Samrådsspørgsmål L er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF):

”Er ministeren enig i, at det er uacceptabelt, at 500 svært handicappedeborgere, der ifølge oplysninger i Radio24syv den 26. februar 2012, ikke kan

trække vejret selv og lever med respirator i hjemmet, udsættes for livsfarligbehandling, og såfremt ministeren er enig, bedes oplyst, hvilke initiativerministeren påtænker at tage, for at hjælperne fremover uddannes tilstrækkeligttil at udføre denne behandling.”

[Indledning]

Jeg har aftalt med social- og integrationsministeren, at jeg indleder i dag, darespiratorbehandling hører under mit ministerområde.Det gør stort indtryk at høre de konkrete patientberetninger i denradioudsendelse, der er udgangspunktet for samrådet. Det er mennesker i ensårbar situation, der er dybt afhængige af, at den hjælp de får fra deresrespiratorhjælpere er i orden.

Jeg vil i den sammenhæng gøre opmærksom på, at patienten kan klage tilDisciplinærnævnet eller Patientombuddet over konkrete sundhedspersoner ellersundhedsvæsenets sundhedsfaglige virksomhed, hvis patienten oplever, atbehandlingen ikke er tilfredsstillende. Når det er sagt, så skal vi jo arbejde for, atkvaliteten i hjemmerespiratorordningen er så god, at der ikke er behov for atklage – og det er det, vi i dag skal diskutere, hvordan vi sikrer.

Jeg vil gerne give spørgeren ret i, at dererudfordringer på det her område - bl.a.i forhold til kvalitetssikring af den respiratorbehandling, der foregår ude ihjemmene. Detskalder findes løsninger på i den kommende tid.

Jeg må dog samtidig slå fast, at det er regionerne er ansvarlige for at sikre, atbehandlingen udføres forsvarligt og af høj kvalitet. Regionernes arbejdeunderstøtter vi fra centralt hold - bl.a. gennem den faglige arbejdsgruppe, der ernedsat under Sundhedsstyrelsen, og som inden sommerferien skal komme medanbefalinger til kapacitet, organisering og tilrettelæggelse af behandling afkronisk respirationsinsufficiens. Det vil jeg komme tilbage til.

[Stor udvidelse af patientgrundlaget - pres på kapaciteten]

Siden etableringen af de to respirationscentre i 1990 er antallet af patientervokset betragteligt. De gode behandlingsresultater betyder, at flere patienteroverlever længere trods deres sygdom eller handicap samtidig med, at de opnår

patientgruppen vokser.Men de gode resultater og de øgede behandlingsmuligheder betyder også, atefterspørgslen efter respiratorbehandling er steget betragteligt de senere år. Menkapaciteten på respirationscentrene har ikke på tilsvarende vis kunnet følge med.Sundhedsstyrelsen udarbejdede i det lys i december 2010 en evaluering afrespirationsområdet, herunder en vurdering af kapacitet og ventelister på de tohøjtspecialiserede respirationscentre. Evalueringen konkluderede, at kapacitetenpå området er for lille – der er en betydelig ubalance mellem efterspørgsel ogkapacitet.

Sundhedsstyrelsen konkluderede samtidig, at oplæring og vedligeholdelse afhjælperholdene til hjemmebehandling er meget ressourcekrævende, og atrespirationscentrene i fællesskab bør overveje effektivisering, forbedring ogudvikling i forhold til hjælperholdene. Kvalitetssikring af hjælpernesvirksomhed er en central opgave for centrene. Sundhedsstyrelsen anbefalede iden forbindelse, at centrene i fællesskab udarbejder kvalitetskrav til hjælperne,der skal sikre ensartet standard og kvalitet overalt i landet.I forlængelse af Sundhedsstyrelsens redegørelse bad mit ministeriumSundhedsstyrelsen om at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal se på organiseringog tilrettelæggelse af behandling af kronisk respirationsinsufficiens. Det fremgåraf kommissoriet, at arbejdsgruppen bl.a. skal beskrive kravene til uddannelse afhjælperhold i forbindelse med hjemmebehandling, herunder tilrettelæggelse af

oplæring og vedligeholdelse af hjælperholdenes kvalifikationer. Det vil sige, atarbejdsgruppen skal tage fat i de problemer, som vi mødes her i dag for drøfte.

[Respiratorbehandling på delegation fra lægen på respirationscenteret]

De højtspecialiserede respirationscentre er sat i verden for at medvirke til, atpatienternekanopnåbedstmuliglivskvalitet,sådenvidere

respirationsbehandling kan foregå i eget hjem, og patienterne ikke resten af livetskal være hospitalsindlagte.Respiratorbehandling er ifølge Sundhedsstyrelsen lægeforbeholdt virksomhed,som kan delegeres til en medhjælp.Uanset respiratorhjælpernes ansættelsesforhold er det dermed de ansvarligelæger på respirationscentrene, der har det overordnede sundhedsfaglige ansvar

Respirationscenteret har pligt til at oplære, instruere og føre tilsyn medrespiratorhjælpen. Det foregår konkret ved, at hjælperholdet oplæres i plejen afden pågældende patient, mens patienten er indlagt på respirationscenteret. Det eri den sammenhæng en særlig udfordring, når der sker udskiftning påhjælperholdene efter udskrivning fra respirationscentrene, og nye hjælpere skaloplæres.Her har de ansvarlige læger på respirationscentrene et ansvar for, at de personer,som udøver respiratorbehandlingen i hjemmet, har de kvalifikationer, der ernødvendige for at udføre opgaven. Det betyder blandt andet, at de ansvarligelæger på respirationscenteret kan vurdere, at en person ikke er egnet til atvaretage respiratorbehandlingen.

[Den faglige kvalitet skal være i orden]

Den faglige arbejdsgruppe under Sundhedsstyrelsen har i sit arbejde stor fokuspå respiratorhjælpernes uddannelse – bl.a. krav til og tilrettelæggelse afhjælperholdets grundlæggende uddannelse og oplæring ved centrene i relation tilrespiratorbrugeren. Arbejdsgruppen har desuden drøftet, hvordan centrene børhåndtere at vurdere den enkelte hjælpers egnethed og kompetence, samt behovetfor løbende opkvalificering og sundhedsfaglig supervision ude hos brugeren.

Der har i arbejdsgruppen også været drøftelser af, hvordan man kan styrkeoplæringen af nye hjælpere ved udskiftning på holdene, og hvordan der kanopstilles klare skriftlige instrukser generelt og konkret i forhold til den enkelterespiratorbruger.

I regi af arbejdsgruppen har de to centre opstillet fælles indikatorer for måling afkvalitet samt procedurer for udveksling af erfaringer og materiale mellemcentrene omkring hjælperholdene.

Der har desuden været drøftelser om oprettelse af en fælles lægelig vagttelefonved centrene. Vagttelefonen kan fungere som en rådgivningsfunktion forankretpå centrene, der kan anvendes ved spørgsmål og rådgivning, bl.a. forhjælperholdene, sygehusafdelinger og almen praksis udenfor centrene.

med anbefalinger til den fremtidige opgavevaretagelse. Arbejdsgruppenfærdiggør sin rapport inden sommerferien, og jeg vil i den forbindelse orientereudvalget om arbejdsgruppens anbefalinger for at forbedre kvaliteten af denrespiratorbehandling, som hjælperne udfører.

[Udvidelse af den respirationscentrenes kapacitet]

Siden Sundhedsstyrelsens rapport fra december 2010 er der sket en løbendeudvidelse af kapaciteten på Respirationscenter Øst og Vest

Respirationscenter Vest [placeret på Århus Universitetshospital] har nu 8 aktivesengepladser mod tidligere 5 senge. Fra februar 2012 har RespirationscenterVest desuden udvidet sin ambulante funktion med 100 % fra 1 til 2

Respirationscenter Øst råder over et ambulatorium og 2 sengeafsnit med hver 6senge, herunder 2 såkaldte akutsenge, der med få dages varsel kan tagepatienter, der har behov for akut diagnostisk eller behandling.

Da Sundhedsstyrelsen udarbejdede sin evaluering i slutningen af 2010 havdecenteret i alt 11 aktive senge. Heraf var de 6 senge overført fra det tidligereInstitution for Respiratorpatienter (IRP),der udelukkende varetog pleje og

behandling af stabile voksne patienter, da plejepersonalet ikke har de sammefaglige kompetencer som personalet på den højt specialiserede del. De to afsnitsamles fra maj 2012 på Glostrup Hospital, og personalet fra det tidligereInstitution for Respiratorpatienter omskoles, så alle 12 sengepladser med tidenkan varetage den højt specialiserede funktion for patienter med kroniskrespirationsinsufficiens.

Anæstesiologi skabt mulighed for et tredje respirationscenter på OdenseUniversitetshospital i formaliseret samarbejde med et af de eksisterende centre.Oprettelsen af det nye Respirationscenter Syd på Anæstesiologisk Afdeling påOdense Universitetshospital i formaliseret samarbejde med Respirationscenter

[Den fremadrettede indsats]

Jeg har stor fokus på, at vi sikrer, at respiratorhjælperne er tilstrækkeligtuddannede til at tage vare på de ofte meget syge patienter, som de har ansvaretfor. Det er afgørende, at vi sikrer, at alle hjælperne har de teoretiske og praktiskekompetencer til at varetage den ordinerede respiratoriske behandling, pleje ogovervågning.

Det skal derfor sikres, at der fremadrettet er en tilstrækkelig kapacitet og kvaliteti behandlingen af respiratorpatienterne – både på respirationscentre og ipatienternes eget hjem.Dette mål skal nås gennem følgende tiltag:Den faglige arbejdsgruppe under Sundhedsstyrelsen skal færdiggøre sinrapport – det sker inden sommerferien.Arbejdsgruppens anbefalinger skal herefter implementeres hurtigstmuligt.På baggrund af arbejdsgruppens anbefalinger skal der ske en opdatering afSundhedsstyrelsens gældende vejledning fra 1990.

[Afslutning]

Regeringen er meget optaget af, at respirationscentrene ikke skal være enhistorie om kapacitetsmangel og dårlig kvalitet i respiratorbehandlingen. Nej, viskal tværtimod sikre, at respirationscentrene også fremadrettet er ensucceshistorie, hvor de gode behandlingsresultater sikrer, at patienterneoverlever længere trods deres sygdom eller handikap med mest muligtlivskvalitet.Det er min klare forventning, at de tiltag jeg her har skitseret med en udvidelseaf kapaciteten og et kvalitetsløft af indsatsen - bl.a. i forhold til uddannelse ogvedligeholdelse af kompetencer for respiratorhjælperne - vil medvirke til, at vinår dette mål.

Tilhørerkreds:

Anledning:

Taletid:

Tid og sted:

Dok nr.:

Socialudvalget

Samråd L

ca. 15 min.

3. maj kl. 10.15 i Socialudvalget

879656