SOU, Alm.del - 2011-12 - Endeligt svar på spørgsmål 411: Spm. om, at forældreansvarsloven er skruet sådan sammen, at mor og søn bliver straffet yderligere, hvis moren tilbageholder sønnen fra samvær med faren, til social- og integrationsministeren

Spørgsmål nr. 411:”Ministeren bedes kommentere henvendelsen jf. SOU alm. del – Bilag 371(fortroligt), herunder forholde sig til borgerens beskrivelse af at forældrean-svarsloven er skruet sådan sammen, at mor og søn bliver straffet yderligere,hvis moren tilbageholder sønnen fra samvær med faren, selvom moren me-ner faren begår overgreb mod sønnen, samt at ingen voksne beskytter søn-nen; hans far udøver overgreb og moren sender ham af sted til overgreb,fordi hun skal ifølge loven.”

Svar:I den henvendelse, som omtales i spørgsmålet, er der redegjort nærmere foren konkret sag om samvær.Jeg finder det rigtigst ikke at kommentere på den konkrete sag, som efter detoplyste verserer i statsforvaltningen. Dog kan jeg i anledningen af henven-delsen generelt oplyse, at det følger af forældreansvarsloven, at et barn harret til samvær med den forælder, som det ikke har bopæl hos (§ 19, stk. 1).Forældrene har et fælles ansvar for, at barnet kan bevare kontakten til beg-ge forældre – uanset, at de ikke lever sammen. Hvis forældrene ikke kanblive enige om en sådan kontakt, kan statsforvaltningen efter anmodningtræffe afgørelse herom.Det er et grundlæggende princip i forældreansvarsloven, at alle afgørelserefter loven skal træffes ud fra, hvad der er bedst for barnet (forældreansvars-lovens § 4). Det betyder, at der skal findes den bedst tænkelige løsning for

hvert enkelt barn. Der skal således foretages en konkret og individuel vurde-ring af det enkelte barns forhold, herunder af barnets egen indstilling sam-menholdt med den viden og det erfaringsgrundlag, der i øvrigt foreligger ellerkan bibringes sagen.Selv om det er lovens udgangspunkt, at barnet har ret til samvær med denforælder, som det ikke har bopæl hos, er der dog tilfælde, hvor det må anta-ges, at det vil være bedst for barnet, at der ikke er samvær. Det er såledesmuligt at afslå at fastsætte samvær eller at ophæve et aftalt eller fastsatsamvær. Afslag på eller ophævelse af samvær vil f.eks. kunne være be-grundet i, at barnet er udsat for en række belastninger af psykisk, fysisk ellersocial karakter, som fører til en sådan udsathed hos barnet, at det vil værebedst for barnet, at der ikke er samvær.Jeg henviser i øvrigt til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 412 (SOUalm. del) vedrørende muligheden for at anmode om en afgørelse om midler-tidigt samvær, herunder om midlertidig begrænsning eller suspension af etaftalt eller fastsat samvær.Derudover kan jeg oplyse, at efter retsplejeloven kan bestemmelser om ud-øvelse af samvær fuldbyrdes af fogedretten ved anvendelse af tvangsbødereller ved umiddelbar magtanvendelse (§ 536). Fuldbyrdelse af samværetkan ikke ske, hvis barnets sjælelige eller legemlige sundhed derved udsæt-tes for alvorlig fare.