Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M
W
sum.dk
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg
Dato: 15. november 2011
Enhed: Juridisk Enhed
Sagsbeh.: SUMCVA
Sags nr.: 1111926
Dok nr.: 706813
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 20. oktober 2011
stillet følgende spørgsmål nr. 51 (alm. del) til ministeren for sundhed og fore-
byggelse, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Liselott
Blixt (DF).
Spørgsmål nr. 51:
’’Vil
ministeren
oplyse, om stamcellevirksomheden EmCell’s hjemmeside stri-
der mod lovgivningen i Danmark, da det er ulovligt at anprise ikke dokumente-
ret behandling? Vil ministeren arbejde for ensartede retningslinjer i EU for,
hvorledes hjemmesider må omtale ikke dokumenteret behandling?”
Svar:
Det følger ganske rigtigt af § 2, stk. 1, i lov om markedsføring af sundheds-
ydelser, at der ikke ved markedsføring af sundhedsydelser efter loven må an-
vendes urigtige, vildledende eller urimeligt mangelfulde angivelser, ligesom
rigtigheden af angivelser om faktiske forhold skal kunne dokumenteres, jf.
samme lovs § 2, stk. 4.
Sundhedsstyrelsen er i gang med at undersøge Emcells markedsføring i
Danmark, som er rettet mod danske patienter. Det er Sundhedsstyrelsens for-
pligtelse i henhold til § 4, stk. 1, i lov om markedsføring af sundhedsydelser,
idet styrelsen fører tilsyn med lovens overholdelse.
Sundhedsstyrelsen har således over for ministeriet oplyst følgende:
”Sundhedsstyrelsen er i øjeblikket i færd med at undersøge, i hvilket omfang
ejeren af hjemmesiden www.emcell.dk kan dokumentere de påstande om be-
handling, der fremsættes på hjemmesiden. Sundhedsstyrelsen kan derfor
endnu ikke oplyse, om hjemmesidens indhold strider
imod Lov
om markedsfø-
ring af sundhedsydelser.
Det skal dog pointeres, at det ikke i sig selv er ulovligt at anprise en behand-
ling, der ikke er klinisk dokumenteret. I så fald må markedsføringen heraf dog
ikke være egnet til at give patienterne indtryk af, at den beskrevne effekt er kli-
nisk dokumenteret.”
Jeg kan i øvrigt oplyse, at Sundhedsstyrelsen nu vil orientere offentligheden
om, hvilke forhold man som patient skal være opmærksom på ved eksperi-
mentel behandling i udlandet, herunder specielt stamcellebehand-
ling. Sundhedsstyrelsen forventer, at denne orientering vil blive meddelt på
styrelsens hjemmeside og tilsendt dagspressen om få dage.