Socialudvalget 2011-12
SOU Alm.del
Offentligt
1068713_0001.png
1068713_0002.png
Folketingets Socialudvalg
DepartementetHolmens Kanal 221060 København K
Tlf. 3392 9300
Dato: 19. januar 2012
Fax. 3393 2518E-mail [email protected]
MMA/ J.nr. 2012-156
Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 20. december2011 følger hermed social- og integrationsministerens endelige svar påspørgsmål nr. 87 (SOU Alm. del).
Spørgsmål nr. 87:”Ministeren bedes med indhentelse af bidrag fra ministeren for sundhed ogforebyggelse redegøre for, hvilke retskrav og efter hvilken lovgivning hen-holdsvis børn, som har været udsat for seksuelle overgreb og ikke-psykotiske børn har på psykologhjælp.”
Svar:Den enkelte kommune, hvor et barn er bosiddende, er ifølge Servicelovenforpligtiget til at træffe afgørelser om foranstaltninger – eksempelvis iværk-sættelse af psykologhjælp – når det må anses for at være af væsentlig be-tydning af hensyn til et barns eller en ungs særlige behov for støtte. Kom-munen skal vælge den eller de foranstaltninger, som bedst kan løse de pro-blemer og behov, der forinden er afdækket i den børnefaglige undersøgelse,som kommunen har pligt til at gennemføre for at afdække barnets konkretebehov.Der er indhentet bidrag fra ministeren for sundhed og forebyggelse, somoplyser følgende:”Det følger af sundhedslovens bestemmelser vedrørende kommunale sund-hedsydelser, at kommunerne skal bidrage til at sikre børn og unge en sundopvækst og skabe gode forudsætninger for en sund voksentilværelse. Dekommunale tilbud skal ifølge loven tilrettelægges, så der dels ydes en gene-rel forebyggende indsats, dels en individorienteret indsats, der retter sig modalle børn, samt en særlig indsats, der specielt tager sigte på børn med særli-ge behov. For at sikre, at børn og unge med særlige behov, f.eks. en ikke-psykotisk lidelse, får en forebyggende indsats og nødvendig støtte, skalkommunerne oprette en tværfaglig gruppe, der skal understøtte, at den en-
2
keltes udvikling, sundhed og trivsel fremmes, og at der i tilstrækkeligt om-fang formidles kontakt til lægefaglig, psykologisk og anden sagkundskab.Kommunerne har således efter sundhedslovgivningen men også efter densociale lovgivning og undervisningslovgivningen en forpligtelse til at yde enindsats til børn og unge med særlige behov - dette sker typisk gennem depædagogisk-psykologiske rådgivninger, børne-ungerådgivninger o.lign.Kommunen skal ved behov samarbejde med barnets praktiserende læge, ogfor så vidt angår de børn og unge, der har behov for et mere specialiseretbehandlingstilbud, i samarbejde med de praktiserende børne- og ungdoms-psykiatere eller den regionale børne- og ungdomspsykiatri. Behandlingen ibørne- og ungdomspsykiatrien bygger på en tværfaglig og tværprofessionelindsats, hvor bl.a. psykologer typisk indgår i udredning og behandling afhenviste børn og unge.Det følger endvidere afBekendtgørelse om tilskud til psykologbehandling ipraksissektoren for særligt udsatte persongrupper,nr. 300 af 7. april 2011, atvoksne, der, inden de er fyldt 18 år, har været ofre for incest eller andre sek-suelle overgreb, har ret til op til 12 konsultationer hos psykolog med tilskudefter henvisning fra en læge.Børn og unge under 18 med ikke-psykotiske lidelser kan ikke få tilskud tilbehandling ved privatpraktiserende psykolog. I mange tilfælde vil konsultati-oner hos en privatpraktiserende psykolog ikke være det rigtige tilbud til børn.I anbefalingerne i Sundhedsstyrelsens redegørelse om ”Den børne- og ung-domspsykiatriske virksomhed - den fremtidige tilrettelæggelse” fra 2001lægges der betydelig vægt på, at børn og unge med psykiske problemstillin-ger varetages af personale med viden og erfaring vedrørende psykisk sygebørn og unge, samt at behandlingen typisk er tværfaglig, involverende flerepersonalegrupper. Psykologer tilknyttet børne- og ungdomspsykiatriske af-delinger har sådan erfaring, og tilsvarende vil social- og undervisningssekto-rens psykologer have viden og erfaring med børn og unge. Det kan derimodikke generelt forventes, at praktiserende psykologer har specialkundskabervedrørende børn og unge, herunder vedrørende psykopatologi hos børn.”
Karen Hækkerup/ Lars Møller Christiansen