Socialudvalget 2011-12
SOU Alm.del
Offentligt
1167227_0001.png
1167227_0002.png
1167227_0003.png
1167227_0004.png
1167227_0005.png
1167227_0006.png
1167227_0007.png
1167227_0008.png
1167227_0009.png
1167227_0010.png
1167227_0011.png
1167227_0012.png
1167227_0013.png
1167227_0014.png
1167227_0015.png
1167227_0016.png
1167227_0017.png
1167227_0018.png
1167227_0019.png
1167227_0020.png
1167227_0021.png
1167227_0022.png
1167227_0023.png
1167227_0024.png
1167227_0025.png
1167227_0026.png
1167227_0027.png
1167227_0028.png
TALEPAPIRDet talte ord gælder

Tilhørerkreds:

Anledning:

Taletid:

Tid og sted:

Dok nr.:

Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg

Samrådsspørgsmål AU, AV, AW, AX, AZ og AÆ

25 min.

d. 20. september 2012 kl. 07.00-09.00

Tak for ordet.
2
Der har på det seneste været en del omtale i pressen af indsatsen påhjerneskadeområdet. Jeg er derfor også glad for, at jeg nu sammen med social-og integrationsministeren får lejlighed til nærmere at drøfte dette område medudvalget. For vi er naturligvis optaget af at sikre den bedste indsats for nogle afde borgere, som er mest udsatte, hvis ikke indsatsen er god og hænger sammen.Og dagens drøftelse vil bidrage til vores stillingtagen til behovet for at styrkeområdet. En stillingtagen som derudover afventer den evaluering afkommunalreformen, vi har sat i gang, og som vi har klar i foråret 2013.Som en naturlig konsekvens af samrådsspørgsmålenes rækkefølge har jeg aftaltmed social- og integrationsministeren, at jeg besvarer de spørgsmål, der er stillettil mig, først.
3

[Svar på spørgsmål AU om ministeren vil sikre, at den aftale om ”en styrket

indsats på apopleksi området”, som blev indgået af den forrige regering og

Dansk Folkeparti i 2009, bliver implementeret]

Den foregående regering og Dansk Folkeparti indgik i marts 2009 en aftale omen styrket indsats på apopleksiområdet. Aftalen indebar 5 initiativer.Aftalen indebar for det første, at der skulle udarbejdes et

forløbsprogram

formennesker med apopleksi. Hér har Sundhedsstyrelsen i juni sidste åroffentliggjort to forløbsprogrammer for personer med erhvervet hjerneskade.Aftalen indebar for det andet, at regionerne skulle uddanne

neurologisk

personale,

der kan varetage ultralydsundersøgelser af patienter med apopleksi.Jeg har indhentet en status fra landets regioner. De oplyser, at de alle har
4
personale, der er uddannet til at varetage opgaven med ultralydsundersøgelser afpatienter efter fx apopleksi.Aftalen indebar for det tredje, at regionerne skulle gennemføre

nationale

retningslinjer

fra Dansk Neurologisk Selskab. Hér har regionerne oplyst, at dealle bruger de nationale retningslinjer fra Dansk Neurologisk Selskab.Aftalen indebar for det fjerde, at det skulle undersøges, om kommunernes

økonomiske incitamenter

er stærke nok i forhold til at levere en effektivforebyggelses- og rehabiliteringsindsats. Hér er der nedsat et udvalg, der skalkulegrave de økonomiske incitamenter i sundhedsvæsenet. Udvalget forventesat fremlægge sine resultater i foråret 2013.
5
Aftalen indebar for det femte, at der skulle gennemføres

informationsindsatser

om hjertekarsygdom og akut apopleksi. Ministeriet overvejer mulighederne ogbehovet for at gennemføre informationsindsatser. Jeg kan i den forbindelseoplyse, at bl.a. Region Sjælland kører en stor oplysningsindsats om blodpropeller blødning i hjernen.

[Svar på spørgsmål AV om, hvordan ministeren vil sikre, at Danmark ikke

mister al den ekspertise, der er på vores specialsygehuse som Vejlefjord og

Center for Hjerneskade m.v., fordi kommunerne ikke gør brug af deres

specialviden?]

6
Der er ingen tvivl om, at specialsygehuse som Vejlefjord og Center forHjerneskade har en værdifuld viden og ekspertise på indenfor hjerneskade-rehabilitering, som det er afgørende at fastholde.Center for Hjerneskade og Vejlefjord har begge status som specialsygehuse eftersundhedsloven.De to sygehuse er sammen med de andre specialsygehuse
omfattet af patientens frie sygehusvalg. Inden for en nærmere fastsat økonomiskramme og på baggrund af en lægelig henvisning.Den økonomiske ramme for Center for Hjerneskade er i 2012 8,5 mio. kr. og forVejlefjord er rammen for 2012 på 15,1 mio. kr.
7
Det synes jeg er vigtigt at understrege. For dermed er disse centre somudgangspunkt sikret økonomi og eksistens og dermed mulighed for at fastholdeekspertise.Regionerne kan indgå aftaler udover fritvalgsrammen med de to specialsygehuseom levering af ydelser, som led i løsningen af sygehusvæsenets opgaver.Den mulighed har kommunerne også. Kommunerne kan fx aftale medspecialsygehusene, at de skal tilbyde tværfaglige rehabiliteringsforløb tilpersoner med komplekse erhvervede hjerneskader.

[Udvikling af hjerneskadecentrenes tilbud]

8
Jeg ved, at hjerneskadecentrene giver udtryk for, at kommunerne gør mindrebrug af tilbuddene, end de tidligere har gjort.Og dermed har centrenes
indtjening på levering af ydelser til kommunerne ikke svaret til det, centrenehavde regnet med.Samtidig ved jeg også, at nogle af landets andre hjerneskadecentre – som ikke erspecialsygehuse og som ikke har finansiering fra en fast ramme – har omlagtderes ydelser til mere målrettede individuelle forløb. Og at kommunerneefterspørger deres ydelser.Ansvaret for en sammenhængende og effektiv rehabilitering, når borgeren erudskrevet fra sygehuserkommunernes. Den rehabilitering skal de – særligt for
9
mennesker med hjerneskade og et komplekst behov – sikre sker på et grundlagaf viden og ekspertise.Som nævnt har Center for Hjerneskade og Vejlefjord både viden og ekspertise,som de bruger i løsningen af deres opgaver som specialsygehuse, og somkommunerne kan bruge.Derfor har vi også i starten af året udmøntet 150 mio. kr. til kommunerne til bl.a.samarbejde med de to specialsygehuse og andre hjerneskadetilbud om fagligopkvalificering af kommunale medarbejdere på hjerneskadeområdet.

[Svar på spørgsmål AW om, hvordan ministeren vil sikre, at der fortsat

sker indsamling af viden og udvikling af nye rehabiliteringsmetoder, hvis

10

der ikke længere findes hjerneskadecentre med højt kvalificeret tværfaglig

ekspertise]

De historier, som bl.a. Politiken på det seneste har beskrevet omhjerneskaderamte, som ikke får de fornødne tilbud fra kommunerne, tyder på,At kommunikation mellem sygehus og kommunei forbindelse med udskrivning ikke altid fungererikke altid fungerer.hjerneskadecentrene.AtkommunernegørmindrebrugafAt kommunikation internt i kommunerne heller
11

[Hjerneskadecentrene]

Jeg vil gerne dvæle lidt ved hjerneskadecentrene. For de er organiseret påganske forskellig vis.Som nævnt er der to centre, der er specialsygehuse efter sundhedsloven.Så er der to hjerneskadecentre drevet af beliggenhedskommuner. Dissehjerneskadecentre ligger i Århus og Odense, og bliver brugt af de to kommunersegne borgere. Andre kommuner kan også købe sig ind på tilbuddene. Men degør det ikke altid, som flere historier i Politikken har berettet om.Herudover er der BOMI i Roskilde. BOMI er en selvejende institution meddriftsoverenskomst med Roskilde Kommune.
12
Endelig driver Region Nordjylland Hjerneskadecentret i Aalborg efter aftalemed kommunerne i området.Tilbuddene er altså organiseret forskelligt og leverer tilbud til kommunerne efterforskellig lovgivning.Jeg forventer selvfølgelig, at kommunerne sikrer den rette faglighed i deresindsats – særligt når det gælder indsatsen for mennesker med komplekserehabiliteringsbehov.Og jeg forventer også – og det gentager jeg gerne – at kommunerne i nødvendigtomfang samarbejder med de særlige hjerneskadecentre om fx ”ud af huset”ydelser for personer med mere komplekse funktionsnedsættelser efterhjerneskade.en
13
Det er i tråd med anbefalingerne i Sundhedsstyrelsens forløbsprogrammer frasidste år. For samtlige landets 98 kommuner kan simpelthen ikke ligge indemed den specialiserede viden, der skal til i særligt komplekse sager.Når det er sagt, skal hjerneskadecentrene også blive bedre til at tilpasse sigkommunernes behov. For det er jo det, der vil sikre en fortsat efterspørgsel eftertilbuddene.Jeg vil hér gerne slå et slag for det ”satellit”-samarbejde et afhjerneskadecentrene – BOMI - har indgået med en række sjællandskekommuner. Hér rådgiver BOMIs medarbejdere de kommunale medarbejdere. Såkompetencerne styrkes og rehabiliteringen sker i borgerens nærmiljø. Det vedman har betydning for resultatet.
14
Denne model har gjort, at BOMI ansætter flere folk – fordi kommunerneefterspørger centrets ydelser, deres viden og metoder. Og er et godt eksempelpå, at nye rehabiliteringsmetoder kan udvikles i et samarbejde mellemspecialtilbud og kommune.

[Indsamling af faglig viden]

Der er med finansloven for 2012 afsat 20 mio. kr. årligt frem til 2015 tilnationale kliniske retningslinjer. Retningslinjerne kan bl.a. have fokus påhensigtsmæssige patientforløb på tværs af sektorer, specialer og faggrupper.Herudover offentliggør Sundhedsstyrelsen i 2013 og 2014 en lille håndfuldkliniske retningslinjer på hjerneskadeområdet.
15
Så der vil komme retningslinjer, som vil styrke kommunernes i udviklingen afderes faglighed.Men udarbejdelsen af gode, opdaterede faglige retningslinjer er selvfølgeligafhængig af den viden og evidens, der hele tiden skal skabes her i landet og iudlandet. Så også ud fra dén vinkel, er det vigtigt at bibeholde de fagligemiljøer.

[Svar på spørgsmål AX om, hvordan ministeren vil sikre, at mennesker der

er ramt af alvorlig hjerneskade, fx efter apopleksi, i fremtiden sikres en

højt kvalificeret tværfaglig og helhedsorienteret indsats]

Jeg vil gerne understrege, at rehabilitering af mennesker med erhvervethjerneskade er vigtig, men også i nogle tilfælde er kompliceret. Fordi den
16
hjerneskaderamte typisk har funktionstab på flere områder – udover tabet affysiske funktioner. Personer med hjerneskade vil have behov for en bred ogtværfaglig rehabiliterende indsats, hvor genoptræning efter sundhedsloven er étblandt flere tiltag.Et menneske kan efter en apopleksi have behov for genoptræning af sin højrearme. En anden kan efter en apopleksi have behov for en bredere rehabilitering,fordi funktionsnedsættelserne er flere og mere komplekse, end det rent fysiske.F.eks. talevanskeligheder, vanskeligheder med koncentration og indlæring.Behov for boligændringer og hjælpemidler osv.En veltilrettelagt og effektiv indsats i de mere komplekse rehabiliteringsforløbkræver en grundig og tværfaglig udredning, så indsatserne matcher behovet.
17
For de patienter, der udskrives fra sygehus med en genoptræningsplan, er detvigtigt, at planen præcist beskriver genoptræningsbehovet.Når kommunen så modtager borgeren med genoptræningsplanen, har de et godtfagligt udgangspunkt for at sikre en god genoptræning. Og når kommunenmodtager en borger med en genoptræningsplan, er det jo også oplagt at man ikommunen tænker i den brede rehabilitering, som de jo har det samlede ansvarfor. Altså får vendt hver en faglig sten – og får tilstrækkeligt udredt, hvilkebehov borgeren har – udover dem der fremgår af en genoptræningsplan frasygehuset.Indsatsen skal være rettidig, så patienten kan komme i gang uden for langventetid; og den skal være sammenhængende og koordineret, så patienten i en i
18
forvejen svær situation ikke skal bruge værdifulde ressourcer på at rende zigzagmellem forskellige sagsbehandlere.Det lyder svært – og er svært. Men det var det altså også før kommunalreformenog samlingen af ansvaret i kommunen. Det tror jeg, vi glemmer lidt.Når det er sagt, vil jeg understrege, at kommunerne ikke har nogenundskyldning for ikke at høste de fordele, det giver, at ansvaret for rehabiliteringer samlet hos dem. Derskalvære koordination, sammenhæng og tværfaglighed iindsatsen.Jeg er glad for, at KL’s formand, som jeg mødtes med for et par uger siden omnetop hjerneskadeområdet, har gjort det meget klart, at kommunernes indsats på
19
dette områdeskalstyrkes. Og KL har nu offentliggjort et udspil påhjerneskadeområdet.

[Indsatser fra centralt hold]

Et oplæg fra KL er velkomment, og det vil vi se som et bidrag til den evalueringaf kommunalreformen, regeringen har i gang. Her er organiseringen af denspecialiserede indsats et særligt fokusområde. Og hjerneskadeområdet harregeringens særlige bevågenhed i dette arbejde. For vi er også optaget af,hvordan vi fremover sikrer en organisering, der støtter kvalitet i indsatsen overfor borgere og patienter, også de hjerneskadede.Dererimidlertid allerede sket en del fra centralt hold, der kan bidrage til at sikrekvaliteten i indsatsen på hjerneskadeområdet:
20
Med Sundhedsstyrelsens forløbsprogrammer harvi fået et solidt fagligt redskab til at planlægge indsatsen efter.
Næsten samtlige landets kommuner har iværksatforløbsprograminitiativer med midler fra 150 mio. kr. puljen. Midlernegår til forløbskoordination og samarbejde med de særlige tilbud om fagligopkvalificering og supervision af den kommunale indsats.
En række kommuner har indgået tværkommunalesamarbejder om indsatsen over for mennesker med erhvervet hjerneskadeFx samarbejder fem kommuner i det sydsjællandske for at sikre bedremulighed for en koordineret udvikling af flere tilbud på avanceret niveau
21
(Lolland, Guldborgsund, Faxe, Næstved og Vordingborg kommuner). Ogsamtlige kommuner i Region Midtjylland samarbejder om fælleskompetenceudvikling på hjerneskadeområdet.Mit ministerium vil snart udmønte midler tilregionerne til ministeriets pulje på 100 mio. kr. til en styrket indsats forunge med erhvervet hjerneskade Midlerne skal gå til opfølgning ogudredning af senskader blandt unge i alderen 15-30 år.Og som nævnt offentliggør Sundhedsstyrelsen i2013 og 2014 faglige retningslinjer for indsatsen over for mennesker mederhvervet hjerneskade.
22

Svar på spørgsmål AZ om, hvordan ministeren vil sikre, at kommunerne

følger

den

lægelige

ekspertises

anbefalinger

om

specialiseret

genoptræning?]

Jeg vil gerne præcisere, at begrebet ”specialiseret ambulant genoptræning” iflg.sundhedslovens bestemmelser om genoptræningsplaner er en sundhedsfagligydelse, som skal leveres af det regionale sygehusvæsen,når patienten har behov for genoptræning, derkræver et samtidigt eller tæt tværfagligt koordineret samarbejde påspeciallægeniveau med henblik på en tæt koordinering af genoptræning,udredning og behandling.
23
når der af hensyn til patientens sikkerhed skalvære adgang til bistand fra sundhedsfagligt personale, som kun findes isygehusregi.
Kommunerne kan ikke tilsidesætte den lægefaglige vurdering af, om patientenhar behov for specialiseret ambulant genoptræning i sygehusregi. Den vurderingfremgår af patientens genoptræningsplan.Kommunen kan heller ikke bestemme, hvilken form for specialiseret ambulantgenoptræning patienten skal tilbydes. Det er sygehuset, der afgør metode,omfang og karakter af den genoptræningsindsats, der skal tilbydes den enkeltepatient.

[Almen ambulant genoptræning]

24
Derimod foregår genoptræningen i kommunen, når patienten udskrives frasygehus med en genoptræningsplan, der henviser til almen, ambulantgenoptræning.Genoptræningsplanen kan ikke ”dosere” metode, omfang og karakter af dengenoptræningsindsats, der skal ydes til den enkelte patient efter udskrivning frasygehus. Det er kommunen selv, der afgør det.Men jeg vil selvfølgelig anbefale, at kommunen er lydhør over for sygehusetsvurdering af patientens genoptræningsbehov. For det gavner jo ingen, atinformationer går tabt eller bliver overhørt i overgangen mellem sygehus ogkommune.
25

[Svar på spørgsmål AÆ om, hvad ministeren konkret vil gøre for at sikre

tilstrækkelige økonomiske rammer på det specialiserede område for

rehabilitering af hjerneskadede]

Jeg tror ikke, at det nødvendigvis er flere midler, der er behov for, når indsatsenfor personer med erhvervet hjerneskade skal være bedre.Det handler måske mere om, at personale på sygehuse og i kommuner bliverbedre til at udrede personens samlede funktionsnedsættelse, så der bliver etanvendeligt billede af, hvor der skal sætte ind, og så de rette fagligheder sættes ispil – i første forsøg.Rehabiliteringen starter på sygehuset som led i behandlingen og fortsætter ikommunen. Det er derfor vigtigt, at mennesker med et behov for genoptræning
26
får en tilstrækkelig præcis og dækkende genoptræningsplan ved udskrivning frasygehus.Og kommunerne skal blive bedre til atudrede behovet og tilrettelægge indsatsen på tværsaf indsatsområder – særligt i de tilfælde, hvor de står over for en personmed en kompleks hjerneskade.Samarbejdeikommunen, medandrekommunerog med ekspertise icentre.For en stor del af personer med en hjerneskade er et kommunalt tilbud fint til atimødekomme deres genoptrænings- og rehabiliteringsbehov.
27
Men for en mindre gruppe med komplekse hjerneskader skal kommunernesindsats trække på de særlige hjerneskadetilbud viden og ekspertise.Hér nytter det altså ikke at gå på kompromis med kvaliteten. For vi ved jo godt,at vi med den rette faglige indsats kan nå rigtig langt for at få den hjerneskadedetilbage til et liv med kvalitet og indhold.Og hér har kommunerne altså – i og med det samlede ansvar for rehabilitering erkommunalt – alle mulighederne for at tænke relevante indsatser sammen, såborgeren får et godt tilbud. Og – ud over at det skal ske af hensyn til borgeren –så kan det også betale sig for kommunen. Det kan betale sig at rehabilitereborgere, så de bliver så selvhjulpne, som overhovedet muligt.
28
Så det handler mindre om økonomi og mere om, hvordan kommunerneorganiserer og tilretter indsatsen for borgere med hjerneskade.Det blev et lang svar – men det var også mange spørgsmål på et kompliceretområde.