Socialudvalget 2011-12
SOU Alm.del
Offentligt
Folketingets Socialudvalg
DepartementetHolmens Kanal 221060 København K
Tlf. 3392 9300
Dato: 23. oktober 2012
J.nr. 2012 - 6213
Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 26. september2012 følger hermed social- og integrationsministerens svar på spørgs-mål nr. 471.Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Stine Brix (EL)
Spørgsmål nr. 471:”Ankestyrelsen stadfæstede den 19. juli 2012 et afslag på stedbarnsadoptiongivet af Statsforvaltningen Hovedstaden den 1. maj 2012. Sagen involvereret lesbisk par, registrerede partnere og samboende i mere end 10 år, der haropnået graviditet via en kendt donor, der også er aktiv forælder for barnet,født i foråret 2012. Familien ønsker dermed en familiekonstellation med treforældre og ønsker at sikre barnet socialt og økonomisk ved at donor afgiversin forældremyndighed hvorved den ikke-biologiske mor kan stedbarnsadop-tere. Der har i tidligere sager været givet tilladelse til denne form for sted-barnsadoption, hvis det er godtgjort, at barnet er planlagt i familien og hvisder er enighed om, at barnet har et behov for to samboende juridiske foræl-dre. Kan ministeren bekræfte, at der er sket en ændring af praksis på områ-det for stedbarnsadoption således at lesbiske par der bliver gravide med enkendt sæddonor, som ønsker en aktiv rolle i barnets liv, ikke længere kan fåtilladelse til at sikre alle parter optimalt via stedbarnsadoption? Ministerenbedes endvidere oplyse om der fra regeringens side er planlagt tiltag, derkan løse de juridiske, sociale og økonomiske problemer der opstår for fami-lieformer der involverer mere end to forældre.”
Svar:Social- og Integrationsministeriet kan oplyse, at det i medfør af adoptionslo-vens § 5 a er muligt for en ægtefælle (eller registreret partner) at adoptereden anden ægtefælles barn eller adoptivbarn.
2
Udgangspunktet for at bevilge adoption, herunder stedbarnsadoption, er, atadoptionen kan antages at være til gavn for den, som ønskes adopteret, ogat denne enten ønskes opfostret eller har været opfostret hos adoptanten,eller at der er en anden særlig grund til adoptionen (adoptionslovens § 2).Ved vurderingen af, om adoptionen kan antages at være til gavn for barnet,lægges der vægt på, om familien har opnået den fornødne stabilitet, føradoptionsbevillingen udstedes, således at ønsket om adoption er en vel-overvejet beslutning baseret på erfaring fra flere års samliv som familie.Der stilles derfor som udgangspunkt krav om, at adoptanten på ansøgnings-tidspunktet har levet sammen med ægtefællen og barnet i mindst 2½ år.Hvis der foreligger særlige omstændigheder, kan kravet til samlivets længdefraviges efter en konkret vurdering. En fravigelse af kravet vil dog normaltkræve, at der af den ene eller anden grund foreligger en sådan situation, atadoptionen ikke kan vente, til samlivskravet er opfyldt, f.eks. fordi barnetsforælder er ramt af livstruende sygdom.I sager om stedbarnsadoption i registrerede partnerskaber blev den admini-strative praksis i begyndelsen af 2008 ændret, så det herefter blev muligt atse bort fra samlivskravet mellem ansøgeren og barnet, hvis det var godtgjort,at barnet var planlagt i familien og havde et behov for to forældre.Denne tidligere praksis blev der imidlertid gjort op med ved en ændring afadoptionsloven i 2009, idet der her blev skabt en lovhjemlet sikkerhed for, atbørn af registrerede partnere, der er blevet til ved kunstig befrugtning medanonym donorsæd, har mulighed for at få to juridiske forældre allerede frafødslen, forudsat at partnerne boede sammen på tidspunktet for den kunsti-ge befrugtning. Som følge af en ændring af lov om kunstig befrugtning i for-bindelse med lægelig behandling, diagnostik og forskning m.v., børnelovenog lov om adoption, er adoptionslovens § 8 a ændret pr. 1. oktober 2012,sådan at bestemmelsens anvendelsesområde udvides til også at omfattetilfælde, hvor der er anvendt ikke-anonym donorsæd, forudsat at den pågæl-dende donor ikke kan udlægges som far, jf. børnelovens § 28, stk. 1.Det har således siden den 1. oktober 2009 været muligt at gennemføre enstedbarnsadoption af registreret partners barn fra fødslen, hvis det antages,at barnet er blevet til ved kunstig befrugtning med anonym donorsæd eller –siden 1. oktober 2012 – med sæd fra en donor, der ikke kan udlægges somfar, og forudsat at parterne boede sammen på tidspunktet for den kunstigebefrugtning (adoptionslovens § 8 a).Muligheden for at fravige samlivskravet i sager om stedbarnsadoption er densamme, uanset om der er tale om ægtefæller eller registrerede partnere.Hvis en sag ikke opfylder de særlige – lovhjemlede vilkår – der fremgår af §
3
8 a, er det de almindelige regler om stedbarnsadoption, der finder anvendel-se.For så vidt angår den øvrige del af spørgsmålet henvises til regeringenslovprogram for det kommende folketingsår.
Karen Hækkerup/Lene Conrad