Socialudvalget 2011-12
SOU Alm.del
Offentligt
1115263_0001.png
1115263_0002.png
1115263_0003.png

1. Brev til kommuner med manglende beredskab i sager om seksuelle overgreb

Ministeren har udsendt et brev til landets kommuner, der kraftigt opfordrer til, at der udarbejdesberedskaber om håndtering af seksuelle overgreb.

2. Børnehuse

Som en del af satspuljen for 2012 blev der afsat 10 mio. kr. årligt fra medio 2012 til projektet omudvikling og etablering af børnehuse. I børnehusene skal den professionelle hjælp til børn, der harværet udsat for seksuelle overgreb, samles, så indsatsen overfor barnet koordineres, og så barnetkun skal henvende sig ét sted, for at få hjælp. Børnehusene omfatter de sociale myndigheder,sundhedspersonale samt politi og retsvæsen.

3. Oprettelse af task force der skal hjælpe kommunerne med bedre sagsbehandling i

børnesager

Der er nedsat en permanent task-force med henblik på at understøtte kommunerne i bedresagsbehandling. Task-forcen skal kunne rekvireres af kommunerne og kunne give sparring tilarbejdsgange, organisering og konkret sagsbehandling, herunder i forhold til underretninger,undersøgelser og handleplaner/fremtidsplaner.

4. Bedre børnefaglige undersøgelser

Et nyt udviklingsprojekt skal styrke kvaliteten af de børnefaglige undersøgelser (de såkaldte § 50-undersøgelser). I projektet skal det også undersøges hvordan man mere systematisk følger op på,om indsatsen for barnet er den rigtige. Målet er bl.a. at udvikle konkrete retningslinjer for den gode§ 50-undersøgelse og den gode handleplan for barnet.

5. Indgåelse af partnerskab med KL om mere kvalitet på børneområdet

Der blev i november 2011 indgået af nyt strategisk partnerskab mellem Social- ogIntegrationsministeriet og KL, hvor parterne vil samarbejde om at løfte kvaliteten på socialområdet,herunder tilsynet.

6. Ankestyrelsens undersøgelse om implementering af Barnets Reform

Ankestyrelsen gennemfører en undersøgelse af kommunernes implementering af Barnets Reform.

7. Kulegravning af de seneste års værste sager om overgreb

Ankestyrelsen har gennemført en tilbundsgående kulegravning af de seneste års alvorlige sager ombørn og unge, der er blevet udsat for massivt omsorgssvigt, vold og/eller seksuelle overgreb.Kulegravningen danner baggrund for ekspertpanelets arbejde, så vi kan finde ud af, hvordanindsatsen bliver bedre.

8. Nedsættelse af ekspertpanel der skal rådgive ministeren

Social- og integrationsministeren har nedsat et ekspertpanel, som på baggrund af resultaterne afAnkestyrelsens kulegravning skal drøfte de problemer, som kulegravningen generelt påviser.Drøftelserne skal munde ud i anbefalinger til ministeren med det formål at styrke indsatsen.Anbefalingerne ligger klar inden udgangen af maj.

9. Søskenderabat ved dyre anbringelser

Social- og integrationsministeren har fremsat lovforslag om, at:1) Grænsen for, hvornår der gives refusion til kommunerne for sociale indsatser over for udsattebørn og unge nedsættes.
2) Der gives mulighed for, at udgifterne til foranstaltninger for flere børn i en familie regnessammen, når der skal gives refusion, hvis der er tale om fire eller flere børn i samme husstand.Ordningen sikrer, at den enkelte kommunes økonomi bliver mindre belastet, når de giver hjælp tiludsatte børn og unge.

10. Børns rettigheder styrkes

Social- og integrationsministeren har fremsat et lovforslag, som indeholder:1) Børnerådets funktion som uafhængig fortalervirksomhed over for regering og Folketingpræciseres. Herved styrkes Børnerådets funktion som officielt talerør for børns rettigheder.2) Det tydeliggøres, at Børnerådet som led i sin fortalervirksomhed kan anmode institutioner, hvorbørn opholder sig, om at aflægge besøg. Formålet er at give rådet mulighed for at indhente konkret,aktuel viden om børns opvækstvilkår, herunder også om de børn, som ikke så ofte selv kommer tilorde i debatten.

11. Bedre adgang til lukkede familier

Social- og integrationsministeren har fremsat lovforslag, som i særlige sager giverkommunalbestyrelsen adgang til forældremyndighedsindehaverens bolig og rum, hvor adgangen tilhjemmet sker som led i en børnefaglig undersøgelse efter § 50 og må anses for nødvendig for atafgøre, om der er åbenbar risiko for alvorlig skade på et barns sundhed eller udvikling, og hvorforældrene har modarbejdet, at en vurdering af barnets støttebehov kan gennemføres med andremere lempelige foranstaltninger.

12. Underretninger mellem kommunerne

Social- og integrationsministeren har fremsat lovforslag, der skal sikre at alt nødvendigtsagsmateriale oversendes i forbindelse med en underretning mellem kommunerne i sager, hvorudsatte familier med børn, der har behov for støtte, flytter mellem kommuner. Forslaget indeholderogså en adgang til at gennemføre regler om underretning ved flytning mellem Danmark ogGrønland.

13. Bedre rammer for plejefamilier, partstatus til børn fra 12 år og klageret vedr. efterværn

Social- og integrationsministeren har fremsat lovforslag om, at:1) Handle- og betalingsforpligtelsen vedrørende plejefamiliers efteruddannelse og supervisionflyttes til den anbringende kommune med henblik på at sikre at plejefamilierne får de bedsterammer og forudsætninger for at varetage den vigtige opgave med at bidrage til deres plejebørnsudvikling og trivsel.2) Børn fra 12-14 år får partstatus ved domstolene i sager om særlig støtte til børn.3) Unge under 18 år sikres adgang til at klage over afgørelser om efterværn.

14. Oprettelse af et børneombud

Der fremsættes i maj 2012 lovforslag om oprettelse af et børnekontor hos FolketingetsOmbudsmand, der skal styrke ombudsmandens børnefaglige kompetencer og ressourcer.

15. Socialreform

Social- og integrationsministeren har igangsat arbejdet med en socialreform. Socialreformenindeholder bl.a.:1) et øget fokus på anvendelse af metoder, der har dokumenteret effekt2) en reform af godkendelses- og tilsynsreglerne3) styrket forebyggelse og rehabilitering af udsatte borgere4) klare mål for indsatsen.

16. Godkendelses- og tilsynsreform

Social- og integrationsministeren har påbegyndt arbejdet med en reform af reglerne for godkendelseog tilsyn. Godkendelses- og tilsynsreformen skal sikre en højere og mere ensartet kvalitet iindsatsen gennem klarere og mere præcise regler for godkendelse og tilsyn med tilbuddene på detsociale område, og herunder de faglige krav til anbringelsesstederne. Samtidig skal det sikres, atindsatsen understøtter barnets udvikling.

17. Undersøgelse af sagsbehandlingen i Esbjerg Kommune

På baggrund af Ankestyrelsens undersøgelse af Esbjerg-sagen har ministeren besluttet, at der skalgennemføres en tilbundsgående undersøgelse af sagsbehandlingen på børneområdet i Esbjergkommune generelt. Undersøgelsen gennemføres fra maj til oktober 2012.

18. Bedre vilkår for plejefamilier, der ønsker at adoptere deres plejebarn

Social- og integrationsministeren fremsætter lovforslag, der bl.a. skal tydeliggøre muligheden for atanbringe børn uden for hjemmet med henblik på senere at give plejefamilien mulighed for atadoptere barnet i sager, hvor det vurderes, at forældrene varigt er uden forældreevne.