SUU, Alm.del - 2011-12 - Endeligt svar på spørgsmål 182: Spm. om ministeren vil undersøge de retssikkerhedsmæssige konsekvenser for børn under 15 år, hvor forældre samtykker til behandling, som fulgte af ændringen af tvangsdefinitionen i psykiatriloven, til minister for sundhed og forebyggelse

Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 5. januar 2012 stilletfølgende spørgsmål nr. 182 (Alm. del) til ministeren for sundhed og forebyg-gelse, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Stine Brix(EL).Spørgsmål nr. 182:’’Ministeren bedes undersøge de retssikkerhedsmæssige konsekvenser forbørn under 15 år, hvor forældre samtykker til behandling, som fulgte af æn-dringen af tvangsdefinitionen i psykiatriloven (http://www.ft.dk/samling/20051/lovforslag/L140/index.htm). Ministeren bedes herunder redegøre for, hvorledesbørn under 15 år, som bliver udsat for tvang, som deres forældre samtykker til,har mulighed for at få beskikket en patientrådgiver, at klage og andre rettighe-der, som gælder voksne, der bliver udsat for tvang.”Svar:Før 1. januar 2007 blev tvang i psykiatriloven defineret som foranstaltninger,som patienten modsatte sig. Som følge deraf blev en patients passivitet overfor anvendelsen af en foranstaltning som udgangspunkt betragtet som frivillig-hed fra patientens side.Lovændringen som følge af lovforslag nr. L 140/2005 bragte psykiatrilovenstvangsbegreb i overensstemmelse med samtykkereglerne i sundhedsloven,således at tvang nu defineres som foranstaltninger, for hvilke der ikke forelig-ger et informeret samtykke, jf. kap. 5 i sundhedsloven. Det vil sige, at psykiatri-loven, herunder reglerne om klageadgang og beskikkelse af patientrådgiver,ikke finder anvendelse i de tilfælde, hvor der foreligger et informeret samtykketil behandlingen.Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at ændringen ikke medførte enændring af de materielle kriterier for at anvende de enkelte tvangsforanstalt-ninger i henhold til psykiatriloven, men at det blev sikret, at en foranstaltning iforhold til en patient, der ikke selv har afgivet et informeret samtykke, betrag-tes som en tvangsmæssig foranstaltning, medmindre der foreligger stedfor-trædende samtykke, jf. reglerne herom i kapitel 5 i sundhedsloven.I sundhedslovens kap. 5 er det fastsat, at forældremyndighedens indehaverkan give informeret samtykke til behandling af et barn under 15 år samt et 15-17-årigt barn, der ikke besidder den fornødne modenhed til at varetage sineegne interesser. Der er således i forbindelse med vedtagelsen af disse regler(i 1998) taget stilling til, at disse mindreårige patienter ikke har den fornødnehabilitet til at vurdere, om en behandling er nødvendig. Det er imidlertid fast-sat i loven, at den mindreårige skal informeres og inddrages i drøftelserne ombehandlingen, i det omfang denne forstår behandlingssituationen, medmindre

dette kan skade patienten, og den mindreåriges tilkendegivelser skal, i det om-fang de er aktuelle og relevante, tillægges betydning.I Sundhedsstyrelsens vejledning på området (Vejl. nr. 9427 af 20. januar 2011om forhåndstilkendegivelser, behandlingsplaner, tvangsfiksering og tvungenopfølgning efter udskrivning mv. for patienter indlagt på psykiatriske afdelin-ger) er det uddybet, hvilken betydning reglerne har i forhold til behandlingen afmindreårige, psykiatriske patienter. Det fremgår af vejledningen, at psykiatriskbehandling, herunder andre foranstaltninger omfattet af psykiatriloven, af pati-enter under 15 år og umodne 15-17-årige patienter, der iværksættes med for-ældremyndighedens samtykke, ikke i psykiatrilovens forstand betragtes somtvang.I de tilfælde, hvor der anvendes magt over for en mindreårig med samtykke fraforældremyndighedens indehaver, skal der være balance mellem formåletmed indgrebet og magtanvendelsen. Derfor fremgår det også af vejledningen,at lægen i sådanne tilfælde altid skal opveje fordele og ulemper og vælge denfor barnet mest skånsomme løsning. Det mindste middels princip skal altid føl-ges. Ligeledes må overvejelser om forholdet mellem forældre og barn inddra-ges i lægens beslutning.Det fremgår endvidere af vejledningen, at forældremyndighedens indehaverskal informeres om, at denne har mulighed for at frasige sig stillingtagen til an-vendelse af magt over for den mindreårige. Såfremt forældremyndighedensindehaver ikke ønsker at tage stilling, vil den mindreårige være omfattet afpsykiatriloven, hvis de øvrige betingelser for anvendelse af de enkelte tvangs-foranstaltninger er opfyldt. Dette indebærer bl.a., at der er klagemuligheder ogder vil blive beskikket patientrådgiver.I de tilfælde hvor forældremyndighedens indehaver giver samtykke til, at denmindreårige skal behandles mod sin vilje, er den mindreåriges rettigheder sik-ret ved, at forældremyndighedens indehaver har pligt til at varetage dets inte-resser. Det er fastsat i forældreansvarsloven, at børn og unge under 18 år erunder forældremyndighed, samt at forældremyndighedens indehaver skal dra-ge omsorg for barnet og kan træffe afgørelse om dets personlige forhold ud frabarnets interesse og behov.