SOU, Alm.del - 2011-12 - Endeligt svar på spørgsmål 256: Spm. om, hvorfor persongruppen med diagnosen Retinitis Pigmentosa, der er en arvelig og progressiv øjensygdom, ikke kan få hjælp efter serviceloven § 100 m.v., til social- og integrationsministeren

Kære Judith Grann og Søren RasmussenTak for jeres brev af 22. april 2012, hvor I på vegne af Dansk BlindesamfundsRetinitis Pigmentosa-gruppe udtrykker undren over Ankestyrelsens principafgø-relse 87-12 om afslag på merudgiftsydelse til en mand med øjensygdommenRetinitis Pigmentosa.Først og fremmest vil jeg sige, at jeg finder det positivt, at Retinitis Pigmentosa-gruppen deltager i den offentlige debat og stiller sin ekspertise til rådighed iforhold til politikudviklingen på området.I forhold til forståelsen af principafgørelse 87-12 har jeg bedt ministeriet om atindhente en udtalelse fra Ankestyrelsen. Ankestyrelsen har oplyst følgende:”Afgørelsen i principafgørelse 87-12 indgår i en række principafgørelser, sombelyser personkredsen i servicelovens § 100 efter lempelsen pr. 1. december2008. Det gennemgående i disse afgørelser om hjælp efter servicelovens § 100er borgerens samlede funktionsniveau, og ikke hvilken diagnose borgeren har.Ved vurderingen af, om en person er omfattet af servicelovens § 100, skal derforetages en helhedsvurdering ved bedømmelsen af funktionsnedsættelsen.Blandt de forhold, der skal indgå, er: helbredsforhold, evnen til at færdes, evnentil at deltage i den almindelige husholdning, gå på indkøb, indgå i socialt sam-vær og fastholde et normalt aktivitetsniveau.Personer med diagnosen Retinitis Pigmentosa kan derfor få hjælp efter § 100,hvis betingelserne i den konkrete sag er opfyldt. Ifølge begrundelsen i afgørel-sen i principafgørelse 87-12 har Ankestyrelsen efter en konkret og individuelvurdering af ansøgerens livssituation fundet, at han ikke har væsentlige funkti-onshæmmende følger af sin synsnedsættelse, som har indgribende konse-kvenser i den daglige tilværelse. Ankestyrelsen lagde vægt på, at ansøgeren påtrods af sin øjensygdom Retinitis, som medfører, at han er praktisk blind, erstort set selvhjulpen i hverdagen med de hjælpeforanstaltninger, han har.”

Som jeg læser Ankestyrelsens udtalelse, skal principafgørelse 87-12 forstås påden måde, at manden i den konkrete sag ikke på nuværende tidspunkt er om-fattet af merudgiftsydelsens personkreds. Men principafgørelsen udelukkerderimod ikke, at andre med synshandicap kan få hjælp til dækning af merudgif-ter, hvis de på grund af deres nedsatte funktionsevne som følge af synshandi-cappet konkret vurderes at falde ind under bestemmelsen. Principafgørelsenafskærer altså ikke alle med synshandicap fra at få merudgiftsydelsen.På den baggrund mener jeg også, at principafgørelsen er fint i overensstem-melse med intentionerne bag loven og med kompensationsprincippet. Intentio-nen er jo netop, at det ikke er tilstedeværelsen af en bestemt diagnose ellerlidelse, der skal udløse hjælp, men derimod skal der ydes hjælp ud fra en hel-hedsvurdering af konsekvenserne af borgerens funktionsnedsættelse. Jeg me-ner derfor heller ikke, at principafgørelsen giver anledning til overvejelser omlovændringer eller andre tiltag fra min side.