SOU, Alm.del - 2011-12 - Endeligt svar på spørgsmål 386: Spm. om ministeren mener, at det er rimeligt, at en kommune kan tjene penge på at bryde lov om social service, til social- og integrationsministeren

Spørgsmål nr. 386:”Mener ministeren, at det er rimeligt, at en kommune kan tjene penge på atbryde lov om social service? Hvis ikke: Vil ministeren så tage initiativ til at sepå, hvordan man kan undgå, at der er økonomiske incitamenter til ikke atleve op til gældende lovgivning i forbindelse med sagsbehandlingen? Derhenvises til sagen om Steen Neumann, Horsens Kommune, som fik reduce-ret sin hjælperordning fra 168 timer om ugen til 119 timer om ugen i syvmåneder, hvorefter det sociale nævn gav ham medhold i, at afgørelsen varulovlig. I den mellemliggende periode sparede Horsens Kommune udgifternetil 49 timer om ugen.http://www.muskelsvindfonden.dk/Documents/SteenNeumann0311.pdf”

Svar:Jeg vil indledningsvist slå fast, at det på ingen måde er rimeligt, at nogenbryder loven, uanset om det er med eller uden økonomisk vinding for øje.Spørgsmålet henviser til en konkret sag fra sommeren 2011, hvor en kom-mune nedsatte hjælpertimer til BPA fra 168 timer til 119 timer til en personmed muskelsvind. Afgørelsen fra kommunen hvilede på, at kommunen vur-derede, at borgeren kunne nøjes med 6 x 10 minutters hjælp om natten fremfor døgnhjælp. Det Sociale Nævn gav efterfølgende borgeren medhold i, atafgørelsen ikke var lovlig. Det fremgår ikke af artiklen, om sagen efterføl-gende blev optaget som en sag af principiel eller generel betydning i Anke-styrelsen.

Efter retssikkerhedslovens § 72 har en afgørelse på det sociale område ikkeopsættende virkning. Undtagelser hertil er nærmere oplistet i stk. 2-6. Detdrejer sig på voksenområdet om flytning til eller fra botilbud eller om krav omtilbagebetaling af for meget udbetalt boligstøtte.En kommune har efter retssikkerhedslovens § 72 mulighed for undtagelses-vist selv at kunne tillægge en klage opsættende virkning. Forhold, der kantale for, at en myndighed tillægger en klage opsættende virkning, kan være,at der er en vis tvivl om afgørelsen og at dens iværksættelse vil have vidt-rækkende konsekvenser for borgeren, som ikke – eller kun vanskeligt – la-der sig genoprette.Ved vurderingen af, om en klage skal tillægges opsættende virkning, børkommunen ifølge Ankestyrelsens principafgørelse R-6-03 tage udgangs-punkt i en vurdering af, om klageadgangen vil blive gjort illusorisk, hvis kla-gen ikke tillægges opsættende virkning, eller om underinstansens afgørelse ivæsentlig grad vil miste sin betydning eller øjemedet, hvis klagen tillæggesopsættende virkning. Opsættende virkning på dette grundlag antages kun atkunne anvendes i meget begrænset omfang. Der kan klages over et afslagpå at tillægge en klage opsættende virkning.Efter § 29 i bekendtgørelse om retssikkerhed kan formanden for Det SocialeNævn træffe en foreløbig afgørelse i tilfælde, hvor det skønnes, at der er taleom en øjeblikkeligt opstået trangssituation, eller hvor der i øvrigt er et særligtbehov herfor, og hvor der kan ske en væsentlig skade for klageren, hvissagen skal afvente mødebehandling.I forhold til kontantydelser er der som udgangspunkt ingen problemer medopsættende virkning, idet kommunerne ved en ankesag kan blive pålagt atændre en afgørelse om kontantydelser tilbage fra afgørelsestidspunktet.Herved kan borgeren fx få udbetalt tabt arbejdsfortjeneste tilbage til tids-punktet fra kommunens afgørelse.Med naturalydelser - som fx personlig og praktisk hjælp eller hjælperordningsom i dette tilfælde - kan disse ikke ydes med tilbagevirkende kraft. Borgere,der får nedsat deres naturalydelser i form af fx personlig og praktisk hjælp,kan dog få erstatning for deres tab i en evt. ankeperiode ved selv at anlæg-ge en privat retssag, hvor de kan godtgøre, at kommunen ved sin nedsæt-telse af ydelsen har handlet culpøst (bebrejdelsesværdigt), og at de har lidtet tab, fx ved selv at ansætte (den nedsatte) hjælp – naturligvis kun underforudsætning, at de har vundet deres ankesag.Når der som i det refererede tilfælde er tale om ændring af en begunstigen-de forvaltningsakt, hvor en kommune træffer en ny afgørelse til ugunst forborgeren, bør kommunen efter gældende forvaltningsret og retspraksis fast-sætte en rimelig frist (det såkaldte indretningssynspunkt) for ændringens

ikrafttræden. Dette for at tage hensyn til adressatens berettigede forventnin-ger. I U 2003.435 V opdagede en kommune således, at der uberettiget varbetalt en revalidend, der var i praktik, elevgodtgørelse til dækning af diffe-rencen mellem praktikløn og mindsteløn. Da kommunen opdagede dette,ændredes bevillingen med to måneders varsel. Landsretten fandt i lighedmed Det Sociale Nævn og Ankestyrelsen, at denne ændring var i orden.Retten lagde vægt på, at pågældende havde haft lejlighed til at indrette sigpå nedgangen i hjælp. Ved en frist af en vis længde vil borgeren kunne ind-rette sig på den kommende ændring i sine forhold.Der er således efter gældende ret allerede en række instrumenter, der kanfinde anvendelse, når en kommune træffer en afgørelse, der er til ugunst forborgeren.Karen Hækkerup/ Dorte Bech Vizard