Socialudvalget 2011-12
SOU Alm.del
Offentligt
Tale til samrådSpørgsmål O-S (sammenfatning): ”På baggrund af BPA-evalueringenbedes oplyst, hvilke ændringer regeringen overvejer at foretage for atsikre-størst mulig selvbestemmelse og fleksibilitet for borgerne,-samspil mellem serviceloven og sundhedsloven for f.eks. respira-torbrugere-ensartethed på tværs af kommunerne i forhold til vilkårene iBPA-ordninger,-attraktive forhold i jobbet som BPA- og respiratorhjælper og-overholdelse af kommunernes tilsyn med BPA-ordningen.”[Det talte ord gælder][Indledning]Jeg har aftalt med sundheds- og forebyggelsesministeren, at jeg indle-der, fordi spørgsmålene primært knytter sig til mit ansvarsområde.Jeg vil gerne starte med at sige, at jeg er glad for, at vi har dette hersamråd om BPA. Det er vigtigt for mig, at vi sammen får en drøftelseaf, hvad der skal ske med ordningen efter evalueringen, som kom iforåret.Evalueringen bekræfter jo det, som vi allerede godt ved. Nemlig atordningen kan være kompliceret at administrere både for borgere ogkommuner. Nogle kommuner og KL har også kritiseret ordningen forat være svær at styre økonomisk.Men samtidig er BPA-ordningen med sin fleksibilitet og høje grad afselvbestemmelse for borgeren også en meget vigtig del af dansk han-dicappolitik. I snart mange år har vi sammen værnet om og udviklethjælperordningerne, så mennesker med handicap kan få mulighed forat leve et liv på egne præmisser.Derfor er det også så vigtigt for mig, når der er kritik af ordningen, atvi sammen går den efter i sømmene og ser på, hvilke justeringer derskal til for at fremtidssikre den. Vi skal sikre, at BPA-ordningen også i
2
fremtiden er bæredygtig, så både brugere og kommuner bakker op omden.[Regeringens forslag på BPA-området]Som opfølgning på BPA-evalueringen har vi i foråret analyseret, hvil-ke knapper vi kan dreje på for at gøre BPA-ordningen mere enkel oglettere at administrere for borgere og kommuner.Den foreløbige analyse er ved at være afsluttet, og vi sidder nu i rege-ringen og drøfter, hvilke elementer vi skal bede embedsmændene ud-arbejde konkrete modeller for.Jeg vil komme nærmere ind på elementerne, når jeg svarer på sam-rådsspørgsmålene, for det, som der spørges til, ligger meget fint i trådmed det, jeg forventer, vi vil arbejde videre med.I forhold til den videre proces kan jeg sige, at vi lægger op til en kon-kretisering af de enkelte elementer og en dialog med de relevante or-ganisationer, det vil sige i første omgang Danske Handicaporganisati-oner og KL. Derefter vil vi selvfølgelig drøfte den samlede løsnings-model med satspuljepartierne, som også står bag evalueringen og deseneste ændringer af ordningen.[Spørgsmål O]Det første spørgsmål, der er stillet, handler om, hvilke ændringer rege-ringen vil foretage for at sikre størst mulig selvbestemmelse og fleksi-bilitet for borgerne.Fleksibilitet og selvbestemmelse er netop kernen i den BPA-ordning,vi kender i dag. Så jeg ser ikke umiddelbart noget behov for at lavejusteringer på dette område. Derfor synes jeg også, at præmissen forspørgsmålet er forkert.Men det er selvfølgelig vigtigt at understrege, at fleksibilitet og selv-bestemmelse fortsat skal være kernen i ordningen, når vi går i gangmed at justere på den. Ellers forsvinder hele formålet med at give enborger BPA-hjælp frem for andre typer hjælp efter serviceloven.
3
[Spørgsmål Q]Så er jeg blevet spurgt, hvordan der kan skabes ensartethed på tværs afkommunerne, så borgere og virksomheder ikke oplever så store for-skelle i deres BPA-ordninger.Et element kan være at lave en national takstmodel, som blandt andetskal sikre ensartet udmåling af BPA-tilskud. Vi ved nemlig fra evalue-ringen, at udmålingen af tilskud kan være ret forskellig fra kommunetil kommune. Og at kommunerne bruger mange administrative res-sourcer på beregningerne.En national takst for BPA er også et ønske fra KL og Danske Handi-caporganisationer, som har sendt mig et fælles notat med sådan et for-slag. Det er jeg selvfølgelig meget positiv overfor – særligt når de toorganisationer kommer samstemmende.Et andet element kan være at præcisere betingelserne for, at borgernekan fungere som arbejdsgiver.En præcisering skal lette kommunernes faglige skøn, sådan at de fårlettere ved at vurdere, hvornår en borger af den ene eller den andengrund ikke selv kan fungere som arbejdsgiver.Vi ved, at det er en stor opgave selv at administrere arbejdsgiveran-svaret. Heldigvis har partierne bag satspuljeaftalen i fællesskab givetborgerne mulighed for at få en BPA, hvor de selv kan være arbejdsle-dere i dagligdagen, men overlader papirarbejdet til en forening eller envirksomhed.Vi ved fra BPA-evalueringen, at knap halvdelen af BPA-modtagernehar valgt den ordning, mens de resterende fastholder opgaven selv.Flere kommuner har gjort opmærksom på, at det er vanskeligt for demat vurdere, hvornår borgeren kan varetage arbejdsgiveransvaret, fordidet ikke er helt klart beskrevet i loven. Det fører tit til svære konfliktermellem borger og kommune, som formentlig kan undgås, hvis betin-gelserne er klarere. Konflikterne opstår for eksempel, hvis kommunen
4
må ændre eller helt standse en BPA-ordning, fordi borgeren ikke selvkan håndtere arbejdsgiveropgaven.Både en national takstmodel og præcisering af betingelserne for ar-bejdsgiveropgaven kan være med til at sikre større ensartethed påtværs af kommuner.[Spørgsmål R]Det næste spørgsmål handler om, hvordan regeringen vil sikre, at job-bet som BPA-hjælper og respirationshjælper er attraktivt.Når det gælder respirationshjælpere, håber jeg, at sundheds- og fore-byggelsesministeren vil supplere om lidt.I forhold til jobbet som BPA-hjælper så konstateres det i BPA-evalueringen, at hovedparten af BPA-hjælperne er tilfredse med bådederes arbejde og deres arbejdsgiver.Men det skal jo ikke gøre, at vi blot sætter os med hænderne i skødet.Og der kom allerede en forbedring her den 1. juli, som handlede omløn under sygdom og barsel.Ud over det, så mener jeg også, at hvis vi kan få præciseret betingel-serne for, at en borger selv kan fungere som arbejdsgiver, så kan detgive den sidegevinst, at hjælperjobbet vil blive mere attraktivt.Hvis en borger ikke på fyldestgørende vis kan varetage de funktioner,der er knyttet til arbejdsgiveransvaret, f.eks. sikre et forsvarligt ar-bejdsmiljø, lægge vagtplaner, gennemføre MUS-samtaler og alt detandet, der hører til, kan det få stor betydning for, hvor attraktivt jobbetsom hjælper er.Hvis vi kan få præciseret betingelserne for, at borgeren kan fungeresom arbejdsgiver, kan vi gøre det lettere for kommunerne at gribe ind,når det ikke virker. Og det vil få den afsmittende effekt, at hjælperjob-bet også bliver mere attraktivt.
5
Vi har også set eksempler på, at nærtstående, der fungerer som hjæl-pere, har en meget høj arbejdstid sammenlignet med den almindeligearbejdstid på 37 timer om ugen.Jeg mener derfor også, at det er relevant at undersøge, om vi skal laveen ny model for, hvordan tilskuddet til nærtstående, der fungerer somhjælper, skal udmåles.Formålet skal være at bidrage til at sikre, at nærtstående ikke udsættesfor en urimeligt høj arbejdsbelastning. Desuden skal det også sikres, atdet udmålte tilskud bruges efter formålet – nemlig at yde BPA til bor-geren.[Spørgsmål S]Og det leder mig hen til det næste spørgsmål, som handler om, hvor-dan det sikres, at kommunernes tilsyn med BPA-ordningen bliveroverholdt.Her vil jeg gerne starte med at slå fast, at kommunerne har pligt til atføre tilsyn med BPA-ordningen. Og med de nuværende regler harkommunerne også en række værktøjer, som de kan gøre brug af.Kommunen kan blandt andet bede borgeren, virksomheden eller for-eningen om en lang række oplysninger om BPA-ordningen, herunderogså om administrationen af ordningen.Kommunen kan for eksempel bede om at få oplyst antallet af hjælpe-re, arbejdstidsskemaer for hjælperne og lønsedler.Med de oplysninger har kommunen mulighed for at vurdere, om der ermistanke om problemer i ordningen. For eksempel om samme hjælpertager for mange vagter, eller om en virksomheds afregning med kom-munen ikke passer med det faktiske timeforbrug.Men når det så er sagt, så vil vi i regeringen naturligvis gøre vores til,at reglerne i videst muligt omfang er indrettet, så bevilgede tilskud tilBPA bruges i overensstemmelse med formålet. Og nogle kommunerhar efterspurgt flere redskaber.
6
Et element kan derfor være en ændring af udbetalingen af tilskud tilvirksomheder og foreninger, så de betales månedsvis bagud i stedetfor månedsvis forud.Det kan være med til at sikre, at bevilgede tilskud til BPA bruges ioverensstemmelse med formålet, så vi f.eks. kan undgå, at et indbetalttilskud fra kommunen forsvinder i en krakket virksomheds konkursbo.Det er også værd at overveje – selvfølgelig sammen med KL og DHog jer som satspartier – om det giver mening at lave en model forgodkendelse af foreninger og private virksomheder, der varetager ar-bejdsgiveropgaven i BPA-ordninger.Det er selvfølgelig afgørende, at kommunerne har de rette redskabertil at undgå snyd, men det er også vigtigt, at vi ikke laver et bureaukra-tisk monster, der æder ressourcerne op hos borger, kommuner og for-eninger og virksomheder.[Spørgsmål P]Endelig bliver både jeg og sundheds- og forebyggelsesministerenspurgt, hvordan vi vil sikre, at serviceloven og sundhedsloven spillersammen, så for eksempel en borger med respirationshjælp og BPA ik-ke bliver tvunget til at have to forskellige hjælpere i hjemmet samti-dig.Sundheds- og forebyggelsesministeren og jeg har jo før drøftet denneproblemstilling med udvalget. Jeg er sikker på, at sundheds- og fore-byggelsesministeren om lidt også vil knytte en kommentar til det.Som det også blev nævnt på det fælles samråd i foråret om BPA ogrespirationshjælp, har vores to ministerier en arbejdsgruppe, hvor dernetop bliver set på samspillet mellem serviceloven og sundhedsloven iforhold til borgere, der har hjælperordninger efter begge regelsæt.Ud over problemstillingen om at undgå, at borgeren skal tvinges til athave to hjælperhold i hjemmet samtidig, ser arbejdsgruppen også på,hvordan vi kan mindske uenighed mellem kommune og region om be-taling for overlappende hjælpertimer.
7
Jeg har endnu ikke set afrapporteringen fra arbejdsgruppen, men jeghar fået at vide, at de er så langt med arbejdet, at de er ved at diskutereløsningsmodeller i forhold til de to problemstillinger. Jeg har også fåetat vide, at det løsningskatalog, der ligger lige nu, nyder opbakning fraflere handicaporganisationer.Jeg forventer, at arbejdsgruppen kan afslutte sit arbejde her i efteråret.Når den endelige rapport er kommet, synes jeg, at vi skal tage ennærmere drøftelse af løsningsmodellerne.[Afrunding]De elementer, som jeg nu har skitseret for jer, skal forberedes og kon-kretiseres yderligere, før vi eventuelt kan skride til lovændringer.Men jeg er glad for at have fået muligheden for at drøfte mulige juste-ringer med jer i dag og forhåbentlig kan jeg få jeres reaktioner på deelementer, som jeg netop har nævnt her.Det er vigtigt for mig, at vi får hørt både borgernes og kommunernessynspunkter, inden vi skrider til eventuelle lovændringer. Derfor vilKL og DH også blive bedt om at give deres besyv i forhold til de for-skellige elementer.Det er et omfattende arbejde fx at udarbejde taksterne i en nationaltakstmodel. F.eks. skal der ske en nøje vurdering af, hvordan en even-tuel takstmodel kan skrues sammen. Hvilke elementer af BPA-tilskuddet skal indgå i en national takstmodel? Og skal der være fleretakster afhængig af f.eks. kvalifikationerne hos hjælperne i den enkel-te ordning?Jeg forventer derfor, at jeg i starten af det nye år kan præsentere etsamlet forslag til justeringer for jer og drøfte det med alle jer fra sats-partierne, som har været med til at evaluere ordningen og også stodbag de seneste ændringer.Mit håb er, at vi får en justeret BPA-ordning, som vi alle kan bakke opom. En model, der kan fremtidssikre ordningen til glæde for de borge-
8
re, der også fremover har brug for en ordning med en høj grad af flek-sibilitet og selvbestemmelse.Afslutningsvis vil jeg lige sige, at jeg er klar over, at sagen om det hø-je vederlag til en direktør for et firma, der leverer BPA-hjælp, natur-ligvis interesserer jer. Det lyder også i mine ører forkert og megetvoldsomt, men jeg kender for det første ikke sagen i detaljer.Og for det andet kan jeg bare sige, at BPA-ordningen ikke er skruetsådan sammen, at man kan spinde guld på den, da det alene er tilskud-det til administrationsomkostningerne, virksomhederne kan tjene pen-ge på, og det fastsættes som bekendt af kommunalbestyrelsen.Det konkrete firma leverer tilsyneladende hjælp efter flere forskelligelovgivninger, og jeg kan derfor heller ikke redegøre for andet en reg-lerne for, hvordan tilskuddet fastsættes til BPA. Men jeg synes, atdenne sag må give alle kommuner, regioner og andre, der har en aftalemed den omtalte virksomhed, anledning til at gennemgå de kontrakter,de har indgået med virksomheden - det lyder som om der er potentialefor at reducere omkostningerne.Tak for ordet.