Socialudvalget 2011-12
SOU Alm.del
Offentligt
1050965_0001.png
1050965_0002.png
1050965_0003.png
Folketingets Socialudvalg
DepartementetHolmens Kanal 221060 København K
Tlf. 3392 9300
Dato: 5. december 2011
Fax. 3393 2518E-mail [email protected]
CAW/ J.nr. 2011-6331
Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 26. oktober2011 følger hermed social- og integrationsministerens endelige svar påspørgsmål nr. 23 (SOU Alm. del).Spørgsmålet er stillet efter ønske fra René Christensen (DF).
Spørgsmål nr. 23:”Vil ministeren kommentere artiklerne i Morgenavisen Jyllands-Posten af 17.Juli 2011: "Kommunerne tøver med velfærdsteknologi" og "Kampen for enplejeseng", samt redegøre for kommunernes fremskridt indenfor velfærds-teknologi indenfor de seneste fem år? Vil ministeren endvidere undersøge,hvordan Danmark ligger i forhold til andre lande på dette område, med sær-lig fokus på Norden, og ligeledes vurdere om der er områder, hvor velfærds-teknologien på en uhensigtsmæssig måde har skubbet de varme hændervæk fra plejefaget og herunder om der er behov for vejledende etiske reglerpå området?”Svar:I artiklerne i Jyllandsposten d. 17. juli 2011 beskrives det, hvordan kommu-nale investeringer i velfærdsteknologi, som eksempelvis en Rotoflex seng, vilspare kommunerne for udgifter til personale og samtidig forøge den enkelteborgers livskvalitet. I artiklerne nævnes det samtidig, at kommunerne ertilbageholdende, når det handler om at investere fremadrettet i velfærdstek-nologi, selv om det på sigt kan frigøre ressourcer uden, at kvaliteten af hjæl-pen forringes.Jeg kan oplyse, at det er op til den enkelte kommune at vurdere, om vel-færdsteknologi skal indgå i den praktiske hjælp, som f.eks. den Rotoflexseng, der er nævnt i den ene af Jyllandspostens artikler, eller om hjælpenfortsat skal leveres personligt af plejepersonalet. Det afgørende for mig erførst og fremmest, at borgere med behov for personlig praktisk hjælp og
2
pleje får den hjælp, som kommunerne ifølge lovgivningen har pligt til at leve-re.Men vi kommer ikke udenom, at velfærdsteknologi er et af de helt centraleredskaber til at imødegå de udfordringer, som ældreområdet står over formed et stigende antal ældre og færre i den arbejdsdygtige alder. Velfærds-teknologien kan bidrage til, at der fremover er hænder nok til de opgaver, derskal løses. Derfor mener jeg, at kommunerne med fordel kan drage nytte afvelfærdsteknologi i det daglige arbejde.Brug af velfærdsteknologi kan endvidere være med til at skabe mere vær-dighed og selvstændighed for borgerne ved, at de selv bliver i stand til atudføre flere daglige opgaver ved egen hjælp, som eksempelvis at klare toi-letbesøg eller tage bad selv. Derudover kan velfærdsteknologi være med tilat løfte kvaliteten af hjælpen og forbedre arbejdsmiljøet for plejepersonalet.Som eksempel herpå kan nævnes robotstøvsugere og personlifte, der kanspare personalet for gentagne og ensartede bevægelser og for tunge løft.Uafhængigt af om teknologien er møntet på at lette medarbejdernes ar-bejdsgang eller borgeren, er det en forudsætning for en bredt forankret ogsuccesrig udrulning, at borgeren føler sig tryg og tager teknologien til sig.Hvis vi udelukkende fokuserer på effektiviseringer og ændrede arbejdsgan-ge og ikke i tilstrækkelig grad inddrager borgeren, er der risiko for, at mulig-hederne for at høste det fulde potentiale ved brugen af velfærdsteknologivanskeliggøres.I forbindelse med udviklingen af ny velfærdsteknologi er det derfor vigtigt, atvi har en lovgivning, som understøtter udviklingen og anvendelsen af brug-bar teknologi. Først og fremmest i forhold til at lette en række omsorgsopga-ver, men også i forhold til at understøtte den enkeltes selvhjulpenhed ogtryghed. Teknologi skal og kan ikke erstatte nærvær og omsorg, men detkan gøre hverdagen nemmere for mange.Det er vigtigt at inddrage brugerperspektivet i forbindelse med indførelse afvelfærdsteknologi. Egentlige etiske retningslinjer ser jeg ikke umiddelbartbehov for.Endelig kan jeg oplyse, at Danmark siden 1. januar 2010 aktivt har deltaget isamarbejdet omkring Nordens Velfærdscenter, under Nordisk Ministerråd. Idette samarbejde mellem de nordiske lande arbejdes der med at belyseforskellige aspekter og stimulere udviklingen af den nordiske velfærdsmodel.Et af områderne, der arbejdes med, er Velfærdsteknologi.Danmark deltager aktivt i konferencer, møder og netværk med henblik påbåde konkrete løsninger og udveksling af de fælles erfaringer, som borgere,fagprofessionelle, ledere, myndigheder samt leverandører har opnået.
3
Karen Hækkerup/ Charlotte Avnsted Wæhrens