Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12
SUU Alm.del
Offentligt
1068940_0001.png
1068940_0002.png
Slotsholmsgade 10-12DK-1216 København KT +45 7226 9000F +45 7226 9001M[email protected]Wsum.dk
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg[email protected]Liselott Blixt[email protected]
Dato: 19. januar 2012Enhed: SygehuspolitikSagsbeh.: SUMCALCSags nr.: 1114302Dok nr.: 773123
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 20. december 2011stillet følgende spørgsmål nr. 168 (Alm. del) til ministeren for sundhed og fore-byggelse, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra LiselottBlixt (DF).Spørgsmål nr. 168:”Ministeren bedes oplyse hvor lang ventetiden på palliativ behandling bør væ-re for kræftpatienter.”Svar:Sundhedsstyrelsen offentliggjorde kort før jul ”Anbefalinger for den palliativeindsats”. Det fremgår af anbefalingerne, at en palliativ indsats skal indgå somen integreret del af patientens samlede behandlingsforløb. Den palliative ind-sats bør ved behov igangsættes tidligt i patientforløbet og ikke først, når kura-tiv (helbredende) behandling af grundsygdommen er opgivet. Der er såledesbehov for, at de fagprofessionelle – også tidligt i forløbet med livstruende syg-dom – er opmærksomme på, at patienten og de pårørende kan have palliativebehov.I forlængelse heraf fremgår det af Sundhedsstyrelsens palliative anbefalinger,at der hos patienter med livstruende sygdom skal foretages behovsvurdering.Behovsvurdering foretages når diagnosen stilles, ved forværring af sygdom-men, ved sektorovergang samt ved andre væsentlige begivenheder (som fxændringer i den sociale situation). Behovsvurderingen skal sikre, at patiententilbydes det rette palliative tilbud på det rigtige tidspunkt i sygdomsforløbet.En palliativ indsats varetages i dag mange steder i sundhedsvæsenet på sy-gehusene, i kommunen og i almen praksis i forhold til patienters mangeartedepalliative behov ved livstruende sygdom. Denne indsats betegnes den basalepalliative indsats. Det er langt fra altid, at denne indsats betegnes palliation,selvom formålet med indsatsen blandt andet kan være at lindre patientens li-delser.Der er en gruppe patienter med særligt komplekse palliative problemstillinger.Disse patienter har behov for en specialiseret palliativ indsats, der varetagespå særlige palliative afdelinger, af palliative teams samt på hospice.Sundhedsstyrelsen har i Anbefalinger for den palliative indsats anbefalet, atregionerne – i henhold til udmøntningsaftalen for Kræftplan III – skal sikre, atdet basale palliative niveau har adgang til rådgivning fra det specialiseredepalliative niveau hele døgnet. Der vil således være mulighed for, at personalet
Side 2
på det basale niveau kan få rådgivning fra det specialiserede niveau vedrø-rende konkrete patienter, hvis der er behov herfor.Der bør således ikke være ventetid til palliativ behandling.
Med venlig hilsen
Pia Olsen Dyhr
/
Camilla Lund-Cramer