Spørgsmål nr. 336 (Alm. del) fra Folketingets Sundheds- og Forebyg-

gelsesudvalg:

”Vil ministeren oplyse om og redegøre for, hvor ofte politiethar tilkaldt lægehjælp ved tvangsindlæggelse af psykiatriskepatienter?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet enudtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:”1. Der er i bekendtgørelse nr. 1340 af 2. december 2010 omfremgangsmåden ved gennemførelse af tvangsindlæggelser,som hører under Ministeriet for Sundhed og Forebyggelsesressort, fastsat regler om bl.a. politiets bistand ved gennemfø-relse af tvangsindlæggelser.Bekendtgørelsen er udstedt i medfør af lov om tvang i psykia-trien (psykiatriloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1111 af 1. no-vember 2006.Det fremgår af bekendtgørelsens § 1, stk. 1, at såfremt en per-son, der må antages at være sindssyg, ikke selv søger fornødenbehandling, skal den pågældendes nærmeste tilkalde en læge.Tilkalder de nærmeste eller andre ikke en læge, skal politiettilkalde en læge, jf. bekendtgørelsens § 2, stk. 1.Såfremt lægen efter at have undersøgt den pågældende finder,at indlæggelse er nødvendig, skal lægen søge at opnå patien-tens samtykke til indlæggelsen, jf. bekendtgørelsens § 3, stk. 1.Giver patienten ikke samtykke til indlæggelsen, afgør lægen,om tvangsindlæggelse er påkrævet, jf. bekendtgørelsens § 4,stk. 1.Skal tvangsindlæggelse finde sted, udfærdiger lægen en erklæ-ring, der skal indeholde en angivelse af den formodede diagno-se, patientens sindstilstand og de omstændigheder, hvorpå læ-gen støtter, at betingelserne i psykiatrilovens § 5, nr. 1 (be-handlingsindikation), eller nr. 2 (farlighedsindikation), er op-fyldt, jf. bekendtgørelsens § 5, stk. 1. Lægen afleverer ellersender den udarbejdede lægeerklæring til politiet med henblikpå tvangsindlæggelsens iværksættelse, jf. bekendtgørelsens §5, stk. 4.Sker indlæggelsen i medfør af psykiatrilovens § 5, nr. 2 (far-lighedsindikation), skal den indlæggende læge så vidt muligt2

være til stede, indtil politiet forlader stedet med den, der skaltvangsindlægges, jf. bekendtgørelsens § 9.Sker tvangsindlæggelsen i medfør af lovens § 5, nr. 1 (behand-lingsindikation), skal politiet, såfremt tvangsindlæggelsen ikkeiværksættes i umiddelbar fortsættelse af den indlæggende læ-ges undersøgelse af patienten, underrette den indlæggende læ-ge om tidspunktet for gennemførelsen af tvangsindlæggelsen,jf. bekendtgørelsens § 10, stk. 1, 1. pkt. Den indlæggende lægeskal så vidt muligt komme til stede ved gennemførelsen aftvangsindlæggelsen, jf. bekendtgørelsen § 10, stk. 2, 1. pkt.

2.

Rigspolitiet har til brug for besvarelsen indhentet udtalelserfra landets politikredse, Det fremgår heraf, at der i overens-stemmelse med reglerne i den nævnte bekendtgørelse som ud-gangspunkt altid vil være en læge til stede i forbindelse medeffektueringen af en tvangsindlæggelse på farlighedsindikati-on.Det er dog i yderst sjældne tilfælde – f.eks. hvor politiet mod-tager en anmeldelse om, at en person er ”gået amok” og har ra-seret sin bolig eller lignende – forekommet, at politiet har kørtden pågældende direkte til en psykiatrisk afdeling, således atden pågældende først er tilset af en læge ved ankomsten til af-delingen. Der har dog i disse tilfælde ikke været tale om entvangsindlæggelse i psykiatrilovens forstand.For så vidt angår tvangsindlæggelse på behandlingsindikationunderrettes lægen i overensstemmelse med reglerne om tids-punktet for tvangsindlæggelsen, således at lægen har mulighedfor at være til stede ved gennemførelsen af tvangsindlæggel-sen.”Justitsministeriet kan supplerende oplyse, at det fremgår af Sundhedssty-relsens opgørelse over anvendelse af tvang i psykiatrien 2010, at der i2010 blev gennemført i alt 3.129 tvangsindlæggelser i medfør af psykiatri-loven. Der foreligger endnu ikke en endelig opgørelse for 2011.