SOU, Alm.del - 2011-12 - Endeligt svar på spørgsmål 222: Spm. om hvorfor Fredericia ligger i top med antallet af unge med psykiske lidelser i forhold til indbyggertallet, til ministeren for sundhed og forebyggelse

Folketingets Socialudvalg har den 26. marts 2012 stillet følgende spørgsmålnr. 222 (Alm. del) til ministeren for sundhed og forebyggelse, som hermed be-svares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).Spørgsmål nr. 222:’’Kan ministeren redegøre for og angive en årsag til, hvorfor Fredericia ligger itop med antallet af unge med psykiske lidelser i forhold til indbyggertallet afde 0–19-årige, sat op mod de andre byer, jf. SOU alm. del – bilag 247?”Svar:Spørgeren henviser til SOU alm. del – bilag 247, hvor det bl.a. fremgår, at der i2011 i Fredericia var 3,5 pct. af de 0-19-årige, som modtog ambulant psykia-trisk behandling, mod 2,5 og 1,7 pct. i hhv. Kolding og Vejle.I april 2008 udgav Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse rapportenHenvis-ningsprojektet i børne- og ungdomspsykiatrien.Rapporten er udarbejdet afRambøll Management i samarbejde med Center for Kvalitetsudvikling i RegionMidtjylland. I rapporten analyseres henvisningsmønstre til børne- og ung-domspsykiatrien. Rapporten beskriver en række forhold, som har betydning forhenvisninger til psykiatrisk behandling. Der ses på både efterspørgsel og ud-bud/tilbud.Efterspørgsel handler om antallet af børn og unge med psykiske problemer ogom professionelle samt forældre, der efterspørger ydelser i primær- og sekun-dærsektor. Om efterspørgsel fremgår af rapporten:”Der er en række forhold, der kan bestemme efterspørgslen på tilbud i børne-og ungdomspsykiatrien. En stigning i efterspørgslen kan være en reel stigningi antallet af børn og unge med psykiske problemer, men dette er også afhæn-gigt af samfundsopfattelsen af sygelighed og teknologisk udvikling. Begrebet”sygelighed” er langt fra en entydig størrelse, da det er en definition, der er un-der løbende revision. Derudover er det langt fra entydigt, hvordan denne syge-lighed opspores og børn og unge evt. henvises til behandling. En stigning i an-tallet af henvisninger kan eksempelvis skyldes, at der reelt er kommet flerebørn med psykiske problemer, men det kan også skyldes, at udbuddet ændrersig ved, at der kommer nye tilbud, eller at det rette tilbud ikke er til stede i pri-mærsektoren. Det kan også skyldes, at man er blevet bedre til at opspore børnog unge, der er syge, eller at der er krav fra samfundet og forældre om at fåstillet en diagnose.Der er ligeledes mange forskellige grupper af professionelle i kommunerne,som fungerer som efterspørgere af børne- og ungdomspsykiatriske og andresærlige foranstaltninger til børnene. Efterspørgslen efter tilbud afhænger såle-des af en række forskellige faktorer, som eksempelvis deres fortolkning af deproblemer, som de eller forældrene kan se hos børnene, den vifte af behand-

lingstilbud som de kender til, eller den viden, de besidder om de psykiske pro-blemer hos børnene og de unge.I forhold til de forebyggende tiltag kan de forskellige fagpersoner have diverge-rende opfattelser af, hvorvidt der eksisterer et behov hos barnet/den ungeselv, familien og de forskellige grupper af professionelle. Rummelighed i nor-malsystemet kan være en faktor, som spiller ind på de professionelles vurde-ring. Diagnosticering som adgangsbillet til øgede ressourcer kan være en fak-tor, som forældrene er påvirkede af.”Udbud/tilbud drejer sig i om kapaciteten i primær- og sekundærsektor samtsamarbejdet mellem sektorer. Om udbud/tilbud fremgår af rapporten:”Ser vi nærmere på de tilbud, der gives til børn og unge med psykiske proble-mer, er det vigtigt, at barnet eller den unge får det rette tilbud på det rette tids-punkt. Dette rejser naturligt et spørgsmål om kapaciteten i børne- og ung-domspsykiatrien: har man de rette tilbud og har man de rette kompetencer tilat håndtere barnets eller den unges problemer? En løsning kunne være at sik-re, at tilbuddet er til stede og tilpasse antallet af pladser. De seneste undersø-gelser peger imidlertid på, at mangel på psykiatere med speciale inden forbørn og unge betyder, at antallet af pladser ikke nødvendigvis bare kan udvi-des, så det modsvarer det aktuelle behov fuldstændigt. En løsning på at skabestørre sammenhæng mellem udbuddet og efterspørgslen og i indsatsen kunnevære at sikre, at børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger kender mulighederfor behandling i primærsektoren og omvendt, og at kommunerne har et over-blik over tilbuddene i sekundærsektoren.Når der er så mange aktører med forskellig baggrund, vil det være en udfor-dring at sikre, at der er en fælles viden og en ensartet visitationspraksis påtværs af aktørerne. Der kan eksempelvis være forskel på, hvordan visitationforegår fra de praktiserende læger til det specialiserede tilbud i regionerne, ogpå, hvordan visitationen foregår fra PPR til de specialiserede forhold. Dettekan handle om uensartet praksis, men også om faglige kompetencer.En central udfordring i børne- og ungdomspsykiatrien er således, om der er enklar sammenhæng mellem den indsats, der foregår i primærsektoren, og denindsats der foregår i sekundærsektoren, sådan at barnet eller den unge medpsykiske problemer får et kvalificeret tilbud det rigtige sted. Dette har ligeledesindflydelse på efterspørgslen på eksempelvis de specialiserede tilbud. Et kvali-ficeret tilbud i primærsektoren kan være med til at mindske efterspørgslen pået mere specialiseret tilbud i sekundærsektoren, men det kræver, at medar-bejdere i kommunerne har de rette kompetencer, at kommunerne har det rigti-ge tilbud, og at der er mulighed for konsultation fra børne- og ungdomspsykia-tere.”