SUU, Alm.del - 2011-12 - Endeligt svar på spørgsmål 10: Spm. om hvor mange kvinder man skal screene for at forhindre et brystkræftdødsfald om året m.v., til minister for sundhed og forebyggelse

Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 10. oktober 2011stillet følgende spørgsmål nr. 10 (Alm. del) til ministeren for sundhed og fore-byggelse, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra StineBrix (EL).Spørgsmål nr. 10:’’Kan ministeren oplyse hvor mange kvinder man skal screene for at forhindreet brystkræftdødsfald om året og hvor mange kvinder der tilsvarende vil bliveoverdiagnosticeret eller få et falskt positivt eller negativt resultat?”Svar:Det er efter Sundhedsstyrelsens vurdering ikke muligt, på det foreliggendegrundlag, at besvare spørgsmålet om, hvor mange kvinder der skal screenesfor at forhindre et brystkræftdødsfald om året.Styrelsen oplyser dog, at den brystkræftspecifikke dødelighed ifølge det nordi-ske kræftregister Nordcan er faldet over de sidste år. Faldet i brystkræftdøde-ligheden er sket i alle aldersklasser, både hos kvinder under 50 år, som ikkebliver tilbudt screening, og hos kvinder over 50 år, hvor alle kvinder nu blivertilbudt screening. Den ændrede dødelighed er ifølge styrelsen et resultat afændringer i såvel hyppigheden af sygdommen, fordelingen af stadier hos dediagnosticerede kvinder samt forbedringer i behandling og prognose. Øgetopmærksomhed omkring sygdommen, bl.a. som følge af screening, kan ogsåhavet haft positiv betydning.Såfremt man skal undersøge screeningens bidrag til den faldende dødelighed,bør man ifølge styrelsen følge de fødselsårgange af kvinder, der har været til-budt screening, også efter at de er blevet 70 år. Opgørelsen bør kun omfattedødeligheden blandt de brystkræfttilfælde, der er diagnosticeret efter, atscreeningen blev sat i værk.I Danmark har en sådan opgørelse ifølge styrelsens oplysninger kun været la-vet for de første 10 år efter, at brystkræftscreeningen startede i København i1991. Denne opgørelse (Utzon et al) viste, at dødeligheden af brystkræft var25 % lavere, end man skulle forvente, hvis der ikke havde været screening.Andre undersøgelser er kommet frem til noget lavere tal (ca. 16 %) for ned-sættelsen af dødeligheden som følge af screening.Et entydigt svar på, hvor mange sparede dødsfald om året screening resulte-rer i, vanskeliggøres ifølge styrelsen endvidere af, at antallet af sparede døds-fald om året vil stige, efterhånden som de screenede kvinder bliver ældre.

Om overdiagnosticering oplyser styrelsen, at der ved begrebet forstås, at dersom følge af screening eller diagnostiske procedurer findes flere tilfælde afbrystkræft, der ikke ville være blevet klinisk betydende for den pågældendekvinde i løbet af hendes liv. Her drejer det sig således om konsekvensen af enkonstateret kræft. Vedr. begrebet overbehandling henvises til informationspje-cen vedr. screeningsprogrammet, jf. mit svar på spm. 11.Alle screeningsprogrammer involverer ifølge styrelsen en risiko for overdiag-nosticering. En beregning af størrelsesordenen heraf kan foretages ved at føl-ge en gruppe kvinder både før, under og også efter ophør af screening. Så-danne opgørelser foreligger ikke i øjeblikket. De foreliggende studier baserersig på antagelser og sammenligninger af forskellige grupper af kvinder, og derpågår en løbende videnskabelig diskussion af, hvor vidt disse forskellige for-udsætninger er holdbare eller ikke.Begrebet falsk positive svar angår derimod, hvorvidt en rejst mistanke omkræft viser sig at være korrekt eller ej ved den videre diagnosticering. Vedrø-rende antallet af falsk positive svar henvises til svar på spørgsmål 8 ovenfor.Sundhedsstyrelsen har oplyst, at i et studie af Utzon-Frank et al. fra 2011 op-estimeres antallet af ’falsk negative fund’ som antallet af såkaldte intervalcan-cere, dvs. kræfttilfælde, som ikke diagnosticeres ved screening, men mellemde enkelte screeningsrunder i målgruppen. Det samlede antal falske negativefund androg i dette studie 2-3 per 1.000 screenede, eller i alt 25 % af alle iden-tificerede kræfttilfælde blandt de screenede kvinder.Jeg henholder mig til styrelsens oplysninger og vurderinger. Supplerende kanjeg oplyse, at jeg har hæftet mig ved, at Kræftens Bekæmpelse såvel sombrystkræfteksperterne fra bl.a. Danish Breast Cancer Group også i den offent-lige debat bakker op om screeningsprogrammet.Jeg er meget optaget af, at vi løbende får udbygget det faglige grundlag forscreeningsprogrammerne, herunder screeningsprogrammet for brystkræft, ef-terhånden som det bliver muligt at indsamle valide data. Derfor er jeg ogsåglad for, at Sundhedsstyrelsen og regionerne i 2013 sammen iværksætter enindsats ift. monitorering og opfølgning af screeningsresultater med fokus påbl.a. resultatopfølgning, effekt og faglig udvikling af screeningsprogrammernepå kræftområdet.I England har man også fokus på det faglige grundlag for screening for bryst-kræft, og jeg er bekendt med, at det besluttet at nedsætte en faglig uafhængiggruppe, som skal gennemgå den faglige dokumentation vedr. screening forbrystkræft med mammografi. Som al anden relevant forskning vil resultaternefra det engelske arbejde naturligvis indgå i de videre sundhedsfaglige overve-jelser om screening for brystkræft i Danmark.