Socialudvalget 2011-12
SOU Alm.del
Offentligt
1143196_0001.png
1143196_0002.png
1143196_0003.png
Folketingets Socialudvalg
DepartementetHolmens Kanal 221060 København K
Tlf. 3392 9300
Dato: 9. juli 2012
Fax. 3393 2518E-mail [email protected]
KMP/ J.nr. 2012-4483
Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 11. juni 2012følger hermed social- og integrationsministerens endelige svar påspørgsmål nr. 314 (SOU Alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fraikke medlem af udvalget (MFU) Stine Brix (EL)
Spørgsmål nr. 314:”Kan en kommune udlicitere opgaverne efter servicelovens § 85 - hvorefteren kommune skal tilbyde hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælptil udvikling af færdigheder til personer, der har behov herfor på grund afbetydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale pro-blemer - så støtten efter § 85 varetages af et enkeltmandsfirma, som heref-ter indgår aftaler med underleverandører med eget cvr-nummer til at udførede forskellige opgaver hos borgerne, og der herefter opstår en situation,hvor den pågældende kommune hverken har kendskab til de enkelte under-leverandører eller beføjelser overfor dem?”
Svar:I retssikkerhedslovens § 15 fastslås det, at kommunalbestyrelsen har ansva-ret for, hvordan kommunen planlægger og udfører sin virksomhed på detsociale område.Kommunalbestyrelsen kan udlicitere opgaver efter serviceloven, som harkarakter af faktisk forvaltningsvirksomhed, medmindre det fremgår eller erforudsat i lovgivningen, at de pågældende opgaver skal udføres af personer,der er ansat i forvaltningen. En kommunalbestyrelse kan således indgå afta-le med en privat leverandør om, at denne står for den faktiske forvaltnings-virksomhed ved at levere hjælp efter servicelovens § 85, idet andet ikkefremgår af servicelovens § 85 herom.
2
Det følger af den kommunale styrelseslov, at det grundlæggende ansvar forvaretagelse af de kommunale opgaver påhviler den valgte kommunalbesty-relse.Efter retssikkerhedslovens § 16 har kommunalbestyrelsen pligt til at føretilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses. Tilsynet omfatter bådeindholdet af tilbuddene og den måde, opgaverne udføres på.Det nærmere indhold og omfang af tilsynspligten efter retssikkerhedslovener ikke fastlagt nærmere. Det er således op til den enkelte kommunalbesty-relse at tage stilling til, hvordan tilsynet konkret skal planlægges og udføres ikommunen.I forarbejderne til retssikkerhedsloven, L 228 fremsat den 26. april 1997 ogvedtaget som lov 453 af 10. juni 1997, anføres dog bl.a., at der skal væretale om et aktivt tilsyn, hvor kommunalbestyrelsen aktivt skal påse, at bor-gerne får den hjælp, som de har krav på, og at hjælpen har den kvalitet iudførelsen, som myndigheden har besluttet, at der skal være. Tilsynet om-fatter både de økonomiske og de indholdsmæssige rammer. For at kommu-nalbestyrelsen kan føre tilsyn med kvaliteten af de opgaver, der udføres, erdet vigtigt, at forholdet mellem de lokalpolitiske målsætninger og den faktiskeindsats kan vurderes.Af forarbejderne fremgår endvidere, at pligten til at føre tilsyn også gælderfor hjælp, som udføres af andre end ansatte i kommunen, herunder selv-ejende institutioner, private leverandører mv. Kommunalbestyrelsen har altidansvaret for, hvordan opgaverne løses, uanset hvem der konkret udføreropgaven.De generelle bestemmelser i retssikkerhedsloven om tilsyn suppleres afsærlige bestemmelser i serviceloven om tilsyn.Kommunalbestyrelsens har således pligt til at føre tilsyn med de tilbud, somkommunalbestyrelsen har truffet afgørelse om i forhold til den enkelte personefter servicelovens § 148. Det fremgår heraf, at kommunalbestyrelsen i denkommune, der har pligt til at yde hjælp efter serviceloven, jf. §§ 9-9 b i rets-sikkerhedsloven, fører tilsyn med de tilbud, som kommunalbestyrelsen idenne kommune i forhold til den enkelte person har truffet afgørelse om, jf.servicelovens § 3, stk. 1.Det fremgår af servicelovens § 148, stk. 2, at kommunalbestyrelsen i denkommune, der har pligt til at yde hjælp efter denne lov, jf. §§ 9-9 b i retssik-kerhedsloven, løbende skal følge de enkelte sager for at sikre sig, at hjæl-pen fortsat opfylder sit formål. Kommunalbestyrelsen skal herunder væreopmærksom på, om der er behov for at yde andre former for hjælp. Opfølg-ningen skal ske ud fra modtagerens forudsætninger og så vidt muligt i sam-
3
arbejde med denne.En kommunalbestyrelse vil således altid have ansvaret for, at den enkelteborger får den hjælp, som borgeren er visiteret til, ligesom en kommunalbe-styrelse altid har beføjelser over for både en leverandør og dennes underle-verandører.
Karen Hækkerup/ Dorte Bech Vizard