Socialudvalget 2011-12
SOU Alm.del
Offentligt
Tale til samråd
(Det talte ord gælder)
Der er stillet to spørgsmål om to forskellige emner. Jeg vil besvare dem hver for sigher i den indledende tale.Det første handler om, hvilke initiativer jeg vil iværksætte for at sikre, atplejefamilier får den nødvendige uddannelse, således at de kan varetage deresopgave på en menneskeligt og fagligt tilfredsstillende måde.Det andet spørgsmål går på, hvordan jeg vil sikre, at alle de ressourcer, sombruges i forbindelse med anbringelser på opholdssteder, kommer de anbragtepersoner til gode.
[Spørgsmål D: Plejefamiliers uddannelse]Det er helt afgørende, at plejefamilier får den nødvendige støtte til at rumme og forståde børn, de har anbragt hos sig, og børnenes vanskeligheder. Ellers risikerer vi, atplejefamilierne arbejder i blinde, og det er ikke til barnets bedste.Alle plejefamilier har efter loven ret og pligt til efteruddannelse og supervision. Ogkommunerne skal selvfølgelig overholde loven. Kommunerne er i øvrigt blevetkompenseret krone for krone for udgifterne, så økonomien kan ikke bruges somundskyldning for, at plejefamilierne ikke bliver ordentligt opkvalificeret.Derfor glæder jeg mig også over, at KL har taget initiativ til at præciserekommunernes forpligtelser vedrørende efteruddannelse og supervision i et brev tillandets borgmestre.Men der er efterhånden en hel del undersøgelser og lignende, der peger på, at vi langtfra er i mål med at få omsat de gode intentioner bag Barnets Reform til virkelighed.Derfor er der behov for, at vi går nye veje og samarbejder om nye løsninger. Hverkenstaten eller kommunerne kan løse opgaven alene. Vi er nødt til at finde på en ny mådeat samarbejde om, hvordan vi får omsat de politiske mål til praksis i kommunerne.Jeg har derfor taget initiativ til sammen med KL at indgå i et strategisk partnerskabom, hvordan vi sikrer, at de politiske mål og visioner faktisk også bliver tilvirkelighed for de udsatte børn og deres familier. Partnerskabet tager afsæt i, at vi ernødt til at vide, om de mål, vi sætter os, når vi laver lovgivning, faktisk også nås ipraksis. Og det handler også om, at vi bliver bedre til at hjælpe kommunerne med atfinde frem til, hvilke indsatser og organiseringsformer der virker bedst. Vi skal vide,
2
om dét, vi gør, rent faktisk virker og hjælper børnene og voksne på det socialeområde.Som et af de første skridt i partnerskabet skal vi have fulgt op på implementeringen afBarnets Reform, så vi sikrer, at kommunerne faktisk også er i gang med den ændringaf indsatsen over for de udsatte børn, som reformen ligger op til. Derfor går vi indenfor kort tid i gang med at tilvejebringe det nødvendige datagrundlag for at kunnevurdere, om dette er tilfældet, så vi kan følge op i forhold til kommunerne på deområder, hvor målene ikke er nået. I den forbindelse vil vi også sikre, at kommunernegiver alle plejefamilier den lovpligtige efteruddannelse og supervision.[Spørgsmål E: Tilsyn]Det sidste spørgsmål går på, hvilke initiativer jeg vil tage for at sikre, at deressourcer, som bruges på anbringelser på opholdssteder, kommer de anbragte børntil gode.Allerede i dag har vi regler, der burde sikre det.Kommunerne skal som lovgivningen er i dag se på de private opholdssteders samledeøkonomi, når stedet godkendes af den kommune, hvor tilbuddet ligger. Ogefterfølgende skal den stedlige kommune løbende føre tilsyn med stedets drift ogøkonomi. Samtidig har den anbringende kommune ansvar for at føre tilsyn med detanbragte barn og derigennem sikre, at barnet får en indsats og hjælp, som svarer tildet, den anbringende kommune betaler for, og som skal imødekomme barnets behov.Alligevel er det tydeligt, at tilsynet ikke fungerer tilstrækkeligt. Og derfor erstyrkelsen af tilsynet det allerførste, vi har kastet os over i det partnerskab med KL,som jeg omtalte lige før.Jeg har sammen med KL besluttet, at vi nu vil henvende os til samtlige kommuner ogopfordre dem til hurtigst muligt at lave et eftersyn af den måde, de varetager derestilsynsopgave på.Samtidig vil KL bede kommunerne om at styrke deres tilsynsarbejde ved, at flerekommuner går sammen i klynger, der udfører tilsynet i praksis. Derved får vi skabtlangt bedre mulighed for professionalitet, kvalitet og ensartethed i tilsynet.Der er allerede igangsat flere undersøgelser af tilsynsområdet. Ankestyrelsen erblandt andet ved at se på, hvordan kommunerne konkret udfører tilsynet i praksis. OgBørnerådet spørger ind til de anbragte børns oplevelse af kommunernes tilsyn i den
3
undersøgelse, de er ved at foretage om anbragte børns oplevelse af det at væreanbragt.Så undersøgelserne giver altså tilsammen et godt billede af, hvordan tilsynet i dagforegår, og resultaterne af undersøgelserne vil KL og jeg selvfølgelig tage med i denproces, vi nu har sat i gang med at styrke kommunernes tilsyn.[Afslutning]Der er helt sikkert udfordringer, når det gælder hjælpen og indsatsen over for udsattebørn og unge. Men de problemer vi ser, er ikke opstået nu og her eller inden for desidste to måneder. Det er problemer, der skyldes et mangeårigt manglende fokus påresultater. Det kræver en stor og helhjertet indsats at få rettet op på det, og den er jeger i fuld gang med.
