Socialudvalget 2011-12
SOU Alm.del
Offentligt
Social- og integrationsministerens tale ved sam-råd i Folketingets Socialudvalg den 29. marts2012 (SOU alm. del samrådsspørgsmål K)
[Dettalte ord gælder]
[INDLEDNING]For kort tid siden havde jeg et møde med 8 anbragteunge. De var ”ambassadører” for Børnerådets kom-mende undersøgelse af anbragte børn og unges op-levelser af det at være anbragt, som kommer her tilforåret.
De 8 unge fortalte om deres oplevelser. Det var båderørende og vigtige synspunkter, de bragte videre tilmig. Synspunkter som handler om, hvad de unge op-lever som kvalitet på anbringelsesstederne.
Et af de vigtige budskaber fra de unge var, at de ger-ne vil inddrages mere i de beslutninger, der vedrørerdem selv og deres liv som anbragte. Det, mener jeg,er en helt central pointe, som jeg vil tage med mig iarbejdet med at styrke kvaliteten på anbringelsesom-rådet.
2
[DET ER ET KLART KOMMUNALT ANSVAR ATSIKRE KVALITETEN]Gennem den seneste tid har der været stor fokus påkvaliteten i anbringelsesstedernes indsats generelt.Der har også været triste eksempler på overgreb påanbragte børn [fx Solhaven].
Jeg vil gerne slå det helt fast fra starten. Jeg tager pådet skarpeste afstand fra steder, der baserer deresindsats på at bryde børn ned for at rette op på deresproblemer.
Ingen udsatte børn og unge får ikke et bedre liv af au-toritære metoder uden mål og retning. De har tværti-mod behov for og krav på at gode og trygge rammer.Og en målrettet og kærlig pædagogisk indsats.
Det er og bliver et klart kommunalt ansvar at sikre, atalle anbragte børn og unge får en opvækst undertrygge og forsvarlige rammer. Omdrejningspunktet forat sikre dette er det kommunale tilsyn.
Ankestyrelsen har i denne uge offentliggjort en kule-gravning af kommunernes praksis i tilsynet med an-bragte børn. Og selvom der er positive tendenser, vi-ser undersøgelsen desværre også, at alt for mange
3
kommuner slet ikke løser tilsynsopgaven godt nok –ikke mindst i forhold til at inddrage børnene i tilsynet.
Det er selvfølgelig ikke acceptabelt. Og det er vi ernødt til at handle på. Det gælder ikke mindst i forholdtil at sikre, at kommunen altid taler med det enkelteanbragte barn.
En tæt og tillidsfuld kontakt mellem kommunen ogden enkelte anbragte barn er også afgørende for atopdage og sætte tidligt ind over for overgreb på an-bringelsesstedet.
[ET BEDRE TILSYN ER EN VIGTIG BRIK I ATLØFTE KVALITETEN]Det er som nævnt kommunerne, der har ansvaret forat løfte opgaven. Derfor synes jeg også at det er na-turligt, at vi går til kommunerne med en klar forvent-ning om, at de løfter indsatsen vedrørende tilsynet,når vi kan se, at den halter.
Jeg har i december indgået en aftale med KL om atstyrke kvaliteten af kommunernes tilsyn med anbrin-gelsesstederne for børn og unge.
4
Som første led i dette arbejde bad jeg sammen medKL i december kommunerne om at foretage et efter-syn af deres tilsyn. Det er kommunerne i fuld svingmed nu. Og det er min klare overbevisning, at det vilmedvirke til at sætte politisk fokus på godkendelses-og tilsynsopgaven i kommunerne.
Som led i dette arbejde har KL bl.a. sat tilsynsopga-ven øverst på dagsordenen både på de regionaleKKR (KommuneKontaktRåd) og på de ledernet-værksmøder, der netop i øjeblikket afholdes i alle re-gioner landet over.
Tilbagemeldingen er, at såvel politikere som de fag-folk, der skal udføre tilsynet i praksis tager arbejdetmeget seriøst og går til opgaven med stor ildhu.Halvdelen af kommunerne samarbejder (ifølge KL)allerede i dag om opgaven på delområder og er i færdmed at se på hvordan samarbejdet kan udbygges.
Fra centralt hold støtter vi også massivt op om kom-munernes eftersyn.
Jeg har netop her til morgen haft møde med KL’sformand, hvor vi bl.a. har drøftet Ankestyrelsens ku-legravning af tilsynet.
5
I forlængelse af mødet udsender vi nu i fællesskab 10helt konkrete anbefalinger til kommunerne. Det er an-befalinger om fx faglig bæredygtighed og om inddra-gelse af børnene. Og vi bakker disse anbefalinger opmed konkrete redskaber fra Socialstyrelsen, som kanhjælpe kommunerne med at sikre et godt tilsyn. Jegvil selvfølgelig sørge for, at anbefalingerne ogsåoversendes til Socialudvalget.
[GODKENDELSES- OG TILSYNSREFORM]Men det er klart, at arbejdet med at sikre kvalitetenikke stopper her. Der er også behov for initiativer påden lange bane. Ved siden af samarbejdet med KLhar jeg derfor samtidig igangsat et arbejde med at re-formere reglerne om godkendelse og tilsyn med til-buddene på hele det sociale område.
Reformen skal sikre, at vi får en højere og mere ens-artet kvalitet i indsatsen på både børne- og voksen-området. Det nye regelsæt skal styrke det kommuna-le tilsyn med alle de sociale tilbud. Der skal stilles kla-re krav til kvaliteten i indsatsen, og der skal sikres enbedre opfølgning. Det afgørende er, at reglerne erpræcise, og at de altid sætter de borgere, der har be-hov for støtte, i centrum.
6
Der er f.eks. ikke i dag centralt fastsatte krav til kvali-teten af tilbuddene. Den viden, vi har, om, hvilke me-toder der virker for bestemte målgrupper, er ikke om-sat til krav om, at sådan skal det gøres. Dermed erdet lidt tilfældigt, hvilke krav der stilles, og det førerbåde til svingende og ofte for dårlig kvalitet i de socia-le tilbud.
Det skal vi rette op på med godkendelses- og tilsyns-reformen.Der skal sættes fokus på, at tilsynet har til opgave atudvikle kvaliteten i tilbuddene – ikke blot at kontrollereøkonomiske og driftsmæssige forhold.
Vi skal også have fokus på, om der inden for tilsyns-og godkendelsesområdet er opgaver, som kræver, atflere kommuner går sammen om at løse dem, for atsikre et fagligt og økonomisk bæredygtigt miljø.
Derudover vil vi se på, om der er behov for indførelseaf en egentlig certificerings- eller akkrediteringsord-ning – og hvordan det i givet fald skal ske.
[SOCIALREFORM]
7
Godkendelses- og tilsynsreformen er en vigtig del afsocialreformen. Men socialreformen vil også indehol-de andre initiativer, der kan bidrage til at løfte kvalite-ten på anbringelsesstederne.
Blandt andet vil jeg se på, hvordan vi kan styrke kom-petencerne på anbringelsesstederne, så vi sikrer, atde personer, der passer vores allermest udsatte børnog unge, er klædt ordentligt på til at arbejde med bør-nenes problemer.
Samtidig er det vigtigt, at vi får sikret udbredelsen oganvendelsen af de bedste metoder. Det gælder både iden forebyggende indsats - så vi i højere grad fore-bygger, at der bliver behov for at anbringe. Og detgælder selvfølgelig også i de socialfaglige indsatserpå anbringelsesstederne.
[AFSLUTNING]De initiativer, jeg har nævnt, er gode eksempler pådet, jeg gerne vil med socialreformen – nemlig at in-vestere massivt i at løfte kvaliteten i indsatsen overfor samfundets svageste.
Men det løft er selvfølgelig ikke gratis. Det forudsæt-ter, at vi prioriterer midlerne på det sociale område,
8
så vi sikrer os, at de bliver brugt der, hvor de gørstørst gavn. Og det er netop kernen i socialreformen.
Det er en stor og langsigtet opgave at få løftet kvalite-ten på anbringelsesstederne. Men det er en nødven-dig opgave, og vi vil prioritere den højt i socialrefor-men. Det skylder vi de anbragte børn og unge.
Tak for ordet.
