Socialudvalget 2011-12
SOU Alm.del
Offentligt
1137390_0001.png
1137390_0002.png
Folketingets Socialudvalg
DepartementetHolmens Kanal 221060 København K
Tlf. 3392 9300
Dato: 19. juni 2012
Fax. 3393 2518E-mail [email protected]
THA/ J.nr. 2012-4115
Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 8. juni 2012følger hermed social- og integrationsministerens endelige svar påspørgsmål nr. 313 (SOU Alm. del).Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Anne-Mette Winther Christiansen(V).
Spørgsmål nr. 313:”Vil ministeren redegøre for reglerne for kommunernes bevillinger af hjæl-pemidler efter servicelovens § 112, herunder om kommunerne kan konverte-re bevilgede hjælpemidler til andre hjælpemidler uden en konkret og indivi-duel helhedsvurdering af borgerens behov?”
Svar:Kommunen skal yde støtte til hjælpemidler til personer med varigt nedsatfunktionsevne, hvis hjælpemidlet i væsentlig grad kan afhjælpe de varigefølger af funktionsnedsættelsen eller i væsentlig grad kan lette den dagligetilværelse i hjemmet, eller hvis hjælpemidlet er nødvendigt for, at den på-gældende kan udøve et erhverv. Støtten ydes til det bedst egnede og billig-ste hjælpemiddel på baggrund af en konkret og individuel vurdering af denenkelte borgers behov.Hvis kommunen senere, f.eks. på grund af ændringer i hjælpemiddelsorti-mentet som følge af indgåelse af en ny leverandøraftale, ønsker at konverte-re et tidligere bevilget hjælpemiddel til et andet produkt, skal der træffes enny afgørelse herom i forhold til den enkelte borger, hvor der skal foretagesen konkret og individuel vurdering af, om det nye produkt er det bedst egne-de og billigste hjælpemiddel i forhold til borgerens behov. Kommunens afgø-relse kan påklages til det sociale nævn.
2
Karen Hækkerup/ Katrine Wilms Andersen