SUU, Alm.del - 2011-12 - Endeligt svar på spørgsmål 189: Spm. om der er socioøkonomiske forskelle (fx. efter socialgruppe/uddannelse/beskæftigelse) mellem de patienter, hvor ventetidsgarantierne for bestemte sygdomme i 2011 blev overholdt og de patienter med samme sygdomme, hvor det ikke lykkedes at overholde ventetidsgarantierne, til minister for sundhed og forebyggelse

Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 9. januar 2012 stilletfølgende spørgsmål nr. 189 (Alm. del) til ministeren for sundhed og forebyg-gelse, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Stine Brix(EL).Spørgsmål nr. 189:’’Ministeren bedes oplyse om der er socioøkonomiske forskelle (fx efter social-gruppe/uddannelse/beskæftigelse) mellem de patienter, hvor ventetidsgaranti-erne for bestemte sygdomme i 2011 blev overholdt og de patienter med sam-me sygdomme, hvor det ikke lykkedes at overholde ventetidsgarantierne.”Svar:Spørgsmålet formodes at udspringe af den kræftsag omkring problemer medat overholde bekendtgørelsen om de maksimale ventetider for behandling afkræft og visse hjertesygdomme på sygehus, der startede op til jul sidste år.Det er en væsentlig problemstilling, der rejses i spørgsmålet, nemlig hvorvidtder er socioøkonomiske forskelle mellem de patienter, hvor bekendtgørelsener overholdt og de patienter med samme sygdom, hvor det ikke er lykkedes atoverholde bekendtgørelsen. For desværre ved vi jo, at der er en social gradi-ent både i forhold til risiko for at få kræft og for at overleve en kræftsygdom.Jeg forstår, at der spørges ind til, om der er en sammenhæng mellem at væreen ressourcestærk patient, og hvorvidt bekendtgørelsen er overholdt. Helt ind-ledningsvist står det højt på regeringens prioriteringsliste at bekæmpe ulighed isundhed. Allerede i satspuljeforhandlingerne i efteråret sidste år løftede vi om-rådet med 336 mio. kr. i perioden 2012-2015 til initiativer om forebyggelse ogsundhed for de svageste grupper, heraf er 16 mio. kr. afsat til en strategi forbekæmpelse af rygning blandt udsatte unge.I den konkrete sag viste det sig, at de få tilfælde, hvor bekendtgørelsen var til-sidesat, primært var koncentreret til Odense Universitetshospital, hvor mananvendte en henvisningspraksis, der ikke var i overensstemmelse med regler-ne. Denne praksis er nu ophørt.Det tyder derfor på, at det ikke var de enkelte patienters socioøkonomiskebaggrund, der gjorde sig gældende for hvorvidt man modtog et behandlingstil-bud. Men alene deraf kan vi selvfølgelig ikke udlede, at der ikke også har gjortsig socioøkonomiske forskelle gældende, men det er desværre oplysninger,der ikke umiddelbart foreligger.

På baggrund af denne sag vil Sundhedsstyrelsen fremadrettet overvåge regi-onernes overholdelse af bekendtgørelsen om de maksimale ventetider helttæt. Det sker ved, at ledelsen i hver region på månedsbasis indberetter, omregionen konkret har haft tilfælde, hvor bekendtgørelsen ikke er blevet over-holdt. Denne overvågning vil give Sundhedsstyrelsen mulighed for at handlekonkret i forhold til de indberettede hændelser, hvorved det også kan bliveSundhedsstyrelsen bekendt, af hvilke årsager bekendtgørelsen ikke er blevetoverholdt.