SUU, Alm.del - 2011-12 - Endeligt svar på spørgsmål 304: Spm. om en region kan afvise at give diabetikere, der har fået bevilget en insulinpumpe det tilhørende måleudstyr, til ministeren for sundhed og forebyggelse

Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 2. februar 2012 stil-let følgende spørgsmål nr. 304 (Alm. del) til ministeren for sundhed og fore-byggelse, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra JensHenrik Thulesen Dahl (DF).Spørgsmål nr. 304:”Ministeren bedes oplyse om det er korrekt, at en region kan afvise at give di-abetikere, der har fået bevilget en insulinpumpe det tilhørende måleudstyr(glucosesensor). I forlængelse heraf anmodes ministeren om at oplyse, hvemder definerer hvad der er at betragte som behandlingsapparat og hvad der erhjælpeudstyr.”Svar:Som det fremgår af svar på SUU sprm. 303, kan en glukosesensor være etselvstændigt behandlingsredskab eller være indbygget i en insulinpumpe. Eninsulinpumpe anvendes til kontinuerlig indsprøjtning af insulin. Der er såledestale om to selvstændige teknologier, der kan være sammenbygget.Det er en lægefaglig afgørelse, hvilken behandling en patient bør tilbydes,herunder hvilke behandlingsredskaber der bør indgå. Det er således også enlægefaglig vurdering, hvorvidt en glukosesensor bør indgå i behandlingen afen patient, som har en insulinpumpe.Jeg kan herudover oplyse, at der på området for apparatur sondres mellemkategorierne behandlingsredskaber, hjælpemidler og forbrugsgoder, jf. cirku-lære nr. 149 af 21. december 2006 om afgrænsning af behandlingsredskaber,hvortil udgiften afholdes af sygehusvæsenet (afgrænsningscirkulæret). I cirku-læret afgrænses behandlingsredskaber, som finansieres af regionerne, overfor tilgrænsende kategorier af redskaber og hjælpemidler, hvortil udgiften af-holdes af andre end regionerne, typisk kommunerne.Afgrænsningsproblemer kan forelægges for Ministeriet for Sundhed og Fore-byggelse eller Social- og Integrationsministeriet, jf. afgrænsningscirkulæretspkt. 5. En udtalelse fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har vejleden-de karakter, idet en bindende prøvning af spørgsmålet er henlagt til Patient-ombuddet. En udtalelse fra Social- og Integrationsministeriet har ligeledes vej-ledende karakter, idet afgørelser om hjælpemidler og forbrugsgoder efter ser-viceloven retligt kan prøves i de sociale nævn og Ankestyrelsen.