 2010 - 31/12 2010Ingen standard fastlagt for henvisningsmåden elektivMængden af anvendt røntgenstråledosis er generelt højere ved de elektive procedurer. Ved akutteprocedurer laves ofte færre optagelser, da hurtigere behandling er påkrævet. Omvendt vil elektiveprocedurer i højere grad være diagnostiske med supplerende undersøgelser, hvor mængden afanvendt røntgenstråledosis ofte vil være højereDansk Hjerteregister

Kildeangivelse

*Gentofte Hospital har pga. overgang fra P-basen til web-PATS kun indleveret data til DHR i de sidste 3 måneder af 2010

Tabel 6.2.5 PCI: Komplikation til indstiksstedetCenterAntal udførteprocedurer861318823885541809242613122421/1 2010 - 31/12 2010<5%Der er registreret meget få komplikationer til indstiksted sammenlignet med viden på området.De registrerede hændelser forekommer primært på Skejby Sygehus, hvor der i 2010 har væretgjort en særlig indsats for at registrere komplikationer som led i et forskningsprojekt. Den lavehyppighed og variationen mellem centrene tolkes som udtryk for forskellig registreringspraksis– ikke som forskellig komplikationshyppighedDansk HjerteregisterAntal procedurermed oplyst indi-kator6441-386536180921851312213Antal procedurermed komplikati-on til indstiksted59-01203332Indikatorværdi95 % konfiden-sinterval0,7 - 1,1- - -0,0 - 1,00,0 - 1,00,7 - 1,51,1 - 1,90,0 - 0,70,0 - 2,2

Hele landetRigshospitaletGentofte Hospital*Roskilde SygehusOdense HospitalSkejby SygehusAalborg SygehusHjerteCenter VardeIndsamlingsperiodeStandardKommentar

0,9-0,00,21,11,50,20,9

Kildeangivelse

*Gentofte Hospital har pga. overgang fra P-basen til web-PATS kun indleveret data til DHR i de sidste 3 måneder af 2010

Tabel 6.2.6 PCI: Procedurerelateret AMICenterAntal udførteprocedurer861318823885541809242613122421/1 2010 - 31/12 2010<1%På landsplan er registreret 45 procedurerelateret AMI efter PCI svarende til 0,5% af undersø-gelserne. De registrerede hændelser forekommer primært på Skejby Sygehus, hvor der i 2010har været gjort en særlig indsats for at registrere komplikationer som led i et forskningsprojekt.Den lave komplikationshyppighed og variationen mellem centrene, tolkes primært som etudtryk for forskelle i registreringspraksis – ikke som forskel i komplikationshyppighedenDansk HjerteregisterAntal procedurermed oplyst indi-kator83431882388554180921851312213Antal procedure-relateret AMI4511803113Indikatorværdi95 % konfiden-sinterval0,4 - 0,70,0 - 0,40,0 - 1,00,8 - 2,10,0 - 0,31,0 - 1,70,0 - 0,50,4 - 2,4

Hele landetRigshospitaletGentofte Hospital*Roskilde SygehusOdense HospitalSkejby SygehusAalborg SygehusHjerteCenter VardeIndsamlingsperiodeStandardKommentar

0,50,10,31,40,01,40,11,4

Kildeangivelse

*Gentofte Hospital har pga. overgang fra P-basen til web-PATS kun indleveret data til DHR i de sidste 3 måneder af 2010

Tabel 6.2.7 PCI: Procedurerelateret strokeCenterAntal udførteprocedurer861318823885541809242513122421/1 2010 - 31/12 2010<1%Der er registreret 22 cerebrale strokes efter PCI svarende til 0,3%. De registrerede hændelserforekommer primært på Skejby Sygehus, hvor der i 2010 har været gjort en særlig indsats for atregistrere komplikationer som led i et forskningsprojekt. Variationen mellem centrene tolkessom forskelle i registreringspraksis - ikke som forskel i komplikationshyppighedenDansk HjerteregisterAntal procedurermed oplyst indi-kator83401882388554180821831312213Antal procedure-relateret stroke2210002001Indikatorværdi95 % konfidens-interval0,2 - 0,40,0 - 0,30,0 - 0,50,0 - 0,40,0 - 0,20,7 - 1,10,0 - 0,30,0 - 1,2

Hele landetRigshospitaletGentofte Hospital*Roskilde SygehusOdense HospitalSkejby SygehusAalborg SygehusHjerteCenter VardeIndsamlingsperiodeStandardKommentar

0,30,10,00,00,00,90,00,5

Kildeangivelse

*Gentofte Hospital har pga. overgang fra P-basen til web-PATS kun indleveret data til DHR i de sidste 3 måneder af 2010

Tabel 6.2.8 PCI: Procedurerelateret akut CABGCenterAntal udførteprocedurer861318823885541809242613122421/1 2010 - 31/12 2010<1%Der er registreret i alt 26 akutte CABG som komplikation til PCI svarende til 0,3% af undersø-gelserne. De registrerede hændelser forekommer primært på Skejby sygehus. Skejby Sygehus,Odense Hospital samt Aalborg sygehus og Roskilde sygehus har alle gennemgået deres tal for2010, hvorfor disse er valideDansk HjerteregisterAntal procedurermed oplyst indi-kator83401882388554180821831312213Antal procedure-relateret CABG2601051901Indikatorværdi95 % konfidens-interval0,2 - 0,40,0 - 0,30,0 - 0,80,0 - 0,50,0 - 0,50,6 - 1,10,0 - 1,30,0 - 1,2

Hele landetRigshospitaletGentofte HospitalRoskilde SygehusOdense HospitalSkejby SygehusAalborg SygehusHjerteCenter VardeIndsamlingsperiodeStandardKommentar

0,30,00,30,00,30,90,00,5

Kildeangivelse

*Gentofte Hospital har pga. overgang fra P-basen til web-PATS kun indleveret data til DHR i de sidste 3 måneder af 2010

Tabel 6.2.9 PCI: Dødelighed inden for 30 dage på indikationen STEMICenterAntal perso-ner1624561134-365354184-< 10 %Dødeligheden inden for 30 dage på indikationen ligger på landsplan på 7,9%, hvilket er inden forden fastsatte standard. To centre falder udenfor standarden uden at ligge signifikant over.Jf. tabel 6.1.2 er der mange PCI behandlinger, hvor der ikke er angivet indikation pga. databrud. Idenne årsrapport er dødeligheden derfor også opgjort på henvisningsmåde.Roskilde Sygehus og HjerteCenter Varde udfører ikke primær PCIDansk HjerteregisterAntal dødeinden for 30dage1294512-302220-Indikatorværdiujusteret7,98,09,0-8,26,210,9-Indikatorværdijusteret**7,98,010,3-7,76,510,7-95 % konfidensinter-val**6,6 - 9,35,8 - 10,15,5 - 15,0- - -5,1 - 10,33,7 - 9,27,0 - 14,4- - -

Hele landetRigshospitaletGentofte Hospital*Roskilde SygehusOdense HospitalSkejby SygehusAalborg SygehusHjerteCenter VardeStandardKommentar

Indsamlingsperiode 1/1 2010 - 31/12 2010

Kildeangivelse

*Gentofte Hospital har pga. overgang fra P-basen til web-PATS kun indleveret data til DHR i de sidste 3 måneder af 2010**Indikatorværdien er justeret for alder, køn og antal behandlede læsioner, *** Konfidensintervallet er angivet for denujusterede indikatorværdi

Tabel 6.2.10 PCI: Henvisningsmåde akut: Dødelighed inden for 30 dageCenterAntal per-soner2361577131-645652347-Antal dødeinden for 30dage2045312-534837-Indikatorværdiujusteret8,69,29,2-8,27,410,7-Indikatorværdijusteret**8,69,210,4-7,87,610,7-95 % konfidensinter-val***7,5 - 9,87,0 - 4,85,4 - 15,4- - -5,7 - 9,85,4 - 9,77,8 - 13,6- - -

Hele landetRigshospitaletGentofte Hospital*Roskilde SygehusOdense HospitalSkejby SygehusAalborg SygehusHjerteCenter VardeIndsamlingsperiodeStandardKommentar

1/1 2010 - 31/12 2010Ingen standard fastlagt for henvisningsmåden akutPå landsplan ligger 30 dages dødeligheden på 8,6% for akutte PCI behandlinger. Der ses en visvariation mellem centrene. Roskilde Sygehus og HjerteCenter Varde udfører ikke akutte PCIbehandlingerDansk Hjerteregister

Kildeangivelse

Tabel 6.2.11 PCI på indikationen NSTEMI/ustabil angina pectoris: Dødelighed 30 dageCenterAntal personerAntal dødeinden for30 dage3212116660IndikatorværdiUjusteret1,71,90,80,41,81,93,00,0Indikatorværdijusteret**1,71,80,90,52,01,72,80,095 % konfidensinter-val***1,1 - 2,30,8 - 2,80,0 - 3,20,0 - 2,30,5 - 3,40,4 - 3,11,1 - 4,60,0 - 4,3

Hele landetRigshospitaletGentofte Hospital*Roskilde SygehusOdense HospitalSkejby SygehusAalborg SygehusHjerteCenter VardeStandardKommentar< 4%

187064512722932531020331

Indsamlingsperiode 1/1 2010 - 31/12 2010Alle afdelinger har en dødelighed, som ligger inden for standarden i forhold til dødelighed indenfor 30 dage efter PCI på indikationen ustabil angina. Dette gælder både for de justerede ogujusterede indikatorværdier. Jf. tabel 6.1.2 er der mange PCI behandlinger, hvor der ikke erangivet indikation pga. databrud. I denne årsrapport er dødeligheden derfor også opgjort påhenvisningsmåde. I nedenstående tabel fremgår 30 dages dødeligheden for PCI gennemførtsubakutDansk Hjerteregister

Kildeangivelse

Tabel 6.2.12 PCI: Henvisningsmåde subakut: Dødelighed inden for 30 dageCenterAntal per-soner242367713515451851836457Antal dødeinden for 30dage3612119670Indikatorværdiujusteret1,51,80,70,61,71,21,90,0Indikatorværdijusteret**1,51,70,90,81,71,11,90,095 % konfidensinter-val***1,0 - 2,00,8 - 2,60,0 - 3,20,0 - 2,80,7 - 2,80,1 - 2,10,6 - 3,10,0 - 3,3

Hele landetRigshospitaletGentofte Hospital*Roskilde SygehusOdense HospitalSkejby SygehusAalborg SygehusHjerteCenter VardeIndsamlingsperiodeStandardKommentar

1/1 2010 - 31/12 2010Ingen standard fastlagt for henvisningsmåden subakutPå landsplan ligger 30 dages dødeligheden på 1,5% for subakutte PCI behandlinger. Der ses envis variation mellem centrene. Variationen er mindre udtalt efter justering for alder, køn ogantal behandlede læsionerDansk Hjerteregister

Kildeangivelse

Tabel 6.2.13 PCI på indikationen stabil angina pectoris: Dødelighed inden for 30 dageCenterAntal per-soner2957438108271556954458172<1%Dødeligheden inden for 30 dage er 0,6% for patienter som har fået gennemført PCI på indika-tionen stabil angina pectoris. Alle centre ligger inden for den fastsatte standard. Dette gælderbåde for de justerede og ujusterede indikatorværdier. Jf. tabel 6.1.2 er der mange PCI be-handlinger, hvor der ikke er angivet indikation pga. databrud. I denne årsrapport er dødelig-heden derfor også opgjort på henvisningsmåde. I nedenstående tabel fremgår 30 dages døde-ligheden for PCI gennemført elektivtDansk HjerteregisterAntal dødeinden for 30dage174003910Indikatorværdiujusteret0,60,90,00,00,50,90,20,0Indikatorværdijusteret**0,60,90,00,00,50,80,20,095 % konfidensinter-val***0,3 - 0,80,2 - 1,60,0 - 1,60,0 - 1,00,0 - 1,20,4 - 1,30,0 - 0,90,0 - 1,2

Hele landetRigshospitaletGentofte Hospital*Roskilde SygehusOdense HospitalSkejby SygehusAalborg SygehusHjerteCenter VardeIndsamlingsperiodeStandardKommentar

1/1 2010 - 31/12 2010

Kildeangivelse

Tabel 6.2.14 PCI: Henvisningsmåde elektiv: Dødelighed inden for 30 dageCenterAntal per-soner2869436107172534978470172Antal dødeinden for 30dage151004910Indikatorværdiujusteret0,50,20,00,00,70,90,20,0Indikatorværdijusteret*0,50,20,00,00,80,80,20,095 % konfidensinter-val***0,3 - 0,80,0 - 0,90,0 - 1,50,0 - 1,10,2 - 1,40,4 - 1,20,0 - 0,90,0 - 1,2

Hele landetRigshospitaletGentofte Hospital*Roskilde SygehusOdense HospitalSkejby SygehusAalborg SygehusHjerteCenter VardeIndsamlingsperiodeStandardKommentarKildeangivelse

1/1 2010 - 31/12 2010Ingen standard fastlagt for henvisningsmåden elektivPå landsplan ligger 30 dages dødeligheden på 0,5% for elektive PCI behandlinger. Der ses envis variation mellem centrene. Alle centre ligger under 1%Dansk Hjerteregister

Tabel 6.2.15 PCI på anden indikation: Dødelighed inden for 30 dageCenterAntal per-soner276604252935114Antal dødeinden for 30dage30401101050Indikatorværdiujusteret10,96,70,050,019,210,89,80,0Indikatorværdijusteret**10,97,10,040,019,710,39,70,095 % konfidensinter-val***7,2 - 14,50,0 - 15,20,0 - 33,52,5 - 77,511,2 - 28,34,2 - 16,51,3 - 18,10,0 - 15,7

Hele landetRigshospitaletGentofte Hospital*Roskilde SygehusOdense HospitalSkejby SygehusAalborg SygehusHjerteCenter VardeIndsamlingsperiodeStandardKommentar

1/1 2010 - 31/12 2010Ingen standard fastlagt for PCI gennemført på anden indikation end STEMI, NSTEMI/UAP,Stabil AP”Anden indikation” er medtaget for at give et så komplet billede som muligt af det samledePCI behandlingsområde og for at illustrere, at der er forskelle mellem centrenes virksomhedog/ eller registreringspraksis. Dødeligheden inden for 30 dage efter PCI på anden indikation errelativ høj men varierer mellem centrene. Gruppen ”anden indikation” indeholder patienter,som har haft hjertestop og patienter med alvorlige hjerterytmeforstyrrelser, to grupper somhar en højere dødelighed. Patienter, som er genoplivet i forbindelse med STEMI vil formentligsom regel registreres under STEMI, men der kan være forskelle mellem centre og operatører itolkningen af den udløsende årsag ved hjertestopDansk Hjerteregister

Kildeangivelse

*Gentofte Hospital har pga. overgang fra P-basen til web-PATS kun indleveret data til DHR i de sidste 3 måneder af 2010**Indikatorværdien er justeret for alder, køn og antal behandlede læsioner,*** Konfidensintervallet er angivet for denujusterede indikatorværdi

Tabel 6.2.16 PCI: Dødelighed inden for 30 dage – alleCenterAntal per-soner78671710373523169721481181235Antal dødeinden for 30dage255661326663450Indikatorværdiujusteret3,23,93,50,43,92,93,80,0Indikatorværdijusteret**3,23,43,52,23,13,03,90,095 % konfidensinter-val***2,9 - 3,63,1 - 4,82,0 - 5,70,0 - 2,13,0 - 4,62,1 - 3,52,8 - 4,80,0 - 2,3

Hele landetRigshospitaletGentofte Hospital*Roskilde SygehusOdense HospitalSkejby SygehusAalborg SygehusHjerteCenter VardeIndsamlingsperiodeStandardKommentar

1/1 2010 - 31/12 2010Ingen standard fastlagt for alle PCI samletBaseret på DHR ligger 30 dages dødeligheden på 3,2% når alle PCI procedurer opgøres samlet.Centre som alene laver elektive og subakutte procedurer har en lavere dødelighed end centresom laver akutte procedureDansk Hjerteregister

Kildeangivelse

*Gentofte Hospital har pga. overgang fra P-basen til web-PATS kun indleveret data til DHR i de sidste 3 måneder af 2010**Indikatorværdien er justeret for alder, køn og antal behandlede læsioner,*** Konfidensintervallet er angivet for denujusterede indikatorværdi

6.3 VentetiderTabel 6.3.1 Ventetider på PCI på indikationen stabil angina pectoris i 2010. Andel (%)Center/satellitHele landetRigshospitaletGentofte HospitalRoskilde SygehusOdense HospitalSkejby SygehusAalborg SygehusKommentarAntal udførteprocedurer31514811162896121132521Antal procedurermed oplysning30694411162886081097519Mindre end4 uger86,563,087,197,695,683,096,91-2 mdr.12,133,112,12,14,315,03,1Mere end 2måneder1,43,90,90,40,22,00,0

På landsplan gennemføres 87% af PCI procedurerne på indikationen stabil angina pectoris indenfor 4 uger. Der ses stor variation på ventetiderne mellem afdelingerne. HjerteCenter Varde indgårikke i ventetidsopgørelserne på grund af manglende sammenlignelighed med de øvrige centreDansk Hjerteregister

Kildeangivelse

Tabel 6.3.2 Ventetider på PCI på indikationen AKS i 2010. Andel (%)Center/satellitHele landetRigshospitaletGentofte HospitalRoskilde SygehusOdense HospitalSkejby SygehusAalborg SygehusKommentarAntal udførteprocedurer1969697131237343338223Antal procedurermed oplysning19286741312373403232230-2 dage83,878,045,095,888,588,597,33-7 dage12,617,752,73,86,85,91,88 dageeller mere3,64,32,30,44,75,60,9

På landsplan gennemføres 84% af PCI procedurerne på indikationen AKS inden for 2 dage. Der sesigen stor variation mellem afdelingerne. HjerteCenter Varde indgår ikke i ventetidsopgørelsernepå grund af manglende sammenlignelighed med de øvrige centreDansk Hjerteregister

Kildeangivelse

7 Isoleret CABGCABG5er den lægefaglige forkortede betegnelse for bypassoperation. CABG benyttes i behand-lingen af kranspulsåreforsnævring, hvor en ballonudvidelse ikke vurderes egnet eller tilstrække-lig. Formålet med en bypassoperation er at få blodet til at passere forbi (bypass), de forsnævre-de steder i kranspulsårerne, og dermed forbedre blodforsyningen til hjertet.CABG foretages i fuld narkose. Ofte vil blodet blive transporteret rundt i kroppen af en hjerte-lunge-maskine, så hjertet kan sættes i stå mens der opereres på selve hjertet. En ny måde atforetage en bypassoperation på, er OPCAB (Off Pump Coronary Artery Bypass), som er mini-invasiv hjertekirurgi, hvor der ikke anvendes hjerte-lunge-maskine.Dette afsnit beskriver alene forhold for isoleret CABG. For størstedelen af disse patienter er denprimære indikation iskæmisk hjertesygdom, medens patienter som får lavet CABG i forbindelsemed en klapoperation primært bliver opereret på grund af klaplidelsen. Klapoperation med sam-tidig CABG beskrives i kapitel 8.I aktuelle årsberetning afrapporteres følgende kvalitetsindikatorer for isoleret CABG: procedure-relateret AMI, procedurerelateret central nerveskade, tid på intensiv, reoperationer for blødningog dyb sternuminfektion, samt dødelighed inden for 30 dage for alle isolerede CABG samt opdeltefter EuroSCORE.

7.1 AktivitetTabel 7.1.1 Isoleret CABG og alle CABG i 2009 og 2010 baseret på DHRCenter*2009Hele landetRH/Gentofte*Odense HospitalSkejby SygehusAalborg SygehusHjerteCenter VardeKommentarKildeangivelse1651672255399206119Isoleret CABG20101659780209344226100*20092211920357501270163Alle CABG201021961019290454299134

Aktivitetsniveauet for alle CABG i 2010 ligger på et stabilt niveau sammenlignet med 2009Dansk Hjerteregister

*inkl. manuelt optalte fra RH/Gentofte for 2009

CABG er forkortelsen for det engelske begreb ’Coronary Artery Bypass Grafting’ som svarer til bypassoperation

Figur 7.1 Aldersstandardiseret aktivitet. Antal CABG pr. 100.000 indbyggere i perioden 2005-2010 opdelt på køn og bopælsregion140

Mænd120Hovedstad100Sjælland80Syddanmark60402002004MidtjyllandNordjylland

Kvinder

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

På grund af overgang til et ny indrapporteringssystem er det ikke muligt at få individbaserede tal fra RH/Gentofte fra1/11-2009. Tallene for november og december 2009 er indleveret manuelt. Udviklingen over tid viser, at aktiviteten forCABG operationer nu har nået et stabilt niveau.

Tabel 7.1.2 Fordeling af køn, alder, diabetes og akutte operationer ved isoleret CABG udført i2010. Andel med den prognostiske faktor og andel uoplyste (%)CenterKvinderAndelLandsgennemsnitRH/GentofteOdense HospitalSkejby SygehusAalborg SygehusHjerteCenter VardeKommentar19,518,218,221,224,316,0Alder >= 70Andel38,332,141,646,543,441,0Andel21,320,719,625,019,021,0DiabetesUoplyst3,42,31,010,50,40,0Akut operationAndel7,47,98,15,812,03,0Uoplyst0,40,00,01,70,00,0

Køn, alder, diabetes og om operationen gennemføres akut har alle betydning for overle-velse efter operation. Der ses en variation for disse oplysninger mellem centrene. Centre-ne er generelt rigtig gode til at indrapportere disse oplysninger fraset Skejby Sygehus, somift 11% af operationerne ikke indleverer oplyser om diabetesDansk Hjerteregister

Kildeangivelse

7.2 KvalitetsindikatorerTabel 7.2.1 Isoleret CABG: Procedurerelateret AMICenterAntal udførteprocedurerAntal proce-durer medoplyst indika-tor159775020931822298Antal procedure-relateret AMIIndikatorværdi95 % konfidens-interval

Hele landetRH/GentofteOdense HospitalSkejby SygehusAalborg SygehusHjerteCenter VardeStandardKommentar

1659780209344226100<7%

451813734

2,82,46,22,21,44,1

2,0 - 3,61,2 - 3,64,0 - 8,50,3 - 4,10,0 - 3,60,6 - 7,5

Indsamlingsperiode 1/1 2010 – 31/12 2010På landsplan er der indberettet 45 procedurerelateret AMI i forbindelse med isoleret CABGoperationer svarende til ca. 3% af operationerne og alle centre ligger inden for den fastlagtestandard. Alle centre lever op til standardenDansk Hjerteregister

Kildeangivelse

Tabel 7.2.2 Isoleret CABG: Central nerveskadeCenterAntal udførteprocedurerAntal proce-durer medoplyst indika-tor161576120932522199Antal procedure-relateret AMIIndikatorværdi95 % konfidens-interval

Hele landetRH/GentofteOdense HospitalSkejby SygehusAalborg SygehusHjerteCenter Varde

1659780209344226100

26143621

1,61,81,41,80,91,0

1,0 - 2,20,9 - 2,70,0 - 3,00,6 - 3,10,0 - 2,40,0 - 3,3

Indsamlingsperiode 1/1 2010 – 31/12 2010StandardKommentar<2%På landsplan er der indberettet 26 procedurerelateret skade på centralnervesystemet i forbin-delse med isoleret CABG operationer svarende til 1,6 % af operationerne. Alle centre liggerinden for den fastlagte standard. Alle centre lever op til standardenDansk Hjerteregister

Kildeangivelse

Tabel 7.2.3 Isoleret CABG: Tid på intensivCenterAntal udførteprocedurerAntal proce-durer medoplyst indika-tor1617738209344226100Antal procedurermed tid på inten-siv<24 timer153370519232821098Indikatorværdi95 % konfidens-interval

Hele landetRH/GentofteOdense HospitalSkejby SygehusAalborg SygehusHjerteCenter VardeStandardKommentarKildeangivelse

165978020934422610080 % < 24 timer

94,895,591,995,392,998,0

93,7 - 95,993,9 - 97,188,7 - 95,092,9 - 97,889,9 - 96,093,4 - 100,0

Indsamlingsperiode 1/1 2010 - 31/12 2010For isoleret CABG er 95% af alle udskrevet fra intensiv inden for 24 timer. Alle centre lever op tilstandarden på områdetDansk Hjerteregister

Tabel 7.2.4 Isoleret CABG: Reoperation for blødningCenterAntal udførteprocedurerAntal proce-durer medoplyst indika-tor1601747209324221100Antal procedurermed reoperationfor blødning622851784Indikatorværdi95 % konfidensinter-val

Hele landetRH/GentofteOdense HospitalSkejby SygehusAalborg SygehusHjerteCenter VardeIndsamlingsperiodeStandardKommentarKildeangivelse

16597802093442261001/1 2010 - 31/122010<6%

3,93,72,45,23,64,0

2,9 -2,4 -0,0 -3,0 -0,9 -0,0 -

4,85,15,17,56,38,0

Alle centre lever op til standarden for reoperation for blødning efter CABG. På landsplan ender4% af operationerne med en reoperation pga. blødningDansk Hjerteregister

Tabel 7.2.5 Isoleret CABG: Dyb sternuminfektionCenterAntal udførteprocedurer16597802093442261001/1 2010 - 31/12 2010<2%På landsplan er indrapporteret sternuminfektion efter isoleret CABG i 16 tilfælde svarende til1 % af operationerne, hvilket ligger inden for den fastlagte standard. Et center ligger udenforstandarden uden at ligge signifikant over. Parameteren dyb sternuminfektion er svær athåndtere. Oftest vil en sternuminfektion først vise sig efter patienten er udskrevet fra hospi-talet. Kommer en sådan patient tilbage, skal forløbet i hjertedatabasen genåbnes for en efter-registrering. Det sker formentlig ikke altid, hvilket bekræftes af valideringsundersøgelsenforetaget på 2009 jf. afsnit 4.5. I det kommende år vil det blive drøftet i bestyrelsen, hvordanefterregistrering af komplikationer kan forbedres i forlængelse af præsentation af resultaterfra et valideringsprojekt med fokus på komplikationer efter procedurer/ operationer gennem-ført i 2011.Dansk HjerteregisterAntal procedu-rer med oplystindikator1607760209325213100Antal procedurermed dyb sternu-minfektion1676201Indikatorværdi95 % konfiden-sinterval0,5 - 1,50,2 - 1,61,5 - 4,30,0 - 1,70,0 - 1,40,0 - 3,0

Hele landetRH/GentofteOdense HospitalSkejby SygehusAalborg SygehusHjerteCenter VardeIndsamlingsperiodeStandardKommentar

1,00,92,90,60,01,0

Kildeangivelse

Tabel 7.2.6 Isoleret CABG: Dødelighed inden for 30 dage, EuroSCORE 0-4CenterHele landetRH/GentofteOdense HospitalSkejby SygehusAalborg SygehusHjerteCenter VardeIndsamlingsperiodeStandardKommentar<2%På landsplan ligger 30 dages dødeligheden på < 1% for isoleret CABG blandt patienter medEuroSCORE 0-4, hvilket ligger inden for standarden. Et center ligger over den fastlagte stan-dard uden at ligge signifikant over. Tolkningen af variationen mellem centrene skal foretagesmed stor forsigtighed da der er meget få udfald jf. uddybende diskussion under afsnit 4.6Dansk HjerteregisterAntal personer949461121187119611/1 2010 - 31/12 2010Antal døde indenfor 30 dage623010Indikatorværdi0,60,42,50,00,80,095 % konfidensinterval0,1 - 1,10,0 - 1,21,1 - 3,90,0 - 1,10,0 - 2,30,0 - 2,0

Kildeangivelse

Tabel 7.2.7 Isoleret CABG: Dødelighed inden for 30 dage, EuroSCORE 5-9CenterHele landetRH/GentofteOdense HospitalSkejby SygehusAalborg SygehusHjerteCenter VardeIndsamlingsperiodeStandardKommentar<3%På landsplan ligger 30 dages dødeligheden på 1,8% for isoleret CABG blandt patienter medEuroSCORE 5-9, hvilket ligger inden for standarden. To centre ligger over den fastlagte stan-dard uden at ligge signifikant over. Tolkningen af variationen mellem centrene skal foretagesmed stor forsigtighed, da der er meget få udfald jf. uddybende diskussion under afsnit 4.6Dansk HjerteregisterAntal personer6002707513586341/1 2010 - 31/12 2010Antal døde indenfor 30 dage1134040Indikatorværdi1,81,15,30,04,70,095 % konfidensinterval0,8 - 2,90,0 - 2,72,3 - 8,40,0 - 2,31,8 - 7,50,0 - 4,5

Kildeangivelse

Tabel 7.2.8 Isoleret CABG: Dødelighed inden for 30 dage, EuroSCORE 10+CenterHele landetRH/GentofteOdense HospitalSkejby SygehusAalborg SygehusHjerteCenter VardeIndsamlingsperiodeStandardKommentar< 15 %På landsplan ligger 30 dages dødeligheden på 10% for isoleret CABG blandt patienter medEuroSCORE 10 eller derover, hvilket ligger inden for standarden. Et center ligger over denfastlagte standard uden at ligge signifikant over. Tolkningen af variationen mellem centreneskal foretages med stor forsigtighed, da der er meget få udfald jf. uddybende diskussionunder afsnit 4.6Dansk HjerteregisterAntal personer102421321215/1 2010 - 31/12 2010Antal døde indenfor 30 dage1042220Indikatorværdi9,89,515,49,59,50,095 % konfidensinterval4,0 - 15,60,5 - 18,50,0 - 31,50,0 - 22,20,0 - 22,20,0 - 26,1

Kildeangivelse

Tabel 7.2.9 Isoleret CABG: Dødelighed inden for 30 dage alle – med og uden justering for Euro-SCORECenterAntal perso-ner1651773209343226100Antal dødeinden for 30dage2799270Indikatorværdiujusteret1,61,24,30,63,10,0Indikatorværdijusteret1,61,25,10,52,60,095 % konfidens-interval1,0 - 2,20,3 - 2,12,6 - 6,00,0 - 1,91,4 - 4,80,0 - 2,5

Hele landetRH/GentofteOdense HospitalSkejby SygehusAalborg SygehusHjerteCenter VardeIndsamlingsperiodeStandardKommentarKildeangivelse

1/1 2010 - 31/12 2010Ingen fastlagt standard for isoleret CABG opgjort samletDødeligheden efter isoleret CABG opgjort samlet er på landsplan 1,6. Der ses en vis variationmellem centreneDansk Hjerteregister

7.3 VentetiderTabel 7.3.1 Ventetider på isoleret CABG i 2010 (%)Center/satellitHele landetRH/GentofteOdense HospitalSkejby SygehusAalborg SygehusKommentarAntal udførteprocedurer1559780209344226Antal proceduremed oplysning1495757176337225Mindre end 4uger92,993,592,692,391,61-2 måneder6,05,65,76,57,1Mere end 2måneder1,10,91,71,21,3

Der ses ensartede ventetider mellem afdelingerne. Over 90% af patienterne på alle afdelingerventer under 4 uger på CABG.HjerteCenter Varde indgår ikke i ventetidsopgørelserne på grund af manglende sammenlignelig-hed med de øvrige centreDansk Hjerteregister

Kildeangivelse

8 KlapoperationerHjerteklapsygdomHjertet har fire hjerteklapper: På venstre side findes mitralklappen og aortaklappen, på højreside findes trikuspidalklappen og pulmonalklappen. Hjerteklapsygdom opstår hyppigst imitralklappen og aortaklappen og medfører, at klapperne ikke kan åbne og/eller lukke ordent-ligt. Der findes to hovedtyper af hjerteklapsygdomme stenose og insufficiens. Ved stenose erhjerteklappen sammenvokset, i nogle tilfælde forkalket, og den kan ikke åbne ordentligt, så blo-det har svært ved at passere gennem hjertet. Vedinsufficienslukker hjerteklappen ikke tæt, såen del af blodet løber baglæns i stedet for fremad. Begge typer hjerteklapsygdom gør hjertetmindre effektivt, så det skal arbejde hårdere for at få blodet til at løbe rundt. Efterhånden vilhjertet blive forstørret. Det kan give problemer med blodforsyning til hjertet, hjertesvigt og ryt-meforstyrrelser. En hjerteklapsygdom kan desuden være medfødt - også selvom problemetførst viser sig i 60-70 års alderen. Sygdomme i trikuspidal- og pulmonalklapperne er oftest med-fødte. De kan optræde som led i andre medfødte hjertesygdomme.HjerteklapoperationHvis hjerteklappen bliver betydeligt forsnævret eller utæt, kan der opstå behov for at udskifteden ved en operation. Hvis der er tale om utæthed af mitralklappen, kan man ofte reparerehjerteklappen ved en operation i stedet for at udskifte den. Det kan være nødvendigt forud forklapoperationen at få foretaget en undersøgelse af hjertets kranspulsårer, for at se om der erbehov for en samtidig bypassoperation.Hjerteklapoperationer foregår under indlæggelse i fuld narkose. Udskiftning af en hjerteklapmed operation kræver, at hjertet sættes i stå under operationen. Imens føres blodet gennem enhjerte-lunge-maskine, som ilter blodet og sender det tilbage i kroppen. Patienter med høj risikofor alvorlige komplikationer kan i nogle tilfælde få en ny aorta-klap som indføres via et kateter(perkutan aortaklap) gennem en blodåre eller transapikalt gennem spidsen af det pumpendehjerte.Definition af klapoperation i DHR og afrapportering i årsberetningenKlapoperationer defineres i DHR ud fra angivne procedurekoder i databasen (SKS-koder). SKS-koderne, der indikerer at en klapoperation har fundet sted, er defineret af det faglige selskab(DTS). Klapoperationer udføres enten uden anden kirurgi (isoleret klap), med samtidig CABGeller med anden samtidig kirurgi (resten).Klapoperationerne er i årsberetningen som tidligere år opdelt i hhv. isolerede klapoperationerog klapoperationer med samtidig CABG i forhold til kvalitetsindikatorer og standarder. Dette ergjort da klapoperation med samtidig CABG som udgangspunkt har højere komplikationsrate endisolerede klapoperationer. I den aktuelle årsberetning afrapporteres følgende kvalitetsindikato-rer for isolerede klapoperationer og klapoperationer samtidig med CABG: procedurerelateretAMI, procedurerelateret central nerveskade, tid på intensiv, reoperationer for blødning og dybsternuminfektion, samt dødelighed inden for hhv. 30 dage opdelt på EuroSCORE.

8.1 AktivitetTabel 8.1.1 Aktivitet for klapoperationer i 2009 og 2010 baseret på DHRAntal udførte klapoperationer*ÅrCenterAlle2009Hele landetRH/Gentofte**Odense HospitalSkejby SygehusAalborg SygehusHjerteCenter Varde2010Hele landetRH/GentofteOdense HospitalSkejby SygehusAalborg SygehusHjerteCenter VardeKommentarKildeangivelse1572540316442177971619586282463181107Isoleret klap84129813926786519923201773339369Klap med samtidig CABG3731237583553741317863845533

Aktivitetsniveauet for isoleret klapoperation og klapoperation med samtidig CABGligger højere på landsplan i 2010 sammenlignet med 2009Dansk Hjerteregister

*Hjerteklapoperationer udføres enten uden anden kirurgi (isoleret klap), med samtidig CABG eller med anden samti-dig kirurgi (resten).**Inklusiv manuelt indleverede fra Rigshospitalet og Gentofte

Figur 8.2 Aldersstandardiseret aktivitet. Antal hjerteklapoperationer pr. 100.000 indbyggere iperioden 2005-2010 opdelt på køn og bopælsregion7060504030201002004

MændHovedstadSjællandSyddanmark

Kvinder

MidtjyllandNordjylland

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

På grund af overgang til et nyt indrapporteringssystem er det ikke muligt at få individbaserede tal fra RH/ Gentofte fra1/11-2009. Tallene for november og december 2009 er indleveret manuelt. På nuværende tidspunkt er det ikke muligtat forklare faldet i aktiviteten for Region Hovedstaden i 2009 for mænd. Der ses en stigning i aktiviteten for mænd iRegion hovedstaden og i Region Sjælland samt Midtjylland, mens der ses et mindre fald for Region Syddanmark ogNordjylland. For kvinder ses et fald i aktiviteten for Region Syddanmark samt i Region Sjælland og hovedstaden.

Tabel 8.1.2 Fordeling af køn, alder, diabetes og akutte operationer ved hjerteklapoperationer*udført i 2010. Andel med den prognostiske faktor og andel uoplyste (%)CenterLandsgennemsnit (fjernlinjer)RH/GentofteOdense HospitalSkejby SygehusAalborg SygehusHjerteCenter VardeKommentarKvinderAndel**35,629,937,534,536,533,3Alder >= 70Andel**53,044,257,955,961,560,8DiabetesAndel**14,213,511,315,413,520,6Uoplyst8,52,811,718,02,00,0Akut operationAndel**4,95,45,44,65,41,0Uoplyst1,00,00,03,40,00,0

Køn, alder, diabetes og om operationen gennemføres akut har alle betydning for overle-velse efter operation. Der ses en variation for disse oplysninger mellem centrene. Centre-ne er generelt rigtig gode til at indrapportere disse oplysninger fraset Skejby Sygehus, somfor 18% af operationerne ikke indleverer oplyser om diabetesDansk Hjerteregister

Kildeangivelse

*Tabellen viser karakteristika for patienter, der har fået udført isoleret klapoperation eller klap med samtidig CABG.Øvrige klapoperationer (klap med andet) er udeladt.**Andel af en given prognostisk faktor beregnes som procent af de oplyste forløb, såfremt mere end 80 % er oplyst.Alder og køn er 100 %

8.2 Kvalitetsindikatorer – Isoleret hjerteklapoperationTabel 8.2.1 Isoleret klap: Procedurerelateret AMICenterAntal udførteprocedurerAntal pro-cedurermed oplystindikator9023031722689267Antal procedurere-lateret AMIIndikatorværdi95 % konfidens-interval

Hele landetRH/GentofteOdense HospitalSkejby SygehusAalborg SygehusHjerteCenter VardeIndsamlingsperiodeStandardKommentar

9923201773339369

1002611

1,10,01,22,21,11,5

0,5 - 2,10,0 - 1,70,0 - 2,90,9 - 3,60,0 - 3,40,0 - 4,2

1/1 2010 - 31/12 2010<6%Der er indrapporteret 10 procedurerelaterede AMI for isoleret klapoperationer i 2010 svaren-de til 1% af operationerne, hvilket ligger inden for den fastlagte standard. Alle centre lever optil den fastsatte standardDansk Hjerteregister

Kildeangivelse

Tabel 8.2.2 Isoleret klap: Procedurerelateret central nerveskadeCenterAntal udførteprocedurerAntal pro-cedurermed oplystindikator9193051762789169Antal procedurere-lateret central ner-veskade1565202Indikatorværdi95 % konfidensin-terval

Hele landetRH/GentofteOdense HospitalSkejby SygehusAalborg SygehusHjerteCenter VardeIndsamlingsperiodeStandardKommentar

9923201773339369

1,62,02,80,70,02,9

0,8 - 2,50,5 - 3,40,9 - 4,80,0 - 2,30,0 - 2,70,0 - 6,0

1/1 2010 - 31/12 2010<2%Der er indrapporteret 15 procedurerelaterede centrale nerveskader på landsplan efter isoleretklapoperationer hvilket samlet ligger inden for den fastsatte standard. Tre centre ligger uden-for den fastsatte standard uden at ligge signifikant over. Tolkningen af variationen mellemcentrene skal foretages med stor forsigtighed, da der er meget få udfald jf. uddybende diskus-sion under afsnit 4.6Dansk Hjerteregister

Kildeangivelse

Tabel 8.2.3 Isoleret klap: Tid på intensivCenterAntal udførte Antal procedurer Antal procedurerprocedurermed oplyst indi- med tid på inten-katorsiv < 24 timer99232017733393691/1 2010 - 31/12 201080 % < 24 timerPå landsplan er 94% af patienterne som gennemgår en isoleret klapoperation udskrevet fraintensiv inden for 24 timer. Alle centre lever optil den fastsatte standardDansk Hjerteregister96729517733393699112771633148968Indikatorværdi95 % konfidens-interval92,7 -91,2 -88,6 -91,6 -90,9 -92,9 -95,796,695,696,8100,0100,0

Hele landetRH/GentofteOdense HospitalSkejby SygehusAalborg SygehusHjerteCenter VardeIndsamlingsperiodeStandardKommentarKildeangivelse

94,293,992,194,395,798,6

Tabel 8.2.4 Isoleret klap: Reoperation for blødningCenterAntal udførteprocedurerAntal proce-durer medoplyst indika-tor9162981752849168Antal procedu-rer med reope-ration for blød-ning571082685Indikatorværdi95 % konfidens-interval

Hele landetRH/GentofteOdense HospitalSkejby SygehusAalborg SygehusHjerteCenter VardeIndsamlingsperiodeStandardKommentar<6%

99232017733393691/1 2010 - 31/12 2010

6,23,44,69,28,87,4

4,7 - 7,80,6 - 6,10,9 - 8,25,7 - 11,53,7 - 13,81,5 - 13,2

På landsplan er indrapporteret 57 operationer, hvor der har været behov for reoperation pga.blødning efter isoleret klapoperation. Dette ligger udenfor den fastsatte standard uden at liggesignifikant over. Tre centre falder udenfor standarden uden at ligge signifikant overDansk Hjerteregister

Kildeangivelse

Tabel 8.2.5 Isoleret klap: Dyb sternuminfektionCenterAntal udførteprocedurer99232017733393691/1 2010 - 31/12 2010<2%Alle centre ligger inden for standarden for dyb sternuminfektion efter isoleret klapoperationDansk HjerteregisterAntal procedu-rer med oplystindikator9233071772809069Antal procedurermed dyb sternu-minfektion612210Indikatorværdi95 % konfidensin-terval0,1 - 1,20,0 - 1,20,0 - 2,40,0 - 1,80,0 - 2,90,0 - 2,1

Hele landetRH/GentofteOdense HospitalSkejby SygehusAalborg SygehusHjerteCenter VardeIndsamlingsperiodeStandardKommentarKildeangivelse

0,70,31,10,71,10,0

Tabel 8.2.6 Isoleret klap: Dødelighed inden for 30 dage, EuroSCORE 0-4CenterHele landetRH/GentofteOdense HospitalSkejby SygehusAalborg SygehusHjerteCenter VardeIndsamlingsperiodeStandardKommentar<2%På landsplan ligger 30 dages dødeligheden på 1% for isolerede klapoperationer blandt patien-ter med EuroSCORE 0-4, hvilket ligger inden for standarden. Et center ligger over den fastlagtestandard uden at ligge signifikant over. Tolkningen af variationen mellem centrene skal foreta-ges med stor forsigtighed, da der er meget få udfald jf. uddybende diskussion under afsnit 4.6Dansk HjerteregisterAntal personer293120408622251/1 2010 - 31/12 2010Antal døde inden for30 dage312000Indikatorværdi1,00,85,00,00,00,095 % konfidens-interval-0,1 - 2,20,0 - 2,61,9 - 8,10,0 - 2,10,0 - 4,20,0 - 3,9

Kildeangivelse

Tabel 8.2.7 Isoleret klap: Dødelighed inden for 30 dage, EuroSCORE 5-9CenterAntal personerAntal dødeinden for 30dage1314521Indikatorværdi95 % konfidensinterval

Hele landetRH/GentofteOdense HospitalSkejby SygehusAalborg SygehusHjerteCenter VardeIndsamlingsperiodeStandardKommentarKildeangivelse<4%

55115711118165371/1 2010 - 31/12 2010

2,40,63,62,83,12,7

1,1 - 3,60,0 - 3,00,8 - 6,40,6 - 5,00,0 - 6,80,0 - 7,6

På landsplan ligger 30 dages dødeligheden på 2,4% for isoleret klapoperation blandt patien-ter med EuroSCORE 5-9, hvilket ligger inden for standarden.Dansk Hjerteregister

Tabel 8.2.8 Isoleret klap: Dødelighed inden for 30 dage, EuroSCORE 10+CenterAntal personerAntal dødeinden for 30dage910602Indikatorværdi95 % konfidensinterval

Hele landetRH/GentofteOdense HospitalSkejby SygehusAalborg SygehusHjerteCenter VardeIndsamlingsperiodeStandardKommentar< 15 %

128352555671/1 2010 - 31/12 2010

7,02,90,010,90,028,6

2,6 - 11,50,0 - 11,30,0 - 10,04,2 - 17,70,0 - 20,59,6 - 47,5

På landsplan ligger 30 dages dødeligheden på 7% for isolerede klapoperationer blandt pati-enter med EuroSCORE 10 eller derover, hvilket ligger pænt inden for standarden. Et centerligger over den fastlagte standard uden at ligge signifikant over. Tolkningen af variationenmellem centrene skal foretages med stor forsigtighed, da der er meget få udfald jf. uddy-bende diskussion under afsnit 4.6Dansk Hjerteregister

Kildeangivelse

Tabel 8.2.9 Dødelighed inden for 30 dage, alle isolerede klapperCenterAntal perso-ner97231217632293691/1 2010 - 31/12 2010Ingen fastlagt standard for isoleret CABG opgjort samletDødeligheden efter isoleret hjerteklapoperation er på landsplan 2,6.Dansk HjerteregisterAntal dødeinden for 30dage25361123Indikatorværdiujusteret2,61,03,43,42,24,3Indikatorværdijusteret2,61,13,52,92,35,295 % konfidensinterval

Hele landetRH/GentofteOdense HospitalSkejby SygehusAalborg SygehusHjerteCenter VardeIndsamlingsperiodeStandardKommentarKildeangivelse

1,6 - 3,60,0 - 2,91,1 - 5,81,4 - 4,50,0 - 5,71,1 - 9,3

8.3 Kvalitetsindikatorer – Klap med samtidig CABGTabel 8.3.1 Klap med samtidig CABG: AMICenterAntal udførteprocedurer413178638455331/1 2010 - 31/12 2010<7%Der er indrapporteret 5 procedurerelateret AMI for klapoperationer med samtidig CABG, hvil-ket falder inden for den fastsatte standardDansk HjerteregisterAntal procedurer Antal procedu-med oplyst indi- re-relateret AMIkator38916763735432510220Indikatorværdi95 % konfidens-interval0,2 - 2,40,0 - 2,30,0 - 2,70,2 - 5,20,8 - 6,60,0 - 3,8

Hele landetRH/GentofteOdense HospitalSkejby SygehusAalborg SygehusHjerteCenter VardeIndsamlingsperiodeStandardKommentarKildeangivelse

1,30,60,02,73,70,0

Tabel 8.3.2 Klap med samtidig CABG: Procedurerelateret central nerveskadeCenterAntal udførteprocedurerAntal procedu-rer med oplystindikator39816962795533Antal proce-durer medcentral ner-veskade511102Indikatorværdi95 % konfidens-interval

Hele landetRH/GentofteOdense HospitalSkejby SygehusAalborg SygehusHjerteCenter VardeIndsamlingsperiodeStandardKommentar<3%

413178638455331/1 2010 - 31/12 2010

1,30,61,61,30,06,1

0,2 - 2,40,0 - 2,30,0 - 4,60,0 - 3,90,0 - 3,22,0 - 10,2

Der er indrapporteret 5 procedurerelateret central nerveskade for klapoperationer med sam-tidig CABG, hvilket falder inden for den fastsatte standard på landsplan. Et center falder uden-for standarden uden dog at ligge signifikant over.Tolkningen af variationen mellem centrene skal foretages med stor forsigtighed, da der ermeget få udfald jf. uddybende diskussion under afsnit 4.6Dansk Hjerteregister

Kildeangivelse

Tabel 8.3.3 Klap med samtidig CABG: Tid på intensivCenterAntal udførteprocedurerAntal proce- Antal procedurerdurer medmed tid på in-oplyst indika- tensiv < 24 timertor3991646384553334113454784530Indikatorværdi95 % konfidens-interval

Hele landetRH/GentofteOdense HospitalSkejby SygehusAalborg SygehusHjerteCenter VardeIndsamlingsperiodeStandardKommentarKildeangivelse

413178638455331/1 2010 - 31/12 201060 % < 24 timer

85,881,785,792,981,890,9

82,0 -76,3 -77,1 -85,4 -72,6 -79,0 -

88,987,194,310091,0100

På landsplan er 86% af patienterne, som gennemgår en klapoperation med samtidig CABGudskrevet fra intensiv inden for 24 timer. Alle centre lever op til den fastsatte standardDansk Hjerteregister

Tabel 8.3.4 Klap med samtidig CABG: Reoperation for blødningCenterAntal udførteprocedurer413178638455331/1 2010 - 31/12 2010<7%For klapoperation med samtidig CABG er 22 reopereret for blødning svarende til 6% af opera-tionerne. På landsplan ligger det inden for standard. Et center falder udenfor standardenuden at ligge signifikant over. Tolkningen af variationen mellem centrene skal foretages medstor forsigtighed, da der er meget få udfald jf. uddybende diskussion under afsnit 4.6Dansk HjerteregisterAntal procedurermed oplyst indi-kator39316263815532Antal procedurermed reoperationfor blødning2263472Indikatorværdi95 % konfidens-interval3,9 - 9,21,0 - 10,40,0 - 10,90,0 - 10,36,2 - 19,30,0 - 14,8

Hele landetRH/GentofteOdense HospitalSkejby SygehusAalborg SygehusHjerteCenter VardeIndsamlingsperiodeStandardKommentar

5,65,74,84,912,76,3

Kildeangivelse

Tabel 8.3.5 Klap med samtidig CABG: Dyb sternuminfektionCenterAntal udførteprocedurer41317863845533Antal procedurer Antal procedurermed oplystmed dyb ster-indikatornuminfektion40217263805433725000Indikatorværdi95 % konfidens-interval0,5 - 3,00,0 - 3,14,5 - 11,40,0 - 3,10,0 - 3,80,0 - 4,8

Hele landetRH/GentofteOdense HospitalSkejby SygehusAalborg SygehusHjerteCenter Varde

1,71,27,90,00,00,0

Indsamlingsperiode 1/1 2010 - 31/12 2010StandardKommentar<3%Der er indrapporteret 7 procedurer med dyb sternuminfektion for klapoperationer med samti-dig CABG, hvilket falder inden for den fastsatte standard på landsplan. Et center falder udenforstandarden. Tolkningen af variationen mellem centrene skal foretages med stor forsigtighed,da der er meget få udfald jf. uddybende diskussion under afsnit 4.6Dansk Hjerteregister

Kildeangivelse

Tabel 8.3.6 Klap med samtidig CABG: Dødelighed inden for 30 dage, EuroSCORE 0-4CenterAntal personerAntal dødeinden for 30dage100100Indikatorværdi95 % konfidensinterval

Hele landetRH/GentofteOdense HospitalSkejby SygehusAalborg SygehusHjerteCenter VardeIndsamlingsperiodeStandardKommentar<6%

58231414431/1 2010 - 31/12 2010

1,70,00,07,10,00,0

0,0 - 5,10,0 - 5,30,0 - 6,80,3 - 14,00,0 - 12,80,0 - 14,7

På landsplan ligger 30 dages dødeligheden på 1,7% for klapoperationer med samtidig CABGblandt patienter med EuroSCORE 0-4, hvilket ligger pænt inden for standarden. Et centerfalder udenfor standarden, uden at ligge signifikant over. Tolkningen af variationen mellemcentrene skal foretages med stor forsigtighed, da der er meget få udfald jf. uddybendediskussion under afsnit 4.6Dansk Hjerteregister

Kildeangivelse

Tabel 8.3.7 Klap med samtidig CABG: Dødelighed inden for 30 dage, EuroSCORE 5-9CenterAntal personerAntal dødeinden for 30dage730031Indikatorværdi95 % konfidensinterval

Hele landetRH/GentofteOdense HospitalSkejby SygehusAalborg SygehusHjerteCenter VardeIndsamlingsperiodeStandardKommentar<8%

277124435136231/1 2010 - 31/12 2010

2,52,40,00,08,34,3

0,7 - 4,40,0 - 5,20,0 - 4,70,0 - 4,33,2 - 13,50,0 - 10,8

På landsplan ligger 30 dages dødeligheden på 2,5 % for klapoperationer med samtidigCABG blandt patienter med EuroSCORE 5-9, hvilket ligger pænt inden for standarden. Etcenter falder udenfor standarden, uden at ligge signifikant over. Tolkningen af variationenmellem centrene skal foretages med stor forsigtighed, da der er meget få udfald jf. uddy-bende diskussion under afsnit 4.6Dansk Hjerteregister

Kildeangivelse

Tabel 8.3.8 Klap med samtidig CABG: Dødelighed inden for 30 dage, EuroSCORE 10+CenterHele landetRH/GentofteOdense HospitalSkejby SygehusAalborg SygehusHjerteCenter VardeIndsamlingsperiodeStandardKommentarAntal personer78316191571/1 2010 - 31/122010< 19 %På landsplan ligger 30 dages dødeligheden på 15 % for klapoperationer med samtidig CABGblandt patienter med EuroSCORE 10 eller derover, hvilket ligger inden for standarden. Tocentre, Ålborg og Varde, falder udenfor standarden, uden at ligge signifikant over. Tolkningenaf variationen mellem centrene skal foretages med stor forsigtighed, da der er meget få udfaldjf. uddybende diskussion under afsnit 4.6Dansk HjerteregisterAntal døde inden for30 dage1230342Indikatorværdi15,49,70,015,826,728,695 % konfidens-interval7,4 - 23,40,0 - 22,40,0 - 28,90,0 - 32,08,4 - 44,91,8 - 55,3

Kildeangivelse

Tabel 8.3.9 Dødelighed inden for 30 dage, alle klapper med samtidig CABGCenterHele landetRH/GentofteOdense HospitalSkejby SygehusAalborg SygehusHjerteCenter VardeIndsamlingsperiodeStandardKommentarKildeangivelseAntal personer413178638455331/1 2010 - 31/12 2010Ingen fastlagt standard for samtidig klap- og CABG operation opgjort samletDødeligheden efter klapoperation med samtidig CABG er på landsplan 5%Dansk HjerteregisterAntal døde indenfor 30 dage2060473Indikatorværdiujusteret4,83,40,04,812,79,1Indikatorværdijusteret4,83,70,03,511,69,895 % konfiden-sinterval2,8 -0,4 -0,0 -0,0 -6,3 -2,3 -6,96,96,47,016,917,4

8.4 VentetiderTabel 8.4.1 Ventetider på isoleret klapoperation i 2010. Andel (%)Center/satellitHele landetRH/GentofteOdense HospitalSkejby SygehusAalborg SygehusKommentarAntal udførteprocedurer92332017733393Antal procedurermed oplysning88231615931493Mindre end 4uger67,163,981,160,277,41-2 måneder24,424,116,430,917,2Mere end 2 må-neder8,512,02,58,95,4

På landsplan venter 67 % mindre end 4 uger på isoleret klapoperation. Der ses stor variationmellem afdelingerne. HjerteCenter Varde indgår ikke i ventetidsopgørelserne på grund af mang-lende sammenlignelighed med de øvrige centreDansk Hjerteregister

Kildeangivelse

9 Udfordringer, tiltag og initiativer 2011/20129.1 Fuld implementering i AnalyseportalenI 2010 har de lokale databaser såvel som DHR og KCØ lagt stor energi i overgangen til Analyse-portalen. Årsberetningen 2010 markerer at det er lykkedes for så vidt at data nu indlæses i Ana-lyseportalen. Der mangler endnu en række ting, som skal være på plads inden Analyseportalenkan betragtes som fuldt implementeret i løbet af foråret 2012.Detaljeret afrapporteringsværktøjAnalyseportalen vil omfatte et detaljeret afrapporteringssystem med ajourførte data til klinikereog ledere. Dataene vil blive opdateret minimum kvartalsvis. Med udgangspunkt i de alleredefastsatte kvalitetsindikatorer og standarder har forretningsudvalget udvalgt en række indikato-rer, som vil blive løbende tilgængelige for klinikere og ledere på de enkelte afdelinger. Afrappor-teringssystemet kommer samtidig til at fungere som valideringsværktøj for de registrerede op-lysninger, da data fra registeret sammenkobles kontinuerlig med data fra LPR. Afrapporterings-systemet udvikles aktuelt og vil blive testet i samarbejde mellem KCØ og forretningsudvalget.Når afrapporteringsværktøjet er fuldt udviklet og gennemtestet vil systemet blive introduceretved regionale møder, hvor nøglepersoner fra hver afdeling oplæres i systemet. Den regionaleoplæring vil blive varetaget i samarbejde mellem KCØ, sekretariatet og forretningsudvalget.Indlæsning af historiske data i AnalyseportalenRegisteret omfatter data tilbage fra 2000. Teknisk er det muligt at indlæse historiske data fra defleste afdelinger via webservice direkte til Analyseportalen, så data bliver sammenlignelige overalle årene. For de afdelinger som er blevet tilkoblet hhv. ØDH og VDH efter etablering af dissedatabaser, er der behov for særskilt indlæsning af data. I foråret 2012 vil der blive taget stillingtil indlæsning af de historiske data i Analyseportalen.Øgning af datakomplethed ved match med LPRSom del af afrapporteringen vil alle afdelinger løbende få elektroniske lister over procedurer,hvor der ikke er fundet match mellem DHR og LPR. De enkelte afdelinger vil på baggrund af li-sterne kunne foretage en efterregistrering i hhv. DHR og LPR, hvorved der vil kunne opnås opmod 100% datakomplethed for registrene.På baggrund af opgørelser i nærværende årsberetning er datakompletheden i dag allerede me-get høj. Det forventes, at de elektroniske fejllister sammen med etablering af lokale procedurerfor opretning af dataindleveringerne vil kunne aflæses i en højere datakomplethed allerede fra2012.Fokus på komplikationsregistreringMed implementering af Analyseportalen vil der blive øget fokus på registrering af komplikatio-ner. Som del af afrapporteringen vil det blive meget synligt, hvilke procedurer, der er opståetkomplikationer til, da de enkelte centre har direkte adgang til person-identifikation i afrapporte-ringssystemet.

Komplikationsregistreringen vil endvidere for udvalgte komplikationer blive valideret op modLPR: akut CABG efter PCI, mediastinitis efter operation, cerebrale infarkt/blødning efter PCI elleroperation. Ved manglende match mellem DHR og LPR genereres automatisk elektroniske listerover cases til manuel gennemgang og rekodning.Registreringspraksis vil blive diskuteret og erfaringer fra ’mønster’-afdelinger vil bliver videre-formidlet i forbindelse med den regionale implementering af Analyseportalen. Endvidere vilregistreringspraksis og udbredelse af viden om og anvendelse af DHR blive forsøgt formidlet viade faglige selskaber.Opdeling af CABG og klapoperationer i undergrupperDer har vist sig en del vanskeligheder ved definition af hhv. isoleret CABG, isoleret klapoperati-on, og anden samtidig kirurgi pga. indberetning af mange samtidige delprocedurekoder for hveroperation. Kode- og programmeringspraksis vil i foråret 2012 blive gennemgået systematiskmhp. entydig definitioner i fremtiden.Løbende offentliggørelse af data på hjemmesiden genetableresRegisterets hjemmeside har ikke kunnet opdateres med løbende opgørelser siden januar 2010pga. overgangen til Analyseportalen. Hjemmesiden har tidligere været flittigt brugt af de offent-lige myndigheder, forskere og andre interesserede pga. denne funktionalitet, og den løbendeopdatering med helt aktuelle data har været en af registerets store styrker. Genetablering afhjemmesiden er derfor en højt prioriteret opgave for sekretariatet for 2011/2012. Opgaven vilblive gennemført i tæt samarbejde med KCØ og finansieres af midler fra regionernes udviklings-pulje. Data til hjemmesiden vil automatisk blive genereret fra Analyseportalen og herefter god-kendt i forretningsudvalget inden de offentliggøres på hjemmesiden.Fornyet diskussion af kvalitetsindikatorer og standarderDe videnskabelige selskaber har påpeget flere problemer med at have faste standarder og nær-værende årsberetninger synliggør problemstillingen. Det kan være svært, næsten umuligt, atfinde grupper, der er sammenlignelige og dermed få defineret de rigtige standarder. Ved besty-relsens efterårsmøde 2011 blev de fastsatte standarder for hhv. gennemlysning og røntgenstrå-ledosis ved KAG og PCI diskuteret. Eksperter fra Statens Institut for Strålebeskyttelse blev invite-ret til at bidrage til diskussionen. I løbet af 2012 vil udvalgte standarder inden for alle de øvrigeområder blive diskuteret i samarbejde med de faglige selskaber.Udvidelse af deldatasætteneHistorisk har DHR valgt at registrere få, men valide data, til monitorering af kvaliteten. Der harimidlertid gennem de sidste år været et stigende ønske og behov for at udvide deldatasættene itakt med øget fokus på forskning inden for invasiv kardiologi og thoraxkirurgi. Der har i 2009 og2010 været lagt stor energi og mange ressourcer i de to lokale databaser for at sikre ensartededefinitioner af den store mængde data, som hver dag inddateres i de to databaser. Der er såle-des nu dannet en god basis for at DHR kan udvides med flere variable fra ØDH og VDH. Bestyrel-sen vil i samarbejde med de faglige selskaber og de to lokale databaser igangsætte et arbejdeomkring, hvilke supplerende data, der i fremtiden skal gøres tilgængelige via DHR.Anvendelse af data i forløbDHR har været opmærksom på behovet for at varetage en faglig kvalitetsmonitorering på pati-entens vej gennem systemet, og DHR har stor interesse i at bidrage til forløbsmonitorering. Ar-bejdet med anvendelse af data i forløbsperspektiv har imidlertid afventet overgangen til Analy-seportalen. Når analyseportalen er fuldt implementeret planlægger DHR i samarbejde med KCØ,86

at udarbejde datamodeller, som kan bidrage til forløbsmonitoreringen. Dette vil endvidere kun-ne tænkes ind i samarbejdet omkring den kommende fælles kardiologiske database.

9.2 Nye procedurer – behov for udbygning af registeretDer sker hele tiden en udvikling af det invasive kardiologiske og det thoraxkirurgiske område.Der er derfor løbende behov for at vurdere, om DHR skal udbygges med nye procedurer, oghvilke data der skal registreres. I det følgende beskrives områder som har været taget op frem til2011.Hjerte-CTKvaliteten af CT scanning af hjertets kranspulsårer har udviklet sig markant op gennem1990’erne, og hjerte-CT er i dag en accepteret og anvendt metode til at kortlægge mængden afkalk i kranspulsårerne. Hjerte-CT kan på linje med KAG føre til invasiv eller operativ behandling.Det er derfor opstået et naturligt ønske om at foretage en registrering af aktiviteten og monito-rering af kvaliteten for denne hastigt voksende undersøgelsesmetode. I samarbejde med DanskCardiologisk Selskab har DHR siden 2008 undersøgt mulighederne for at inddrage registreringenaf hjerte-CT i DHR. En arbejdsgruppe under Dansk Cardiologisk Selskab udarbejdede i 2010 kvali-tetsindikatorer for området. Vestdanmark har gennem de sidste år registreret hjerte-CT som etpilotprojekt, og Østdanmark har nu også påbegyndt registrering af aktiviteten; det er dog endnuikke alle centre i Østdanmark, som indrapporterer. Registrering af Hjerte-CT er blevet behandleti Sundhedsstyrelsens Hjertefølgegruppe, men er endnu ikke gjort obligatorisk.DHRs bestyrelse har organisatorisk inkluderet hjerte-CT i registerets vedtægter, og er klar til atinkludere området, som en del af registerets definerede arbejde. DHR vil derfor hurtigt via Ana-lyseportalen kunne bidrage til en national monitorering af hjerte-CT aktiviteterne. DHR vil der-med styrke muligheden for at etablere en kortlægning af patientforløb fra udredning til behand-ling på hjerteområdet.Perkutane procedurer på hjerteklapperInden for de seneste år er det blevet muligt at foretage operative indgreb på hjerteklapperne viakatetre gennem blodårene. Indtil videre foretages der perkutane procedurer på aortaklapperneog på mitralklapperne. En del af disse procedurer afløser konventionelle thoraxkirurgiske opera-tioner. Organiseringen af indgrebene varierer mellem afdelingerne. For at sikre fortsat høj data-dækningsgrad for indgreb på hjerteklapperne, er der i 2011 sat fokus på registreringspraksis forperkutane klapprocedurer.Renal denerveringInden for de seneste år er renal denervering blevet introduceret som led i behandlingen af for-højet blodtryk. Renal denervering er en kateterbaseret behandling. Der føres et kateter op gen-nem lysken til nyrearterierne, hvor man opvarmer og ødelægger (ablaterer) autonome nerveba-ner med betydning for blodtryksreguleringen. Renal denervering registreres allerede i VDH ogkunne med fordel udvides til tilsvarende at blive registreret i ØDH og monitoreres på landsplanvia DHR.

Akutte thorakale aortaaneurismerAkutte thorakale aortaaneurismer er en relativ sjældent forekommende tilstand med en megethøj mortalitet. Forekomsten af akutte thorakale aortaaneurismer, behandling, prognose og lang-tidsopfølgning registreres ikke systematisk i dag.Der arbejdes aktuelt på at gennemføre et forskningsprojekt, som vil kunne munde ud i etable-ring af en prospektiv registrering af akutte thorakale dissektioner, med løbende indrapporteringtil DHR.Forskningsprojektet planlægges som en landsdækkende retrospektiv opgørelse over alle akuttedissektioner fra 1998 og fremefter. Opgørelsen vil omfatte en oversigt over de overlevende pa-tienters videre forløb, prognose og især opfølgning og livskvalitet. Der vil herudover blive gen-nemført et LPR-udtræk i den samme periode med alle patienter indlagt under diagnosen mhp.beskrivelse af hele populationen, for at få et overblik over, hvem der opereres, hvem der ikkeopereres, og hvem der ikke når frem til et hjertecenter i tide. Projektet er forankret ved thorax-kirurgisk afdeling, Rigshospitalet, og planlægges gennemført i tæt samarbejde med DHR.

9.3 Fortsat styrkelse af forskning ved registeretRegisteret har været anvendt til forskning siden etablering, og har leveret data til flereph.d.afhandlinger og forskningsprojekter6. Med overgangen til Analyseportalen og en fokuseretindsats i forhold til datakomplethed, datakvalitet og udvidelse af datasættene vil DHR kunnearbejde målrettet på styrkelse af forskningsaktiviteterne ved registeret. Sekretariatet er somnoget nyt endvidere i 2011 blevet tæt knyttet til Europæisk Center for Registerforskning vedSIF/SDU, hvilket udvider mulighederne for forskningen med et internationalt perspektiv.

9.4 Organisatoriske udfordringerÆndring af national strategi for kliniske kvalitetsdatabaserOmrådet for kliniske kvalitetsdatabaser blev i efteråret 2010 betydelig revideret på baggrund afet centralt/regionalt ønske om ensartede basiskrav til kliniske kvalitetsdatabaser og reduktion afden massive dobbeltregistrering. Tendensen går i retning af støtte til en centralisering af data-baser inden for de respektive sygdomsområder. Fremadrettet vil indberetning til de kliniskekvalitetsdatabaser indgå som en del af den danske kvalitetsmodel med særligt fokus på kvali-tetsudvikling og monitorering på tværs af sektorerne. Tendenserne omfatter endvidere standar-disering og homogenisering med flere fælles databaser samt øget brug af kompetencecentrene,ligesom der vil bliver stillet krav til fælles input til databaserne.Med udgangspunkt i ovenstående blev Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP)etableret i foråret 2011, og der blev oprettet et fællessekretariat for kliniske databaser. RKKP ogfællessekretariatet er fysisk placeret i Århus ved Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Århus Universi-tetshospital.

Se appendiks 10.4: Igangværende forskningsaktiviteter og publikationsliste

Finansiering og 2012-bevillingSundhedsministeriet og Københavns Amt har oprindeligt betalt for etableringen af DHR, mensdriften gennem de seneste år har været betalt af Danske Regioner. DHR finansieres fortsat viaRegionernes fælles databasepulje. DHRs bevilling for 2012 blev tildelt som en reduceret bevillig,og er betinget af to forhold: 1) DHR er blevet pålagt at redegøre for opgavedelingen mellemfødedatabaseorganisationerne og DHR mhp. effektiviseringspotentiale. Bevillingen forudsætterat der udarbejdes en plan for fremtidig ressourcedeling mellem de tre parter (DHR, VDH ogØDH) med vurdering af muligheden for etablering af en egentlig fællesdatabase. 2) Bevillingener begrænset til en 1-årig bevilling, da der afventes en afklaring af opgavedelingen i forhold tilDen Kardiologiske Fællesdatabase.Ændringerne i den nationale strategi, etablering af et fælles databasesekretariat, og opstart afden kardiologiske fællesdatabase samt den betingede bevilling til DHR har rejst en række organi-satoriske udfordringer, som aktuelt har væsentlig betydning for DHRs fremtidige organisation.Samarbejde mellem østdansk hjertedatabase og vestdansk hjertedatabaseBestyrelsen vurderer at DHR har nået en betydningsfuld milepæl ved overgangen til Analysepor-talen, som forventes fuldt implementeret i foråret 2012. Bestyrelsen er dog klar over, at derfortsat eksisterer en række udfordringer i forhold til IT-arkitekturen, hvor indrapportering tilDHR baseres på to selvstændige og administrativt adskilte regionale kliniske databaser (VDH ogØDH) frem for en national database. Muligheden og fordele ved sammenlægning af de to regio-nale databaser blev uafhængig af 2012-bevillingen atter drøftet ved bestyrelsesmødet i foråret2011. Bestyrelsen var enig om fordele ved en mulig sammenlægning og gav forretningsudvalgetmandat til at indkalde bestyrelserne for hhv. VDH og ØDH til et afklarende møde. Ved mødet,som blev afholdt i slutningen af september 2011, var der en positiv tilkendegivelse fra de to be-styrelser om at indgå i et indledende arbejde omkring effektiviseringspotentialer, og mulighederfor at optimere opgavedelingen mellem fødedatabaserne og DHR. Forretningsudvalget vil primo2012 udarbejde et notat, som skitserer en mulig model for samarbejde.Den kardiologiske Fællesdatabase og Dansk HjerteregisterI 2009 blev der taget initiativ til at etablere en hjerterehabiliteringsdatabase som fik bevilgetopstartsmidler fra Danske Regioner i 2010. Etableringen blev dog udskudt pga. ønsket om atundgå dobbeltregistrering: Hjerterehabiliteringsdatabasen har blandt andet en del snitfladermed NIP Hjerteinsufficiens. Sideløbende var der ved DCS arbejdsgruppeinternat i 2009 udtryktstor interesse fra flere arbejdsgruppers side om etablering af kliniske databaser på en lang ræk-ke delområder. Med opbakning fra DCS blev der, som led i en rationel organisatorisk løsning,derfor taget de første spadestik til Den Kardiologiske Fællesdatabase. Databasen fik en etårigbevilling i 2012. En del af ideen med fællesdatabasen var en fremtidig integrering af øvrige kar-diologiske databaser herunder DHR. DHRs forretningsudvalg har ved møde i september 2011taget positivt imod den overordnede idé om en kardiologisk fællesdatabase, og ønsker at støtteinitiativet.Kardiologisk Fællesdatabase er organisatorisk tænkt som de øvrige eksisterende fællesdataba-ser, dvs. som fagligt selvstændige sub-områder med en instans der koordinerer organisationen.Den faglige ekspertise i de enkelte grupper har selvbestemmelse. Databasen er tilknyttet Kom-petencecenter Nord (KCN) samt Kompetencecenter Øst (KCØ). Processen koordineres via Data-basernes Fællessekretariat (RKKP). Der er indtil videre nedsat en koordinationsgruppe med torepræsentanter fra hhv. hjertesvigtsdatabasen og hjerterehabiliteringsdatabasen. I koordinati-onsgruppen sidder endvidere en repræsentant fra Dansk Cardiologisk Selskab, en fra Kompeten-cecenter Nord, en fra Kompetencecenter Øst og en fra RKKP/Databasernes Fællessekretariat.89

Det planlægges endvidere, at DHR er repræsenteret i koordinationsgruppen med henblik på atsikre optimal kommunikation og samarbejde mellem Fællesdatabasen og DHR.DCS har sideløbende med etablering af fællesdatabasen taget initiativ til at nedsætte en ar-bejdsgruppe med repræsentanter fra de eksisterende databaser på det kardiologiske område.Gruppen får som kommissorium, at komme med anbefalinger til indholdet af en fælles kardiolo-gisk basisregistrering samt en model for, hvorledes supplerende diagnosespecifikke data kanopsamles. Det betragtes som essentielt at få tilpasset datadefinitionerne på tværs af databaser-ne, så databaserne ensartes i forhold til den måde de definerer og indberetter på. Dette liggertæt op ad Sundhedsstyrelsen og Danske Regioners ønsker om ensartning, og de tre kompeten-cecentre arbejder allerede sammen med myndighederne omkring udvikling af fælles specifikati-oner for kvalitetsindikatorer og KRAM faktorer.DHR vil kunne bidrage væsentligt til det kommende arbejde omkring samordning af de eksiste-rende kardiologiske databaser og den kommende fællesdatabase, da databasen har mangeårigerfaring med datadefinitioner, -organisation, -drift og kvalitetsmonitorering. DHRs rolle og vide-re engagement i den fremtidige Kardiologiske fællesdatabase vil blive diskuteret i bestyrelsen.Sekretariatets fremtidige funktion og placeringDHR har siden maj 2001 været hjemhørende på Statens Institut for Folkesundhed (SIF), som nuer tilknyttet Syddansk universitet (SIF/SDU). I foråret 2011 blev sekretariatet knyttet tæt til Eu-ropæisk Center for Registerforskning ved SDU. Dataansvarlig myndighed for registeret er RegionHovedstaden. Registeret er tilknyttet Kompetencecenter Øst for Landsdækkende Kliniske Kvali-tetsdatabaser (KCØ).SIF/SDU varetager sekretariatsfunktionen for registeret, og varetager indsamling af nationaledata, datavalidering, datasamkøring og dataanalyse med statistisk /epidemiologisk bistand iforbindelse med årsberetninger fra DHR og i forbindelse med forskning ved registeret. Sekreta-riatet varetager endvidere mødeafholdelse med månedlige forretningsudvalgsmøder og to årligebestyrelsesmøder. Herudover er en vigtig funktion for sekretariatet ved SIF/SDU at varetagemyndighedsbetjening med løbende levering af data til hhv. Hjertefølgegruppen, Sundhedsstyrel-sen og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse.Med etablering af databasernes fællessekretariat ved RKKP, ønske om centralisering og effekti-visering af databasernes sekretariatsfunktioner samt en reduceret bevilling til DHR vil der værebehov for at gennemgå sekretariatsfunktions opgaver og placering.

10 AppendiksI appendiks præsenteres tabeloversigter over anvendte begreber, forkortelser og koder (10.1),tabeloversigter over prognostiske faktorer og kvalitetsindikatorer (10.2). Herudover vedtægterfor Dansk Hjerteregister (10.3) samt den aktuelle bestyrelses sammensætning (10.4).Se mere om:-procedurernes definitioner påwww.dhreg.dk-SKS-koder påwww.medinfo.dk/sks

10.1 Anvendte begreber, forkortelser og diagnosekoderNedenfor præsenteres en tabeloversigt over anvendte begreber samt anvendte forkortelser(tabel 10.1.1) og en tabeloversigt over medicinske sygdomskoder (ICD10) og koder anvendt vedudtræk fra Landspatientregisteret (LPR) (10.1.2).Tabel 10.1.1 Anvendte termer og forkortelserIskæmisk hjertesygdomAngina pectorisUAPAKSAMIStemi AMINstemi AMIKAGPCIStentCABGRevaskulariseringHovedstammesygdomKar læsionerKlapoperationEuroSCOREECCCVATilstande med iltmangel til hjertemusklen pga. ”forkalkede” kranspulsårer”Hjertekramper”: Iltmangel pga. forkalkede/forsnævrede kranspulsårerUstabil angina pectoris – vedblivende hjertekramperAkut koronart syndrom (brugt for UAP/nstemi AMI)Blodprop i hjertet/ Blodprop i kranspulsårerneStemi AMI (ST-elevation i EKG): Behandles med akut/primær PCINstemi AMI: Behandles primært medicinsk evt. senere med PCIRøntgenkontrastundersøgelse af kranspulsårerne mhp. evt. PCI/CABGBallonudvidelse af kranspulsårerne vha. kateter i lysken”Gitter” der holder kranspulsåren åben efter PCIBypass operation af kranspulsårerne – direkte operation på/ved hjertetCABG eller PCI: Blodforsyningen til hjertemusklen genskabesForsnævring af den centrale kranspulsåreSteder med forkalkningsskader på kranspulsårerneHjerteklapoperation (aorta og mitralklap) – direkte operation på hjertetInternationalt mål til risikovurdering ved hjertesygdom (www.EuroSCORE.org)Anvendelse af hjertelungemaskineCentral nerveskade, f.eks. blodprop i hjernen el. hjerneblødning

Tabel 10.1.2 Diagnose (ICD10) og operations- og procedurekoder (SKS koder i LPR)Diagnose (ICD 10)Iskæmisk hjertesygdomAMIAngina pectorisAorta- og mitralklap sygdomCABGKlapI20-I25I21-I22I20I05, I06, I34, I35KFNA-KFNEKFGC, KFGE, KFJE, KFJF, KFKA00,KFKA10, KFKA20, KFKA96, KFKB, KFKC,KFKD, KFMD, KFMCKFNG0UXAC85SKS koder

PCIKAG

10.2 Prognostiske faktorer og kvalitetsindikatorerNedenfor præsenteres tabeloversigter på anvendte prognostiske faktorer og kvalitetsindikato-rer for KAG (10.2.1), PCI (10.2.2)samt for CABG og klapoperationer (10.2.3).Tabel 10.2.1 KAG: Definitioner af kvalitetsindikatorer og prognostiske faktorerBeskrivelse afprocedureProcedureHenvisningsmådeIndikationKvalitetsindikatorerGennemlysningstidRøntgenstråledosisKomplikation til ind-stikssted inden udskri-velsenAMI, procedurerelate-retCVA, procedurerelate-retPrognostiske faktorerAlderKønDiabetesÅrM/KJa/nejAnamnestisk diabetes mellitus uden hensyn til diabetes varighedeller behandling (Insulin-, tablet- og/eller diæt eller ingen be-handling)Fra ventrikulografi eller ekkokardiografi1, 2 eller 3 (Svarende til koronargebeterne forvæg, bagvæg oginferiorvæg). - LM i balanceret eller højredominant system= 2-VD, =3-vd i ve. dominant system. Proximal stenose på dominantCx eller dominant RCA=2VD.>50 % stenose på ubeskyttet ve. HovedstammeÉt eller flere af følgende: VT eller VF eller aborteret pludseligdød, præoperativ hjertemassage, præoperativ ventilation, præ-operativ inotropistøtte, IABP eller præoperativ akut nyresvigt(anuri eller oliguria<10 ml/time)MinutterGy*cmJa/nej2

Niveau

DefinitionSKS kodeKAG = UXAC85

Akut, subakut, elektivStabil AP, Ustabil AP,STEMI, Andet

< 24 timer efter henvisning, under indlæggelse (UAP og NSTEMIer subakutte procedurer), efter henvisning/ventelisteUstabil AP=Braunwalds klassifikation.STEMI=Primær PCI eller rescue PCI

Hæmatom/karskade, som bevirker forlænget indlæggelse

Ja/nejJa/nej

Indtrådt < 12 timer efter KAG/PCINeurologiske udfaldssymptomer med debut <12 timer efterproceduren og med varighed >24 timer, eller død heraf.

EFAntal kar-gebeter

%Ingen, 1VD, 2VD, 3VD,Diffus koronarsygdomuden signifikantestenoserJa/nejJa/nej

Ve. Hovedstammelæ-sionKritisk præoperativtilstand

Tabel 10.2.2 PCI: Definitioner på kvalitetsindikatorer og prognostiske faktorerBeskrivelse af procedureProcedure typerNiveauDefinitionSKS- koderPCI u. stent = KFNG02;PCI m. stent = KFNG05Primær PCI u. stent = KFNG02APrimær PCI m. stent = KFNG05AAkut, subakut,elektivStabil AP, Usta-bil AP, STEMI,AndetJa/nej, for densamlede proce-dure< 24 timer efter henvisning, under indlæggelse (UAP og NSTEMI ersubakutte procedurer), efter henvisning/ventelisteDefinitionen af Ustabil=Braunwalds klassifikation.STEMI=Primær PCI eller rescue PCIStenten sidder i pt efter proceduren. SKS-koder kan vise brug afstent(s): KFNG05 og KFNG05A.1, 2 eller 3 (Svarende til koronargebeterne forvæg, bagvæg oginferiorvæg). - LM i balanceret eller højredominant system= 2-VD,=3-vd i ve. dominant system. Proximal stenose på dominant Cxeller dominant RCA=2VD.(N=1, 2 eller …) En læsion er et sammenhængende plaquegebet.

HenvisningsmådeIndikation

Brug af stent(s)

Antal behandlede kar

Antal behandlede for-snævringer/læsionerKvalitetsindikatorerGennemlysningstidRøntgenstråledosisDød inden for 30 dage oginden for 365 dageProcedurerelateret akutCABGKomplikation til indstiks-sted inden udskrivelsenAMI, procedurerelateretCVA, procedurerelateretPrognostiske faktorerAlderKønEFNyre insufficiensDiabetesÅrM/K%Ja/nejJa/nejMinutterGy*cmJa/nejJa/nejJa/nejJa/nejJa/nej2

Dødsdato-Proceduredato<31 (og <366)Hentes fra CPR-registretCABG<12 timer efter proceduren og ’relateret’ til denneHæmatom/karskade, som bevirker forlænget indlæggelseIndtrådt < 12 timer efter KAG/PCINeurologiske udfaldssymptomer med debut <12 timer efter proce-duren og med varighed >24 timer, eller død heraf.

Fra ventrikulografi eller ekkokardiografiCreatinin >200 �mol/lAnamnestisk diabetes mellitus uden hensyn til diabetes varighedeller behandling (Insulin-, tablet- og/eller diæt eller ingen behand-ling)Ét eller flere af følgende: VT eller VF eller aborteret pludselig død,præoperativ hjertemassage, præoperativ ventilation,præoperativ inotropistøtte, IABP eller præoperativ akut nyresvigt(anuri eller oliguria<10 ml/time)

Kritisk præoperativ tilstand Ja/nej

Tabel 10.2.3 Kvalitetsindikatorer og prognostiske faktorer vedr. CABG og klap-kirurgiBeskrivelse af procedureOperations typeNiveauCABGKlapCABG+klapAndet.Akut, subakut, elektivJa/nejAntalJa/nejJa/nejJa/nejJa/nejJa/nejDefinitionSKS-koderCABG = KFNA-KFNEKlap = KFGC, KFGE, KFJE, KFJF, KFKA00, KFKA10,KFKA20, KFKA96, KFKB, KFKC, KFKD, KFMD, KFMC<24 timer, under indlæggelse, ventelisteBrug af hjerte-lungemaskine. Kun for CABGKun for CABGDødsdato-Proceduredato<31 (og <366)Hentes fra CPR-registretFornyet operation <24 timer efter at patienten harforladt operationsstuenPositiv dyrkning under sternum inden for tre månederefter proceduren, SKS-kode KFWCNy Q-tak eller CK-MB>100Fokale neurologiske udfald med debut <12 timer efterproceduren og med varighed >24 timer, eller dødheraf <24timer.Fra ankomst til udskrivelse fra intensiv afdeling

HenvisningsmådeECCAntal perifere anastomoserKvalitetsindikatorerDød inden for 30 dage og indenfor 365 dageReoperation for blødningDyb sternum infektionAMI under indlæggelsenCentral nerveskade (slagtilfælde)

Indlæggelsestid, intensivPrognostiske faktorerAlderKønEuro-SCORE statusRygningDiabetes

Antal timerÅrM/KAntal pointAktiv/ophørt/aldrigJa/nej

De enkelte bidrag registreres, men kun den samledescore rapporteresAnamnestisk diabetes mellitus uden hensyn til diabe-tes varighed eller behandling (Insulin-, tablet- og/ellerdiæt eller ingen behandling)

Tabel 10.2.4 Definition af EuroSCORE (additiv metode)Prognostiske faktorer, der indgår i Euro-SCOREAlderKønKronisk obstruktiv lungesygdomPerifer arteriesygdomPointKommentar1 point pr. 5 år eller del heraf over 60 år. F.eks.: 1 pt.60-65 år, 2 pt. 65-69 år, 3 pt. 70-74 år osv.1 point for kvinde, 0 pt. for mand.I behandling med steroider eller bronkodilatatorer.Claudicatio, carotis okklusion eller >50% stenose, tidl.el. planlagt karoperation på abdominal aorta, ekstremi-tets art. eller carotis.Påvirket bevægelse eller besvær med daglige gøremål.Tidligere kirurgi med åbnet pericardie.>200 mikromol/l.Fortsat i antibiotisk behandling på op. tidspunktet.En eller flere umiddelbart før op.: VT, VF, genoplivetefter hjertestop, hjertemassage, intuberet, inotropi,ballonpumpe, anuri eller oliguri <10 ml/time.Hvileangina krævende i.v. nitrater ved ankomst til op.stuen.EF: 30-50%,EF: <30%.<90 dage inden operationen.Systolisk pulmonalt tryk >60 mmHg.Akut operation udført samme arbejdsdag som indlæg-gelsen.Større hjertekir. udover eller sammen med CABG.Sygdom i aortaascendens, arcus eller aortadescendens.

112

Neurologisk dysfunktionTidligere hjertekirurgiSerum kreatininAktiv endokarditKritisk præoperativ tilstand

23233

Ustabil anginaVenstre ventrikel dysfunktionNyligt AMIPulmonal hypertensionAkut operationAnden hjertekirurgi ud over CABGKirurgi på aortaPostinfarkt ventrikel septum defekt

213222234

10.3 Vedtægter for Dansk HjerteregisterKapitel 1 Navn og hjemsted§1 Dansk Hjerteregister er hjemhørende på Statens Institut for Folkesundhed (SIF), SyddanskUniversitet, og er knyttet til Nationalt Kompetencecenter for Landsdækkende Kliniske Kvali-tetsdatabaser, region øst (KCØ).Stk. 2. Dataansvarlig myndighed er Region Hovedstaden.Kapitel 2 Formål og opgaver§2 Registerets formål er:• At indsamle landsdækkende medicinske og administrative data om patienter henvist til ko-ronar diagnostik og invasiv kardiologisk behandling samt patienter henvist til hjertekirurgi påde sygehusafdelinger, der er tilsluttet registeret• At følge undersøgelses- og behandlingsindsatsen for forskellige patientgrupper• At danne grundlag for vurdering af behandlingens kvalitet med henblik på- at følge udviklingen i behandlingskvaliteten over tid og- at sammenligne behandlingskvaliteten mellem afdelinger• At være datakilde for medicinsk forskning.§3 På basis af registeret udarbejdes og offentliggøres regelmæssigt kvalitetsindikatorer forbehandlingen.Stk. 2. Der kan efter nærmere aftale udarbejdes analyser for de tilknyttede sygehusafdelingerog speciallægeselskaber.Stk. 3. Der kan desuden efter godkendelse fra bestyrelsen udarbejdes analyser til Sundhedssty-relsen, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og Danske Regioner.Stk. 4. Der gennemføres løbende kvalitetssikring af de indsamlede data.Stk. 5. På basis af registeret gennemføres forskningsprojekter.Kapitel 3 Registerets indhold§4 Data indberettes fra de offentlige og private sygehuse, der udfører KAG, PCI, Hjerte-CT ellerhjertekirurgi.Stk. 2. For hvert patientforløb indberettes et sæt af kvalitetsindikatorer fastsat af registeretsbestyrelse.Kapitel 4 Bestyrelsen§5 Registeret ledes af en bestyrelse.Stk. 2. Enhver offentlig sygehusafdeling, der foretager PCI eller hjertekirurgi, har en repræsen-tant i bestyrelsen. Afdelinger, der alene udfører KAG eller hjerte-CT repræsenteres af en ellerto repræsentanter for afdelinger øst for Storebælt og en eller to repræsentanter for afdelingervest for Storebælt, således at både afdelinger, der laver KAG og hjerte-CT, er repræsenteret.Private sygehuse, der udfører PCI eller hjertekirurgi, har mulighed for en fælles repræsentant.

Desuden er relevante videnskabelige selskaber repræsenteret i bestyrelsen, som således udgø-res af:- 1 repræsentant for hver af de sygehusafdelinger, der foretager PCI- 1 repræsentant for hver af de sygehusafdelinger, der foretager hjertekirurgi- 1-2 repræsentant(er) for afdelinger øst for Storebælt, der udfører KAG eller hjerte-CT- 1-2 repræsentant(er) for afdelinger vest for Storebælt, der udfører KAG eller hjerte-CT- 1-2 repræsentant(er) for Dansk Anæstesiologisk Selskab- 1 repræsentant for Dansk Thoraxkirurgisk Selskab- 1 repræsentant for Dansk Cardiologisk Selskab- 1 -2 repræsentant(er) for Dansk Radiologisk Selskab eller Dansk Selskab for Klinisk Fysiologiog Nuklearmedicin- 1 repræsentant for Kompetencecenter for Landsdækkende Kliniske Kvalitetsdatabaser (regi-on øst) (KCØ) og for den dataansvarlige myndighed (Region Hovedstaden)- 1 repræsentant for Statens Institut for Folkesundhed (SIF)- Evt. 1 repræsentant for privathospitaler, der udfører PCI eller hjertekirurgi§6 Repræsentanterne udpeges for 3 år ad gangen og kan kun genudpeges 1 gang som repræ-sentant af samme organisation/afdeling.Sygehusledelsen udpeger afdelingernes repræsentanter, med undtagelse af repræsentanterfor afdelinger, der alene udfører KAG eller hjerte-CT, som udpeges af Dansk Cardiologisk Sel-skab. Selskabernes repræsentanter udpeges af de respektive bestyrelser.Stk. 2. Reglerne i stk. 1 gælder dog ikke repræsentanter for KCØ, Danske Regioner og SIF.Stk. 3. Formanden vælges af bestyrelsen for 3 år ad gangen og kan højest genvælges 1 gang.Stk. 4. Når formanden er valgt udpeges efterfølgende en suppleant for den organisati-on/afdeling, som formanden repræsenter.§7 Ved inkludering af nye procedurer i registeret tages repræsentationsregler op til revurde-ring.§8 Bestyrelsen har til opgave at sikre udvikling og relevant anvendelse af Dansk Hjerteregister.Stk. 2. Bestyrelsen udarbejder retningslinjer for rutinemæssige udtræk af data og godkenderrapporter og arbejdsplaner for registeret.Stk. 3. Bestyrelsen definerer kvalitetsindikatorer og prognostiske faktorer for undersøgelse ogbehandlingStk. 4. Bestyrelsen godkender alle anvendelser af data fra Dansk Hjerteregister.Stk. 5. Bestyrelsen skal løbende overvåge validiteten af de indrapporterede data.Stk. 6. Bestyrelsen initierer videnskabelige projekter på basis af registeret.

§9 Bestyrelsen vælger et forretningsudvalg, som udover formanden for bestyrelsen består afyderligere en speciallæge, således at både hjertekirurger og kardiologer er repræsenteret.Endvidere udpeger SIF en repræsentant for SIF.§10 Bestyrelsen afholder møde mindst 2 gange om året.Stk. 2. Bestyrelsesmøder indkaldes med minimum 14 dages varselStk. 3. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst 10 medlemmer er til stedeStk. 4. Spørgsmål, der sættes til afstemning, afgøres ved simpelt flertal. I tilfælde af stemme-lighed er formandens stemme udslagsgivende.Stk. 5. Der kan afgives stemme ved fuldmagt.Kapitel 5 Sekretariat§11 Statens Institut for Folkesundhed (SIF) varetager sekretariatsfunktionen.Stk. 2. En koordinator/daglig leder af registeret udarbejder faglige oplæg til bestyrelsen.Stk. 3. Sekretariatet finansieres af en bevilling fra Danske Regioner evt. suppleret med midlerfra andre offentlige myndigheder eller fonde.Kapitel 6 Vedtægtsændringer og ikrafttræden§12 Ændringer i vedtægten besluttes i bestyrelsen.Stk. 2. Ændringsforslag skal fremsendes senest 14 dage før et bestyrelsesmøde.§13 Vedtægterne træder i kraft 23. maj 2008

SIF1. oktober 2010

10.4 Bestyrelsens sammensætning pr. 01.10.2011Formand og videnskabelige selskaberPoul Erik Mortensen, Formand, (Odense, Hjerte, Lunge- og Karkirurgisk afd.)Susanne Nørgaard Madsen, Ålborg, Dansk Thoraxkirurgisk SelskabHans-Henrik Tilsted, Dansk Cardiologisk Selskab, (Ålborg)Henrik Berg, Dansk selskab for anæstesiologi og intensiv medicin (Odense)Claus Leth-Petersen, Dansk Selskab for Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin, (Frederiksberg)Repræsentanter for afdelingernePeter Skov Olsen, Rigshospitalet, Thoraxkirurgisk afd. TErik Jørgensen, Rigshospitalet, Kardiologisk afd. BRolf Steffensen, Hillerød, Kardiologisk afd. B (Satellitterne øst)Per Thayssen, Odense, Kardiologisk afd. BPer Hostrup Nielsen, Skejby, Hjerte-lungekirurgisk sektion afd. TLeif Thuesen, Skejby, Hjertemedicinsk afd. BPoul Erik Haahr, Ålborg, Thoraxkirurgisk afd. TJan Ravkilde, Ålborg, Kardiologisk afdelingSteen Carstensen, Roskilde, Kardiologisk afdelingSøren Galatius, Gentofte, Kardiologisk afd.Niels Peter Rønnow Sand, Esbjerg, (Satellitterne vest)ØvrigeLasse Nørgaard, Region Hovedstaden/Kompetencecenter ØstFreddy Lippert, Region Hovedstaden,Knud Juel, SIF

100

10.5 PublikationslisteGælder til og med 2010. Opdateret december 2011Peer-reviewed artiklerClopidogrel treatment is associated with reduced risk of recurrent myocardial infarction and deathin patients with myocardial infarction revascularised by coronary artery bypass grafting/ SørensenR, Abildstrøm SZ, Hansen PR, Hvelplund A, Andersson C, Charlot MG et al. European Heart Journal.2010 aug 29;31(supl 1):202-203.Women with acute myocardial infarction without coronary stenoses on angiography receive similarsubsequent medical treatment as men/ Hansen KW, Hvelplund A, Abildstrøm SZ, Prescott E, Mad-sen M, Madsen JK et al. European Heart Journal. 2010 aug 30;31(supl 1):374.Women with acute coronary syndrome are less invasively examined and subsequently less treatedthan men/ Hveplund A, Galatius S, Madsen M, Rasmussen JN, Rasmussen S, Madsen JK, Sand NPR,Tilsted H, Thayssen P, Sindby E, Højbjerg S, Abildstrøm S. Eur Heart J. 2010 Mar:31(6):684-90.Prognostic information in administrative co-morbidity data following coronary artery bypass graft-ing/ Abildstrøm SZ, Hvelplund A, Rasmussen S, Nielsen PH, Mortensen PE, Kruse M et al. EuropeanJournal of Cardio-Thoracic Surgery. 2010 apr 20;38(5):573-576.Underutilization of an early invasive strategy for diabetic patients with acute coronary syndrome –a nationwide study/ Gustafsson I, Hvelplund A, Galatius S, Madsen M, Skov Jensen J, Kyst Madsen Jet al. Underutilization. European Heart Journal. 2010 aug 30;31(supl 1):343.Danish Heart Register. Prognostic information in administrative co-morbidity data following coro-nary artery bypass grafting/ Abildstrøm SZ, Hveplund A, Rasmussen S, Nielsen PH, Mortensen PE,Kruse M. Eur J Cardiothorac Surg. 2010;28(5):573-6.Dansk Hjerteregister - en klinisk database. / Abildstrøm SZ , Kruse M, Rasmussen S, Madsen JK, Ni-elsen PH, Madsen M, Danish Heart Registry. I: Ugeskrift for læger. 2008 ; vol. 170, nr. 7, 2008-Feb-11. Denmark. s. 532-6

AfhandlingerShort and long-term consequences of coronary heart disease - application of register-based data ineconomic evaluations. / Kruse, Marie. Forskeruddannelsen, Sundhedsvidenskab, Syddansk Univer-sitet, 2010 (Ph.D.afhandling).Socioeconomic differences in treatment and mortality after acute myocardial infarction/ JeppeNørgaard Rasmussen, MD. National Institute of Public Health, 2008.

101

RapporterDanish Heart Register on invasive procedures of cardiology and heart surgery: Evaluation on com-pleteness and validity of data on percutaneous coronary intervention (PCI) Rasul T. National Insti-tute of Public Health University of Southern Denmark, may 2011. 26 s. (master thesis)Dansk Hjertestatistik 2010/ Videbæk J, Andersen L, Bentzen J: København. Hjerteforeningen, Syd-dansk Universitet. Statens Institut for Folkesundhed. 252 s.Dansk Hjerteregister. Årsberetning 2009. / Von Kappelgaard L, Hanehøj K, Davidsen M, Zwisler A.D.København: Syddansk Universitet. Statens Institut for Folkesundhed, 2010. 99 s.HjerteStatistik 2008: Fokus på køn og sociale forskelle. / Nissen NK, Rasmussen S. København: Hjer-teforeningen, 2008. 51 s.Dansk Hjerteregister. Årsberetning 2008. / Kildemoes HW, Hanehøj K, Kruse M, Davidsen M, Abild-strøm S. København: Syddansk Universitet. Statens Institut for Folkesundhed, 2009. 52 s.Dansk Hjerteregister. Årsberetning 2007. / Abildstrøm S, Andersen S, Hvelplund A, Rasmussen S,Kruse M. København: Syddansk Universitet. Statens Institut for Folkesundhed, 2008. 58 s.Dansk Hjerteregister. Årsberetning 2006. / Abildstrøm S, Rasmussen S, Frederiksen ML, Kruse M.København. Statens Institut for Folkesundhed, 2007. 55 s.Dansk Hjerteregister. Årsberetning 2005. / Abildstrøm S, Rasmussen S, Kruse M, Madsen M. Kø-benhavn. Statens Institut for Folkesundhed, 2006. 53 s.

Abstracts, konferencer, presse mv.Women of low socioeconomic status living far from an invasive center have much less chance of in-vasive examination after acute coronary syndrome/ Madsen JK, Hvelplund A, Galatius S, Madsen M,Rasmussen JN, Rasmussen S et al. 2010. Poster session presented at World Congress of Cardiology2010, Beijing, Kina.

Høj og ensartet kvalitet i behandling af patienter med iskæmisk hjertesygdom/ Zwisler AD, VonKappelgaard L. I: Ugens tal for folkesundhed 2010, uge 46.Akutte hjertepatienter udredes forskelligt. / Hvelplund A, Abildstrøm S. I: Ugens tal for folkesund-hed. 2009; uge 41.

102

Less chance of revascularisation after CAG following ACS if you live far from an invasive centre. /Hvelplund A. 2009. Konferencen: Forskningens dag 2009, Gentofte Hospital, Hellerup, Danmark, 1.oktober 2009 - 1. oktober 2009.Longer distance from home to invasive centre is associated with lower rate of coronary angio-graphies following acute coronary syndrome./ Hvelplund A, Galatius S, Madsen M, Rasmussen JN,Rasmussen S, Madsen JK, Abildstrøm SZ. 2009. s. 1 Konferencen: ESC09 - Official congress of theEuropean Congress of Cardiology, Barcelona, Spanien, 29. august 2009 - 2. september 2009. Euro-pean Heart Journal, Supplement. 2009. 334. Academic Press.Living far from an invasive centre means less chance of having a coronary angiography performedafter admission with acute coronary syndrome. / Hvelplund A, Galatius S, Madsen M, RasmussenJN, Rasmussen S, Madsen JK, Abildstrøm SZ. 2009. s. 1 Konferencen: XXII Nordic-Baltic Congress ofCardiology, Reykjavik, Island, 3. juni 2009 - 5. juni 2009. Cardiology. 2009. 51. S./Karger AG.Lower rate of invasive revascularization after coronary angiography, following acute coronary syn-drome, the longer distance you live from an invasive centres. / Hvelplund A, Galatius S, Madsen M,Rasmussen JN, Rasmussen S, Madsen JK, Abildstrøm SZ. 2009. s. 1 Konferencen: ESC09 - Officialcongress of the European Congress of Cardiology, Barcelona, Spanien, 29. august 2009 - 2. septem-ber 2009. European Heart Journal, Supplement. 2009. 465. Academic Press.Lower rate of invasive revascularization in acute coronary syndrome patients with significant steno-sis on coronary angiography when angiography is performed on a diagnostics only hospital. /Hvelplund A, Galatius S, Madsen M, Rasmussen JN, Rasmussen S, Abildstrøm SZ, Madsen JK. 2009.s. 1 Konferencen: ESC09 - Official congress of the European Congress of Cardiology, Barcelona,Spanien, 29. august 2009 - 2. september 2009. European Heart Journal, Supplement. 2009. 333.Academic Press .Mechanical revascularisation rate following coronary angiography after acute coronary syndromedeclines the farther away patients live from an invasive centre. / Hvelplund A, Galatius S, MadsenM, Rasmussen JN, Rasmussen S, Madsen JK, Abildstrøm SZ. 2009. s. 1 Konferencen: XXII Nordic-Baltic Congress of Cardiology, Reykjavik, Island, 3. juni 2009 - 5. juni 2009. Cardiology. 2009. 55.S./Karger AG.Significant stenosis on coronary angiography is associated with lower rate of invasive revascularisa-tion in acute coronary syndrome patients when angiography is performed on a diagnostics onlyhospital. / Hvelplund A, Galatius S, Madsen JK, Madsen M, Rasmussen JN, Rasmussen S, AbildstrømSZ. 2009. s. 1 Konferencen: XXII Nordic-Baltic Congress of Cardiology, Reykjavik, Island, 3. juni 2009- 5. juni 2009. Cardiology. 2009. 44. S./Karger AG.Less aggressive invasive treatment in females with acute coronary syndrome. / Hvelplund A,Galatius S, Rasmussen S, Madsen JK, Madsen M, Abildstrøm S. 2008. s. 352 Konferencen: European

103

Society of Cardiology Congress 2008, München, Tyskland, 5. september 2008 - 5. oktober 2008. Eu-ropean Heart Journal. Abstract supplement. Oxford University Press.Centralization of invasive cardiac care results in less invasive treatment in areas with only referralhospitals. / Hvelplund A, Rasmussen JN, Rasmussen S, Abildstrøm S, Galatius S, Madsen JK, MadsenM. 2008. s. P796 Konferencen: World Congress of Cardiology 2008, Buenos Aires, Argentina, 18.maj 2008 - 21. maj 2008. Circulation (Baltimore). Lippincott Williams & Wilkins.Women receive less invasive treatment after first acute myocardial infarction. / Hvelplund A, Ras-mussen JN, Rasmussen S, Abildstrøm S, Galatius S, Madsen JK, Madsen M. 2008. s. P825Konferencen: World Congress of Cardiology, Buenos Aires, Argentina, 18. maj 2008 - 21. maj 2008.Circulation (Baltimore). Lippincott Williams & Wilkins.

10.6 Pågående forskningsaktiviteterHansen K W: Stent for life 2011 – A Danish contribution to a European collaboration,Gentofte hospitalBlicher T: Behandling af akut myokardieinfarkt ved kronisk nyresvigt i Danmark. EnregisterundersøgelseGalløe A: Comparison of Paclitaxel- and Sirolimus-Eluting Stents in Everyday Clinical Practice TheSORT OUT II Randomized Trial

104

Kompetencecenter for LandsdækkendeKliniske kvalitetsdatabaser (øst) (KCØ)v. Enhed for Klinisk Kvalitet ogForskningscenter for Forebyggelse ogSundhed

16. december 2011

Vedr. revisionspåtegning af Dansk Hjerte Registers årsrapport for 2010

KCØ har gennemgået årsrapporten iht. de gældende basiskrav for årsrapporter1, der er opstillet afDanske Regioner, som i korthed er følgende: (jf. notat vedr. revisionspåtegning som kan findes påwww.kliniskedatabaser.dk).a) Der skal i særligt kapitel afrapporteres på de indikatorer, som databasen har valgt til atbeskrive kvaliteten indenfor specialetb) Alle indikatorer skal offentliggøres på afdelings-/enhedsspecifikt niveau.c) I årsrapporten skal præsentationen af data være ledsaget af kommentarer, der forklarer ogformidler resultaterne. Rapporten skal indeholde et samlende afsnit med konklusion oganbefalinger med konkrete forslag til, hvordan behandlingskvaliteten kan forbedres.d) Der skal være statistisk og epidemiologisk dækning for de angivne konklusioner oganbefalingere) Rapporten skal indeholde et afsnit med dataindsamling og metode, hvor der redegøres fordatagrundlag, datakvalitet, dækningsgrad og de anvendte statistiske metoder.

Bemærkninger

De enkelte af de 5 elementer fra Danske regioner, kommenteret kortAd a) Indikatorerne afrapporteres i kapitel 5, 6, 7 og 8, hvilket ikke er helt i overensstemmelse medde officielle basiskrav, men det virker naturligt, da rapporten dækker fire delområder afbehandlingen.Ad b,c,e) Disse krav er opfyldtAd d) Til beregning af 95 % konfidensintervaller på indikatorer, der er opgjort som andele, er denanvendte metode kun helt præcis hvis n*p>5 eller n*(1-p)>5. Denne betingelse er ikke opfyldt foralle centre i bl.a. tabel 7.2.3 (Varde) og tabel 8.2.3 (Aalborg og varde). Til næste årsrapportanbefales, at man til beregning af disse konfidensintervaller benytter den eksaktebinomialfordeling.

Generelt

Årsrapporten for 2010 fra Dansk Hjerte Register er en gennemarbejdet rapport, der er megetoverskuelig i sin opbygning. Rapporten giver en god og fyldestgørende introduktion til området.Den er let forståelig, også for personer uden for fagområdet, men stadig med et højt fagligt niveau.Årsrapporten indeholder udelukkende data for 2010. Det er derfor ikke muligt at se udviklingenover tid på grund af databasens igangværende omlægning til Analyseportalen. De kommendeårsrapporter vil indeholde sammenligninger over tid.1

Der kan i øvrigt henvises tilhttp://www.kliniskedatabaser.dk/doks/753206650_11.05.2007_basiskrav_for_landsdaekkende_kliniske_kvalitetsdatabaser.pdf)på side 12 og 13, hvor de formelle basiskrav til årsrapporterne er uddybet.

Samlet vurdering

Sammenfattende vurderes det, at årsrapporten lever op til de opstillede krav til årsrapporter for delandsdækkende kliniske databaser, herunder at der er statistisk og epidemiologisk dækning for deangivne konklusioner og anbefalinger.Helle Hare-BruunKlinisk epidemiolog, Ph.d., KCØLasse NørgaardChefkonsulent, KCØ