SUU, Alm.del - 2011-12 - Endeligt svar på spørgsmål 368: Spm. om Bodily Distress Syndrome (BDS) er officielt anerkendt og videnskabeligt dokumenteret, til ministeren for sundhed- og forebyggelse

Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 22. februar 2012 stil-let følgende spørgsmål nr. 368 (Alm. del) til ministeren for sundhed og fore-byggelse, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra StineBrix (EL).Spørgsmål nr. 368:’’Ministeren bedes gøre rede for om diagnosen Bodily Distress Syndrome(BDS) er officielt anerkendt og videnskabeligt dokumenteret, samt om man påbaggrund af diagnosen kan træffe afgørelser om sociale forhold f.eks. syge-dagpenge ”Svar:I forbindelse med besvarelsen af spørgsmålet har jeg indhentet en udtalelsefra Sundhedsstyrelsen.Sundhedsstyrelsen udtaler:”Sundhedsstyrelsen kan oplyse, at diagnosebegrebet er et fagligt og viden-skabeligt værktøj, der afgrænser sygdomme i forhold til hinanden. Den sammesygdom kan optræde på flere forskellige pladser i de forskellige diagnose-kodningssystemer, og der ligger ikke en anerkendelse eller godkendelse i, aten bestemt diagnose findes – eller ikke findes – i et diagnosekodningssystem.Sådanne systemer vil altid være dynamiske og i forandring efterhånden somvores forståelse udvikler og ændrer sig. Sundhedsstyrelsen godkender somsådan ikke diagnoser, men stiller et værktøj til diagnosekodning til rådighed(ICD-10). Bodily Distress Syndrome er ikke en diagnosekode i ICD10, men iden foreløbige alfaversion af ICD11 er det foreslået at indføre en gruppe af di-agnoser under overskriften Bodily Distress Disorders.For så vidt angår den videnskabelige dokumentation for diagnosen kan Sund-hedsstyrelsen oplyse, at diagnosen Bodily Distress Syndrome primært anven-des i forskningsmæssig sammenhæng, og at den er et udtryk for, at de for-skellige funktionelle lidelser opfattes som underformer eller forskellige præsen-tationer af den samme sygdom (Bodily Distress Syndrome). Den grundlæg-gende årsag til funktionelle lidelser er ukendt.”For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt man på baggrund af diagnosenkan træffe afgørelse om sociale forhold f.eks. sygedagpenge, har jeg anmodetom en udtalelse fra Arbejdsmarkedsstyrelsen.Arbejdsmarkedsstyrelsen udtaler:”Der er i sygedagpengeloven ikke et krav om, at der skal være en diagnose,for at der kan udbetales sygedagpenge. Det er derimod et krav, at personen er

uarbejdsdygtig på grund af sygdom. Ligeledes er det heller ikke et krav, at derforeligger en diagnose før der kan ske forlængelse af udbetalingen af syge-dagpenge efter den generelle varighedsbegrænsning på 52 uger. Der vil fxkunne ske forlængelse med henblik på afklaring af den sygemeldtes arbejds-evne, selvom der ikke foreligger en diagnose.Det er vigtigt at understrege, at en manglende diagnose heller ikke udelukker,at der kan ske en aktiv sygeopfølgning. Sygedagpengelovgivningen har ikkekun til formål at udbetale en økonomisk ydelse i en given periode men også atunderstøtte, at den sygemeldte via en aktiv sygeopfølgning får mulighed for atvende tilbage til arbejdsmarkedet."Jeg kan henholde mig til Sundhedsstyrelsens og Arbejdsmarkedsstyrelsensudtalelser.