SOU, Alm.del - 2011-12 - Endeligt svar på spørgsmål 46: MFU spm. om reglerne for udlevering af børn, der er bortført til et andet EU- land m.v., til social- og integrationsministeren

Spørgsmål nr.: 46”Ministeren bedes redegøre for reglerne om udlevering af børn, der er bort-ført til et andet EU- land, herunder redegøre før hvad Danmark kan gøre oggør for at sigtet med konventionerne ikke forspildes pga. langsommelighedog anvendelse af ukorrekte eller ufuldstændige oplysninger fra udenlandskemyndigheders og domstoles side.”

Svar:Jeg kan oplyse, at Familiestyrelsen, som dansk centralmyndighed, behand-ler sager om bortførelse af børn til lande, som Danmark har et konventions-samarbejde med. Der er tale om samarbejde i henhold til Haagerkonventio-nen af 1980 om de civilretlige virkninger af internationale børnebortførelserog Europarådskonventionen af 1980 om anerkendelse og fuldbyrdelse afafgørelser om forældremyndighed. Danmark har et samarbejde efter beggekonventioner med alle EU-lande. Herudover trådte Haagerbørnebeskyttel-seskonventionen i kraft i Danmark den 1. oktober 2011. Konventionen inde-holder blandt andet regler om international kompetence i sager om foræl-dremyndighed og samvær og regler om international anerkendelse af så-danne afgørelser. Konventionen er endnu ikke trådt i kraft i alle EU-lande.Er et barn bortført til et andet konventionsland, vil Familiestyrelsen efter an-modning fra den efterladte forælder sende en anmodning om tilbagegivelseaf barnet til centralmyndigheden i det land, hvor barnet opholder sig. Cen-tralmyndigheden vil herefter videresende sagen til den myndighed ellerdomstol, der skal behandle sagen. Hvis myndigheden eller domstolen vurde-

rer, at der er tale om bortførelse, skal barnet som udgangspunkt tilbagegivestil Danmark.Sager om børnebortførelse er i udgangspunktet en privatretlig sag mellembarnets forældre, der behandles af domstolene i det land, som barnet ophol-der sig i. Begge forældre vil være repræsenteret af en advokat, der kanfremføre forælderens synspunkter herunder relevante oplysninger om lov-givningen i barnets bopælsland.Domstolene har i forbindelse med deres behandling af sagen mulighed forvia centralmyndighederne at stille spørgsmål til lovgivningen i det land, sombarnet begæres udleveret til.Domstolene er også i de øvrige EU-lande uafhængige, hvorfor hverken Fa-miliestyrelsen eller de øvrige centralmyndigheder har instruktionsbeføjelser iforhold til domstolenes materielle eller processuelle behandling af sagen.Centralmyndighederne kan dog opfordre domstolene til at fremskynde be-handling af sagen, og i sager efter Haagerkonventionen har centralmyndig-hederne mulighed for at bede domstolen om at redegøre for årsagen til, aten sag ikke er færdigbehandlet inden for konventionens tidsfrist på 6 uger.