Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12
SUU Alm.del
Offentligt
1061633_0001.png
1061633_0002.png
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg
København, den 22. december 2011Sagsnr.: 13134Dok.nr.: 316260
Folketingets Sundheds og Forebyggelsesudvalg har i brev af 30. november 2011 stilletfølgende spørgsmål nr. 139 (Alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stilletefter ønske fra Liselott Blixt (DF).

Spørgsmål 139:

”Kan ministeren forklare, hvorfor Sundhedsstyrelsen stadig anbefaler en kostpyramide,hvor kulhydrater har en yderst fremtrædende placering, selv om flere og flere studierviser, at massiv indtagelse af kulhydrater alt andet lige fører til et for stort kalorieindtag,da mange kulhydrater ikke mætter nævneværdigt, hvorfor Vestens fedmeepidemi i højgrad kan tilskrives et alt for stort indtag af kulhydrater?”

Svar:

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har sendt spørgsmålet videre til Ministerietfor Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, da fødevareministeren har til opgave at formidleoplysning til forbrugerne om ernæring (Fødevareloven, § 10, stk. 1).Kostpyramiden er udarbejdet af FDB, men pyramidens budskab om, hvordan en sundkost skal sammensættes, er det samme som i kostrådene. Både kostrådene og pyramidenanbefaler en kost, der er rig på frugt, grønt, fuldkorn, fisk og fedtfattigt kød ogmælkeprodukter, mens der skal spares på fedt og sukker. Det giver en sammensætning afkosten, hvor kroppen får de vitaminer og mineraler, den har brug for, samtidig med atder bliver sparet på kalorierne.Der er i forskerkredse enighed om, at udviklingen i antallet af overvægtige og sværtovervægtige skyldes vores moderne livsstils kombination af let tilgængelig energitætmad og fysisk inaktivitet. Overvægten opstår, når energiindtag over en længere periodeer større end energiforbruget. Energiindtaget er bestemt af den samlede mængde af
energi i kosten – fra både protein-, fedt- og kulhydratholdige fødevarer. Det er altså ikkeen bestemt energikilde som f.eks. kulhydrater, der alene forårsager overvægt og fedme.Jeg kan tilføje, at de officielle danske kostråd, der baserer sig på de nordiskenæringsstofanbefalinger, ligger i tråd med officielle kostråd og næringsstofanbefalingeri andre lande og i internationale organisationer.DTU Fødevareinstituttet overvåger konstant al ny forskning for at sikre, at kostrådenebygger på den nyeste viden. Når der er tilstrækkelig evidens bag en revision, ændreskostrådene.På opdrag fra de nordiske myndigheder er evidensen bag de nordiske næringsstof-anbefalinger i gang med at blive opdateret, og opdateringen sendes i høring sommeren2012. Sideløbende hermed er der igangsat en større gennemgang af det videnskabeligegrundlag for de danske kostråd, som skal danne udgangspunkt for en opdatering af dedanske kostråd. Fødevarestyrelsen forventer at offentliggøre nye danske kostråd islutningen af 2012 eller starten af 2013.
Mette Gjerskov
/ Mads Fischer-Møller
2