SOU, Alm.del - 2011-12 - Endeligt svar på spørgsmål 262: Spm., om ministeren kan kommentere materialet fra SIND’s Pårørenderådgivning, jf. SOU alm. del – bilag 284 m.v., til social- og integrationsministeren

Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 27. april 2012følger hermed social- og integrationsministerens endelige svar påspørgsmål nr. 262 (SOU Alm. del).Spørgsmålet er stillet på udvalgets vegne af formanden, Özlem SaraCekic.

Spørgsmål nr. 262:”Ministeren bedes kommentere materialet fra SIND’s Pårørenderådgivning,jf. SOU alm. del – bilag 284, herunder redegøre for ministerens holdning tilden lovbestemte norske ordning, der er beskrevet i materialet, og dernæstredegøre for hvordan man kan etablere en tilsvarende ordning i Danmark,der sikrer at børn som pårørende i psykiatrien ikke lander mellem to stole isystemet.”

Svar:Jeg mener, det er meget vigtigt at sikre, at alle børn og unge med behov forsærlig støtte får den hjælp, de har brug for – uanset hvorfor de har behov forstøtte. Dette gælder således også for børn af misbrugere eller psykisk syge.Jeg er også helt enig i intentionerne i den norske lovgivning om at sikre tidligog sammenhængende hjælp til børn af misbrugere og psykisk syge. Dette erhelt i overensstemmelse med intentionerne i servicelovens formålsparagrafom tidlig og helhedsorienteret indsats overfor alle børn og unge med behovfor særlig støtte.Det grundlæggende princip i den danske lovgivning er imidlertid, at det er enkonkret, individuel vurdering af barnets eller den unges behov, der skal væreafgørende for, hvilken støtte der gives - ikke deres forældres eventuelle di-agnose. Dette skyldes blandt andet, at der kan være stor forskel på, hvordandet enkelte barn eller unge og den enkelte familie klarer sig, og hvilke res-sourcer de har – og dermed hvilken støtte, der eventuelt er behov for.

Der er således allerede i dag lovgivning, der skal sikre en tidlig indsats over-for børn og unge med behov for særlig støtte. Ligeledes er der i lovgivningenen underretningspligt, som skal sikre at eksempelvis sundhedspersonale,der gennem deres kontakt til forældrene i sundhedsvæsnet får viden ombørn og unge, der har behov for særlig støtte, underretter kommunerne her-om.