Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har i brev af 20. december2011 stillet følgende spørgsmål nr. 169 (alm. del), som hermed besvares.Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Hans Christian Schmidt (V).

Spørgsmål nr. 169 (alm. del)

Er det ministerens mening, at Delta rapporten fra 2011, der er lavet afsamme Delta ingeniør, som i 1994 lavede en rapport konkluderende atminimumsafstanden skulle være 16-17 gange navhøjden for at beskytte modstøjgener, og som er lavet på så kort tid at det ikke har været muligt atforetage et dybdegående studium, skulle have større validitet end densvenske rapport, der er lavet af blandt andet læge Mats Nilson og i denengelske udgave konkluderer, at der er signifikant sammenhæng mellemvindmøllestøj og søvnforstyrrelser, og at der er markant forskel påvindmøllestøj og anden støj ved samme lydtryk samt konkluderer at der ikkeer lavet epidemiologiske undersøgelser vedrørende vindmøllestøjspåvirkning af helbredet?

Svar

Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, som oplyser:”Delta blev af Sundhedsstyrelsen bedt om at udføre et begrænsetlitteraturstudie for at belyse direkte og sandsynlige indirekte helbredseffektersom følge af vindmøllestøj / vibrationer / skyggekast. Studiet blevrapporteret den 9. marts 2011. Rapporten konkluderer sammenfattende, atder på det foreliggende grundlag ikke er vist direkte helbredseffekter pågrund af vindmøllestøj, men at der er konstateret sammenhæng mellemstøjgener og stress symptomer. Det konkluderes blandt andet:Vindmøllestøjens karakter adskiller sig ikke væsentligt fra så mangeandre støjkilder i vores dagligdag. Lydtrykniveauerne er i den laveende, set i forhold til de lydpåvirkninger vi normalt udsættes for, sådet er derfor ikke sandsynligt, at lydens direkte fysiske virkningskulle kunne forårsage helbredseffekter. Hørbar infralyd forekommerikke. Lavfrekvent støj kan forekomme men ikke i nogen ekstremform og er svagere end fra flere andre dagligdags kilder.

Støjgene er den væsentligste effekt af støj fra vindmøller. Støjgenenfra vindmøller er større end for vejtrafikstøj ved samme niveau.Søvnforstyrrelser (vækning, forstyrrelse af søvnstadier, og ændretbevægelsesmønster i søvne) kan forekomme. Der er en markantstigning i procentdelen af søvnforstyrrelser ved 40-45 dB(A)udendørs. For vejtrafikstøj observeres noget lignende ved et niveauomkring 50 dB uden for vinduerne.I svenske og hollandske undersøgelser med i alt 1680 respondenter,er der fundet signifikante sammenhænge mellem støjgene ogstresssymptomer som hovedpine, træthed, irritation, stress oganspændthed. Derimod er der ikke fundet signifikante direktesammenhænge mellem de nævnte symptomer og støjniveauet fravindmøller. Der er ligeledes ikke vist signifikante sammenhængeimellem støjniveauet og diabetes, højt blodtryk og hjerte-karsygdomme samt andre kroniske sygdomme.

Naturvårdsverket i Sverige anmodede Karolinska instituttet, Instituttet förmiljömedicin om at sammenstille den foreliggende viden om eksponering ogsundhedseffekter af infra- og lavfrekvent lyd fra vindmøller. Forskernesrapport er dateret 22. maj 2011. Rapporten konkluderer:Infralyd fra vindmøller er ikke hørbart selv i kort afstand. Der er ikkebelæg for, at infralyd ved disse niveauer bidrager til støjgener ellerhar andre sundhedseffekter.Lavfrekvent lyd fra moderne vindmøller er ofte hørbart ved degældende grænseværdier for boliger, men støj fra vindmøller har ikkestørre indhold af lavfrekvent støj end andre almindelige støjkilder harved deres grænseværdier, for eksempel vejtrafikstøj.Store vindmøller genererer forholdsvis mere lavfrekvent støj endmindre vindmøller, også når der tages hensyn til det totale lydniveau.Når vindmøllernes størrelse øges, vil også andelen af lavfrekvent støji vindmøllestøj forøges. Det drejer sig imidlertid om en beskedenforøgelse, ca. 1 dB pr. fordobling af effekten, når man ser påfrekvensområdet 10 - 160 Hz ifølge danske undersøgelser. Detvurderes derfor ikke sandsynligt, at der kan forventes alvorlige genersom følge af lavfrekvent støj fra vindmøller i fremtiden, forudsat atgrænseværdien udendørs ved boliger på 40 dB og Socialstyrelsensgrænseværdi for indendørs lavfrekvent støj er overholdt.Støj fra vindmøller forårsager støjgener for de omkringboende.Generne skyldes den pulserende lyd fra rotorens bevægelse gennemluften. Denne form for støj er ikke lavfrekvent.Ud over støjgene har der ikke kunnet påvises konkretesundhedsvirkninger af vindmøllestøj. En svag sammenhæng mellemvindmøllestøj og selvrapporterede søvnforstyrrelser er påvist i noglestudier, mens der i andre ikke er fundet en sådan sammenhæng.Det påstås til tider, at infralyd og lavfrekvent støj fra vindmøller kanmedføre risiko for alvorlige sundhedsmæssige virkninger i form af

”vibroakustisk sygdom”, ”vindmøllesyndrom” eller skadeliginfralydspåvirkning af det indre øre. En gennemgang af detvidenskabelige grundlag viser, at der ikke er beviser for dissepåstande.De samme svenske forskere har offentliggjort en bearbejdet udgave afrapporten på engelsk i tidsskriftet Environmental Research Letters (Environ.Res. Lett. 6 (2011) 1 - 6. Artiklens konklusioner svarer til konklusionerne irapporten.Miljøstyrelsen finder ikke, at konklusionerne i rapporten fra Karlonskainstituttet afviger konklusionerne i den rapport, som Delta udførte forSundhedsstyrelsen.”Ida Auken/Michel Schilling