Socialudvalget 2011-12
SOU Alm.del
Offentligt
Folketingets Socialudvalg
DepartementetHolmens Kanal 221060 København K
Tlf. 3392 9300
Dato: 1. oktober 2012
/ J.nr. 2012-5632
Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 3. september2012 følger hermed social- og integrationsministerens svar på spørgs-mål nr. S 424 (alm. del).
Spørgsmål nr. 424:”Ministeren bedes kommentere henvendelsen om international adoption, jf.SOU alm. Del – bilag 394.”
Svar:I henvendelsen kritiseres det danske internationale adoptionssystem for atvære utidssvarende, og der efterlyses en gentænkning og reformation aflovgivning, praksis og etik, hvor den danske stat i videre udstrækning dragestil indtægt for formidling og administration af transnationale forflytninger af”små globale medborgere”, som børnene beskrives af forskerne.Det vil altid kunne diskuteres, hvorvidt international adoption er den rigtigeløsning for et barn. Er der gjort tilstrækkeligt for at hjælpe barnet og detsforældre i oprindelseslandet eller kunne der være gjort mere?På internationalt plan gælder et subsidiaritetsprincip, der medfører, at inter-national adoption først bør finde sted, hvis der ikke kan findes en egnet fami-lie til barnet i dets oprindelsesland. Et princip, som vi tager meget alvorligt iDanmark.I Danmark har vi en lang tradition for international adoption, hvor formidlin-gen varetages af private organisationer, der er blevet akkrediteret til dettearbejde. Baggrunden for dette har været et ønske om, at formidlingsarbejdetudføres af få højt kvalificerede og erfarne private organisationer i henhold tiloffentlig akkreditering og under offentligt tilsyn. Samtidig er staten ansvarligfor godkendelsen af kommende adoptanter, hjemtagelsesbesøg og til delsfor PAS, Post Adoption Service.
2
I Danmark er der akkrediteret to adoptionsformidlende organisationer, ACBørnehjælp og DanAdopt. Det forhold, at vi i Danmark har private organisa-tioner, gør, at de godkendte adoptanter har en valgfrihed, som ikke ville ek-sistere, hvis formidlingen alene var et statsanliggende.Danmark har tiltrådt Haagerkonventionen af 29. maj 1993 om beskyttelse afbørn og om samarbejde med hensyn til internationale adoptioner. Dansklovgivning er indrettet således, at vi overholder vores internationale forplig-telser, hvilket ligeledes afspejles i de formidlende organisationers akkredite-ringsaftaler. Derudover deltager vi løbende i forskellige internationale fora,således at vi på internationalt plan kan være med til at sikre, at internationaladoption foregår både lovligt og etisk forsvarligt.I forhold til adoptionsformidlingen bemærkes, at Danmark generelt er tilba-geholdende med at tillade formidling fra lande, som eksempelvis på grund afnaturkatastrofer, krige eller uroligheder er i en undtagelseslignede tilstand.Som eksempel kan nævnes Haiti, hvor danske myndigheder straks afvisteadoption som middel til at hjælpe det kriseramte land. Baggrunden herforvar, at formidling af børn til adoption normalt ikke kan påbegyndes i et land,der er ramt af en naturkatastrofe. Adoption skal altid ske med en grundiginddragelse af barnets forældre og myndighederne i barnets hjemland.Efter en naturkatastrofe er det vigtigt, at myndighederne i landet får mulighedfor at bruge alle ressourcer på at hjælpe befolkningen bredt og bl.a. sikre, atbørn bliver genforenet med deres forældre, søskende og øvrige familie, hvisdet overhovedet er muligt.Det var myndighedernes vurdering, at den bedste støtte til børnene fra Haitipå daværende tidspunkt var humanitær støtte, sådan at børnenes basalebehov for mad, lægehjælp m.v. kunne dækkes.De seneste år har den danske adoptionspraksis ændret sig, sådan at der erstørre åbenhed i adoptioner og større forståelse for barnets baggrund, endder var tidligere. Under de adoptionsforberedende kurser, der blev indført i2000, bliver de kommende adoptanter forberedt på barnet og dets baggrund,herunder kultur og nationalitet, og på, at forhold i barnets fødeland kan værenoget, som barnet og adoptivforældrene bliver berørt af.Erfaring viser, at rådgivning på et tidligt tidspunkt efter adoptionen ofte erbrugbar for mange adoptivfamilier. I tiden efter adoptionen er det langt fraualmindeligt, at adoptivfamilier i større eller mindre omfang oplever udfor-dringer. Måske er der nogle hverdagssituationer, som man ikke kan få til atfungere, eller familien kan komme i tvivl om, hvorvidt den vigtige tilknyt-ningsproces er i gang.
3
I årene 2007-2010 gennemførtes derfor et satspuljeprojekt, hvor adoptivfa-milier kunne få rådgivning, efter adoptionen var gennemført. Evalueringen afdet første projekt viste, at ordningen var en stor succes. Derfor blev der igeni 2012 påbegyndt endnu et midlertidigt rådgivningsprojekt, som forhåbentligkan være med til at hjælpe endnu flere familier.Jeg har i øvrigt noteret mig de to forskeres synspunkter, som vil indgå i deløbende overvejelser på området.Karen Hækkerup/ Trine Hede