SOU, Alm.del - 2011-12 - Endeligt svar på spørgsmål 31: Spm., om kommunens opkrævning af gebyr for madlavning er i overensstemmelse med gældende lov m.v., til social- og integrationsministeren

Svar:Jeg lægger til grund for besvarelsen, at de i artiklen nævnte sager vedrørerbetalingsreglerne for madservice efter servicelovens § 83, stk. 1, nr. 3, og vilpå den baggrund redegøre for reglerne for betaling for madservice efterserviceloven.Kommunalbestyrelsen har efter servicelovens § 83, stk. 1, nr. 3, pligt til atsikre, at personer, der har behov herfor, får tilbudt madservice. Beboerne ibotilbud og plejeboliger mv. betaler for madservice efter servicelovens § 83,stk. 1, nr. 3. Betalingsreglerne følger af servicelovens § 161. Ved fastsættel-sen af betalingen kan kommunen højst medregne de gennemsnitlige, lang-sigtede omkostninger, der er forbundet med tilbuddet. Personaleudgifter tilfremstilling af maden kan medtages i betalingen.Pr. 1. juli 2009 indførtes et loft over betalingen for madservice, således atbeboere i botilbud og plejeboliger mv., ikke kan opkræves mere end 3.170kr. pr. mdr. for fuld forplejning (2011-niveau). Formålet med indførelsen afloftet har været at sikre, at ingen beboere kan opkræves mere end dettebeløb, uanset at kommunerne kan have et omkostningsniveau, der er højereend loftet. Kommunalbestyrelsen kan dog aldrig opkræve mere end det, degennemsnitlige, langsigtede omkostninger tilsiger.

Når beboere i plejeboliger eller botilbud deltager i køkkenaktiviteter, herun-der madproduktion, skal kommunalbestyrelsen foretage en forholdsmæssigberegning af beboerens betaling for madservice. Det afgørende er, om be-boerens deltagelse er behovsbestemt som led i genoptræning, vedligehol-delsestræning og/eller som led i en socialpædagogisk indsats, der har tilformål at opretholde eller forbedre beboerens funktionsevne. Beboerensegenbetaling skal således afspejle omfanget af hjælpen, der gives til hen-holdsvis madservice, træning, socialpædagogisk bistand eller støtte til mad-lavning som praktisk hjælp.Loftet over beboernes egenbetaling sikrer, at ingen beboere i botilbud ellerplejeboliger kommer til at betale mere end lovens maksimumbeløb. Og de,der deltager i fremstillingen af maden, skal betale mindre. Kommunalbesty-relserne har desuden mulighed for at nedbringe egenbetalingens størrelseyderligere ved at give tilskud til madserviceordningerne.Det foreliggende grundlag giver ikke mulighed for at vurdere, hvorvidt kom-munens beslutning om opkrævning af gebyr for madlavning er i overens-stemmelse med gældende lovgivning. Såfremt man som modtager af mad-service er utilfreds med kommunens afgørelse, eller hvis man ikke mener, ategenbetalingen er korrekt, har man mulighed for at klage. Klager over kon-krete afgørelser behandles af Det Sociale Nævn. Endelig kan jeg nævne, atStatsforvaltningerne fører tilsyn med, at kommunerne overholder den lovgiv-ning, der særligt gælder for offentlige myndigheder.Jeg henviser desuden til min besvarelse af S 381 af 3. november 2011.