Socialudvalget 2011-12
SOU Alm.del
Offentligt
Dato:Dok.:
3. april 2012391172
UDKAST TIL TALEtil brug for besvarelse af samrådsspørgsmål J (Alm. del) fraFolketingets Socialudvalg den 11. april 2012Samrådsspørgsmål J:
”Ministeren bedes redegøre for, om ministeren mener, at straf-felovens § 156 skal finde anvendelse i forbindelse med enkommunes behandling af sager om seksuelt misbrug og vold ihjemmet.”[Der er tale om et fælles samråd med social- og integrationsministeren.Social- og integrationsministeren skal besvare spørgsmål I om, hvilke ini-tiativer social- og integrationsministeren agter at tage for at forebyggeseksuelt misbrug og vold mod børn og unge i hjemmet. Social- og integra-tionsministeren svarer først.]
1.Jeg vil starte med at sige tak for, at også jeg har fået mulighed for atkomme her i dag til dette samråd om indsatsen mod seksuelt misbrug afbørn.
Seksuelt misbrug af børn er én af de mest afskyelige forbrydelser. Og deter en forbrydelse, som ofte har meget voldsomme konsekvenser for ofrene.
1
Derfor er regeringen – som min kollega social- og integrationsministerenallerede har været inde på – selvsagt meget optaget af at sikre den bedstmulige indsats på området.
2.Vi har i de senere år set nogle forfærdelige sager med misbrug, der erforegået gennem lang tid og som har haft et helt ubegribeligt omfang.
Min kollega – social- og integrationsministeren – har netop beskrevet deinitiativer, der er sat i værk med henblik på at afdække, hvad der er gåetgalt i en række konkrete sager, og hvad der kan gøres for at sikre, at dergribes ind i tide i sådanne sager.
Det er et arbejde, som Justitsministeriet og politiet naturligvis deltager i,da det er klart, at et vigtigt element i behandlingen af de konkrete sager,hvor misbrug er konstateret, er det samarbejde, der foregår mellem kom-munen og politiet.
3.Det spørgsmål, der er stillet til mig i dag, vedrører den strafferetlige for-følgning i sager om seksuelt misbrug af børn.
Når det gælder spørgsmålet om strafforfølgning af gerningsmændene i sa-ger om seksuelt misbrug af børn, har der været en meget omfattende debatom emnet i Folketinget i en seneste tid.
Som jeg i den forbindelse flere gange har været inde på, så er Straffelovrå-det for tiden ved at foretage en samlet gennemgang af straffelovens kapitel24 om forbrydelser mod kønssædeligheden.
Og som jeg også har været inde på under debatterne i Folketinget, så er re-geringens helt klare opfattelse, at eventuelle lovgivningsinitiativer på detteområde bør afvente Straffelovrådets arbejde.
2
4.Det konkrete spørgsmål, der er stillet til mig – samrådsspørgsmål J –vedrører imidlertid anvendelsen af straffelovens § 156 over for kommunaltansatte i sager om seksuelt misbrug af børn.
Straffelovens § 156 fastsætter, at når nogen, som virker i offentlig tjenesteeller hverv, nægter eller undlader at opfylde pligter, som tjenesten ellerhvervet medfører, eller at efterkomme lovlig tjenestebefaling, så kan denpågældende straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.
Jeg har netop haft lejlighed til at afgive en skriftlig besvarelse til udvalgetom bestemmelsens anvendelse. Det drejer sig om spørgsmål 178.
Som det fremgår af besvarelsen, er Rigsadvokaten ikke bekendt med straf-fesager, hvor straffelovens § 156 har været bragt i anvendelse over forkommunale sagsbehandlere i relation til sager om seksuelt misbrug afbørn.
Som det endvidere fremgår, har der i de seneste 5 år været rejst én sag forovertrædelse af straffelovens § 156 – en sag, der vedrørte en leder af etkommunalt bosted, der i en lang periode havde undladt at indberette og vi-deresende de af personalet udfyldte skemaer til kommunen om magtan-vendelse og om vold i hjemmet.
Fra den sparsomme retspraksis på området kan nævnes en dom fra ØstreLandsret fra 2004. Her blev § 156 anvendt over for en skolelærer, der hav-de undladt at indberette sin viden om, at en 13-årig elev havde været udsatfor en seksualforbrydelse gennem sit forhold til en 19-årig mand.
5.Som det således fremgår særligt af den sidstnævnte dom, så kan straffe-lovens § 156 efter omstændighederne finde anvendelse i sager om grov til-sidesættelse af pligter i relation til seksuelt misbrug af børn.
I denne sammenhæng kan det også være relevant at nævne straffelovens §157 om straf for den, der virker i offentlig tjeneste eller hverv, og som gør3
sig skyldig i grov eller oftere gentagen forsømmelse eller skødesløshed itjenestens eller hvervets udførelse eller i overholdelsen af de pligter, somtjenesten eller hvervet medfører.
Når der så imidlertid spørges til, om jeg finder, at straffelovens § 156 – ogman kunne for den sags skyld tilføje straffelovens § 157 – skal finde an-vendelse i sådanne sager, så vil jeg sige, at det kommer helt an på sagen.
Det er jo sådan efter retsplejeloven, at politiet iværksætter efterforskningefter anmeldelse eller af egen drift, hvis der er rimelig formodning om, atder er begået et strafbart forhold. Og anklagemyndigheden rejser på denbaggrund tiltale, hvis politiets efterforskning danner grundlag for det.
Jeg finder ikke, at jeg som justitsminister bør komme med nogen anbefa-ling om politiets efterforskning og anklagemyndighedens tiltalerejsning idisse sager.
Så mit svar på det spørgsmål, der er stillet, er, at straffelovens § 156 efteromstændighederne kan finde anvendelse i sager om seksuelt misbrug afbørn og vold i hjemmet, men at det selvfølgelig er op til politiet og ankla-gemyndigheden at vurdere, hvornår der konkret er grundlag herfor.
Jeg kan tilføje, at jeg har fuld tillid til politiets og anklagemyndighedensbedømmelseskraft i den forbindelse.
6.Jeg finder imidlertid samtidig anledning til at understrege, at jeg ikkefinder, at vejen frem på dette område er en stramning af straffelovens be-stemmelser i forhold til de enkelte kommunale sagsbehandlere.
Jeg tror simpelthen ikke på, at det er det, der skal til, for at modvirke denslags forfærdelige sager, som vi har været vidne til på det seneste.
Men man skal naturligvis lære af de fejl, der bliver begået i forbindelsemed de konkrete sager. Og det er også et væsentligt element i den fremad-4
rettede proces, som regeringen har sat i gang, og som min kollega social-og integrationsministeren beskrev for et øjeblik siden.
Jeg kan i den forbindelse særligt henvise til min kollegas bemærkningerom Ankestyrelsens kulegravning af de konkrete sager og nedsættelsen af etekspertpanel, som skal udarbejde anbefalinger om en styrkelse af indsat-sen.
Det er efter min opfattelse den rigtige vej at gå.
Tak
5
