Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 24. januar 2012 stil-let følgende spørgsmål nr. 266 (Alm. del) til ministeren for sundhed og fore-byggelse, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Folke-tingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg.Spørgsmål nr. 266:”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 6. december 2011 fra JDRF -Fonden for diabetesforskning vedr. "Brug af nye behandlingsmetoder i type 1diabetes", jf. SUU alm. del - bilag 108.”Svar:Jeg har til brug for besvarelsen af spørgsmålet anmodet Sundhedsstyrelsenom et bidrag. Sundhedsstyrelsen oplyser følgende:”I den vedhæftede henvendelse fra Fonden for diabetesforskning peges der påinsulinpumper og glucosesensorer, som 2 redskaber til behandling af diabetestype 1, som giver bedre reguleringen af diabetes.

Vedrørende benyttelse af insulinpumper

Sundhedsstyrelsen har netop revideret sine anbefalinger vedr. brug af insulin-pumper og kan oplyse følgende:På baggrund af den foreliggende litteratur må det antages, at behandlingsef-fekten er størst hos patienter med højt HbA1c (en værdi der bagudrettet sigernoget om, hvordan patientens blodsukker har ligget over tid). Behandlingensynes tillige at bedre patienternes livskvalitet. Sundhedsstyrelsen har på den-ne baggrund fundet, at indikationer for insulinpumpebehandling for børn ogvoksne med type 1 diabetes er følgende:Insulinpumpebehandling kan tilbydes patienter med type 1 diabetes, der ikkekan behandles tilfredsstillende med multiple insulininjektioner (typisk firegangsterapi), dvs. børn har HbA1c > 7,5 % og voksne >7,0 % under forudsætning af,at et eller flere af følgende forhold gør sig gældende:at patienten, trods optimeret behandling, inklusiv en dosisøgning af in-sulin, oplever mange og uforudsigelige tilfælde med lavt blodsukkerat patienten har manglende erkendelse af insulinfølingat patienten ikke kan kontrollere blodsukkerniveauet i løbet af nattenved konventionel behandlingOg under forudsætning af, at den utilfredsstillende kontrol ved behandlingmed multiple insulin injektioner ikke skyldes:

Der kan være særlige forhold omkring børn, fx stikkeangst, der kan supplereovennævnte indikationer.Resultatet af den foreliggende litteraturgennemgang (som nævnt ovenfor) ogde reviderede anbefalinger for brug af insulinpumper har været forelagt med-lemmerne i Sundhedsstyrelsens diabetesstyregruppe.

Vedrørende benyttelse af glucosesensorer til type 1 diabetes

En arbejdsgruppe nedsat af de lægevidenskabelige selskaber for Intern medi-cin: endokrinologi og Pædiatri – som varetager behandling af henholdsvisvoksne og børn – har udarbejdet en rapport: ”Kontinuerlig Glucose Monitore-ring”, 2011 omkring brug af glucosesensorer. I den pågældende rapport pegesder på, at der for voksne og børn er meget få randomiserede studier somsammenligner brugen af glucosesensorer med egenmåling af blodsukker iblodet (den traditionelle metode). Overordnet bør der foreligge randomiseredekontrollede studier for at sikre, at den effekt (f.eks. effekt på HbA1c eller sværnatlig lavt blodsukker), der måles, alene skyldes den pågældende intervention(i dette tilfælde glucosesensorer). Arbejdsgruppen påpeger, at der foreliggerflere ukontrollerede studier. På baggrund af ovenstående peger arbejdsgrup-pen på, at glucosesensorer kan anvendes til:1. Periodisk anvendelse hos nogle patienter med henblik på at identifice-re problemer i relation til regulering af blodsukkeret og herved søge atbedre kontrollen af blodsukkeret.2. Til patienter med tendens til svær lavt blodsukker og/eller utilfredsstil-lende blodsukkerkontrol (HbA1c er forhøjet).Sundhedsstyrelsen har ikke taget stilling til den faglige indikation for anvendel-se af glucosesensorer, men forventer at drøfte ovenstående rapport på næstemøde i Diabetesstyregruppen. Imidlertid er det vigtigt at påpege, at der er fågode litteraturstudier på nuværende tidspunkt omkring anvendelse af glucose-sensorer sammenlignet med traditionel egenmåling foretaget af patienten.Vedrørende insulinpumper og glucosesensorer finder Sundhedsstyrelsen, atbegge redskaber er behandlingsredskaber, hvor indikationen til den enkeltepatient bør stilles af en speciallæge i intern medicin: endokrinologi for voksneog af en speciallæge i pædiatri for børn.I den vedhæftede henvendelse finder man, at der bør være anden løsning endden nuværende for finansiering af insulinpumper og glucosesensorer. Dennedel af henvendelsen har Sundhedsstyrelsen ikke taget stilling til.”Jeg kan henholde mig til Sundhedsstyrelsens oplysninger. Jeg kan hertil oply-se, at Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har planlagt at vurdere - i sam-

arbejde med de relevante myndigheder - mulighederne for at forenkle og tyde-liggøre reglerne vedr. afgrænsning af betalingsansvaret for behandlingsred-skaber og hjælpemidler. Som det fremgår af regeringsgrundlaget, vil regerin-gen gennemføre en generel evaluering af kommunalreformen og arbejdsdelin-gen mellem kommuner, regioner og stat, bl.a. med fokus på sundhedsområ-det. En vurdering af en mulig forenkling af reglerne vedr. behandlingsredska-ber og hjælpemidler, herunder om det vil være hensigtsmæssigt på visse om-råder at flytte ansvaret mellem kommuner og regioner, skal derfor koordineresmed denne overordnede evaluering af arbejdsdelingen.