Socialudvalget 2011-12
SOU Alm.del
Offentligt
1058299_0001.png
1058299_0002.png
1058299_0003.png
1058299_0004.png
1058299_0005.png
1058299_0006.png
1058299_0007.png
1058299_0008.png
Det talte ord gælder.
Spørgsmål A:

”Mener

ministeren, at de gældende regler i forhold tilældres mulighed for at beholde egne møbler i ældre- og plejeboliger i tilstræk-keligt omfang sikrer den ældre ret til en værdig og tilstrækkelig indflydelse påeget liv”?
Indledningsvis vil jeg gerne slå fast, at plejeboliger ogplejehjem er de ældres hjem. Derfor er det vigtigt – oghelt naturligt - at der skabes nogle hyggelige og tryg-ge rammer, hvor den ældre føler sig godt tilpas oghjemme. Den ældre skal derfor også kunne medbrin-ge sine egne møbler og ejendele, så han eller hunkan indrette sig på bedst mulig vis.
Omvendt er det vigtigt at huske på, at beboerne i ple-jeboliger og plejehjem er visiteret til en bolig på bag-grund af deres behov for hjælp. Det er derfor vigtigt,at boligerne samtidig er indrettet, så der kan ydes denhjælp og omsorg, som den enkelte har behov for.Som jeg tidligere har svaret på i SOU alm. del. spm.nr. 44, er der ingen regler, der regulerer adgangen tilat beholde egne møbler i plejeboliger og plejehjem.
Social- og Integrationsministeriet har i forbindelsemed besvarelsen af SOU alm. del spm. nr. 44 anmo-
2
det Arbejdstilsynet om at redegøre for eventuelle ar-bejdsretlige regler på området.
Arbejdstilsynet har oplyst, at arbejdsmiljølovgivningenikke regulerer ældres mulighed for at beholde egnemøbler i plejeboliger og plejehjem. Arbejdsmiljølov-givningen angår alene arbejdsgiverens pligt til at sik-re, at de ansatte arbejder under sundheds- og sikker-hedsmæssigt fuldt forsvarlige forhold. Hvordan dettekonkret skal sikres i forhold til beboerens medbragtemøbler, er op til arbejdsgiveren at tage stilling til.
Arbejdstilsynet har sammen med bl.a. Socialministe-riet udarbejdet en vejledning om indretning af ældre-boliger for fysisk plejekrævende. Vejledningen giverråd om, hvordan man kan indrette boligen, så perso-nalet kan yde den nødvendige pleje – der er behovfor – samtidig med, at der fortsat tages hensyn til be-boeren.
Der er altså en række hensyn, der skal afvejes, nårman som beboer skal indrette sig i en plejebolig ellerplejehjem. Indretningen af boligen med møbler, bille-der og forskellige nipsting er med til at skabe tryghedog en hjemlig stemning for beboeren. Noget, som isidste ende har stor betydning for den enkeltes selv-
3
bestemmelse og livskvalitet. Det kan også i sig selvlette evt. frustrationer og sorg over at skulle flytte fradet hidtidige hjem og ind i en ny bolig.
Men plejeboligen er også en arbejdsplads, hvor boli-gens indretning er vigtig, så medarbejderne på enforsvarlig måde kan levere den hjælp og omsorg, somden enkelte beboer har behov for.
Det er kommunerne og plejecentrene, der skal sikre,at der findes en balancegang mellem de hensyn, derer nødvendige for, at alle parter kan trives og føle sigrespekteret.
Jeg tror på, at vi opnår de bedste løsninger for alleved at forebygge, at sådanne konflikter opstår, og vedat vi sætter fokus på dialog og respekt for hinanden.For mig er det særdeles vigtigt, at vi hele tiden er op-mærksomme på og lytter til den enkelte beboer. Be-boerne er forskellige og har forskellige ønsker. Veden tæt dialog mellem beboeren, de pårørende ogmedarbejderne bliver det nemmere at sikre, at beboe-rens ønsker efterkommes. Det, tror jeg på, bidrager tilen god og tryg hverdag for beboerne i plejeboliger ogplejehjem.
4
Spørgsmål B:
”Hvilkeinitiativer agter ministeren at tage for at sikre, at
ældre ikke fremover skal opleve at føle sig fremmede i deres eget hjem – ogser ministeren behov for at ændre på de gældende regler i forhold til ældresindretning af ældre- og plejeboliger”?
Det er først og fremmest vigtigt, at der er en god dia-log mellem plejepersonalet, beboeren og de pårøren-de, da det giver de allerbedste betingelser for en trygog rolig hverdag for den ældre.
Mit klare udgangspunkt er, at vi ikke skal regulere iform af nye og bureaukratiske regler på et område,hvor boligerne er indrettet forskelligt, og hvor beboer-ne kan have forskellige ønsker og behov. Det giveringen mening.
Selvfølgelig kan der opstå situationer, hvor man ople-ver uenighed, men de sager skal løses ved hjælp afdialog og ikke ved hjælp af lovgivning. Senest har ensag fra Nordfyns Kommune været omtalt i pressen,men også her har man løst problemet i fællesskab.Når man som ældre flytter i en plejebolig, er det forlangt de fleste en beslutning, som tages på baggrundaf psykisk eller fysisk svækkelse og dermed et stortbehov for hjælp. Beboeren skal have en tryg og vær-dig tilværelse i plejebolig.
5
Jeg tror ikke, at vi kan sikre den trygge og værdigetilværelse gennem regler. Jeg tror nærmere, vi sikrerden ved, at der er et godt samarbejde mellem beboe-ren, de pårørende og medarbejderne.
Servicestyrelsen har siden maj kørt et projekt om på-rørendesamarbejde med vægt på forebyggelse oghåndtering af konflikter. Projektet er mundet ud i enhåndbog, der bl.a. består af en række forslag til,hvordan man fra starten kan sikre et godt samarbejdemed beboeren og de pårørende og dermed forsøgeat forebygge, at konflikter opstår.
I forlængelse heraf er Servicestyrelsen – med storsucces – i gang med at afholde 12 temadage, somskal skabe fokus om emnet. Evalueringerne af de af-holdte temadage er utrolig positive. Flere af svarenepeger på, at deltagerne har fået mange praktiskehandlingsanvisninger, som de kan bruge i hverdagen.Jeg har forstået på KL, at de i samarbejde med Dan-ske Regioner og FOA i øjeblikket er i gang med atkigge på SOSU-uddannelserne i forhold til, at medar-bejderne kan håndtere den stigende faglige komplek-sitet. I den forbindelse vil de også se på, hvordanman kan inddrage konflikthåndtering og bedre kom-
6
munikation i uddannelserne, hvilket glæder mig me-get.
I stedet for at lave nye regler for området, skal vi un-derstøtte de gode initiativer, der allerede er i gang. Viskal blive ved med at fastholde fokus på området ogbede kommunerne om at støtte deres medarbejdere i,at forebygge konflikter og sikre, at de har forudsæt-ningerne for og redskaberne til at løse dem.
Social- og Integrationsministeriet har i samarbejdemed KL for fjerde gang gennemført en undersøgelseaf borgernes tilfredshed med hjemmehjælpen og medhjælpen i plejeboliger og plejehjem.
Den nationale brugertilfredshedsundersøgelse er endel af aftalen om dokumentation på ældreområdet.Undersøgelsen er foretaget blandt 1401 modtagere afpersonlig og praktisk hjælp, som enten modtagerhjælpen i eget hjem eller i plejebolig eller plejehjem.
Det glæder mig meget, at den nye brugertilfreds-hedsundersøgelse viser, at for beboere på pleje-hjem/plejebolig er 89 % tilfredse/meget tilfredse medden praktiske hjælp og 92 % er tilfredse/meget tilfred-
7
se med den personlige pleje. Det er et utrolig flot re-sultat. Og det er faktisk en lille stigning ift. tidligere.
Det er vigtigt, at de ældre er tilfredse med den hjælp,de får. Jeg synes derfor godt, at vi på denne bag-grund kan rose alle de medarbejdere, der hver dagarbejder hårdt for at give vores ældre borgere denhjælp, de har behov for.
Afslutningsvis vil jeg også nævne, at jeg glæder migtil at se resultatet af Ældrekommissionens arbejde,som jeg forventer, bliver offentliggjort i begyndelsenaf februar.
Kommissionen har jo netop til opgave at finde ek-sempler på og afdække mulighederne for at tilrette-lægge livet på plejehjem og i plejeboliger, så de æl-dres livskvalitet og selvbestemmelse bedst muligt un-derstøttes. Og om der er unødvendige regler, som eren barriere for kommunernes indsats.
Som opfølgning på kommissionen har vi jo netop isatspuljekredsen i enighed afsat 40 mio. kr. over denæste fire år. Det tager jeg som et udtryk for, at der ermeget bred opbakning om, at livskvaliteten for vores
8
ældre borgere i plejeboliger og plejehjem er megetvigtig.