Socialudvalget 2011-12
SOU Alm.del
Offentligt
Folketingets Socialudvalg
DepartementetHolmens Kanal 221060 København K
Tlf. 3392 9300
Dato: 23. juli 2012
PWN/ J.nr. 2012-4580
Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 26. juni 2012følger hermed social- og integrationsministerens endelige svar påspørgsmål nr. 348 (SOU Alm. del).Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karin Nødgaard (DF).
Spørgsmål nr. 348:”Ministeren bedes kommentere artikel i Kristeligt Dagblad samt indslag påTV2 News kl. 7.00 den 26. juni 2012, hvori det oplyses, at en ældre dement90-årig beboer på et plejehjem har været udsat for seksuelt overgreb, oghvor ledelsen ikke ønskede at orientere de pårørende, hvorefter personaletindberettede det anonymt.”
Svar:Jeg vil indledningsvist sige, at jeg ikke kan tage stilling til den konkrete sag.Men jeg vil gerne tilkendegive, at ledelsen på plejecentre eller lignende ste-der, hvor de mest sårbare ældre bor, har et stort ansvar for at sikre, at bebo-erne kan leve trygt og godt.Men det er også vigtigt at holde fast i, at borgere med fysisk eller psykiskfunktionsnedsættelse, herunder ældre demente, ligesom alle andre borgerehar ret til at holde personlige oplysninger for sig selv. Der kan således væreområder, hvor den enkelte ikke ønsker at inddrage sin familie og pårørende– også selvom de pårørende måske ville ønske at blive inddraget.Som udgangspunkt har personalet på et plejecenter eller et lignende tilbudtavshedspligt om fortrolige oplysninger, som de måtte komme i besiddelse afgennem deres daglige arbejde. En uberettiget videregivelse af sådanneoplysninger til uvedkommende ville kunne betragtes som et brud på perso-nalets tavshedspligt og kan være strafbart efter straffeloven. Reglerne om
2
tavshedspligt gælder både for offentligt ansatte og for ansatte i private ogselvejende botilbud eller plejecentre, der udfører opgaver efter serviceloven.Der kan i særlige tilfælde opstå situationer, hvor personalet må vurdere, omen beboers pårørende skal orienteres om konkrete forhold og hændelser påstedet. Det vil i sådanne tilfælde være op til personalet, og i sidste endestedets ledelse, at vurdere, om oplysningerne er af en sådan karakter og såvæsentlige for at kunne varetage beboerens interesser, at det er nødvendigtat orientere pårørende herom. Det er altid vigtigt i sådanne situationer, at derer en god og tillidsvækkende kommunikation mellem ledelse, personale ogpårørende.Afslutningsvis vil jeg gerne understrege, at hensynet til beboeren altid skalveje tungest. Tavshedspligten skal beskytte beboeren, ikke personalet.
Karen Hækkerup/ Eva Pedersen
