SOU, Alm.del - 2011-12 - Endeligt svar på spørgsmål 441: MFU spm., om man kan føre en bevilling med sig fra den ene kommune til den anden når man har en kronisk sygdom som diabetes 1 m.v., til social- og integrationsministeren

Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 7. september2012 følger hermed social- og integrationsministerens endelige svar påspørgsmål nr. 441 (SOU Alm. del).Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF).

Spørgsmål nr. 441:”Vil ministeren oplyse om det er korrekt, at man ikke kan føre en bevillingmed sig fra den ene kommune til den anden når man har en kronisk sygdomsom diabetes 1? Herudover ønskes oplyst om kommunen, når den beslutterat bevillige hjælp til en kronisk patient skal gøre det med tilbagevirkendekraft.”

Svar:Det lægges til grund for besvarelsen, at der spørges til bevillinger, hvor denhjælp, der gives, efter sin karakter kan sidestilles med en løbende ydelse.Det følger af retssikkerhedsloven, at det er en borgers opholdskommune,der har pligt til at yde hjælp. En borger har opholdskommune i den kommu-ne, hvor pågældende har bopæl eller sædvanligvis opholder sig. Hvis borge-ren flytter fra en kommune til en anden, får borgeren også ny opholdskom-mune på flyttetidspunktet, og fraflytningskommunens pligt til at yde hjælpophører, ligesom en bevilling på hjælp, som fraflytningskommunen har givet,vil standse. Tilflytningskommunen skal således træffe afgørelse om en nybevilling i den nye kommune.Imidlertid bør der i forbindelse med, at en borger med en løbende ydelseflytter, ikke opstå perioder uden hjælp, fordi forpligtelsen til at yde hjælpovergår fra en kommune til en anden. Det er bl.a. kommet til udtryk i Anke-styrelsens principafgørelse nr. 122-09. Her vurderede Ankestyrelsen, at entilflytningskommune var forpligtet til at udbetale de merudgiftsydelser, som