SOU, Alm.del - 2011-12 - Endeligt svar på spørgsmål 436: Spm., om tredje afsnit i Social- og Integrationsministeriets brev til samtlige kommunalbestyrelser om præcisering af reglerne i lov om social service om støtte til hjælpemidler m.v., til social- og integrationsministeren

Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 5. september2012 følger hermed social- og integrationsministerens endelige svar påspørgsmål nr. 436 (SOU Alm. del).Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Anne-Mette Winther Christiansen(V).

Spørgsmål nr. 436:”Vil ministeren uddybe tredje afsnit i Social- og Integrationsministeriets brevtil samtlige kommunalbestyrelser om præcisering af reglerne i lov om socialservice om støtte til hjælpemidler, særligt i forhold til skift til anden type hjæl-pemiddel som følge af indgåelse af ny leverandøraftale og herunder redegø-re for, hvad der menes med "en ny afgørelse"?”

Svar:I skrivelsens tredje afsnit anføres det, at hvis en kommune indgår en ny leve-randøraftale, som blot betyder leverandørskift, men ingen ændringer i typenaf hjælpemiddel, det vil sige uændrede funktion, skal de berørte borgerehave besked herom, men der skal ikke træffes en ny afgørelse.Der er her tale om en situation, hvor der indgås aftale med en ny leverandør,men hvor de hjælpemidler, der leveres, ikke har nye eller ændrede funktio-ner i forhold til hjælpemidlerne fra den tidligere leverandør. I den situationskal kommunen give borgeren besked om leverandørskiftet, men der skalikketræffes en ny afgørelse i sagen. Kommunen skal såledesikkeind ogvurdere, hvorvidt hjælpemidlet er det bedst egnede og billigste for borgerenud fra dennes hjælpebehov.Dette hænger sammen med, at borgeren - på trods af leverandørskiftet -fortsat får leveret et hjælpemiddel, der har uændret funktion sammenlignetmed det tidligere leverede produkt, det vil sige er af samme type.

Det kan tilføjes, at såfremt et hjælpemiddel trods uændret funktion giverborgeren problemer, må borgeren rette henvendelse til kommunen, der her-efter i en afgørelse må foretage en konkret og individuel vurdering af, hvor-vidt hjælpemidlet er bedst egnet og billigst. Kommunens afgørelse kan på-klages til det sociale nævn.