SUU, Alm.del - 2011-12 - Endeligt svar på spørgsmål 303: Spm. om, hvor mange børn der ville kunne profitere af glucosesensorer i stedet for teststrimler, til ministeren for sundhed og forebyggelse

Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 2. februar 2012 stil-let følgende spørgsmål nr. 303 (Alm. del) til ministeren for sundhed og fore-byggelse, som hermed besvares.Spørgsmål nr. 303:”Kan ministeren oplyse hvor mange børn der ville kunne profitere af glukose-sensorer i stedet for teststrimler. Ministeren bedes endvidere komme med etskøn over hvad omkostningerne hertil vil være.”Svar:Jeg har til brug for besvarelsen anmodet Sundhedsstyrelsen om en udtalelse.Sundhedsstyrelsen oplyser følgende:

”GlukosesensorerSundhedsstyrelsen kan oplyse, at glukosesensorer er et teknologisk redskabtil kontinuerlig måling af blodsukkeret. En glukosesensor kan således delviserstatte brug af teststrimler. Der er tale om en relativ ny teknologi, og der erderfor fortsat sparsom viden om effekt, indikation mv. En glukosesensor kanvære et selvstændigt behandlingsredskab eller være indbygget i en insulin-pumpe. En insulinpumpe anvendes til kontinuerlig indsprøjtning af insulin. Derer således tale om to selvstændige teknologier, der kan være sammenbygget.Det skal dog anføres, at en glukosesensor ikke kan erstatte brugen af test-strimler, eftersom sensoren skal kalibreres fire gange om dagen med anven-delse af teststrimler.Det er langt fra alle diabetespatienter, som vil have behov for en sensor. I rap-porten, Kontinuerlig Glukose Monitorering, fra Dansk Endokrinologisk Selskab(DES), der er udarbejdet i perioden december 2009 til august 2010, anbefalesglukosesensorer alene til personer med type-1 diabetes.Sundhedsstyrelsen kan oplyse, at der i Danmark er ca. 25.000 personer medtype-1 diabetes, hvoraf ca. 10 % er børn.Glukosesensor sammenlignet med teststrimlerSundhedsstyrelsen har ikke foretaget en egentlig litteratursøgning, men vilmed bidrag fra en børnelæge i Sundhedsstyrelsens Diabetesstyregruppefremhæve nedenstående studier:På baggrund af en metaanalyse fra 2010 (Pickup et al BMJ) samt supplerendelitteratur publiceret derefter, kan det oplyses, at anvendelse af glukosesensortil patienter med type 1 diabetes medfører et fald i HbA1c på 0,30 %. Faldet erstørst hos patienter med en høj udgangsværdi af HbA1c, ligesom hyppig an-

vendelse af glukosesensoren har betydning for reduktionen af HbA1c, hvorfaldet efter 6 måneder viste sig at være 0,7 %. Patientens alder havde stati-stisk, men formentlig ikke klinisk betydning for effekten af anvendelse af glu-kosesensor.En forbedret kontrol af blodsukkeret med et fald i HbA1c af den angivne stør-relsesorden vil have klinisk signifikant betydning for risikoen for udvikling afsendiabetiske komplikationer. Risikoen for lavt blodsukker var ligeledes lavereved brug af glukosesensor, men forskellene var ikke statistisk signifikante.Et enkelt større randomiseret studium fra 2010 synes at vise, at effekten afanvendelse af glukosesensor er størst, når glukosesensoren kombineres meden insulinpumpe (Bergenstal et al New England Journal 2010), og at effektener mindre, når insulin gives ved gentagne indsprøjtninger.Et enkelt større randomiseret studium af børn 1-16 år gamle (Kordonuori et alDiabetologia 2010), hvor patienterne fra sygdomsdebut er randomiseret tilbrug af glukosesensor eller udelukkende teststrimler fandt ingen forskelle mel-lem de to grupper efter 1 år i HbA1c eller på de målte livskvalitetsparametre.Samlet kan det konkluderes, at brug af glukosesensor kan bedre diabeteskon-trollen hos patienter, børn og voksne, med diabetes type 1. Effekten er af enstørrelse, der har betydning for risikoen for udvikling af sendiabetiske kompli-kationer. Effekten er størst, hvis HbA1c er høj ved starten af behandlingen.ØkonomiSundhedsstyrelsen kan oplyse, at udgiften til en glukosesensor per patient be-løber sig til ca. 30.000 kroner årligt, forudsat, at der skal anvendes ca. 60 sen-sorer per år, og at holdbarheden af den medfølgende sender er 1-2 år. Anven-delsen af teststrimler påvirkes ikke markant ved brug af glukosesensorer pga.ovennævnte daglige behov for kalibrering. Der forventes en reduktion i insulin-behovet, hvilket kan beløbe sig til ca. 800 kr. per år per patient.Sundhedsstyrelsen kan ikke ud fra ovenstående studier vurdere, hvor mangebørn, der ville kunne profitere af glukosesensorer i stedet for teststrimler ogsåledes heller ikke komme med et skøn over, hvad omkostningerne dertil vilvære.”Jeg kan henholde mig til oplysningerne fra Sundhedsstyrelsen.