Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12
SUU Alm.del
Offentligt
1082592_0001.png
1082592_0002.png
1082592_0003.png
Lovafdelingen
FolketingetSundheds- og ForebyggelsesudvalgetChristiansborg1240 København K
Dato:21. februar 2012Kontor: FormueretskontoretSagsbeh: Caroline Østergaard Ni-elsenSagsnr.: 2012-0032-0119Dok.:346284
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 349 (Alm. del), som Folketin-gets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har stillet til justitsministeren den14. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Sophie Løhde (V).
Morten Bødskov/Rikke-Louise Ørum Petersen
Slotsholmsgade 101216 København K.Telefon 7226 8400Telefax 3393 3510www.justitsministeriet.dk[email protected]

Spørgsmål nr. 349 (Alm. del) fra Folketingets Sundheds- og Forebyg-

gelsesudvalg:

”Ministeren bedes redegøre for, hvorvidt erstatningsansvarslo-ven indeholder bestemmelser om, at der kun er grundlag for atudbetale erstatning, såfremt afdøde havde et forsørgeransvar,og i bekræftende fald er regeringen enig heri?”

Svar:

Erstatningsansvarsloven indeholder dansk rets almindelige regler om ud-måling af erstatning og godtgørelse for personskade og tab af forsørger.Loven indeholder således regler om udmåling af erstatning i de tilfælde,hvor der efter almindelige erstatningsregler (f.eks. den almindelige culpa-regel) findes en ansvarlig skadevolder.Dansk erstatningsret bygger på det princip, at der som hovedregel kun kankræves erstatning, når skadelidte har lidt et tab, det vil sige er blevet påførten økonomisk skade. Herudover er der dog på visse helt særlige områderfastsat regler om godtgørelse for ikke-økonomisk skade, f.eks. godtgørelsefor svie og smerte, godtgørelse for varigt mén og godtgørelse for tort. Enikke-økonomisk skade er karakteriseret ved, at vurderingen af skaden be-ror på mere subjektivt prægede kriterier som lidelse, tort, ubehag mv., hvorder ikke uden videre kan opstilles en objektiv økonomisk målestok forskadens omfang og tabets størrelse. Skaden kan med andre ord ikke opgø-res i ”kroner og ører”.Dansk erstatningsret bygger endvidere på det princip, at det som udgangs-punkt kun er den umiddelbart skadelidte, der kan kræve erstatning, hvor-imod andre personer, som kun indirekte lider tab ved personskaden, ikkekan kræve erstatning.Reglerne om erstatning til efterladte udgør dog en undtagelse fra udgangs-punktet om, at det kun er den umiddelbart skadelidte, der kan kræve er-statning. Erstatningsansvarsloven indeholder således bl.a. særlige reglerom forsørgertabserstatning.Erstatningsansvarsloves § 12 fastslår, at den, der er erstatningsansvarligfor en andens død, bl.a. skal betale erstatning for tab af forsørger. Det er enbetingelse for forsørgertabserstatning, at afdøde var forsørger. Afgørendefor, om dette er tilfældet er i almindelighed, om der på skadestidspunktetforelå en forsørgelsessituation enten i retlig eller faktisk henseende. For-2
sørgelse omfatter også værdien af afdødes arbejde i hjemmet. Erstatnings-ansvarslovens §§ 13-14 indeholder nærmere regler om udmåling af forsør-gertabserstatningen til henholdsvis ægtefælle/samlever og børn.Herudover kan efterladte efter erstatningsansvarslovens § 12 tilkendes er-statning for begravelsesudgifter. Efter erstatningsansvarslovens § 14 a kander endvidere tilkendes efterladte et overgangsbeløb, der skal dække deforskellige uforudsete udgifter, som et dødsfald ofte medfører. Overgangs-beløbet kan udbetales uafhængigt af en eventuel forsørgertabserstatning,mens den, der har fået udbetalt et overgangsbeløb ikke tillige kan tilkendessærskilt erstatning for begravelsesudgifter.
3