Socialudvalget 2011-12
SOU Alm.del
Offentligt
1114687_0001.png
1114687_0002.png
Folketingets Socialudvalg
DepartementetHolmens Kanal 221060 København K
Tlf. 3392 9300
Dato: 3. maj 2012
Fax. 3393 2518E-mail [email protected]
IVR/ J.nr. 2012-2298
Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 11. april 2012følger hermed social- og integrationsministerens endelige svar påspørgsmål nr. 239 (SOU Alm. del).Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Stine Brix (EL)
Spørgsmål nr. 239:”Ministeren bedes redegøre for erstatningsansvarslovens eventuelle dæk-ning af behandlingsskader opstået ved ambulant behandling og døgnbe-handling af alkoholmisbrugere og stofmisbrugere i henhold til servicelovens§ 101.”
Svar:Servicelovens § 101 vedrører den sociale behandling af stofmisbrugere.Ambulant behandling og døgnbehandling af alkoholmisbrugere er omfattet afsundhedslovgivningen og ikke servicelovens § 101.Eventuelle behandlingsskader opstået ved den sociale stofmisbrugsbehand-ling efter servicelovens § 101 er omfattet af dansk rets almindelige erstat-ningsregler, som hører under Justitsministeriets ressortområde.Justitsministeriet er til brug for besvarelsen af spørgsmålet fremkommet medfølgende bidrag, som jeg kan henholde mig til:”Efter dansk rets almindelige erstatningsregler er det en betingelse for at fåtilkendt erstatning, at der foreligger et ansvarsgrundlag – der stilles normaltkrav om, at skadevolderen har forvoldt skaden ved forsæt eller uagtsomhed– og at skaden har medført et økonomisk tab. Derudover skal der være år-sagsforbindelse mellem den skadegørende handling og den indtrådte skade.Endvidere skal den indtrådte skade have været påregnelig (adækvat).
2
Erstatningsansvarsloven indeholder dansk rets almindelige regler om udmå-ling af erstatning for personskade og tab af forsørger. Loven finder bl.a. an-vendelse ved udmåling af erstatning i tilfælde, hvor der efter almindeligeerstatningsregler findes en ansvarlig skadevolder.I erstatningsansvarsloven opregnes de forskellige tabsposter, der kan kræ-ves erstattet ved personskade. Det drejer sig om erstatning for tabt arbejds-fortjeneste, helbredelsesudgifter og andet tab som følge af skaden, godtgø-relse for svie og smerte samt for varigt mén og erstatning for tab eller forrin-gelse af erhvervsevne. Har skadelidte været udsat for en retsstridig kræn-kelse, kan der endvidere tilkendes godtgørelse for tort mv., jf. erstatningsan-svarslovens § 26.Det er som anført oven for en forudsætning for at pålægge en skadevoldererstatningsansvar, at der foreligger det fornødne ansvarsgrundlag. Danskrets almindelige ansvarsgrundlag er den såkaldte culparegel. Culpareglenindebærer, at skadevolderen kun er ansvarlig for skader, som forvoldes veden objektivt set uforsvarlig adfærd, som kan tilregnes skadevolderen somforsætlig eller uagtsomt. Skadevolderen kan således i almindelighed aleneblive gjort erstatningsansvarlig, hvis det kan bebrejdes den pågældende, atskaden er sket.Det er endvidere en betingelse for at ifalde et erstatningsansvar, at der fore-ligger den nødvendige forbindelse mellem den indtrådte skade og det an-svarspådragende forhold. Erstatningsansvar forudsætter således, at der erårsagssammenhæng mellem den skadevoldende adfærd og den pågælden-de skade.Herudover forudsætter et erstatningsansvar, at der foreligger såkaldt adæ-kvans (påregnelighed). Herved forstås, at den ansvarspådragende adfærdskal kunne have forøget risikoen for, at den pågældende skade indtræder.Skader, der er helt atypiske eller tilfældige i forhold til den risiko, som skade-volders adfærd har fremkaldt, falder dermed uden for erstatningspligten.Endelig er det en betingelse for at rejse et erstatningskrav, at skadelidte harlidt et økonomisk tab som følge af den skadevoldende handling eller undla-delse.”
Karen Hækkerup
/ Ina Vang Runager