Socialudvalget 2011-12
SOU Alm.del
Offentligt
Folketingets Lovsekretariat
DepartementetHolmens Kanal 221060 København K
Dato: 28. juni 2012
Under henvisning til Folketingets brev af 13. juni 2012 følger hermedsocial- og integrationsministerens endelige svar på spørgsmål nr. 320(SOU Alm. del).Spørgsmålet er stillet af Pernille Skipper (EL).
LSV J.nr. 2012-4321
Spørgsmål nr. 320:”Med henvisning til ministerens svar på spørgsmål S 3450 bedes ministerenuddybe og konkretisere de "helt særlige tilfælde" og "væsentlige hensyn"som ministeren refererer til, samt redegøre for hvordan Ankestyrelsenspraksis er på området. Ministeren bedes desuden oversende de eventuellevejledninger der danner grundlag for sådanne beslutninger”.
Svar:Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, hvor bisidder-ordningen blevindført (L 135, fremsat 31. januar 2007), at et barns eller en ungs adgang tilat lade sig bistå af andre i helt særlige tilfælde kan fraviges, hvis barnetseller den unges interesse i at kunne lade sig bistå findes at burde vige forvæsentlige hensyn til offentlige eller private interesser. Det fremgår i denforbindelse af lovforslagets bemærkninger, at dette f.eks. kan forekomme,hvis bisidderen reelt er valgt af forældrene i strid med barnets eller den un-ges interesser. Forældrene eller fx personale fra et anbringelsessted vil lige-ledes kunne udelukkes som bisiddere, hvis det konkret vurderes, at de læg-ger pres på barnet eller den unge. Bestemmelsen udelukker dog ikke be-stemte grupper af personer fra at fungere som bisidder.Social- og integrationsministeriet har anmodet Ankestyrelsen om en udtalel-se vedr. deres praksis på området i forbindelse med klager over afgørelserom sager om bisidder. Ankestyrelsen oplyser, at der på nuværende tids-punkt ikke er en praksis i relation til tilfælde, hvor en myndighed efter ser-vicelovens § 48a, stk. 2. afviser et barns valg af bisidder i en konkret sag.
2
Ankestyrelsen oplyser endvidere, at de vil undersøge, hvilken praksis der måhave udviklet sig i De Sociale Nævn. Ankestyrelsen vil herefter orientereSocial- og Integrationsministeriet.Vejledningen i forhold til fortolkningen af servicelovens § 48a bygger på lov-bemærkningerne til L 135 og fremgår af Vejledning om særlig støtte til børnog unge og deres familier (punkt 380-384).
Karen Hækkerup/ Lars Møller Christiansen