Socialudvalget 2011-12
SOU Alm.del
Offentligt
Folketingets Socialudvalg
DepartementetHolmens Kanal 221060 København K
Tlf. 3392 9300
Dato: 10. august 2012
AEL/ J.nr. 2012-4947
Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 2. juli 2012følger hermed social- og integrationsministerens endelige svar påspørgsmål nr. 355 (SOU Alm. del).Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karin Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 355:”Vil social- og integrationsministeren kommentere henvendelsen af 26. juni2012, jf. SOU alm. del - bilag 347 (fortroligt) og redegøre for, om det er efterreglerne, at Bornholms Regionskommune tilsyneladende indeholder famili-ens varmetilskud i husleje ”tilskuddet” til deres andelsbolig, og er det ikkeproblematisk al den stund, at tilskuddet optages som ejerpantebrev i famili-ens andelsbolig?”
Svar:Sagen drejer sig om, at hjælpen til pensionister til forskellige typer af varme-relaterede udgifter ydes efter forskellig lovgivning (boligstøtteloven hen-holdsvis pensionslovens regler om varmetillæg). Som eksemplet fremstår ide fremsendte bilag er der ikke noget, der umiddelbart indikerer, at kommu-nen har lavet beregningsteknisk fejl ved beregning af boligstøtte og varmetil-læg.Helt grundlæggende skelnes der mellem boligens drifts-/vedligeholdelsesud-gifter og boligens forbrugsudgifter. Opvarmningsrelaterede udgifter vedrørerbegge slags udgifter. Drifts- og vedligeholdelsesudgifter er fx udgifterne tildrift af varmeanlæg og reparation af rør-installationer, mens forbrugsudgiftener selve opvarmningsudgiften forstået som udgiften til køb af el, gas, olie ogandre brændselsformer.
2
Ydelseslovgivningen følger skellet mellem drifts-/vedligeholdelsesudgifter ogforbrugsudgifter. Hvor hjælp til betaling af opvarmningsrelaterede drifts- ogvedligeholdelsesudgifter kan således ydes efter boligstøtteloven, kan hjælptil betaling af selve opvarmningsudgiften ydes efter varmetillægsreglerne ipensionslovgivningen.Hvis varmen bliver leveret fra bl.a. kollektive varmeforsyningsanlæg kan detimidlertid være vanskeligt at opgøre, hvor stor en del af varmeregningen, derdækker udgifter til drift og vedligeholdelse henholdsvis selve opvarmnings-udgiften.For ikke at bruge unødigt mange administrative ressourcer på denne op-splitning af varmeregningen fra kollektive varmeforsyningsanlæg, operererbåde boligstøttereglerne og varmetillægsreglerne med standardregler herfor.Boligstøttemodtagere med kollektiv varmeforsyning får således et fast tillægper kvadratmeter for drifts- og vedligeholdelsesudgifter lagt til den husleje,der beregnes boligstøtte af.Omvendt får modtagere af varmetillæg med kollektiv varmeforsyning etstandardfradrag på 10 pct. for drifts- og vedligeholdelsesudgifter trukket fravarmeregningen, før der beregnes varmetillæg.Netop fordi begge regelsæt opererer med standardtillæg/-fradrag vil dervære tilfælde, hvor den ekstra boligstøtte, man får som følge af standardtil-lægget for kollektiv varmeforsyning, overstiger den nedsættelse af varmetil-lægget, der sker som følge af reglen om fradrag på 10 pct. af varmeregnin-gen. I et sådant tilfælde fradrages det overskydende beløb i det beregnedevarmetillæg. Denne ordning sikrer, at pensionisten ikke får dobbeltkompen-sation, dvs. kompensation for den samme udgift både i form af varmetillægog af boligstøtte.Det er disse regler om standardtillæg i boligstøttereglerne henholdsvis stan-dardfradrag og fradrag af overskydende beløb i varmetillægsreglerne, somkommer til udtryk i eksemplet i SOU alm. del - bilag 347 (fortroligt).I eksemplet udgør standardtillægget til huslejen for boligstøtteberegning2.618 kr. (bilagets side 4), hvilket svarer til en ekstra boligstøtte på 1.896 kr.(bilagets side 5).Udregning af varmetillægget fremgår af bilagets side 5. I forhold til varmetil-lægget udgør standardfradraget for kollektiv varmeforsyning 876,46 kr., hvil-ket svarer til, at det beregnede varmetillæg reduceres med 657,35 kr. Dareduktionen af varmetillægget er mindre end den ekstra boligstøtte, skalforskellen (1.238,66 kr.) trækkes fra det beregnede varmetillæg (853,65 kr.).
3
Da tilkendt varmetillæg ikke kan blive negativt, bliver det årlige varmetillæg istedet på nul kr. i eksemplet.Som eksemplet fremstår, er der således ikke tale om, at kommunen harkonverteret borgerens varmetillæg til boligstøtte. Som eksemplet fremstår,foretager kommunen en beregningsteknisk korrekt korrektion af varmetil-lægget.Afslutningsvis bemærkes det, at boligstøtte til lejeboliger ydes som et tilskud,mens boligstøtte til andels- og ejerboliger ydes som et lån, der skal betalestilbage, når boligstøttemodtageren sælger eller fraflytter boligen. Der er for-skel på, hvilken sikkerhed kommunen har for boligstøttelån til ejerboligerhenholdsvis andelsboliger. Ved boligstøttelån til ejerbolig skal modtagerenunderskrive en gældserklæring, ligesom der skal oprettes et ejerpantebreveller skadesløsbrev til sikkerhed for lånet. Ved boligstøttelån til andelsboligerskal der alene foreligge en gældserklæring. Der er således ikke hjemmel til,at kommunen stiller som betingelse for boligstøtte til en andelsbolig, at deroprettes ejerpantebrev eller skadesløsbrev til sikkerhed for boligstøttelånet.Der er ikke noget i de fremsendte bilag fra kommunen, der indikerer, atkommunen skal have stillet betingelse om ejerpantebrev eller skadesløsbrevi den pågældende sag.Endelig bemærkes det, at der gælder samme regler for varmetillæg og bo-ligydelse for førtidspensionister på gammel ordning som for folkepensioni-ster.
Karen Hækkerup/ Bent Nielsen
