Socialudvalget 2011-12
SOU Alm.del
Offentligt
1145423_0001.png
1145423_0002.png
1145423_0003.png
1145423_0004.png
1145423_0005.png
1145423_0006.png
1145423_0007.png
1145423_0008.png
1145423_0009.png
1145423_0010.png
Torsdag den 14. juni 2012
Talepapir - SOU, Alm. del samrådsspørgsmål M om dagsorden for rådsmøde den 21.- 22.juni 2012 (Beskæftigelse og sociale anliggender).
Det talte ord gælder
Der afholdes rådsmøde for Beskæftigelse og Soci-ale Anliggender den 21. juni 2012. Jeg skal til ori-entering forelægge dagsordenspunkterne 2, 5, 7og 8.
På vegne af beskæftigelsesministeren vil jeg af-slutningsvis forelægge punkt 6ii.
Mit første punkt er

punkt 2,

som omhandler forslagtil en forordning om et EU-program for Social Ud-vikling og Innovation. Til punkt 2 jeg vil senere idag bede Folketingets Europaudvalg om tilslutningtil et forhandlingsoplæg.
Formelt er der tale om, at Rådet skal beslutte ensåkaldt ”delvis generel indstilling”. Det betyder, atjeg forventer, at der på Rådsmødet er enighed omteksten vedrørende programmets formål og ind-hold.
2
Programmet er en del af EU’s flerårige finansielleramme for 2014-2020. Derfor afhænger den ende-lige vedtagelse af forordningen, og ikke mindst be-slutningen om, hvad det samlede budget for pro-grammet vil være, af den samlede vedtagelse afden flerårige finansielle ramme. Jeg forventer, atrammen formentlig vil være i omegnen af 1 milliardEuro over de kommende syv år.
Programmet er en samling og opdatering af tre al-lerede eksisterende instrumenter. Formålet med atsamle de tre instrumenter i én forordning er bl.a. atforenkle administrationen og at reducere omfangetaf rapporter og evalueringer:

1.

Den første del er ”Progress-programmet”[Community

Programme

for

Employment

and

Social Solidarity],

som har eksisteret siden 1. ja-nuar 2007. Programmet skal bidrage til koordi-nering og politik-udvikling mellem landene indenfor beskæftigelses- og socialområdet. Program-met finansierer blandt andet videndelingsaktivi-teter, analyser, netværksaktiviteter, europæiskeNGO’er og en hel del møder og konferencer påeuropæisk plan. Det gælder bl.a. enkelte af de
3
konferencer, vi har afholdt under det danske EU-formandskab.
Progress er i det nye program tilpasset Europa-2020-strategiens fokus på blandt andet bekæm-pelse af fattigdom og social udstødelse. Pro-grammet har også større fokus på pilotprojekterog evidensbaserede tilgange til nye sociale initi-ativer.
2. Den anden del af Programmet for Social Udvik-ling og Innovation er

”EURES-programmet”.

[European

Employment Services],

som har ek-sisteret siden 1993. EURES har til formål at øgearbejdskraftens bevægelighed mellem medlems-landene. Dette sker blandt andet ved at ledigestillinger slås op på en job-portal og ved at ydestøtte til informations-, rådgivnings- og vejled-ningstjenester.
3. Den tredje og sidste del af programmet er en

Mikrokreditordning,

der søger at styrke udsattegruppers muligheder for at få et job ved at bliveselvstændige erhvervsdrivende. Der er tale omet relativt nyt instrument, som blev oprettet i
4
2010, og der har været flertal for at fortsætteordningen.
Regeringen er overordnet set positivt indstillet overfor forslaget til forordning om Programmet for Soci-al Udvikling og Innovation.

Progress-delen

ventes at bidrage til en fælles ind-sats og værdifuld politikkoordinering inden for soci-al- og beskæftigelsespolitik mellem medlemssta-terne. Et øget fokus på evidensbaserede tilgangeog tilpasning til Europa 2020-strategien anses forpositivt.
I relation til

EURES-delen

er regeringen genereltpositiv over for initiativer, der styrker arbejdskraf-tens fri bevægelighed i EU og samtidig fremmergennemsigtighed på de europæiske arbejdsmarke-der. Det gælder bl.a. gennemsigtighed om sæd-vanlige løn- og arbejdsvilkår i arbejdslandet.
For så vidt angår

mikrokreditordningen,

læggerregeringen vægt på, at ordninger, der giver adgangtil finansiering via den Europæiske Investerings-fond og Den Europæiske Investeringsbank, skalvære så fleksible og brede som muligt, så admini-
5
strationsomkostningerne ved at få adgang til ord-ningerne ikke hindrer aktører i mindre medlemssta-ter i at søge ordningerne. Regeringen kan tilsluttesig den ordning, der er opnået enighed om.
Jeg forventer som sagt, at der på Rådsmødet vilvære enighed om den delvise generelle indstilling.
Jeg vil på den baggrund senere i dag anbefale Fol-ketingets Europaudvalg at give regeringen opbak-ning til at støtte den delvise generelle indstilling pårådsmødet.

Punkt 5

omhandler forslag til Rådets direktiv omgennemførelse af princippet om ligebehandling afalle uanset religion eller tro, handicap eller seksuelorientering.
Forslaget har siden fremsættelsen i juli 2008 væretbehandlet under en lang række formandskaber.
Forhandlingerne er fortsat under det danske for-mandskab. Under det danske formandskab har ar-bejdet koncentreret sig om aldersbestemmelserne
6
og om ligebehandling i relation til finansielle tjene-steydelser, herunder forsikringer.
I relation til aldersdiskrimination, har forhandlinger-ne om direktivforslaget handlet om at præcisere ik-ke-diskriminationsprincippet for så vidt angår al-dersbestemmelserne, således at det fortsat er mu-ligt at forskelsbehandle på baggrund af alder undervisse nærmere specificerede forhold.
Det gælder blandt andet i relation til tildeling af of-fentlige ydelser og i andre tilfælde, hvor det tjeneret objektivt og legitimt formål, og hvor forskelsbe-handlingen er rimelig og nødvendig i relation tilformålet.
For så vidt angår ligebehandling på området for fi-nansielle tjenesteydelser, herunder forsikringsom-rådet, har man fra dansk side arbejdet for en tek-nisk præcisering med henblik på at opretholde mu-ligheden for, at for eksempel forsikringsselskaberkan opkræve forskellige præmier af folk, der pågrund af handicap eller alder er i en særlig situationfor så vidt angår forsikringer.
7
Der er fortsat mange uafklarede spørgsmål i direk-tivet. Der er bl.a. uløste problemstillinger i relationtil direktivets rækkevidde, begrebsanvendelse ogjuridiske fortolkning. Sagen forelægges derfor ale-ne Rådet som en statusrapport.
Mit næste punkt er

punkt 7,

som er en rapport fraKomitéen for Social Beskyttelse om pensionernestilstrækkelighed med nogle tilhørende hovedbud-skaber fra Komitéen.
Komitéen udtaler, at der er en tendens til, at denøkonomiske holdbarhed af pensionerne i vissemedlemsstater er blevet forbedret på bekostning afderes tilstrækkelighed. Det vil altså sige, at der errisiko for, at mange af de europæiske pensionsord-ninger ikke vil yde tilstrækkelig beskyttelse mod ri-siko for fattigdom.
Udfordringen er derfor at finde nye midler til forbed-ring af den faldende dækningsgrad.
Det nævnes i denne forbindelse, at dækningsgra-den kan øges ved at lade supplerende pensions-ordninger spille en større rolle. Dette vil selvfølgelig
8
også være vigtigt med henblik på at nå Euro-pa2020-strategiens mål om at reducere fattigdom-men med 20 millioner mennesker senest i 2020.
Vi kan fra regeringens side tilslutte os disse hoved-budskaber
Mit sidste punkt er

punkt 8,

som er et sætrådskonklusioner om håndtering af den demografi-ske udfordring på beskæftigelses- og socialområ-det.
Som bekendt har det været et gennemgående te-ma under det danske formandskab at belyse for-skellige demografiaspekter på det sociale område ibred forstand.
Formandskabet har afholdt en række møder ogkonferencer bl.a om ældre, børn og unge og men-nesker med handicap, hvori demografiperspektivethar været vigtigt.
Erfaringer fra disse arrangementer er herefter ble-vet samlet i de konklusioner, der skal vedtages pårådsmødet.
9
Jeg er specielt glad for et enkelt punkt i konklusio-nerne, som stammer fra det uformelle social- ogbeskæftigelsesministermøde i Horsens i april, hvordet blev foreslået, at vi også skal bruge den åbnekoordinationsmetode til at opsamle og udveksle in-formationer om mere effektive metoder til at leveresocial service. Det tror jeg, vi kan få meget glædeaf på europæisk plan.
Alle landene har tilkendegivet, at de kan støttekonklusionerne, og det er vi selvfølgelig fra rege-ringens side tilfreds med.
Det sidste punkt, jeg vil nævne, er punkt 6ii, somhandler om Europa 2020-strategien. Det er primærtbeskæftigelsesministerens område.
Alle medlemsstaterne afleverede i april de såkaldtenationale reformprogrammer, som redegør for,hvordan landene agter at håndtere deres økonomi-ske og strukturelle ufordringer.
Nu har Kommissionen udsendt dels analyser af deenkelte landes økonomiske situation og dels etsamlet billede af EU. Samtidig har Kommissionen
10
givet en række forslag til anbefalinger til, hvadhvert enkelt land bør gøre – både på kort og på lidtlængere sigt. Det er de såkaldte landespecifikkeanbefalinger, som skal vedtages på rådsmødet.
Komitéen for Social Beskyttelse og Beskæftigel-seskomitéen har afgivet en fælles udtalelse omdisse anbefalinger.
Anbefalingerne til Danmark ligger i forlængelse afde henstillinger, som Danmark fik i 2011.
På det sociale område anbefales Danmark at tageyderligere skridt til at forbedre det langsigtede ar-bejdsudbud gennem reformer af førtidspension.
Det er i fin overensstemmelse med regeringens po-litik, og vi har da også meddelt, at vi ikke anfægterdenne anbefaling.Det afslutter min gennemgang af rådsmødets dags-orden. Tak.