SUU, Alm.del - 2011-12 - Endeligt svar på spørgsmål 351: Spm. om ministeren vil oplyse, hvilke sanktionsmuligheder der er i forhold til læger, der ikke behandler patienter med livstruende sygdomme fordi de er uviklingshæmmede, til ministeren for sundhed og forebyggelse

Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 16. februar 2012 stil-let følgende spørgsmål nr. 351 (alm. del) til ministeren for sundhed og fore-byggelse, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra LiselottBlixt (DF).Spørgsmål nr. 351:’’Vil ministeren oplyse, hvilke sanktionsmuligheder der er i forhold til læger, derikke behandler patienter med livstruende sygdomme fordi de er uviklings-hæmmede? (Svaret vil givet være at det er det almindelige klagesystem derregulerer dette, men det er dog rart at få på tryk)”Svar:Lad mig indledningsvis slå fast, at udviklingshæmmede har samme rettighedersom øvrige patienter, hvorefter sundhedspersoner, herunder læger, som led iudøvelsen af deres virksomhed skal udvise omhu og samvittighedsfuldhed,herunder ved vurdering af indikation for behandling.Jeg kan oplyse, at Sundhedsstyrelsen fører tilsyn med, at autoriserede sund-hedspersoner, herunder læger, overholder deres forpligtelse til at udøve deresvirksomhed i overensstemmelse med autorisationslovens krav om omhu ogsamvittighedsfuldhed, der forudsætter, at patientbehandlingen som minimum-lever op til normen for almindelig anerkendt faglig standard.Som led i Sundhedsstyrelsens tilsyn med autoriserede sundhedspersoner kanstyrelsen efter reglerne herom i sundhedsloven og autorisationsloven af hen-syn til patientsikkerheden iværksætte en række konkrete tilsynsforanstaltnin-ger, herunder skærpet tilsyn, fagligt påbud samt midlertidig eller permanentvirksomhedsindskrænkning eller autorisationsfratagelse.Loven om klage- og erstatningsadgang giver såvel patienter som Sundheds-styrelsen adgang til at indbringe sager om konkrete sundhedspersoners virk-somhedsudøvelse for Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, der tager stillingtil, om vedkommende sundhedsperson har handlet i overensstemmelse mednormen for almindelig anerkendt faglig standard. I benægtende fald kan næv-net udtale kritik af sundhedspersonen.Herudover kan Patientombuddet, efter at have modtaget klage herom, tagestilling til, om der er grundlag for at kritisere den faglige virksomhed som erudøvet på det behandlingssted, der klages over (såkaldte forløbsklager). Vedfaglig virksomhed forstås det arbejde, herunder behandling, undersøgelse,pleje, samt information og indhentelse af samtykke, som udføres af forskelligtsundhedspersonale, herunder læger. Ligeledes ved Patientombuddets afgø-relse af, om der er grundlag for kritik af behandlingsstedets faglige virksom-

hed, vurderes det, om sundhedspersonalet har handlet i overensstemmelsemed normen for almindelig anerkendt faglig standard.I forhold til Sundhedsstyrelsens tilsynsvirksomhed og Disciplinærnævnets ogPatientombuddets klagesagsbehandling er det ikke muligt præcist at angive,hvornår en sundhedspersons eller et behandlingssteds faglige virksomhed ik-ke lever op til normen for almindelig anerkendt faglig virksomhed, idet vurde-ringen heraf er baseret på et sundhedsfagligt skøn, herunder om relevantesundhedsfaglige vejledninger fra Sundhedsstyrelsen er fulgt.Endelig kan jeg oplyse, at loven om klage- og erstatningsadgang desuden in-deholder regler om offentliggørelse uden anonymisering af såvel Sundheds-styrelsens afgørelser om tilsynsforanstaltninger over for konkrete sundheds-personer, som Disciplinærnævnets afgørelser i sager, hvor nævnet har givetkritik for alvorlig eller gentagen forsømmelse eller kritik i forbindelse med kos-metiske indgreb.