Socialudvalget 2011-12
SOU Alm.del
Offentligt
Borgerstyret PersonligAssistance.Afsluttende evalueringsrapportSocialstyrelsen2012
Revision.Skat.Consulting.Financial Advisory.
Afsluttende evalueringsrapport
Indholdsfortegnelse0.1.2.3.4.5.6.Ledelsesresume ........................................4Indledning ..............................................12Omfanget af BPA-ordninger ................. 20Kommunerne .........................................24Modtagere af BPA .................................59Hjælperne...............................................83Konklusion...........................................100
A. Bilag: Evalueringsdesign .....................105B. Bilag: Selvevaluering og spørgeskemaer.............................................................117
2
Afsluttende evalueringsrapport
Copyright � Deloitte ConsultingRapportens anvendelseDenne rapport er alene udarbejdet til Deloittes opdragsgiver ud fra det givne opdrag. De-loitte påtager sig intet ansvar for andres anvendelse af rapporten.Kopiering af rapporten, helt eller delvis, må i hvert enkelt tilfælde kun finde sted med føl-gende tydelige kildeangivelse: Borgerstyret Personlig Assistance, Afsluttende evalueringsrap-port, Socialstyrelsen, 2012.KontaktSpørgsmål til denne rapports indhold kan stiles til partner Mette Lindgaard på telefon36 10 26 53.Om Deloitte Consulting – Fra ide til virkelighedDeloitte Consulting fokuserer på udvikling og effektivisering af kundernes organisation,kerneprocesser, økonomistyring og it for at bidrage til realisering af kundernes strategiskemålsætninger. Vi kender den offentlige og den private sektor til bunds og kombinerer voresfaglige kompetencer med evnen til at lede, styre og gennemføre projekter i komplekse mil-jøer. Det kan være som rådgivere eller som ansvarlige for processer fra idestadie til imple-mentering.Om DeloitteDeloitte leverer ydelser inden for revision, skat, consulting og financial advisory til bådeoffentlige og private kunder i en lang række brancher. Vores globale netværk med medlems-firmaer i mere end 140 lande sikrer, at vi kan trække på stærke kompetencer foruden endybtgående lokal indsigt, når vi skal hjælpe vores kunder overalt i verden. Medlem af Deloit-te Touche Tohmatsu Limited.Deloitte Touche Tohmatsu LimitedDeloitte er en betegnelse for Deloitte Touche Tohmatsu Limited, der er et britisk selskabmed begrænset ansvar, og dets netværk af medlemsfirmaer. Hvert medlemsfirma udgør enseparat og uafhængig juridisk enhed. Vi henviser tilwww.deloitte.com/aboutfor en ud-førlig beskrivelse af den juridiske struktur i Deloitte Touche Tohmatsu Limited og detsmedlemsfirmaer.
Deloitte ConsultingTelefon 36 10 20 30Fax36 10 20 40E-mail:[email protected]www.deloitte.dkBesøgsadresseWeidekampsgade 62300 København SPostadresseDeloitte ConsultingPostboks 16000900 København C
3
Afsluttende evalueringsrapport
0. LedelsesresumeBaggrund og evalueringFra 1. januar 2009 er reglerne for hjælperordningen blevet ændret medindførelsen af Borgerstyret Personlig Assistance (BPA). Formålet medde nye regler er at sætte borgeren i fokus, herunder at skabe mere fleksi-bilitet i ordningerne og bedre mulighed for selvbestemmelse. Formåleter ligeledes at sætte fokus på borgerens ønsker og behov og skabe mu-lighed for fastholdelse eller opbygning af et selvstændigt liv. Med denye regler er det muligt for personer, der modtager tilskud til at ansættehjælpere, at indgå aftale med en nærstående, en forening eller en privatvirksomhed om at varetage arbejdsgiverfunktionen.Den 1. juni 2009 er der også trådt nye regler vedrørende kommunernesudmåling af det kontante tilskud til blandt andet hjælpernes løn- og ar-bejdsvilkår i kraft. Hensigten med at fastsætte bindende udmålingsreglerer at skabe større ensartethed på tværs af kommunerne. Baggrunden forreglerne er blandt andet, at det i stigende grad er blevet svært at rekrutte-re og fastholde de nødvendige hjælpere, blandt andet på grund af kom-munernes uensartede udmåling af løn samt i mange tilfælde fraværet aftillæg og pension.Af lovforslaget fremgår det, at det skal evalueres, om formålene medlovændringen bliver opfyldt, og om indsatsen i BPA-ordningerne såledesfår den ønskede effekt. Evalueringen gennemføres af Deloitte i perioden2009-2012. Denne rapport udgør den afsluttende evalueringsrapport.Den afsluttende evaluering har fokus på at beskrive og analysere BPA-ordningerne, som de fungerer i efteråret 2011, og hermed evaluere ord-ningerne i forhold til deres overordnede formål. Evalueringen har særligtfokus på kommunerne, BPA-modtagere og hjælpere. Leverandører ind-går ikke som kilde i evalueringen. Baggrunden for dette er, at fokus harværet at undersøge ændringer for borgere og hjælpere og at følge op påden kommunale implementering af de ændrede regler.I forbindelse med den afsluttende evaluering er der anvendt en rækkeundersøgelsesmetoder, herunder selvevaluering blandt landets kommu-ner, gennemgang af redskaber, skabeloner, vejledninger og håndbøgerfra kommunerne samt gennemgang af udvalgte BPA-sager. Der er end-videre gennemført spørgeskemaundersøgelser blandt modtagere oghjælpere samt telefoninterview med modtagere og hjælpere.
4
Afsluttende evalueringsrapport
Omfang af BPA-ordningerneSamlet set har der på landsplan været en stigning på 3 procent fra 1.967modtagere af BPA-ordninger i 2008 til 2.027 i 2010. Der har i perioden2008-2010 været en stigning på 14 procent i forhold til § 96-ordningerog et fald på 20 procent i forhold til § 95-ordninger.I takt med at antallet af ordninger på landsplan er steget fra 2008 til2010, er udgifterne til BPA-ordninger også steget. Samlet set har derværet en stigning på 19 procent fra 1.322,9 mio. kr. i 2008 til 1.642,86mio. kr. i 2010.Kommunernes arbejde med BPA-ordningerI forbindelse med denne evaluering har 64 kommuner besvaret en web-baseret selvevaluering om deres arbejde med BPA-ordningerne. De 64kommuner udgør et repræsentativt udsnit af de 98 danske kommuner iforhold til både geografi og størrelse.I de 64 kommuner, der indgår i undersøgelsen, har der fra 1. januar 2009til 1. august 2011 været en stigning i antallet af BPA-ordninger på14 procent svarende til 165 ordninger. Således er der i dag 1.382 ordnin-ger i alt. Den mest markante stigning har været i forhold til § 96, stk. 1-ordninger, hvor de adspurgte kommuner fra 2009 til 2011 har oplevet enstigning på 26 procent i antallet af ordninger.Rammer for BPA-ordningerne i kommunerneCirka to tredjedele af de adspurgte kommuner har udarbejdet serviceni-veauer. De typiske elementer i serviceniveauerne er beskrivelse af for-mål, målgruppe, indhold af ydelse og omfang af ordningerne. Der er dogstor forskel på, i hvilket omfang kommunerne konkretiserer eksempelvisindhold og omfang af ordningerne.Kommunernes sagsbehandlingKnap halvdelen (42 procent) af de adspurgte kommuner oplever, at mål-gruppen for BPA-ordninger er udvidet, og næsten halvdelen (49 procent)af kommunerne oplever, at flere kan få en ordning, fordi arbejdsgiver-opgaven kan overdrages.Kommunerne er blevet bedt om overordnet at vurdere sværhedsgradenaf den socialfaglige vurdering i forbindelse med udredning og tildelingaf BPA-ordninger til borgerne. Knap halvdelen (48 procent) af de ad-spurgte kommuner vurderer, at det er svært at foretage den socialfagligevurdering. Udfordringen i den socialfaglige vurdering handler typisk omvurderingen af arbejdslederevnen. Det skal dog understreges, at kravenetil den socialfaglige vurdering grundlæggende ikke er ændret med indfø-relsen af de nye regler.
5
Afsluttende evalueringsrapport
Til at understøtte udredningen af borgere med henblik på eventuel tilde-ling af BPA-ordning har over halvdelen (59 procent) af de adspurgtekommuner beskrevet arbejdsgangen ved behandling af en ny BPA-sag.Tilsvarende mange anvender særlige sagsbehandlingsredskaber i forbin-delse med BPA-ordningerne.Med lovændringen er der udformet nye bindende regler for udmåling afdet kontante tilskud. Næsten halvdelen (48 procent) af de adspurgtekommuner oplever, at det er meget svært eller svært at foretage denneudmåling. Blandt de adspurgte kommuner har godt en fjerdedel (27 pro-cent) udarbejdet retningslinjer i forbindelse med udmålingen af det kon-tante tilskud. Efter ændringen i 2009 af reglerne for udmåling af denkontante støtte har tre fjerdedele af de adspurgte kommuner genberegnettilskuddet i eksisterende ordninger med udgangspunkt i den nye lovgiv-ning.Som tidligere nævnt er det med indførelsen af BPA-ordningerne blevetmuligt at overdrage arbejdsgiveropgaverne til en anden part. I forhold til§ 95-ordninger har godt halvdelen (57 procent) af modtagerne i de ad-spurgte kommuner overdraget arbejdsgiveropgaven. For § 96-ordningerer hovedparten (65 procent) af modtagerne selv arbejdsgiver.Kommunernes administration af BPA-ordningerneLangt hovedparten (72 procent) af de adspurgte kommuner oplever, atdet er svært at løse administrationsopgaven. En række kommuner frem-hæver, at ordningernes økonomi, budgetter og regnskaber er vanskeligeat overskue.Kommunerne har pligt til at foretage løbende opfølgning på den tildeltehjælp. For at understøtte disse processer har over halvdelen (58 procent)af de adspurgte kommuner beskrevet arbejdsgangen ved opfølgning påen BPA-sag. Af de adspurgte kommuner vurderer lidt over en tredjedel(38 procent), at det er svært at gennemføre socialfaglig opfølgning. Forat sikre, at det kontante tilskud anvendes efter formålet, foretager kom-munerne både en løbende opfølgning og en samlet årlig økonomisk op-følgning. Blandt de adspurgte kommuner vurderer lidt over halvdelen(53 procent), at det er svært at gennemføre de økonomiske opfølgninger.Kommunerne er endvidere forpligtet til at føre både socialfagligt ogøkonomisk tilsyn med ordningerne. Omkring halvdelen af kommunerneangiver, at de gennemfører socialfagligt og økonomisk tilsyn én gangom året. Det skal dog understreges, at kravene til tilsynet generelt ikkeer ændret med indførelsen af de nye regler.Med lovændringen er det blevet præciseret, at kommunerne ved bereg-ningen af løn til hjælperne også skal beregne udgifter til blandt andettillæg og arbejdsmarkedspension. Samlet set må det konstateres, at derer en vis spredning i størrelsen af tillæg på tværs af kommunerne. Næ-
6
Afsluttende evalueringsrapport
sten alle kommuner udbetaler pension, og hovedparten (77 procent) afkommunerne angiver, at deres pensionsbidrag ligger mellem 12 og 13procent. I hovedparten (64 procent) af de adspurgte kommuner udmålesdifferentierede takster i forhold til faglige kvalifikationer.Ved overdragelse af arbejdsgiverrollen til en forening eller en privatvirksomhed skal kommunerne beregne en administrationstakst, der dæk-ker de opgaver, der er omfattet af arbejdsgiverrollen. Langt flertallet (90procent) af de adspurgte kommuner har fastsat en administrationstakst.Af de kommuner, der har fastsat en administrationstakst, har knap halv-delen (46 procent) valgt at give en fast betaling per udmålt time i ord-ningen – af disse har næsten halvdelen en takst på 5 kr. eller derunder.De øvrige kommuner fordeler sig primært på tre andre tildelingsmodel-ler, nemlig gradueret betaling per time, betaling som en procentsats afden samlede bevilling eller en fast bevilling per ordning.Kommunikation og vejledningKurser, rådgivningssamtaler og håndbøger er de tre hyppigste måder,hvorpå kommunerne opfylder deres vejledningsforpligtelse. Tre fjerde-dele af de adspurgte kommuner angiver således, at de anvender kurser.Nogle kommuner afholder selv kurser, mens andre vejleder om mulig-heden for at deltage i eksempelvis Socialstyrelsens kurser. To tredjedelebruger rådgivningssamtaler. Godt halvdelen benytter håndbøger.Modtagere af BPAI forbindelse med denne evaluering har 285 BPA-modtagere besvaret etwebbaseret spørgeskema om deres ordninger. De BPA-modtagere, derhar besvaret spørgeskemaet, udgør omkring 14 procent af det samledeantal modtagere og dækker et bredt udsnit i forhold til geografi, mål-grupper, alder og forskellige ordninger.Gennemsnitsalderen for de adspurgte BPA-modtagere er 48,3 år. Der eren relativt stor spredning i alder, idet den yngste modtager er 19 år, ogden ældste er 73. Langt de fleste (90 procent) af de adspurgte BPA-modtagere modtager hjælp efter § 96. Knap en tredjedel (30 procent) afde modtagere, der indgår i undersøgelsen, har haft deres ordning i op tilto år. Derudover er der stor spredning i forhold til, hvor længe ordnin-gerne har varet, og der ses ingen typisk længde. Der er stor spredning iomfanget af de BPA-ordninger, der indgår i evalueringen, men det erkarakteristisk, at cirka en tredjedel af de adspurgte BPA-modtagere får145-168 timers hjælp. Omfanget er i gennemsnit 100 timer per uge. Detgennemsnitlige omfang for § 95-ordninger er 68 timer om ugen, mensdet gennemsnitlige omfang for § 96-ordninger er 103 timer om ugen.Det skal dog bemærkes, at det indgår et begrænset antal § 95-ordninger iundersøgelsen. Hovedparten (88 procent) af de BPA-modtagere, derindgår i undersøgelsen, har mellem én og seks hjælpere ansat.
7
Afsluttende evalueringsrapport
Langt hovedparten (83 procent) af de adspurgte BPA-modtagere er til-fredse med deres ordninger. Størstedelen (86 procent) af modtagerneoplever endvidere, at deres BPA-ordning giver dem selvbestemmelse, ogtilsvarende mange (84 procent) oplever, at BPA-ordningen støtter op omde aktiviteter, de gerne vil deltage i.Hovedparten af de modtagere, der har haft deres ordning også før indfø-relsen af BPA i 2009, oplever ikke, at der med indførelsen af BPA ersket ændringer i forhold til, hvor let det er at finde og fastholde hjælpere.I dag varetager lidt over halvdelen (59 procent) af de adspurgte BPA-modtagere selv arbejdsgiveropgaven, mens de resterende har overdragetopgaven. Der er tendens til, at de yngre modtagere i højere grad over-drager arbejdsgiveropgaven. Hovedparten (72 procent) af de adspurgteBPA-modtagere, der selv varetager arbejdsgiveropgaven, overvejerikkeat overdrage den. Der er dog tendens til, at de yngre BPA-modtagere ihøjere grad overvejer at overdrage arbejdsgiveropgaven. Hovedparten(63 procent) af de BPA-modtagere, der har overdraget arbejdsgiverop-gaven, oplever, at de administrative opgaver er blevet lettere sammen-lignet med, da de selv varetog arbejdsgiveropgaven.I forhold til at forbedre arbejdsvilkårene er det med BPA-ordningernepræciseret, at der skal udmåles timer til blandt andet medarbejderudvik-lingssamtaler. Blandt de BPA-modtagere, der indgår i undersøgelsen,har næsten halvdelen (47 procent) afholdt medarbejderudviklingssamta-ler. Det er hensigten, at der ligeledes skal udarbejdes en arbejdsplads-vurdering i BPA-modtagernes hjem. En sådan vurdering er udarbejdetfor 45 procent af modtagerne.Viden og information om ordningerneBPA-modtagerne har i undersøgelsen angivet, hvor de har fået informa-tion om BPA-ordningerne. Her svarer godt halvdelen, at de har fået in-formationen gennem deres sagsbehandler. Mange af BPA-modtagernehar dog modtaget information om ordningerne gennem flere forskelligekanaler, og hovedparten oplever, at de har nok viden om, hvad arbejds-giveropgaven og arbejdslederopgaven omfatter.For at sikre viden om BPA-ordningerne blandt modtagerne er der udbudten række kurser hos forskellige aktører. Knap en tredjedele af de ad-spurgte BPA-modtagere angiver, at de har deltaget i kurser om BPA-ordningerne. Kurserne handler blandt andet om konfliktløsning samtansættelse og afskedigelse af hjælpere. Der er ikke umiddelbart sam-menhæng mellem BPA-modtagernes efterspørgsel efter yderligere in-formation, og hvorvidt de har deltaget i kurser om BPA-ordningerne.
8
Afsluttende evalueringsrapport
HjælperneI forbindelse med denne evaluering har 353 hjælpere besvaret et webba-seret spørgeskema om deres arbejde som hjælper. De 353 hjælperekommer fra i alt 73 kommuner. Samlet set udgør de cirka 7 procent afdet samlede antal hjælpere og dækker et bredt udsnit i forhold til alder,baggrund, vilkår m.m.Gennemsnitsalderen for de hjælpere, der indgår i undersøgelsen, er43 år. Den yngste hjælper er 19 år, og den ældste er 77. For hovedparten(77 procent) af de adspurgte BPA-hjælpere er hjælperjobbet deres pri-mære beskæftigelse. Det er karakteristisk, at de yngste hjælpere i mindregrad har hjælperjobbet som deres primære job. Der er endvidere stordiversitet i hjælpernes uddannelsesmæssige baggrund. Hjælperne, derindgår i undersøgelsen, har i gennemsnit være ansat som hjælper i 4,8 år,og hovedparten (66 procent) har været ansat i op til 5 år. Lidt over halv-delen (54 procent) af de adspurgte hjælpere har kun været hjælper for énBPA-modtager.Langt hovedparten af hjælperne (82 procent) er tilfredse med arbejdetsom hjælper. Der er dog stor variation på tværs af hjælperne i deres vur-dering af, hvorvidt det med indførelsen af BPA er blevet mere attraktivtat arbejde som hjælper. Der er således ikke en klar tendens i forhold til,om hjælperjobbet – med indførelsen af bindende og mere ensartede ud-målingsregler (minimumsregler) for tilskuddet til ansættelse af hjælpere– er blevet mere attraktivt, og om hjælperne nu ønsker at arbejde somhjælper i længere tid. I forlængelse heraf kan det bemærkes, at kun cirkaen fjerdedel af de hjælpere, der indgår i undersøgelsen, angiver, at de hardeltaget i medarbejderudviklingssamtaler.Hovedparten (61 procent) af de hjælpere, der deltager i undersøgelsen,angiver, at modtageren selv er arbejdsgiver for dem. Hovedparten (74procent) af hjælperne er tilfredse med deres arbejdsgiver. De hjælpere,der er ansat af BPA-modtageren selv, er dog relativt mere tilfredse medderes arbejdsgiver sammenlignet med de hjælpere, der er ansat hos ek-sempelvis virksomheder.Løn- og ansættelsesforholdGennemsnitslønnen for de hjælpere, der indgår i undersøgelsen, er119 kr. per time, og hovedparten (78 procent) modtager tillæg til deresgrundløn. Næsten alle de adspurgte hjælpere (97 procent) får mellem 10og 39 kr. i aftentillæg, mens hovedparten (86 procent) får mellem 20 og49 kr. i nattillæg. Samlet set må det konstateres, at der er en vis spred-ning i størrelsen af tillæg på tværs af kommunerne.En femtedel af de hjælpere, der indgår i undersøgelsen, modtager rå-dighedsløn ved natarbejde, og næsten tre fjerdedele (73 procent) modta-ger løn under sygdom. En fjerdedel af de adspurgte hjælpere angiver, at
9
Afsluttende evalueringsrapport
de har en sjette ferieuge i deres nuværende hjælperjob. Knap to tredjede-le (60 procent) af de hjælpere, der indgår i undersøgelsen, angiver, at dehar en arbejdsgiverbetalt pension. Der er tendens til, at det i højere grader de ældre hjælpere og i særlig grad de yngste af hjælperne, der ikkemodtager pension. Samme tendens gør sig gældende, hvis der ses påansættelseslængde. Hjælpere, der har været ansat i lang tid, modtagersåledes i højere grad pension sammenlignet med hjælpere, der været an-sat i kort tid.Konklusioner fra evalueringenFormålet med de nye regler er at sætte borgeren i fokus, herunder atskabe mere fleksibilitet i ordningerne større mulighed for selvbestem-melse. Evalueringen peger på, at dette formål synes at være indfriet forlangt hovedparten af BPA-modtagerne i forhold til både oplevelsen afselvbestemmelse og oplevelsen af fleksibilitet i forhold til anvendelse afde nye muligheder for at overdrage arbejdsgiveropgaven.Et af målene med de nye regler er endvidere at skabe en ordning, hvorder gives mulighed for, at personer, der modtager tilskud til at ansættehjælpere, kan indgå aftale med en nærstående, en forening eller en privatvirksomhed om at varetage arbejdsgiverfunktionen. Det konkrete målfremsat i lovbemærkningerne var, at halvdelen af de eksisterende mod-tagere to år efter forslagets gennemførelse skulle have overdraget ar-bejdsgiveropgaven til andre. Evalueringen viser, at blandt de adspurgtemodtagere har cirka 41 procent i dag overdraget arbejdsgiveropgaven tilandre. Det går således fremad i forhold til at nå målet fremsat i lovfors-laget om, at 50 procent skal have overdraget arbejdsgiveropgaven. Ud-viklingen kan dog tyde på, at tallet over tid kan blive højere. Der er nem-lig som nævnt tendens til, at de yngre og nye BPA-modtagere i højeregrad overdrager arbejdsgiveropgaven.Det var forventningen, at de nye regler ville medføre en udvidelse afmålgruppen for ordningerne. Ligeledes forventedes det, at der villekomme flere § 96-ordninger og færre eller et uændret antal § 95-ordninger. Samlet set viser evalueringen, at antallet af ordninger er ste-get, men at kun knap halvdelen af de adspurgte kommuner oplever, atmålgruppen er udvidet. Der tegner sig således ikke et entydigt billede af,om målgruppen er udvidet som følge af de nye regler.Det var et mål med de nye regler, at borgeren skulle opleve en mindreadministrativ byrde og dermed opleve BPA som en bedre ydelse, der ihøjere grad kompenserer og ikke er forbundet med de samme krav somtidligere. Af lovbemærkningerne fremgik det, at mindst 75 procent afborgere med en BPA-ordning skulle opleve, at forslaget gjorde detnemmere at modtage hjælp i denne form. Evalueringen viser, at hoved-parten (63 procent) af de BPA-modtagere, der har overdraget arbejdsgi-
10
Afsluttende evalueringsrapport
veropgaven, oplever, at de administrative opgaver er blevet lettere sam-menlignet med, da de selv varetog arbejdsgiveropgaven.Af lovbemærkningerne fremgik det endvidere, at det var et mål medlovændringen, at 90 procent af de nye modtagere skulle have deltaget iet kursus om opgaver og ansvar i forbindelse med en BPA-ordning. Idag har godt en tredjedel (36 procent) af de adspurgte BPA-modtageredeltaget i et kursus. Ser man udelukkende på de nye modtagere, er talletlavere. Af dem, der har haft deres ordning i op til to år, er det såledescirka en femtedel (19 procent), der har deltaget i et kursus. Kursusdelta-gelsen er således en del lavere, end det var hensigten med lovændringen.Hensigten med at fastsætte bindende udmålingsregler var at skabe størreensartethed på tværs af kommunerne. Samlet set viser evalueringen, atder ikke entydigt er skabt større ensartethed i udmålingen på tværs afkommunerne. Der er eksempelvis stadig forskelle på udmålingen til detidsbestemte tillæg og anvendelsen af rådighedsløn i nattetimer på tværsaf kommunerne. Det skal dog bemærkes, at udmålingen til pension erforholdsvis ensartet.Med de nye regler forventedes det, at hjælperjobbet ville blive mere at-traktivt, og at det dermed også ville blive nemmere at rekruttere og fast-holde kvalificeret arbejdskraft. Samlet set kan det med udgangspunkt ievalueringen ikke konkluderes, at hjælperjobbet er blevet mere attrak-tivt, og at det dermed også er blevet nemmere at rekruttere og fastholdekvalificeret arbejdskraft. Det kan dog konstateres, at hovedparten afhjælperne er tilfredse med både deres arbejde og deres arbejdsgiver.Hertil skal det bemærkes, at den økonomiske konjunkturudvikling overde seneste år antageligt også kan have påvirket muligheden for rekrutte-ring og fastholdelse af hjælpere.
11
Afsluttende evalueringsrapport
1. IndledningDen 1. januar 2009 blev den tidligere hjælperordning ændret til Borger-styret Personlig Assistance – de såkaldte BPA-ordninger.Formålet med lovændringen er at skabe grundlag for fleksible ordninger,der tager udgangspunkt i borgernes selvbestemmelse. Med BPA-ordningerne får borgerne endvidere mulighed for at overdrage admini-strationen af arbejdsgiveropgaven til en nærstående, en forening eller enprivat virksomhed. Ligeledes er der udformet nye bindende regler forudmåling af den kontante støtte.På baggrund af lovændringen er det ønsket fra politisk side at få evalue-ret, om formålene med lovændringen bliver opfyldt, og om indsatsen iBPA-ordningerne således får den ønskede effekt. Evalueringen gennem-føres af Deloitte i perioden 2009-2012.Som udgangspunkt for evalueringen blev der ultimo 2009 gennemført ennulpunktsanalyse (baseline). Denne analyse gjorde status på kommuner-nes, BPA-modtagernes og hjælpernes oplevelser og vurdering af BPA-ordningerne. I foråret 2011 blev der gennemført en status for implemen-teringen af BPA-ordningerne, herunder en sammenligning med resulta-terne fra baselineanalysen. Fokus var på kommunernes og BPA-modta-gernes erfaringer med ordningerne.Denne rapport udgør den afsluttende evalueringsrapport. Den afsluttendeevaluering har fokus på at beskrive og analysere BPA-ordningerne, somde fungerer i efteråret 2011, og hermed evaluere ordningerne i forhold tilderes overordnede formål. I den afsluttende evaluering sammenlignesresultaterne endvidere med relevante konklusioner fra baselineanalysen.Nedenfor beskrives BPA-ordningerne og de konkrete lovændringer kort.
1.1 Om BPA-ordningerneDet har igennem mange år været muligt for personer med betydelig ogvarigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsniveau at få et kontant tilskudtil at ansætte én eller flere handicaphjælpere. Denne ordning blev kaldthjælperordningen.Jævnfør serviceloven omfattede hjælperordningen oprindeligt to over-ordnede målgrupper, herunder:Personer, der har behov for personlig hjælp og pleje og for støttetil løsning af nødvendige praktiske opgaver i hjemmet (§ 95), oghvor:
12
Afsluttende evalueringsrapport
o
Borgeren har et hjælpebehov på 20 timer eller deroverugentligt (stk. 2), ellerKommunen skønner, at borgeren ikke selv kan fungeresom arbejdsleder eller arbejdsgiver, og beslutter at ud-betale til en nærstående, der ønsker at varetage dennerolle (stk. 3), ellerKommunen ikke kan stille den nødvendige hjælp til rå-dighed(stk. 1).
o
o
Personer, der har et aktivitetsniveau, der gør det nødvendigt atyde en ganske særlig støtte til pleje, overvågning og ledsagelse(§ 96).
Hjælperordningen blev i stigende grad problematiseret for at være forrestriktiv i sine krav om et højt aktivitetsniveau knyttet til § 96, og for atdet medfølgende arbejdsgiveransvar virkede belastende for modtageren– og i praksis var begrænsende i forhold til at indgå i ordningen1. Detjuridiske ansvar og de opgaver, der fulgte med arbejdsgiveropgaven,blev opfattet som omfattende for mange borgere. Herudover blev kom-munerne kritiseret for en uensartet udmåling og administration af ord-ningerne, der betød store forskelle for de ansatte hjælpere i ordningerne.2
1.1.1 Indførelse af BPA-ordningerneBorgeren i centrumFra 1. januar 2009 blev reglerne for hjælperordningen ændret med indfø-relsen af Borgerstyret Personlig Assistance (BPA).Formålet med de nye regler er at sætte borgeren i fokus, herunder:Mere fleksibilitet i ordningerne.Større mulighed for selvbestemmelse.Fokus på borgerens ønsker og behov.Mulighed for fastholdelse eller opbygning af et selvstændigt liv.
1
Servicestyrelsen og Videnscenter for Bevægelseshandicap: Borgerstyret personlig assistance –Erfaringsopsamling om personlig hjælp til personer med handicap i Norge og Sverige, 2007.2
Ankestyrelsen: Hjælperordninger efter servicelovens § 96, 2007.
13
Afsluttende evalueringsrapport
§ 95Hvis kommunalbestyrelsen ikke kan stille den nødvendige hjælp til rådighed for enperson, der har behov for hjælp efter §§ 83 og 84, kan kommunalbestyrelsen istedet udbetale et tilskud til hjælp, som den pågældende selv antager.Stk. 2.En person med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsev-ne, der har behov for personlig hjælp og pleje og for støtte til løsning af nødvendi-ge praktiske opgaver i hjemmet i mere end 20 timer ugentligt, kan vælge at få ud-betalt et kontant tilskud til hjælp, som den pågældende selv antager.Stk. 3.Kommunalbestyrelsen kan dog i særlige tilfælde beslutte, at hjælpen efterstk. 2 fortsat skal gives som naturalhjælp eller udbetales til en nærstående person,som helt eller delvis passer den pågældende.Stk. 4.Det er en betingelse for tilskud til ansættelse af hjælpere efter stk. 1-3, attilskudsmodtageren er i stand til at fungere som arbejdsleder for hjælperne. Det erdesuden en betingelse, at tilskudsmodtageren kan fungere som arbejdsgiver forhjælperne, medmindre den pågældende indgår aftale med en nærstående, enforening eller en privat virksomhed om, at tilskuddet overføres til den nærstående,foreningen eller den private virksomhed, der herefter er arbejdsgiver for hjælperne.Arbejdsgiverbeføjelserne i forhold til hjælperne vedrørende spørgsmål om ansæt-telse og afskedigelse af hjælpere varetages i så fald af den nærstående, forenin-gen eller den private virksomhed i samråd med den pågældende.Stk. 5.I de situationer, hvor tilskudsmodtageren er arbejdsgiver, skal kommunal-bestyrelsen tilbyde at varetage lønudbetalinger m.v.Kilde:§ 95 i lov om social service.
Målet er således at skabe en ordning, hvor der gives mulighed for, atpersoner, der modtager tilskud til at ansætte hjælpere, kan indgå aftalemed en nærstående, en forening eller en privat virksomhed om at vareta-ge arbejdsgiverfunktionen. Formålet er, at borgeren kan slippe for deadministrative opgaver som arbejdsgiver, men fortsat kan være dagligleder for hjælperne og beslutte, hvilke hjælpere borgeren ønsker ansat.Kommunen skal fortsat tilbyde at varetage lønadministrationen, hvisborgeren eller en nærstående selv er arbejdsgiver og ansætter hjælperne.Herved er det hensigten, at borgeren skal opleve en mindre administrativbyrde og dermed opleve BPA som en bedre ydelse, der i højere gradkompenserer og ikke er forbundet med de samme restriktioner som tidli-gere.
14
Afsluttende evalueringsrapport
§ 96Kommunalbestyrelsen skal tilbyde borgerstyret personlig assistance. Borgerstyretpersonlig assistance ydes som tilskud til dækning af udgifter ved ansættelse afhjælpere til pleje, overvågning og ledsagelse til borgere med betydelig og varigtnedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har et behov, som gør det nødven-digt at yde denne ganske særlige støtte.Stk. 2.Det er en betingelse for tilskud til ansættelse af hjælpere efter stk. 1, atborgeren er i stand til at fungere som arbejdsleder for hjælperne. Det er desudenen betingelse, at borgeren kan fungere som arbejdsgiver for hjælperne, medmin-dre den pågældende indgår aftale med en nærstående, en forening eller en privatvirksomhed om, at tilskuddet overføres til den nærstående, foreningen eller denprivate virksomhed, der herefter er arbejdsgiver for hjælperne. Arbejdsgiverbefø-jelserne i forhold til hjælperne vedrørende spørgsmål om ansættelse og afskedi-gelse af hjælpere varetages i så fald af den nærstående, foreningen eller denprivate virksomhed i samråd med den pågældende.Stk. 3.Kommunalbestyrelsen kan tilbyde borgerstyret personlig assistance tilborgere, der ikke er omfattet af personkredsen efter stk. 1, hvis kommunalbesty-relsen vurderer, at dette er den bedste mulighed for at sikre en helhedsorienteretog sammenhængende hjælp for borgeren.Stk. 4.I de situationer, hvor borgeren eller en nærstående er arbejdsgiver, skalkommunalbestyrelsen tilbyde at varetage lønudbetaling m.v.Kilde:§ 96 i lov om social service.
Selvom arbejdsgiverfunktionen kan varetages af andre, skal borgerenstadig kunne varetage arbejdslederfunktionen, og således er det præcise-ret i BPA-ordningerne, at det er en betingelse for at have en BPA-ordning, at borgeren kan fungere som arbejdsleder for hjælperne. Når§ 95, stk. 3 anvendes, er det ikke en forudsætning, at borgeren selv kanfungere som arbejdsleder, idet BPA-tilskuddet udbetales til eksempelvisen pårørende. Tilskudsmodtageren (fx en pårørende) skal derimod kunnefungere som arbejdsleder, hvis han/hun ansætter andre til at udføre hjæl-pen.Mere ensartet udmåling og bedre vilkår for hjælperneDen 1. juni 2009 er der også trådt nye regler vedrørende kommunernesudmåling af det kontante tilskud til blandt andet hjælpernes løn- og ar-bejdsvilkår i kraft.Hensigten med at fastsætte bindende udmålingsregler var at skabe størreensartethed på tværs af kommunerne.Baggrunden for reglerne var også, at det i stigende grad var blevet sværtat rekruttere og fastholde de nødvendige hjælpere, blandt andet på grundaf kommunernes uensartede udmåling af løn og i mange tilfælde fravæ-ret af tillæg og pension.I forhold til løn er det en central ændring i lovgivningen, at der nu erbindende regler for udmåling af den kontante støtte. Ligeledes skal derved beregningen blandt andet tages højde for forskellige tillæg, for ek-sempel tids- og stedbestemte tillæg, funktions- og kvalifikationstillæg,arbejdsmarkedspension og anciennitet. Derved forventes det, at hjælper-jobbet bliver mere attraktivt, og at det dermed også bliver nemmere atrekruttere og fastholde kvalificeret arbejdskraft.
15
Afsluttende evalueringsrapport
I forhold til at forbedre vilkårene i BPA-ordningerne er det med BPA-reglerne også præciseret, at der skal udmåles timer til blandt andet nød-vendige kurser, oplæring af nye hjælpere, personalemøder og medarbej-derudviklingssamtaler.
1.2
Evaluering af BPA-ordningerneAt undersøge, hvad lovændringen har betydet for modtage-ren (borgeren), for sagsbehandlerne/fra et kommunalt per-spektiv og i forhold til at sikre bedre løn- og ansættelses-vilkår for hjælperne og dermed sikre højere grad af fast-holdelse og lettere rekruttering i den enkelte ordning.
Formålet med evalueringen af BPA-ordningerne er:
Evalueringen skal afdække virkningerne af lovændringen i for-hold til en række konkrete mål.350 procent af de eksisterende modtagere har to år efter forslagetsgennemførelse overdraget arbejdsgiveransvaret til andre.Mindst 75 procent af borgere med en BPA-ordning oplever, atforslaget har gjort det nemmere at modtage hjælp i denne form.90 procent af de nye modtagere har deltaget i et kursus om op-gaver og ansvar i forbindelse med en BPA-ordning.
Evalueringen vil derfor afdække effekter af forslaget for eksiste-rende og nye borgere, der modtager hjælp efter §§ 95 og 96, her-under hvor mange borgere der har valgt at overdrage arbejdsgi-veransvaret til andre, hvem arbejdsgiveransvaret overdrages til ogborgernes tilfredshed med hjælperordningen.Evalueringsopgaven omfatter en baselineanalyse, der blev udarbejdetindledningsvis i evalueringsforløbet, en statusevaluering, der blev gen-nemført i foråret 2011, og denne evalueringsrapport.
3
L 154 Forslag til lov om ændring af lov om social service og lov om friskoler og priva-
te grundskoler m.v.
16
Afsluttende evalueringsrapport
1.2.1
Evalueringsmetoder
I forbindelse med den afsluttende evaluering er der anvendt en rækkemetoder, herunder:Selvevaluering blandt landets kommuner.Gennemgang af redskaber, skabeloner, vejledninger og håndbø-ger fra kommunerne.Gennemgang af udvalgte borgersager.Spørgeskemaundersøgelser blandt modtagere.Spørgeskemaundersøgelser blandt hjælpere.Telefoninterview med modtagere og hjælpere.
I dette afsnit beskrives de anvendte metoder kort. I bilag A findes enudvidet præsentation af evalueringsdesignet.Selvevaluering blandt landets kommunerFor at indsamle viden om kommunernes arbejde med BPA-ordningernehar alle landets 98 kommuner modtaget et webbaseret selvevaluerings-skema med fokus på rammer for BPA-ordningerne, tildeling, administra-tion m.m. 64 kommuner (65 procent) har besvaret skemaet. Selvevalue-ringsskemaet fremgår af bilag B.De kommuner, der har besvaret selvevalueringen, udgør et repræsenta-tivt udsnit af de danske kommuner i forhold til både geografi og størrel-se. Besvarelserne giver på den baggrund betydningsfuld indsigt i kom-munernes arbejde med BPA-ordningerne.For at validere og perspektivere resultaterne af selvevalueringen har fag-personer fra de seks projektkommuner efterfølgende været inddraget ifortolkningerne af resultaterne.Tabel 1: De seks projektkommunerHolbæk KommuneRebild KommuneVejle KommuneLyngby-Taarbæk KommuneSvendborg KommuneAarhus Kommune
Gennemgang af redskaber, skabeloner m.m.19 af de kommuner, der har besvaret selvevalueringen, har indsendt ek-sempler på materiale, de anvender i forbindelse med vejledning, sagsbe-handling og administration af ordningerne. For at opnå yderligere indsigt
17
Afsluttende evalueringsrapport
i kommunernes praksis er eksempler blevet gennemgået og analyseret,og de indgår nu som eksempler i evalueringsrapporten.Gennemgang af borgersagerFor at kvalificere og validere den store mængde data, som selvevalue-ringerne og det indsendte materiale har tilvejebragt, er der foretaget engennemgang af konkrete borgersager. Dette er gennemført på en work-shop, hvor sagerne er gennemgået af kommunerne selv.Der er således gennemgået 2-3 BPA-sager fra hver projektkommunemed henblik på at dokumentere sagsbehandlingspraksis. De 12 sageromfatter et bredt udsnit af ordninger og målgrupper.Samlet set er evalueringsrapporten således kendetegnet ved at være so-lidt forankret i kommunernes praksis.Spørgeskemaundersøgelse blandt BPA-modtagereFor at afdække modtagernes erfaringer med BPA-ordningerne er dergennemført en webbaseret spørgeskemaundersøgelse blandt BPA-modtagere.285 BPA-modtagere fra i alt 73 kommuner har svaret på spørgeskemaet.Samlet set udgør dette omkring 14 procent af det samlede antal modta-gere og dækker et bredt udsnit i forhold til målgrupper, alder og forskel-lige ordninger. Spørgeskemaerne anvendt i undersøgelsen fremgår afbilag B.For at kvalificere og validere resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsenblandt modtagere er der gennemført supplerende telefoninterview medudvalgte modtagere i projektkommunerne.Spørgeskemaundersøgelse blandt hjælpereFor at indsamle viden om BPA-modtagernes hjælpere og hjælpernesoplevelser af jobbet og vilkårene er der gennemført en webbaseret spør-geskemaundersøgelse blandt hjælperne.I alt 353 hjælpere fra i alt 73 kommuner har besvaret spørgeskemaet.Samlet set udgør dette cirka 7 procent af det samlede antal hjælpere ogdækker et bredt udsnit i forhold til alder, baggrund, vilkår m.m. Spørge-skemaerne anvendt i undersøgelsen fremgår af bilag B.For at kvalificere og validere resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsenblandt hjælpere er der gennemført supplerende telefoninterview medhjælpere i projektkommunerne.
18
Afsluttende evalueringsrapport
Leverandørerne indgår ikke som kilde i evalueringen. Baggrunden fordette er, at fokus har været at undersøge ændringer for borgere og hjæl-pere og at følge op på den kommunale implementering af de ændrederegler.
1.2.2
Læsevejledning til evalueringsrapporten
Kapitlerne i rapporten tager udgangspunkt i at præsentere BPA-ordningerne, som de fungerer i dag. Hvor det er relevant sammenlignesden nuværende situation med resultater fra baselineanalysen med hen-blik på at beskrive udviklingen i ordningerne.I kapitel 2 beskrives udviklingen i antallet af BPA-ordninger.I kapitel 3 beskrives kommunernes arbejde med BPA-ordningerne. Ka-pitlet sætter fokus på rammerne for BPA-ordningerne, sagsbehandlingenog administrationen af ordninger samt kommunernes kommunikation ogvejledning om BPA-ordningerne. Afsnittet om sagsbehandling dækkerudredning og tildeling af ordningerne, mens afsnittet om administrationomfatter den daglige administration og opfølgning på ordningerne.I kapitel 4 beskrives modtagernes oplevelse af ordningerne. Tilsvarendebeskrivelse af hjælpernes oplevelse af ordningerne foretages herefter ikapitel 5.Endelig indeholder kapitel 6 en konklusion, hvori der følges op på deformål og mål, der blev fastsat i forbindelse med indførelsen af BPA, ogsom blev præsenteret i kapitel 1.
19
Afsluttende evalueringsrapport
2. Omfanget af BPA-ordningerLovændringerne i 2009 har medført en udvikling i omfanget af BPA-ordninger. Det samlede antal ordninger er steget, hvilket dækker over, atder er kommet flere § 96-ordninger, mens der blevet færre § 95-ordninger. Dette kapitel beskriver udviklingen i antallet af ordningersiden indførelsen.
2.1
Udvikling på landsplan
I forbindelse med den afsluttende evaluering er det oplagt at gøre statusover udviklingen i det samlede antal ordninger siden indførelsen. Samletset er der på landsplan en stigning på 3 procent fra 1.967 modtagere afBPA-ordninger i 2008 til 2.027 i 2010.Der er dog stor forskel i udviklingen i de forskellige ordninger. Der har iperioden 2008-2010 været en stigning på 14 procent i forhold til § 96-ordninger og et fald på 20 procent i forhold til § 95-ordninger. Det bety-der, at der i dag er cirka dobbelt så mange § 96-ordninger (1.392 ordnin-ger) som § 95-ordninger (635 ordninger), jf. nedenstående tabel.Tabel 2: Udvikling i BPA-ordninger for hele landet
Antal modtagere af:§ 95-ordninger§ 96-ordningerI alt
20087631.2041.967
20097051.2421.947
20106351.3922.027
Udvikling fra2008 til 2010-12818860
Kilde:Danmarks Statistik 2011. Der findes endnu ikke en landsopgørelse for 2011.
2.1.1 Udvikling i udgifter på landsplanI takt med at antallet af ordninger på landsplan er steget fra 2008 til2010, er udgifterne til BPA-ordninger også steget. Samlet set har derværet en stigning på 19 procent. Fra 1.322,9 mio. kr. i 2008 til 1.642,86mio. kr. i 2010, jf. tabellen nedenfor. En del af forklaringen på udgifts-stigningen kan være ændringer i antallet af ordninger samt ændringerne ireglerne om administration og løn, der blev indført i 2009.Tilsvarende udviklingen i antallet af ordninger er der også forskel påudviklingen i udgifter til henholdsvis § 95-ordninger og § 96-ordninger.I perioden 2008-2010 er udgifterne til § 96-ordninger steget med 25 pro-cent fra 997,78 til 1.323,82 millioner. Samtidig er udgifterne til § 95-ordninger faldet med 2 procent fra 325,13 til 319,04 millioner. I 2010 er
20
Afsluttende evalueringsrapport
udgifterne til § 96-ordningerne således samlet set fire gange større endudgifterne til § 95-ordningerne. Det skal understreges, at hjælp efter § 96normalt omfatter borgerens samlede behov for pleje, overvågning ogledsagelse efter serviceloven, mens borgere, der modtager hjælp efter§ 95, for eksempel får dækket deres behov for ledsagelse uden forhjemmet efter andre bestemmelser i serviceloven. Tallene for § 95 ud-trykker derfor ofte ikke de samlede udgifter til hjælp og støtte efter ser-viceloven til disse borgere.Tabel 3: Udvikling i udgifter til BPA-ordninger for hele landet
Millioner kroner§ 95-ordninger§ 96-ordningerI alt
2008325,13997,781.322,90
2009350,781.183,861.534,64
2010319,041.323,821.642,86
Udvikling fra2008 til 2010-6,09326,04319,95
Kilde:Danmarks Statistik 2011. Der findes endnu ikke en landsopgørelse for 2011.Note:Tallene er 2011 pl-reguleret.
Gennemsnitsprisen for henholdsvis § 95-ordninger og § 96-ordninger erogså steget i perioden 2008-2010. Samlet set er gennemsnitsprisen for§ 95-ordninger steget med 15 procent fra 426.114 kr. til 502.417 kr.Gennemsnitsprisen for § 96-ordninger er steget med 13 procent fra831.483 kr. til 951.002 kr., jf. nedenstående tabel.Det skal bemærkes, at det gennemsnitlige timetal i ordninger efter § 95og § 96 er meget forskelligt. Social- og Integrationsministeriet har påbaggrund af en undersøgelse fra 2008 oplyst, at borgere med hjælp efter§ 95 i gennemsnit modtager 43 timers BPA-hjælp per uge, mens gen-nemsnittet for borgere med hjælp efter § 96 er 109 timers hjælp per uge(2008-tal).Tabel 4: Udvikling i gennemsnitsudgifter til BPA-ordninger for hele landet
Gennemsnitsudgiftper ordning (kr.)§ 95-ordninger§ 96-ordninger
2008426.114831.483
2009497.567953.187
2010502.417951.002
Udviklingfra 2008til 201076.303119.519
Kilde:Danmarks Statistik 2011. Der findes endnu ikke en landsopgørelse for 2011.Note:Tallene er 2011 pl-reguleret.
21
Afsluttende evalueringsrapport
2.2
Udvikling i forskellige BPA-ordninger
I forbindelse med selvevalueringen har kommunerne angivet omfangetaf BPA-ordninger per 1. august 2011, og resultaterne af selvevaluerin-gen giver derfor mulighed for at anvende mere aktuelle tal for omfangetaf BPA-ordninger, end det er muligt med tallene fra Danmarks Statistik.Nedenfor præsenteres således et overblik over BPA-ordningerne baseretpå data fra de 64 kommuner.
2.2.1
Aktuel udvikling
Fra 1. januar 2009 til 1. august 2011 er antallet af BPA-ordninger samletset steget med 165 ordninger i de kommuner, der indgår i undersøgelsen,så der i dag er 1.382 ordninger i alt.Ses der nærmere på de forskellige ordninger, har der ikke overraskendeværet et fald i § 95-ordninger, hvilket svarer til situationen på landsplan.Her er der i 2011 i alt 309 ordninger, hvilket er 65 færre end i 2009. Desamlede antal af § 96-ordninger i de adspurgte kommuner er derimodsteget med 230 til i alt 1.073 ordninger i 2011.Tabel 5: Antal BPA-ordninger i kommuner fra 1. januar2009 til 1. august 2011
Antal BPA-ordninger§ 95, stk. 1 og 2§ 95§ 95, stk.3§ 95 i alt§ 96, stk. 1§ 96§ 96, stk. 3§ 96 i altI alt
1. januar 2009175199374827168431.217
1. august 20111571523091.043301.0731.382
Tilvækst-18-47-6521614230165
Kilde:Selvevaluering blandt kommuner.Note:Antal besvarelser er 57. De seksten angivne § 96, stk. 3-ordninger per 1. januar2009 skal tages med det forbehold, at dette paragrafstykke blev indført samme dag. Tal-let var derfor formentlig lavere, da få kommuner kan have nået at tildele ordninger efter§ 96, stk. 3 på den dag, de blev indført.
Over tid har der samlet set været en stigning på 14 procent i antallet afBPA-ordninger. Den mest markante stigning har været i forhold til § 96,stk. 1-ordninger, hvor de adspurgte kommuner har oplevet en stigning på26 procent i antallet af ordninger.
22
Afsluttende evalueringsrapport
Antallet af § 95, stk. 1 og 2-ordninger er faldet med 10 procent, mensantallet af § 95, stk. 3-ordninger er faldet med 24 procent i de kommu-ner, der indgår i selvevalueringen.Det betyder, at § 96-ordningerne sammenlignet med 2009 udgør en stør-re andel af BPA-ordningerne. Hvor andelen af § 96-ordinger er steget fra69 til 78 procent af ordningerne er andelen af § 95-ordninger faldet fra31 til 22 procent i de kommuner, der indgår i selvevalueringen.
23
Afsluttende evalueringsrapport
3.KommunerneIndførelsen af BPA-ordningerne har medført nye opgaver og ændringer ikommunernes sagsbehandling og administration.I forbindelse med denne evaluering har 64 kommuner besvaret en web-baseret selvevaluering om deres arbejde med BPA-ordningerne. I selv-evalueringen har kommunerne blandt andet svaret på spørgsmål om fo-kus på rammer for BPA-ordningerne, sagsbehandling, administrationm.m.De 64 kommuner udgør et repræsentativt udsnit af de 98 danske kom-muner i forhold til både geografi og størrelse. Ud over spørgeskemaet erder som nævnt i indledningen også gennemført workshopper med pro-jektkommunerne for at kvalificere resultaterne fra selvevalueringen. Læsmere om evalueringsdesignet i bilag A. Selvevalueringsskemaet fremgåraf bilag B.
3.1 Rammer for BPA-ordningerne ikommunerneLovændringerne per 1. januar 2009 satte nye overordnede rammer forBPA-ordningerne. Mange kommuner har i forbindelse med lovændrin-gerne beskrevet de lokale rammer for ordningerne i serviceniveauer,kvalitetsstandarder m.m.
3.1.1 Serviceniveau i kommunerneTo tredjedele af de kommuner, der indgår i selvevalueringen, har såledesangivet, at de har udarbejdet serviceniveauer for BPA-ordningerne, jf.figuren nedenfor. Stort set alle disse kommuner angiver, at serviceni-veauet også er politisk godkendt.Figur 1: Kommuner med fastlagt serviceniveau for BPA-ordningerne
0%
20%
40%JaNej
60%Ved ikke
80%
100%
Kilde:Selvevaluering blandt kommuner.Note:Antal besvarelser er 64.
I baselineanalysen kunne det konstateres, at ingen af de seks projekt-kommuner havde fastsat et serviceniveau på området. Flere var dog i
24
Afsluttende evalueringsrapport
gang med at udarbejde serviceniveauer. Tendensen er således, at derover de seneste år i stigende grad er udarbejdet serviceniveauer for BPA-ordningerne i kommunerne.Indhold i serviceniveauerDe typiske elementer i serviceniveauerne er beskrivelser af formål, mål-gruppe, indhold af ydelse og omfang af ordningerne.Nedenfor beskrives eksempler på ligheder og forskelle i serviceniveau-erne i forhold til formål, målgruppe, indhold og omfang. En egentligbeskrivelse af kommunernes vurderingskriterier og konkrete taksterm.m. findes i kapitel 5 og 6 i denne rapport.FormålBeskrivelserne af formål varierer fra oplistning af de to paragraffer ogformålsbeskrivelsen fra Social- og Integrationsministeriets vejledning tilmere tilpassede lokale formuleringer.Eksempel på formål i § 95-serviceniveau fra kommune i selv-evalueringen:”[Formålet er,] at borgeren får mulighed for atbo i egen bolig og leve så selvstændig en tilværelse som muligt.”Eksempel på formål i § 96-serviceniveau fra kommune i selv-evalueringen:”Formålet med indsatsen er, at borgere med et såmassivt og komplekst behov for hjælp bliver i stand til at leve etliv med muligheder, indhold og kvalitet efter egne ønsker. Bor-gerstyret personlig assistance giver borgeren muligheden for attilrettelægge en sammenhængende og fleksibel hjælp i det dagli-ge.”
Samlet set er der således relativt stor variation i, hvordan formålet be-skrives i serviceniveauerne.MålgruppeMålgruppebeskrivelserne er relativt enslydende og lægger sig ofte op adbeskrivelsen af målgruppen i vejledningen fra Social- og Integrations-ministeriet.Nogle kommuner inkluderer kravene til at være arbejdsleder og arbejds-giver under beskrivelsen af målgrupper. Andre kommuner lægger vægtpå mere konkrete tildelingskriterier og en beskrivelse af elementerne ifunktionsniveauet, jf. nedenstående eksempel.
25
Afsluttende evalueringsrapport
Tabel 6, eksempel: Uddrag af beskrivelse af målgruppe/tildelingskriterieraf § 96-serviceniveauTil grund for tildelingen lægges en helhedsvurdering af funktionsniveauet, deromfatter følgende:Behovet for personlig og praktisk bistand. Overvågningsbehovet.Ledsagelsesbehovet.
Evnen til at være arbejdsleder.Funktionsniveau: funktionsområderne 1, 3, 5, 8, 9 og 10, hvoraf hovedparten erfunktionsniveau 3-4.Kilde:Selvevaluering blandt kommuner.
IndholdIndholdsbeskrivelserne varierer fra at være en positiv og en negativ de-finition af, hvad der indgår i ydelsen (se nedenstående eksempel 1) til atvære omfattende beskrivelser af enkelte dele af ydelsen med tilhørenderammebeskrivelse for tildeling af timer. Disse rammer er for enkeltekommuners vedkommende udspecificeret i en sådan grad, at der sondresmellem, om modtageren er enlig, samlevende med børn eller samleven-de uden børn (se nedenstående eksempel 2).Tabel 7, eksempel 1: Uddrag af indholdsbeskrivelse af § 96-serviceniveauHvilke aktivi-teter indgår iydelsen?Hvad indgårikke i ydelsen?Bevilget timetal til ansættelse af hjælpere til pleje, praktiskhjælp, overvågning og ledsagelse.At borgeren ydes råd og vejledning i forbindelse med opstartaf ordningen.Lønudbetaling til hjælperne på baggrund af lønsedler frem-sendt til kommune fra borgeren.Behandling eller overvågning, der ydes via sygehus (fx re-spirationsinsufficiens og ventilatørbistand).Personlig assistance på arbejdspladsen, det vil sige praktiskhjælp ved løsning af arbejdsopgaver.Personlig assistance på videregående uddannelse (SPS-ordning), det vil sige praktisk hjælp i forbindelse med studi-et.Kommunen har ikke arbejdsgiverrollen over for hjælperneog har således ikke ansvaret for ansættelse, afskedigelse ogoplæring af hjælperne.
Kilde:Selvevaluering blandt kommuner.
26
Afsluttende evalueringsrapport
Tabel 7, eksempel 2: Uddrag af indholdsbeskrivelse af § 96-serviceniveauAktivitetDagligeindkøb, inkl.transportOpmærksomhedspunkterDer skal være opmærksomhed påden øgede mulighed for at foretageindkøb over internettet, om der ersamlivsforhold, og om der er for-sørgelsespligt over for børn.Ramme for timetildelingEnlige maksimum 5 timer omugen.Samlevende uden børn mak-simum 3 timer om ugen.Samlevende med børn mak-simum 5 timer om ugen.Enlige maksimum 7 timer omugen.Samlevende uden børn mak-simum 4 timer om ugen.Samlevende med børn mak-simum 5 timer om ugen.
Forberedelseog udførelseaf madlav-ning
Der skal være opmærksomhed påmuligheden for at få mad via mad-service m.v. Endvidere om der ersamlivsforhold, og om der er for-sørgelsespligt over for børn.
Kilde:Selvevaluering blandt kommuner.
OmfangBeskrivelserne af indsatsens omfang varierer, fra at være en liste over,hvilke elementer der skal indgå i vurderingen af, hvor mange timer dertildeles, til konkrete niveauer for, hvor meget der kan tildeles i forholdtil eksempelvis belastningsgraden. Nedenfor ses et eksempel på en be-skrivelse af § 96-serviceniveau, hvor kommunen har defineret niveauerfor antal udmålte timer baseret på belastningsgraden.Tabel 8: Eksempel på uddrag af omfangsbeskrivelse af § 96-serviceniveauRamme for tildelingOmfanget af udmålte timer er betinget af ensamlet vurdering af belastningsgradenBelastningsgradLettereNogenSværereHelt særlige tilfældeUdmålte timer0 til 2.1902.190 til 4.3804.380 til 6.5706.570 til 8.760
Kilde:Selvevaluering blandt kommuner.
Enkelte kommuner skriver blot, at ordningerne udmåles og tilrettelæggesefter borgerens individuelle behov.Samlet set har mange kommuner udarbejdet serviceniveauer, men der erstor variation i de konkrete beskrivelser af serviceniveauerne. I flerekommuner er serviceniveauet indskrevet i den håndbog, kommunen harudarbejdet om BPA-ordningerne.
27
Afsluttende evalueringsrapport
3.2 Kommunernes sagsbehandlingMed lovændringerne er der kommet mulighed for at tildele BPA-ord-ningerne til nye målgrupper. Samtidig er der kommet nye opgaver i for-bindelse med sagsbehandlingen og nye aktører, i og med at arbejdsgi-veropgaven kan overdrages til foreninger eller private virksomheder. Detskaber nye vilkår og udfordringer i kommunernes sagsbehandling afordningerne.Dette afsnit dækker udredning og tildeling af ordningerne, mens næstekapitel omfatter den daglige administration og opfølgning på ordninger-ne.
3.2.1 Udvidelse af målgruppenSom beskrevet i kapitel 1 er aktivitetskravet for § 96-ordninger bortfal-det med indførelsen af BPA-ordningerne. Det kan have betydning for,hvilke borgere kommunerne kan tildele en BPA-ordning, og hermed og-så for hvem der indgå i den samlede målgruppe for ordningerne.På baggrund af heraf er kommunerne i selvevalueringen blevet spurgt,om de oplever, at målgruppen i praksis er blevet udvidet i forbindelsemed indførelsen af BPA-ordningerne 1. januar 2009.Af nedenstående figur fremgår det, at næsten halvdelen (42 procent) afde adspurgte kommuner er meget enige eller enige i, at målgruppen erblevet udvidet i forbindelse med indførelsen af BPA-ordningerne, jf.figuren nedenfor.Figur 2: Kommunernes vurdering af, om målgruppen for BPA-ordningerne er ble-vet udvidet
0%
20%Meget enig
40%
60%EnigUenigVed ikke
80%
100%
Hverken enig eller uenigMeget uenigKilde:Selvevaluering blandt kommuner.Note:Antal besvarelser er 64.
De kommuner, der oplever, at målgruppen er blevet udvidet, angiverofte, at det netop skyldes, at aktivitetskravet i § 96 er bortfaldet.
28
Afsluttende evalueringsrapport
Knap en tredjedel (31 procent) af kommunerne har angivet, at de hver-ken er enige eller uenige, og begrunder det ofte med, at de ikke har op-levet en stigning i antal borgere, der har fået tildelt en BPA-ordning. Detangives dog, at der mange steder har været en bevægelse fra § 95-ordninger til § 96-ordninger.Endelig er hver femte kommune uenig eller meget uenig. Her er forkla-ringen gennemgående, at tydeliggørelsen af kravene til at være arbejds-leder og det styrkede fokus på denne rolle har betydet, at målgruppen ipraksis ikke har udvidet sig.Kommunernes vurdering af udvidelsen af målgruppen understøttes af, atder fra 2009 til 2011 er kommet 165 flere BPA-ordninger i de adspurgtekommuner.Betydningen af muligheden for overdragelse af arbejdsgiverrollenEn anden måde at vurdere, om målgruppen for ordningerne er udvidet,er at se på, om muligheden for overdragelse af arbejdsgiveropgavenmedfører, at flere/andre borgere nu kan få en BPA-ordning. Næstenhalvdelen (49 procent) af de adspurgte kommuner er meget enige ellerenige i, at flere nu kan få en ordning af denne grund. Knap en fjerdedel(23 procent) er uenige eller meget uenige i dette, jf. figuren nedenfor.Figur 3: Kommunernes vurdering af, om muligheden for overdragelse af arbejds-giveropgaven udvider målgruppen
0%
20%Meget enig
40%
60%EnigUenigVed ikke
80%
100%
Hverken enig eller uenigMeget uenigKilde:Selvevaluering blandt kommuner.Note:Antal besvarelser er 64.
Samlet set peger halvdelen af kommunerne således på, at de vurderer, atmålgruppen er blevet udvidet, mens cirka en fjerdedel af kommunernemener, det ikke er tilfældet.Afslag på og ophør af BPA-ordningerMed ændringen af lovgivningen blev det samtidig tydeliggjort, at enborger skal kunne bestride rollen som arbejdsleder for at få en BPA-
29
Afsluttende evalueringsrapport
ordning. Samtidig blev det konkretiseret, hvad det skal til for at kunnevære arbejdsleder.Disse ændringer kan betyde, at nogle borgere ikke længere er i målgrup-pen for ordningen, hvilket kan komme til udtryk i afslag på og ophør afBPA-ordninger i kommunerne.De kommuner, der indgår i undersøgelsen, er på den baggrund blevetbedt om at angive (eventuelt anslå) antallet af afslag på ansøgninger omBPA-ordninger, de har givet i perioden 2009 -2011.78 procent af alle kommunerne i undersøgelsen har angivet deres afslag(113 i alt). Hovedparten af disse (80) er afslag på ansøgninger om § 96,stk. 1-ordninger. De resterede 33 afslag er fordelt på de øvrige ordningerjf. figuren nedenfor.Figur 4: Antal afslag på ansøgning om BPA-ordning i perioden fra 1. januar 2009til 1. august 2011
120100806040200§ 95, stk. 1og 2§ 95, stk. 3§ 96, stk. 1§ 96, stk. 3Totalt
Kilde:Selvevaluering blandt kommuner.Note:Antal besvarelser: § 95, stk. 1 og 2: 36. § 95, stk. 3: 36. § 96, stk. 1: 48.§ 96, stk. 3: 33.
Det skal bemærkes, at tallene for afslag på ansøgning om BPA-ordningskal fortolkes med forbehold, idet flere kommuner har oplyst, at der ertale om estimater. Endvidere har kommunerne angivet relativt få afslag,og de er derfor fremstillet i absolutte tal.Projektkommunerne oplever dog, at en del af de borgere, der henvendersig med ønsket om at få en BPA-ordning og vurderes ikke at være i mål-gruppen, vejledes til ikke at søge om en ordning.Ophørte ordningerLovændringerne kan som nævnt ovenfor også have ført til, at ordningerer ophørt, hvis BPA-modtageren eksempelvis ikke længere er berettiget
30
Afsluttende evalueringsrapport
til ordningen som følge af tydeliggørelsen af kravene til at være arbejds-leder.På den baggrund har kommunerne i selvevalueringen angivet, hvormange ordninger der er ophørt i perioden 2009-2011.86 procent af alle kommunerne i undersøgelse har tilsammen angivet225 ophørte ordninger, hvoraf hovedparten (116 ordninger) er ophørte§ 96, stk. 1-ordninger, jf. figuren nedenfor.Figur 5: Antal ophørte BPA-ordninger
250200150100500§ 95, stk. 1og 2§ 95, stk. 3§ 96, stk. 1§ 96, stk. 3Totalt
Ordning ophørt (uanset årsag)Ordning ophørt pga. vurdering af borgerens arbejdslederevneKilde:Selvevaluering blandt kommuner.Note:Antal besvarelser: For ordning ophørt: § 95, stk. 1 og 2: 39. § 95, stk. 3: 36.§ 96, stk. 1: 53. § 96, stk. 3: 32. For ordning ophørt på grund af vurdering af borgerensarbejdslederevne: § 95, stk. 1 og 2: 34. § 95, stk. 3: 32. § 96, stk. 1: 50. § 96, stk. 3: 28.
Samlet set angiver kommunerne, at 40 ordninger er ophørt på grund afen vurdering af borgerens arbejdslederevne. Det betyder således, at næ-sten en femtedel af de ophørte ordninger skyldes, at borgerne ikke harkunnet levet op til arbejdslederkravene.Det skal bemærkes, at antallet af ophørte ordninger i selvevalueringen erlavt og derfor skal fortolkes varsomt.
3.2.2 UdredningMed lovændringen er der som nævnt sat fokus på udredningen, herunderpå den konkrete vurdering af borgernes arbejdslederevne. Denne vurde-ring stiller i nogen grad nye krav til sagsbehandlerne. Det skal dog un-derstreges, at kravene til den socialfaglige vurdering grundlæggende ik-ke er ændret med indførelsen af de nye regler.På den baggrund er kommunerne i selvevalueringen blevet bedt omoverordnet at vurdere sværhedsgraden af densocialfaglige vurderingiforbindelse med udredning og tildeling af BPA-ordninger til borgerne.
31
Afsluttende evalueringsrapport
Knap halvdelen (48 procent) af de adspurgte kommuner vurderer, at deter svært eller meget svært at foretage den socialfaglige vurdering. Kunlidtover hver tiende kommune (13 procent) oplever, at det er nemt atforetage vurderingen, jf. figuren nedenfor.På sagsbehandlerworkshoppen blev det fremhævet, at udfordringen i densocialfaglige vurdering typisk handler om vurderingen af arbejdsleder-evnen. BPA-modtagernes gennemsnitlige funktionsniveau fremgår affiguren nedenfor. Her peger kommunerne eksempelvis på udfordringer iforhold til at vurdere borgernes kognitive evner, men også afgrænsnin-gen af, hvad der ligger i arbejdslederrollen, kan være en udfordring.Figur 6: Hvor svært/nemt er det at foretage den socialfaglige vurdering?
0%
20%Meget sværtSvært
40%
60%
80%Nemt
100%Ved ikke
Hverken svært eller nemt
Kilde:Selvevaluering blandt kommuner.Note:Antal besvarelser er 64.
Der er ingen umiddelbar sammenhæng mellem antallet af BPA-modta-gere i de adspurgte kommuner og kommunernes oplevelse af, om densocialfaglige vurdering er svær at gennemføre.Hvorvidt kommunerne har udarbejdet arbejdsgange for behandling afBPA-sager synes heller ikke at påvirke kommunernes oplevelse af,hvorvidt den socialfaglige vurdering er svær. Kommuner, der har udar-bejdet arbejdsgange, vurderer således også i vidt omfang, at den social-faglige vurdering er svær.Arbejdsgange og sagsbehandlingsredskaberTil at understøtte udredningen har mange kommuner beskrevet arbejds-gange og udarbejdet sagsbehandlingsredskaber.ArbejdsgangeOver halvdelen (59 procent) af de adspurgte kommuner har beskrevetarbejdsgangen ved behandlingen af en ny BPA-sag, jf. figuren nedenfor.
32
Afsluttende evalueringsrapport
Figur 7: Kommuner, der har beskrevet arbejdsgange for behandling af BPA-sager
5%Ja36%59%NejVed ikke
Kilde:Selvevaluering blandt kommuner.Note:Antal besvarelser er 64.
En række af kommunerne har indsendt eksempler på arbejdsgange. Be-skrivelserne er typisk to til fem sider lange og indeholder ofte:Kompetence- og ansvarsfordelingGuide til elementer i sagsbehandlingenHenvisninger til konkrete sagsbehandlingsredskaber.
I flere kommuner er arbejdsgangene beskrevet i BPA-håndbøgerne.SagsbehandlingsredskaberOver halvdelen (59 procent) af de adspurgte kommuner har angivet, atde anvender særlige sagsbehandlingsredskaber i forbindelse med BPA-ordningerne.Figur 8: Kommuner, der anvender særlige sagsbehandlingsredskaber i forbindelsemed BPA-ordningerne
13%28%59%
JaNejVed ikke
Kilde:Selvevaluering blandt kommuner.Note:Antal besvarelser er 63.
Herunder nævner kommuner (27 procent), at de har retningslinjer i for-bindelse med ordningerne. Lige så mange angiver, at de anvender Vok-senudredningsmetoden (VUM) i deres udredning. Enkelte kommunerangiver, at de anvender Funktionsevnemetoden eller retningslinjer ved-rørende §§ 83 og 84.
33
Afsluttende evalueringsrapport
Ud over retningslinjer og metoder anvender kommunerne også andretyper sagsbehandlingsredskaber. Eksempler på disse fremgår af neden-stående tabel.Tabel 9, eksempler: Øvrige sagsbehandlingsredskaber i forbindelse med BPA-ordningerneRedskabTrepartsaftale for § 95, stk. 3IndholdKontrakt mellem borger med bevilget BPA efter§ 95, stk. 3 i serviceloven, kommunen og en nærstå-ende, der har indvilget i at administrere ordningen.Spørgeguide anvendes ved § 96-opfølgnings-samtaler og ansøgningssamtaler.Beskrivelse af økonomisk ramme for BPA-ordningen, når borgeren har overdraget arbejdsgi-veropgaven til en privat virksomhed.
SpørgeguideOrienteringsbrev til borger
Kilde:Selvevaluering blandt kommuner.
Vurdering af arbejdslederevneMed lovændringen er der som tidligere beskrevet indført en adskillelseaf henholdsvis arbejdsgiver- og arbejdslederopgaven. Det er i den for-bindelse blevet præciseret, at borgeren skal kunne varetage arbejdsleder-ansvaret og have arbejdslederevne, mens arbejdsgiveropgaven kan over-drages til en nærstående, en forening eller en privat virksomhed.I forlængelse heraf er de kommuner, der indgår i selvevalueringen, ble-vet spurgt om, hvordan de vurderer arbejdslederevnen (fremgangsmåde),og hvad der lægges vægt på i vurderingen (vurderingskriterier).FremgangsmådeTypisk vurderes arbejdslederevnen selvstændigt af sagsbehandler/visitator i de adspurgte kommuner. Ofte foretages vurderingen på bag-grund af mødet med borgeren, eventuelt suppleret med udtalelser fradagtilbud, skoletilbud, andre, der kender borgeren, m.fl. Mange af deadspurgte kommuner angiver, at de ved tvivl i forhold til udredning ind-drager specialister med særlig viden, fx en neuropsykolog. Enkeltekommuner tildeler § 85-støtte i en afgrænset periode med det formål, atstøtten kan bidrage til udvikling og afklaring af borgerens arbejdsleder-evne.Endelig fremhæver flere kommuner, at de i forbindelse med borgere, derallerede har en hjælperordning, også har dialog med hjælperne, når deskal vurdere, hvorvidt borgeren kan varetage arbejdslederrollen. Enkeltekommuner tildeler ordningen midlertidigt og lader for eksempel Eg-monthøjskolen bidrage til at afklare, om borgeren kan varetage arbejds-lederopgaven. Flere kommuner oplever, at vurderingen er vanskelig, nårborgeren er i overgangen fra barn til voksen, for eksempel omkring tids-punktet, hvor man typisk flytter hjemmefra.
34
Afsluttende evalueringsrapport
VurderingskriterierHovedparten af de kommuner, der indgår i selvevalueringen, vurdererborgerens arbejdslederevne ud fra de kriterier, der er oplistet i Social- ogIntegrationsministeriets vejledning for BPA-ordninger, herunder omborgeren kan tilrettelægge arbejdets udførelse, sikre arbejdsmiljøet, læg-ge vagtplan, forestå oplæring og afholde medarbejdersamtaler.Flere kommuner fremhæver mere overordnet, at borgeren skal besiddeevnen til at kunne definere sine behov for støtte i dagligdagen. Andrepeger på, at det er vigtigt, at borgeren kan styre sin økonomi, overholdeaftaler, læse og skrive.Samlet set angiver kommuner i vidt omfang de samme vurderingskrite-rier – ofte med udgangspunkt i Ministeriets vejledning.I baselineanalysen beskrev projektkommunerne, at de i forbindelse medBPA-ordningerne typisk anvender det sagsbehandlingsredskab, der an-vendes på handicapområdet generelt. I de relativt få tilfælde, hvor sags-behandlerne er i tvivl om, hvorvidt borgeren kan varetage arbejdsleder-rollen, indhentes ekspertvurderinger. Hvis der indhentes vurderinger,handler det ofte om en udredning af borgerens kognitive evner. Dettebillede synes stadig at være gældende.
3.2.3 Udmåling af kontant tilskudMed lovændringen er der udformet nye bindende regler for udmåling afdet kontante tilskud.På baggrund heraf er kommunerne i selvevalueringen blevet spurgt om,hvor svært det er at udmåle de kontante tilskud. Næsten halvdelen(48 procent) af de adspurgte kommuner oplever, at det er meget sværteller svært at foretage udmålingen, mens kun 13 procent angiver, at deter nemt, jf. figuren nedenfor. Det skal bemærkes, at der ikke er sammen-fald mellem kommunernes oplevelse af den socialfaglige vurdering ogderes oplevelse af, hvorvidt udmålingen af tilskud er nem at gennemfø-re.Omkring hver fjerde kommune angiver, at det hverken er svært ellernemt.
35
Afsluttende evalueringsrapport
Figur 9: Hvor svært/nemt er det at foretage udmåling af tilskud?
0%
20%Meget svært
40%
60%SværtNemtVed ikke
80%
100%
Hverken svært eller nemtMeget nemtKilde:Selvevaluering blandt kommuner.Note:Antal besvarelser er 64.
Redskaber til udmålingIdet mange af de adspurgte kommuner oplever, at udmålingen er vanske-lig, er det interessant at se på, i hvilket omfang kommunerne har udvik-let redskaber til at understøtte udmålingen.Blandt de adspurgte kommuner har godt en fjerdedel (27 procent) udar-bejdet retningslinjer i forbindelse med udmålingen af det kontante til-skud.Som nævnt i kapitel 3 har cirka to tredjedele af de adspurgte kommunerudarbejdet serviceniveauer, hvori det typiske omfang af timer til forskel-lige opgaver ofte beskrives. Dette understøtter ligeledes sagsbehandler-nes arbejde med at udmåle tilskuddet.For blandt andet at systematisere og lette udmålingen har mange kom-muner endvidere udarbejdet beregningsmodeller og rammer for udmå-ling som praktiske redskaber i sagsbehandlingen. Disse omfatter ofteExcel-ark med beregningsfunktioner, der gør det muligt for sagsbehand-leren at indtaste timer og på baggrund heraf få beregnet størrelsen af til-skuddet.Eksempler: Beregningsark til udmåling af kontant tilskud
36
Afsluttende evalueringsrapport
De indsendte beregningsark har en række fællestræk. Typisk indholdfremgår nedenfor.Tabel 10: Typisk indhold af beregningsark til udmåling af kontant tilskudBevilget antal timer i henhold til BPALønKvalifikationstillægPensionsbidragSjette ferieugeArbejdsmarkedets erhvervssyge-forsikring (AES)FinansieringsbidragBevilget antal timer til medarbejderudviklings-samtaler/personalemøderSøgnehelligdagsbetalingAnciennitetstillægFeriepengeATPArbejdsgivernes elevrefusion (AER)Barselsfond
Kilde:Kommuner, der indgår i selvevalueringen.
Nogle kommuner har udarbejdet separate regneark til ordninger, hvorborgeren selv er arbejdsgiver, og til ordninger, hvor en nærstående, enforening eller en privat virksomhed varetager arbejdsgiveropgaven.I baselineanalysen fremgik det, at projektkommunerne arbejdede med atfastsætte en nærmere praksis for udmålingen. På det tidspunkt var dettypiske niveau for omfanget af timer til forskellige opgaver generelt ikkenedskrevet, og der var i begrænset omfang interne instrukser eller vej-ledninger, der understøttede udmålingen. Sammenlignes dette med situa-tionen i dag, har der fundet en tydelig udvikling sted, idet mange kom-muner nu har både serviceniveauer, retningslinjer og beregningsredska-ber, der kan understøtte udmålingen.Beregning af tillægMed lovændringen er det fastsat, at der ved beregning af tilskuddet tilgrundløn ligeledes skal tages højde for tidsbestemte tillæg, funktions- ogkvalifikationstillæg, anciennitet, arbejdsmarkedspension, løn under syg-dom samt barnets første og anden sygedag. Herudover kan der i et vistomfang være behov for at sikre udmåling af omkostninger forbundetmed vikardækning.Mange af de adspurgte kommuner angiver, at de følger KL’s vejledningom, at disse faktorer dækkes med 3,5 procent af den samlede lønsum.Andre udmåler i forhold til antal hjælpere i ordningen. Endelig afsætternogle kommuner en samlet pulje af timer eller kroner til at dække om-kostninger til eksempelvis BPA-modtagere, der har behov for at deltagei bestemte aktiviteter.
37
Afsluttende evalueringsrapport
Genberegnet tilskudMed ændringen af reglerne for udmåling af den kontante støtte i 2009 erdet interessant at se på, hvor mange kommuner der har genberegnet ek-sisterende ordninger med udgangspunkt i den nye lovgivning.Af de adspurgte kommuner angiver tre fjerdedele, at de har genberegnettilskuddet, jf. figuren nedenfor. Knap hver femte kommune svarer, at deikke har genberegnet tilskud til BPA-ordningerne.Figur 10: Andel af kommuner, der har genberegnet tilskuddet siden 1. juli 2009
5%19%JaNej76%Ved ikke
Kilde:Selvevaluering blandt kommuner.Note:Antal besvarelser er 63.
3.2.4 Overdragelse af arbejdsgiveropgavenSom tidligere nævnt er det med indførelsen af BPA-ordningerne blevetmuligt at overdrage arbejdsgiveropgaverne til en anden part. Hensigtenvar blandt andet, at overdragelsen kunne gøre det mindre administrativttungt for borgeren at have en BPA-ordning. Det er således interessant atse på, om BPA-modtagerne har benyttet sig af denne mulighed i loven,og hvordan kommunerne har understøttet dette.Hvem er arbejdsgivere?Ses der på ordningerne særskilt, er det i forhold til § 95-ordninger knaphalvdelen (43 procent) af modtagerne i de adspurgte kommuner, der selver arbejdsgiver, og tilsvarende 43 procent, hvor en nærstående er ar-bejdsgiver. Hver tiende ordning administreres af en privat virksomhed,mens kun cirka 3 procent varetages af foreninger.For § 96-ordninger er hovedparten (65 procent) af modtagerne selv ar-bejdsgiver, mens cirka en fjerdedel af modtagerne har en privat virk-somhed som arbejdsgiver. 7 procent har en forening som arbejdsgiver,og 2 procent har en nærstående som arbejdsgiver, jf. figuren nedenfor.Dog skal det nævnes, at der er stor forskel på tværs af de adspurgtekommuner. I nogle kommuner har hovedparten af BPA-modtagerneoverdraget arbejdsgiveropgaven, i andre er det kun en lille andel.
38
Afsluttende evalueringsrapport
Figur 11: Arbejdsgivere for BPA-modtagere
§95
§96
0%
20%
40%Privat virksomhed
60%Forening
80%
100%
Modtager selv
Nærtstående
Kilde:Selvevaluering blandt kommuner.Note:Antal besvarelser er 63. N (§ 95) er 244. N (§ 96) er 1015.
På tværs af de to ordninger er mere end halvdelen af borgerne selv ar-bejdsgiver. Andelen af borgere, der ikke har overdraget arbejdsgiverop-gaven for § 95 og § 96 tilsammen, er 61 procent. I det omfang, arbejds-giverollen overdrages, er der tydelig forskel på, hvem der varetager ar-bejdsgiveropgaven i de to ordningstyper. § 95-modtagerne har i langthøjere grad nærstående til at varetage arbejdsgiveropgaven, mens § 96-modtagerne i højere grad har private virksomheder til at varetage opga-ven. Det høje antal nærstående, der varetager arbejdsgiveropgaven i§ 95-ordninger, er formentlig § 95, stk. 3-ordninger. Her er det i lovtek-sten fremhævet, at hjælpen kan udbetales til en nærstående person, derhelt eller delvis passer den pågældende. Tilsvarende fremhæves privatevirksomheder m.fl. i lovteksten til § 96, og dette afspejledes i, hvem ar-bejdsgiveropgaven typisk er overdraget til i § 96-ordninger.Samlet set kan det konstateres, at relativt mange BPA-modtagere haroverdraget deres arbejdsgiveropgave.I forlængelse heraf er det relevant at nævne, at langt hovedparten (85procent) af de adspurgte kommuner angiver, at borgerne forstår deresmulighed for at overdrage arbejdsgiveropgaven. At langt hovedpartenvurderer, at borgerne er velinformerede, kan ses i forlængelse af, at deadspurgte kommuner i deres sagsbehandling har fokus på at orientereborgerne om deres muligheder for overdragelse.I kapitel 4 beskrives BPA-modtagernes erfaringer med at overdrage ar-bejdsgiveropgaven.
3.2.5 Sagsbehandling i praksisI forbindelse med evalueringen af BPA-ordningerne er der gennemførten sagsgennemgang af en række BPA-sager med henblik på at give et
39
Afsluttende evalueringsrapport
konkret indtryk af sagsbehandlingen. Sagsgennemgangen er foretaget afde sagsbehandlere, der arbejder med sagerne til hverdag, og alle sagerneer gennemgået efter samme skabelon.Hvem er BPA-modtagerne i sagerne?Der er gennemgået i alt 12 BPA-sager fra fem kommuner, hvoraf de 11er § 96-sager. 4 af de 12 BPA-modtagere er kvinder, og 8 er mænd. Bor-gernes alder spænder fra 30 til 63 år, og i gennemsnit er de 46 år. Demodtager mellem 38 og 175 timer hjælp om ugen.Der er et stort spænd i forhold til, hvor længe de 12 borgere har haft de-res ordninger (et halvt år til 20 år). Næsten alle modtagerne er pensioni-ster, og kun én af dem modtager anden form for personlig assistance udover deres BPA-ordning.FunktionsniveauI forbindelse med sagsgennemgangen er de 12 borgeres funktionsniveauvurderet efter Voksenudredningsmetoden. Det betyder, at funktionsni-veauet er vurderet i forhold til en række centrale parametre, for eksem-pel mobilitet, egenomsorg og sociale relationer, jf. figuren nedenfor.BPA-modtagernes gennemsnitlige funktionsniveau fremgår af figurennedenfor.De 12 BPA-modtagere har typisk en betydelig nedsættelse af deres fysi-ske funktionsniveau og vanskeligheder i forhold til at løse praktiske op-gaver i hjemmet og foretage egenomsorg samt mobilitet. For egenom-sorg og mobilitet er der dog ganske stor spredning i, hvor omfattendemodtagernes funktionsnedsættelse er.Kun 3 ud af de 12 modtagere har psykisk funktionsnedsættelse, og kunen enkelt modtager angives at have et socialt problem.
40
Afsluttende evalueringsrapport
Figur 12: Gennemsnitligt funktionsniveau for BPA-modtagerne isagsgennemgangen
43210
Kilde:Sagsgennemgang i projektkommuner.Note:Antal sager er 12. Søjlerne viser det gennemsnitlige funktionsniveau forde 12 BPA-modtagere.0: Intet problem (ingen, fraværende, ubetydeligt)1: Let problem (en smule, lidt)2: Moderat problem (middel, noget)3: Svært problem (omfattende, meget)4: Fuldstændigt problem (totalt, kan ikke)
Sammenhæng mellem udmålte timer og funktionsniveauDer er en række sammenhænge mellem modtagernes funktionsniveau ogdet udmålte antal timer i ordningerne. I de ordninger, hvor der er udmåltmange timer – typisk 168 timer – har BPA-modtagerne ikke overrasken-de et dårligere funktionsniveau og funktionsnedsættelse på flere områ-der. Det gælder særligt for funktionsområderne praktiske opgaver ihjemmet, egenomsorg og mobilitet.UdredningFor hovedparten af de 12 BPA-modtagere er der foretaget ny vurderingaf ordningen efter 1. januar 2009. Alle de ordninger, der er foretaget ny-vurdering af, ville have været berettiget til støtte efter enten § 95 eller§ 96 inden lovændringen.I hovedparten af sagerne (10 ud af 12) angiver sagsbehandlerne, at der eranvendt en metode til udredningen. I tre af sagerne er der anvendt Funk-tionsevnemetoden, og i tre af sagerne er der anvendt Fælles Sprog. I tosager er der anvendt lokale kommunale retningslinjer, og for de reste-rende to sager er der ikke angivet anvendt metode.
41
Afsluttende evalueringsrapport
Udmåling af kontant tilskudUdgifterne til ordninger ligger mellem 319.431 kr. for en ordning med38 timer og 1.956.861 kr. for en ordning med 168 timer. Typisk er derfastsat mellem 16 og 28 timer per hjælper per år til oplæring af nyehjælpere.I forhold til udmåling af timer til personalemøder og medarbejdsudvik-lingssamtaler er der forskellig praksis på tværs af sagerne. I tre af sager-ne udmåles der et samlet antal årlige timer til begge dele (8 timer i to afsagerne og 64 timer i den tredje). I de øvrige sager udmåles der særskilttil henholdsvis personalemøder og medarbejdsudviklingssamtaler. Detteer gjort enten på månedsbasis eller på årsbasis. I en af sagerne udmålesfor eksempel 32 timer per år til personalemøder og 5 timer per år tilmedarbejdsudviklingssamtaler.ArbejdsgiveropgavenI syv (59 procent) af sagerne varetager borgeren selv arbejdsgiveropga-ven), i fire (33 procent) af sagerne varetager private virksomheder opga-ven, og i den sidste sag varetages opgaven af en nærstående.Løn, økonomi og tilsynI tre af de 12 sager er hjælpernes løn tildelt efter overenskomst. Typiskbetales sygefravær, barsel, forsikringer, kurser og leje af hjælpemidlerefter regning. Kun i en enkelt af de 12 sager er der udmålt rådighedsti-mer.I 11 ud af 12 sager føres der socialfagligt og økonomisk tilsyn hver 12.måned. I én sag føres dette tilsyn efter behov.Samlet set viser sagsgennemgangen, at borgerne typisk har betydelignedsættelse af deres fysiske funktionsniveau og vanskeligheder i forholdtil at løse praktiske opgaver i hjemmet, foretage egenomsorg og bevægesig rundt. De borgere, der har fået udmålt mange timer, har typisk mereomfattende funktionsnedsættelse end de borgere, hvortil der kun er ud-målt få timer.Hovedparten af kommunerne anvender metoder til udredning af borge-ren, for eksempel Voksenudredningen, Funktionsevnemetoden eller lo-kale metoder. Kommunerne anvender endvidere forskellige modeller tilumåling af timer til eksempelvis personalemøder og medarbejdsudvik-lingssamtaler. Sagsgennemgangen viser således også, at der er forskel påden konkrete praksis på tværs af kommunerne.Det skal bemærkes, at der kun er tale om tolv borgere, og at resultaterneaf sagsgennemgangen derfor ikke kan generaliseres til alle BPA-modtagere.
42
Afsluttende evalueringsrapport
3.3 Kommunernes administration afBPA-ordningerneMed indførelsen af BPA-ordningerne er der ændringer i kommunernesadministration af ordningerne. De nye ordninger betyder konkret nyerammer for løn, tillæg og pension samt for opfølgning og tilsyn. Endeligbetyder BPA-modtagernes mulighed for at overdrage arbejdsgiveropga-ven til en ekstern arbejdsgiver, at kommunerne skal forholde sig tilblandt andet takster for administration i forhold til disse aktører. Detteafsnit sætter fokus på kommunernes administration af BPA-ordningerne.
3.3.1 Overordnet vurdering af administrationsopgaverneI forbindelse med undersøgelsen har kommunerne blandt andet vurderet,i hvilket omfang det er blevet sværere at varetage de administrative op-gaver i forbindelse med BPA-ordningerne.Langt hovedparten (72 procent) af de adspurgte kommuner oplever, atdet er blevet meget svært eller svært at løse administrationsopgaven,mens kun 3 procent oplever, at det er nemt at løse administrationsopga-ven, jf. figuren nedenfor.Figur 13: Kommunernes vurdering af BPA-administration
0%
20%Meget svært
40%
60%SværtNemtVed ikke
80%
100%
Hverken svært eller nemtMeget nemtKilde:Selvevaluering blandt kommuner.Note:Antal besvarelser er 63.
En række af de adspurgte kommuner fremhæver, at ordningernes øko-nomi, budgetter og regnskaber er vanskelige at overskue. Projektkom-munerne har på workshopper ligeledes givet udtryk for, at det er udfor-drende for sagsbehandlerne at sætte sig ind i løn- og ansættelsesforhold,idet de som udgangspunkt ikke er uddannet inden for dette fagområde.I baselineanalysen gav kommunerne generelt udtryk for, at administrati-onen af BPA-ordningerne blev oplevet som vanskelig. Dette billede sy-nes således stadig at være gældende.
43
Afsluttende evalueringsrapport
3.3.2 Opfølgning og tilsynKommunerne har pligt til at foretage løbende opfølgning på den tildeltehjælp. Kommunerne er ligeledes forpligtet til at føre tilsyn med ordnin-gerne og sikre, at borgerne modtager hjælpen efter hensigten, og at bor-geren stadig opfylder betingelserne for at have ordningen.For at understøtte disse processer har over halvdelen (58 procent) af deadspurgte kommuner beskrevet arbejdsgangen ved opfølgning på enBPA-sag, jf. figuren nedenfor. Disse arbejdsgange fremgår eksempelvisaf kommunernes håndbøger.Figur 14: Beskrevet arbejdsgang ved opfølgning på BPA-sag
8%34%58%JaNejVed ikke
Kilde:Selvevaluering blandt kommuner.Note:Antal besvarelser er 63.
Socialfaglig opfølgning og tilsynFor at kommunen kan sikre, at borgerne får den rette hjælp, foretagesder socialfaglig opfølgning på ordningen. Af de adspurgte kommunervurderer lidt over en tredjedel (38 procent), at det er meget svært ellersvært at gennemføre socialfaglig opfølgning. Kun en tiendedel af de ad-spurgte kommuner oplever, at det er nemt, jf. figuren nedenfor. Samletset vurderer kommunerne det svært frem for nemt at gennemføre social-faglig opfølgning. Projektkommunerne har dog peget på, at den social-faglige opfølgning på BPA-ordninger ikke er sværere at håndtere endopfølgningen på kommunernes øvrige tilbud. Det skal endvidere under-streges, at kravene til tilsynet generelt ikke er ændret med indførelsen afde nye regler.
44
Afsluttende evalueringsrapport
Figur 15: Kommunernes vurdering af den socialfaglige opfølgning
0%
20%Meget svært
40%
60%SværtNemtVed ikke
80%
100%
Hverken svært eller nemtMeget nemtKilde:Selvevaluering blandt kommuner.Note:Antal besvarelser er 64.
Ud over opfølgningen skal der som nævnt føres socialfagligt tilsyn medBPA-ordningerne. Over halvdelen (55 procent) af de adspurgte kommu-ner angiver, at de gennemfører tilsyn én gang om året jf. figuren neden-for. Meget få (2 procent) af de adspurgte kommuner angiver, at de gen-nemfører hyppigere opfølgning.Figur 16: Hvor ofte fører kommunerne socialfagligt tilsyn
2%9%34%Hver 6. månedHver 12. måned55%AndetVed ikke
Kilde:Selvevaluering blandt kommuner.Note:Antal besvarelser er 64.
En tredjedel af kommunerne, der svarer Andet i besvarelsen, angivertypisk, at der føres tilsyn efter behov.Der er stor spredning i de adspurgte kommuners vurdering af, hvor godemulighederne for at føre tilsyn er. En tredjedel er enige eller meget enigei, at mulighederne er gode. Næsten lige så mange er dog uenige ellermeget uenige. Samtidig er der også en tredjedel, der hverken er enigeeller uenige.Blandt projektkommunerne er det oplevelsen, at det socialfaglige tilsynbelyser både eventuelle ændringer i BPA-modtagerens behov, og hvor-vidt timerne bruges efter hensigten. Kommunerne påpeger, at det kanvære svært at føre tilsyn i forhold til særligt anvendelsen af timerne.
45
Afsluttende evalueringsrapport
I baselineanalysen gav projektkommunerne udtryk for, at den socialfag-lige opfølgning var velfungerende. Resultaterne fra denne undersøgelsepeger dog på, at den socialfaglige opfølgning opleves som svær formange kommuner.Økonomisk opfølgning og tilsynNødvendige omkostninger”Kommunalbestyrelsen skal jævnførbekendtgørelsens § 4, stk. 2 dække enrække nødvendige omkostninger efterregning uden forudgående opstilling afbudget. Det drejer sig om variable om-kostninger som løn under sygdom ogbarnets første og anden sygedag. Desu-den drejer det sig om omkostninger tilforsikringer, barselsfond og kurserjævnfør bekendtgørelsens § 6, omkost-ninger ved overholdelse af arbejdsmiljø-lovgivningen jævnfør bekendtgørelsens§ 7 og eventuelle omkostninger til løn-administration jævnfør bekendtgørel-sens § 9.”Kilde:Vejledning om borgerstyret per-sonlig assistance.
For at sikre, at det kontante tilskud anvendes efter formålet, foretagerkommunerne økonomisk opfølgning. Der foretages både en årlig øko-nomisk opfølgning på timer og udgifter og en løbende opfølgning påsåkaldte nødvendige omkostninger som for eksempel sygefravær, syge-dagpengerefusion m.m.Blandt de adspurgte kommuner vurderer lidt over halvdelen (53 pro-cent), at det er meget svært eller svært at gennemføre den årlige økono-miske opfølgning, mens 11 procent vurderer, at det er nemt, jf. figurennedenfor.Figur 17: Kommunernes vurdering af den årlige økonomiske opfølgning og denløbende økonomiske opfølgning
Årlig økonomisk opfølgning
Løbende økonomisk opfølgning
0%Meget sværtHverken svært eller nemtMeget nemtKilde:Selvevaluering blandt kommuner.Note:Antal besvarelser er 64.
20%SværtNemt
40%
60%
80% 100%
Ved ikke
I forhold til den løbende økonomiske opfølgning vurderer lidt over halv-delen (53 procent) af de adspurgte kommuner også her, at det er sværteller meget svært at gennemføre opfølgningen. Knap en femtedel (17procent) vurderer derimod, at det er nemt eller meget nemt.Der er således stor overensstemmelse i vurderingerne af de årlige og deløbende opfølgninger og en generel tendens til, at kommunerne opleverdet svært at gennemføre den økonomiske opfølgning.Oplevelsen af, hvorvidt den økonomiske opfølgning er vanskelig, hæn-ger ikke umiddelbart sammen med, om kommunerne har retningslinjerfor opfølgning. Oplevelsen af, hvorvidt den økonomiske opfølgning er
46
Afsluttende evalueringsrapport
svær at gennemføre, hænger heller ikke umiddelbart sammen med antal-let af ordninger. Hvor der kunne være en hypotese om, at kommunermed mange ordninger i højere grad får erfaring med dette og måske ogsåudvikler metoder og arbejdsgange, viser selvevalueringen snarere, atkommuner med mange ordninger i lidt højere grad angiver, at den øko-nomiske opfølgning er vanskelig.Ved siden af de økonomiske opfølgninger skal der også føres økonomisktilsyn med BPA-ordningerne. Knap halvdelen (49 procent) af de ad-spurgte kommuner angiver, at de gennemfører økonomisk tilsyn årligt.En tredjedel af kommunerne angiver Andet, og typisk dækker dette en-ten hver måned eller efter behov.Figur 18: Hvor ofte fører kommunerne økonomisk tilsyn
5% 6%
6%Hver 3. månedHver 6. måned
34%49%
Hver 12. månedAndetVed ikke
Kilde:Selvevaluering blandt kommuner.Note:Antal besvarelser er 64.
Ses der på mulighederne for at føre økonomisk tilsyn, viser der sigsamme tendens som ved vurderingen af det socialfaglige tilsyn. De ad-spurgte kommuner deler sig således i tre grupper, når de skal vurdere,om mulighederne for at føre økonomisk tilsyn med BPA-ordningerne ergode. Cirka lige mange er enige, uenige samt hverken enige eller uenige.Mulighederne for at føre økonomisk tilsyn med ordningerne spillersammen med de arbejdsgange og det grundlag, som kommunerne an-vender i forbindelse med tilsynet.Der er derfor interessant, at mere end halvdelen (59 procent) af de ad-spurgte kommuner i forbindelse med det økonomiske tilsyn anmoder omoplysninger vedrørende antal ansatte, arbejdstidsskemaer og lønsedlerhos borgeren. 42 procent af de adspurgte kommuner angiver, at de gen-nemgår aftalen mellem borgeren og udbyderen.Endelig foretager cirka en tredjedel af kommunerne stikprøver i forholdtil afregningen og stiller krav om, at borgeren skal attestere forbrug afvikartimer og løn under sygdom. Der er ikke en klar sammenhæng mel-
47
Afsluttende evalueringsrapport
lem oplevelsen af mulighederne for tilsyn, og hvorvidt kommunerne harudviklet arbejdsgange på området.Figur 19: Arbejdsgange og grundlag for det økonomiske tilsyn
Anmodning om oplysninger vedr. antal ansatte,arbejdstidsskemaer og lønsedler hos borgerenGennemgang af aftale mellem borger og udbyderStikprøver i forhold til afregninger og dokumentationherforBorgeren skal attestere forbrug af vikartimer, lønunder sygdom mv.Andet0%10%20%30%40%50%60%
Kilde:Selvevaluering blandt kommuner.Note:Antal besvarelser er 63.
Samlet set må det konstateres, at relativt mange kommuner vurderer til-syn og opfølgninger som svære at gennemføre. Kommunernes vurderingaf, hvor svært det socialfaglige tilsyn henholdsvis det økonomiske tilsyner, ligger meget tæt op ad hinanden. Sammenligner man derimod densocialfaglige og den økonomiske opfølgning, vurderes det mindre sværtat gennemføre den socialfaglige opfølgning.
3.3.3 Løn og tillæg m.m.Med lovændringen er det blevet præciseret, at kommunerne ved bereg-ningen af løn til hjælperne også skal beregne udgifter til forskellige til-læg og arbejdsmarkedspension.14 af de adspurgte kommuner har angivet, at de benytter løntrin 11 (mel-lem 112,33 kr. og 118,18 kr. i 2010, kilde: FOA’s lønmagasin), mens énkommune benytter løntrin 12 i KL og FOA’s overenskomst for social-og sundhedspersonale. De øvrige kommuner har ikke oplyst, hvilket løn-trin de anvender.TillægEn af hensigterne med indførelsen af BPA-ordningerne var at sikre bed-re og mere ensartede lønvilkår og tillæg til hjælperne.Blandt de adspurgte kommuner er der en vis spredning på tværs afkommunerne i forhold til størrelsen af henholdsvis aftentillæg, nattillægog weekendtillæg. Langt hovedparten (91 procent) af kommunernes af-tentillæg ligger mellem 20 og 29 procent af grundlønnen. Tilsvarende er
48
Afsluttende evalueringsrapport
Almindelige omkostninger ved ansæt-telse af hjælpere m.v.§ 5. Kommunalbestyrelsen skal vedberegningen af tilskuddet foretage enkonkret vurdering af borgerens behovog herunder behov, der kan medføre, atdet er nødvendigt at ansætte hjælperemed særlige kvalifikationer, herunderen særlig faglig baggrund. Ved udmå-lingen af tilskud til dækning af omkost-ninger til løn til hjælpere skal kommu-nalbestyrelsen ved beregningen af til-skuddet som minimum tage udgangs-punkt i lønnen for sammenligneligefaggrupper.Stk. 2. Ved udmålingen af tilskuddet tilløn per time efter stk. 1 skal kommunal-bestyrelsen sikre, at der ved beregnin-gen sikres den nødvendige rummelighedi udmålingen og herunder tages højdefor: 1) tidsbestemte tillæg, 2) stedbe-stemte tillæg, 3) funktions- og kvalifika-tionstillæg m.v., 4) arbejdsmarkedspen-sion og 5) anciennitet.Stk. 3. Ved udmåling af tilskud til lønefter stk. 2 kan der i helt særlige tilfældeudmåles tilskud til dækning af rådig-hedstimer til borgeren. Ved rådigheds-timer forstås timer, hvor hjælperen er tilstede, men hvor der kun undtagelsesvisudføres aktiviteter for borgeren, herun-der i forbindelse med delt tjeneste ellerved et mere spredt hjælpebehov.Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal dæk-ke omkostninger ved løn under sygdomog barnets 1. og 2. sygedag.Stk. 5. Ved udmåling af tilskud efterstk. 2 og 3 skal der desuden tages højdefor omkostninger til feriepenge, ferie-godtgørelse og ferie m.v. efter ferielo-ven, ATP samt eventuelle andre lov-pligtige bidrag.Kilde:Bekendtgørelse om udmåling aftilskud til borgerstyret personlig assi-stance efter servicelovens §§ 95 og 96.
nattillæg for størstedelen (91 procent) af kommunerne mellem 30 og 39procent af grundlønnen. For weekendtillæggene er variationen større.Her angiver over halvdelen af kommunerne, at weekendtillæg ligger påmellem 50 og 59 procent af grundlønnen. 40 procent ligger dog underdette niveau. Det skal her bemærkes, at kun 48 kommuner har angivetstørrelsen af deres aften- og nattillæg, mens 37 har angivet størrelsen afderes weekendtillæg.Figur 20: Størrelse af tillæg i kommunerne
Aften10-19 %20-29 %Nat30-39 %40-49 %50-59 %Weekend≥60 %
0%
20%
40%
60%
80%
100%
Kilde:Selvevaluering blandt kommuner.Note:Antal besvarelser: Aftentillæg og nattillæg: 48 kommuner.Weekendtillæg: 37 kommuner.
Ses der nærmere på de enkelte tillæg, viser der sig gennemgående møn-stre på tværs af kommunerne. Kommunerne (59 procent) har aftentillægpå 28 procent af grundlønnen. Blandt nattillæggene er 31,5 procent afgrundlønnen det mest hyppige, idet over halvdelen af de adspurgtekommuner har denne sats. For weekendtillæggene er der lidt størrespredning. Dog har en tredjedel (33 procent) af kommunerne et week-endtillæg på 50 procent.Samlet set må det konstateres, at der er en vis spredning i størrelsen aftillæg på tværs af kommunerne.Tillæg for faglige kvalifikationerNogle BPA-modtagere kan have brug for, at deres hjælpere har særligefaglige kvalifikationer som for eksempel sygeplejefaglig baggrund, vi-den om betjening af respirator, kendskab til særlige hjælpemidler ogkommunikationsmetoder m.v. I hovedparten (64 procent) af de adspurg-te kommuner udmåles differentierede takster i forhold til faglige kvalifi-kationer, jf. figuren nedenfor.
49
Afsluttende evalueringsrapport
Figur 21: Udmåling af differentierede takster i forhold til faglige kvalifikationer
3%Ja33%64%NejVed ikke
Kilde:Selvevaluering blandt kommuner.Note:Antal besvarelser er 64.
Typisk giver de adspurgte kommuner ekstra tillæg for eksempelvis re-spiratorbetjening, faglig uddannelsesbaggrund og anciennitet. Når til-lægget gives på grund af anciennitet, indebærer dette typisk en stigningpå et løntrin efter eksempelvis tre års ansættelse.RådighedslønAf vejledningen til BPA-ordningerne fremgår det, at der i helt særligetilfælde udmåles tilskud til dækning af rådighedstimer. Ved rådigheds-timer forstås timer, hvor hjælperen er til stede, men hvor der kun undta-gelsesvis udføres aktiviteter for borgeren.40 kommuner har besvaret spørgsmålet om rådighedsløn. Heraf angiver26 kommuner, at de anvender rådighedsløn, og at de to hyppigste formålmed rådighedsløn er at give tillæg ved nattevagt og ved ferie med borge-ren. De resterende 14 kommuner anvender ikke rådighedsløn.PensionMuligheden for at udmåle til pension som en del af det kontante tilskudvar et af de elementer i lovgivningen, der skulle bidrage til at gøre hjæl-perjobbet mere attraktivt.I den forbindelse er det derfor interessant, at næsten alle de adspurgtekommuner (97 procent) angiver, at der udbetales til pension.Hovedparten (61 procent) af de adspurgte kommuner angiver, at derespensionsbidrag er på 12 procent, jf. figuren nedenfor. Den næsthyppigstesats er 13 procent af grundlønnen, hvilket 13 procent af kommunerneangiver, at de udmåler.
50
Afsluttende evalueringsrapport
Figur 22: Udmålte procentsatser til pension
0%
20%8%
40%12%12,6%
60%13%
80%Ved ikke
100%
Kilde:Selvevaluering blandt kommuner.Note:Antal besvarelser er 64.
3.3.4 AdministrationstakstVed overdragelse af arbejdsgiverrollen til en forening eller en privatvirksomhed skal kommunerne beregne en administrationstakst, der dæk-ker de opgaver, der er omfattet af arbejdsgiveropgaven. Administrations-taksten skal dermed dække de udgifter, en anden aktør vil have til blandtandet lønadministration, ansættelser og afskedigelsesprocedurer. Takstenskal også omfatte oplæring, medarbejderudviklingssamtaler, arbejdsmil-jøarbejde m.v.Langt flertallet (90 procent) af de adspurgte kommuner har fastsat enadministrationstakst, jf. figuren nedenfor.Figur 23: Har kommunen fastsat en administrationstakst?
7% 3%JaNej90%Ved ikke
Kilde:Selvevaluering blandt kommuner.Note:Antal besvarelser er 62.
Modeller for administrationstakstAf de kommuner, der har fastsat en administrationstakst, har næstenhalvdelen (46 procent) valgt at give en fast betaling per time i ordningen,jf. figuren nedenfor. De øvrige kommuner fordeler sig primært på treandre modeller, nemlig gradueret betaling per time, betaling som en pro-centsats af den samlede bevilling samt en fast bevilling per ordning.
51
Afsluttende evalueringsrapport
Figur 24: Anvendelse af administrationstakstmodeller i kommunerne
0%
20%
40%
60%
80%
100%
Fast betaling per timeGradueret betaling per timeAndetKilde:Selvevaluering blandt kommuner.Note:Antal besvarelser er 56.
Procentsats af samlet bevillingFast betaling per ordning
Omkring 15 procent af de adspurgte kommuner har angivet, at de an-vender andre beregningsmodeller for administrationstaksten. Her næv-nes blandt andet:Fast betaling for 1-5 hjælpere. Tillæg for hver hjælper fra densjette hjælper.Individuel afgørelse på baggrund af blandt andet ordningensstørrelse og borgerens modenhed.Kombination af fast takst per time og dækning af udgifter efterregning.Anvendelse KL’s forudsætninger for overdragelse.
Administrationstakstens størrelseDer er stor variation i administrationstaksternes størrelse, og hvordantaksten beregnes. I det følgende gives et overblik samt eksempler på tak-ster.Fast betaling per timeBlandt de kommuner, der har angivet, at de anvender fast betaling pertime (næsten halvdelen af alle de adspurgte kommuner), har 41 procenten takst på 5 kr. eller derunder. Omkring en tredjedel har takster på 6-10kr., mens lige så mange har takster på over 11 kr., jf. figuren nedenfor.Det skal bemærkes, at det kun er 17 kommuner, der har angivet dereskonkrete takst for betaling per udmålt time. Den mindste takst er 3,79 kr.per time, den højeste takst er 17 kr. per time.
52
Afsluttende evalueringsrapport
Figur 25: Administrationstakst ved beløb per udmålt time
0%
20%
40%0-5 kr.
60%6-10 kr.≥11 kr.
80%
100%
Kilde:Selvevaluering blandt kommuner.Note:Antal besvarelser er 17. Bemærk det lave antal.
Da baselineanalysen blev gennemført, varierede administrationstaksten ide seks projektkommunerne mellem 20 og 52 kr. per udmålt time. Afovenstående ses således en tendens til, at niveauet for administrations-taksten er faldet siden 2009.Timegradueret takstDen graduerede takst betyder typisk, at administrationstaksten faldermed antallet af timer. Ofte har kommunerne defineret timeintervallermed tilhørende takst. I tabellen nedenfor ses et eksempel på dette.Tabel 11, eksempel: Model for timegradueret administrationstakstAntal timer per uge0-3737-100101 eller deroverKilde:Kommune i selvevalueringen.Bevilling per time12 kr.10 kr.8 kr.
Procentsats af bevillingDe kommuner, der angiver, at deres administrationstakst beregnes somen procentsats af den samlede bevilling uanset timetal, har typisk takstermellem 4 og 7 procent.Fast beløbDer er stor spredning på størrelsen af administrationstaksten blandt dekommuner, der angiver, at de tildeler administrationstakst som et fastbeløb. Beløbene spænder fra 6.000 kr. til 16.267 kr. per år. Der er dogrelativt få kommuner, der har oplyst denne type takst, så det er ikke mu-ligt at fastslå en tendens eller et relevant gennemsnit.
53
Afsluttende evalueringsrapport
3.3.5 Samarbejde om BPA-ordningerneI forbindelse med at BPA-modtagerne kan overdrage arbejdsgiveropga-ven til en ekstern aktør, kan kommunen som tidligere nævnt få nye sam-arbejdspartnere i form af blandt andre foreninger og private virksomhe-der.Derfor er det i undersøgelsen belyst, hvordan samarbejdet fungerer. 17af de adspurgte kommuner har vurderet samarbejdet i forhold til de for-skellige arbejdsgivertyper.Blandt de 17 kommuner, der har vurderet samarbejdet, oplever tre fjer-dedele, at deres relation til BPA-modtagere, der selv fungerer som ar-bejdsgiver, er velfungerende. I forhold til de nærstående, der fungerersom arbejdsgiver, vurderer to tredjedele af kommunerne, at det er envelfungerende relation. I forhold til foreninger og private virksomhederer det lidt under halvdelen af kommunerne, der oplever relationen somvelfungerende.Der er således tendens til, at kommunerne i højere grad oplever samar-bejdet med BPA-modtagere og nærstående som velfungerende sammen-lignet med samarbejdet med foreninger og private virksomheder. Detteer dog som nævnt baseret på relativt få kommuners svar.
3.4 Kommunernes kommunikationog vejledningMed BPA-ordningerne skal kommunerne som en del af den generellevejledningsforpligtelse sikre, at borgerne får den nødvendige vejledningom BPA-ordningerne. Herunder skal kommunerne kommunikere og vej-lede om de opgaver og det ansvar, der er forbundet med at være arbejds-giver og arbejdsleder, og give praktiske råd i forbindelse med igangsæt-telse af BPA-ordningerne.
3.4.1 Opfyldelse af vejledningsforpligtelsenKurser, rådgivningssamtaler og håndbøger er de tre hyppigste måder,hvorpå kommunerne opfylder deres vejledningsforpligtelse.Tre fjerdedele af de kommuner, der indgår i selvevalueringen, angiversåledes, at de anvender kurser. To tredjedele bruger rådgivningssamtaler.Godt halvdelen benytter håndbøger. Jf. nedenstående figur.Herudover angiver kommunerne, at de afholder orienteringsmøder (33procent) og kommunikerer gennem hjemmeside (19 procent).
54
Afsluttende evalueringsrapport
Figur 26: Kommunernes informationskanaler i forbindelse med kommunikation ogvejledning
80%70%60%50%40%30%20%10%0%
Kilde:Selvevaluering blandt kommuner.Note:Antal besvarelser er 63.
En fjerdedel af kommunerne angiver, at de også anvender andre kom-munikationskanaler. Herunder peger de på pjecer, breve, hjemmebesøg,skriftlig vejledning, kvalitetsstandarder, sidemandsoplæring ved en erfa-ren BPA-modtager m.m.I det følgende sættes særligt fokus på kurser og håndbøger, da dette ernogle af de mest anvendte informationskanaler.
3.4.2 KurserTre fjerdedele af kommunerne anvender kurser som led i opfyldelsen afderes vejledningsforpligtelse. Nogle kommuner afholder selv kurser,mens andre vejleder om muligheden for at deltage i eksempelvis Social-styrelsens kurser.Socialstyrelsens kurserIfølge Socialstyrelsen har i alt 250 borgere deltaget i kurser gennemførtaf styrelsen. Generelt har der været høj tilfredshed med kurserne blandtdeltagerne.Der var stor efterspørgsel efter kurserne, da de blev opstartet. Det er dogSocialstyrelsens opfattelse, at der i løbet af det seneste år er kommet fær-re tilmeldinger til kurserne, og at flere deltagere er udeblevet fra kurser,de har tilmeldt sig.Kurserne omhandler blandt andet kommunikation, personalejura og ar-bejdsmiljø, jf. nedenstående tabel.
55
Afsluttende evalueringsrapport
Tabel 12: Eksempler på forskellige kurser udbudt af SocialstyrelsenIntroduktionskursusKommunikation og konflikthåndtering (unge)Ledelse, kommunikation og konflikthåndteringPersonalejura og arbejdsmiljøArbejdsmiljøPersonalejuraAnsættelsessamtaleKilde:Socialstyrelsen.
Socialstyrelsen har indsamlet data for 105 af kursusdeltagerne. De viser,at der er stor spredning i deltagernes alder, omfanget af ordningerne, oghvor længe modtagerne har haft deres ordning. Den yngste deltager ersåledes 19 år, mens den ældste er 71. Varigheden af ordninger spænderfra nystartet til 30 år, og omfanget af ordningerne spænder fra 10 til 250timer med et gennemsnit på omkring 100 timer per uge.Tilfredsheden blandt de adspurgte deltagere er generelt høj. For hoved-parten af kurserne er mere end 75 procent af deltagerne således i højgrad eller i meget høj grad tilfredse.
3.4.3 HåndbøgerSom beskrevet ovenfor anvender lidt over halvdelen af kommunernehåndbøger til at kommunikere om BPA-ordningerne og opfylde vejled-ningsforpligtelsen. I forbindelse med evalueringen er en række af kom-munernes håndbøger gennemgået.Håndbøgerne er typisk 20-30 siders publikationer, der beskriver vilkåre-ne for BPA-ordningerne i kommunen. Flere kommuner har udarbejdet toselvstændige håndbøger for henholdsvis § 95 og § 96.Formålet med håndbøgerne er som oftest at imødekomme et behov for ethøjere informationsniveau om ordningerne blandt BPA-modtagerne ogblandt potentielle modtagere. Dette fremgår typisk eksplicit af forordeteller indledningen i håndbøgerne.Målgruppen for håndbøgerne er typisk defineret som BPA-modtagere ogtil dels også eksterne arbejdsgivere, der ønsker større indblik i kommu-nernes arbejde med BPA-ordningerne. Enkelte kommuner skriver end-videre, at hjælperne også er målgruppe for håndbogen.
56
Afsluttende evalueringsrapport
Ofte henvender håndbøgerne sig i deres tiltaleform direkte til modtager-ne af ordningerne. Der står for eksempel: ”Når du søger om en BPA-ordning ” og ”Hvad gør du i forhold til ansættelse af hjælpere?”.Håndbøgernes indholdIndholdsmæssigt har kommunernes håndbøger mange fællestræk, og enrække afsnit er ofte at finde i BPA-håndbøgerne. Nedenstående tabelgiver et overblik over de typiske afsnit og deres indhold.Tabel 13: Oversigt over typisk indhold i BPA-håndbøgerTypiske afsnitIndledning eller forord om BPA ikommunen.Gennemgang af lovgivningen påområdet.Indholdet i en BPA-ordning ogpraktiske forhold.Typisk indholdHer gør kommunen ofte rede for, hvorfor denhar udarbejdet håndbogen, og hvem den hen-vender sig til.Ofte er lovgivningsteksten indsat, og person-kredsen er beskrevet.Beskrivelse af, hvad det vil sige at have enBPA-ordning. Her indgår typisk også afsnit om,hvordan der søges om en ordning, og i nogletilfælde også en beskrivelse af processen forudmåling af timer.Beskrivelse af de to roller, herunder hvad detkræver at være henholdsvis arbejdsgiver ogarbejdsleder.Beskrivelse af løn, ferie, pension, ferie, arbejds-tidsregler m.m.Ofte links til hjemmesider, herunder til kommu-nen, Socialstyrelsen, BPA-arbejdsgiver, LOBPAog private virksomheder, der fungerer som ar-bejdsgivere.
Arbejdsgiver- og arbejdsleder-opgaven.Budget, økonomi og administra-tion.Henvisninger til, hvor borgerenkan søge oplysninger om ordnin-gerne.
Kilde:Håndbøger fra kommuner, der indgår i selvevalueringen.
I flere af håndbøgerne lægges der endvidere vægt på at beskrive, hvaddet vil sige at have en hjælper i hjemmet og herunder arbejdsmiljø.Kommunerne bruger som nævnt blandt andet håndbogen til at forklareborgerne om mulighederne for at overdrage arbejdsgiveransvaret til ennærstående, en forening eller en privat virksomhed. Nedenfor fremgår eteksempel fra en kommune, der har beskrevet de forskellige modeller iforhold til arbejdsgiver- og arbejdslederrollen.
57
Afsluttende evalueringsrapport
Tabel 14, eksempel: Uddrag af håndbog om BPA-ordninger vedrørende arbejdsgi-ver- og arbejdslederrollenDu kan vælge mellem tre modeller:Model 1:Du er arbejdsleder, men overdrager arbejdsgiveransvaret til en nærstående, enforening eller en privat virksomhed. Tilskuddet i forbindelse med din BPA overføresdirekte til dem, du har udpeget til at udføre opgaven.Model 2:Du er både arbejdsgiver og arbejdsleder og varetager de dertilhørende opgaver,også lønadministrationen m.v.Model 3:Du er arbejdsgiver og arbejdsleder, men overlader lønadministrationen tilkommunen.Kilde:Håndbog fra kommune, der indgår i selvevalueringen.
I baselineanalysen konstateredes det, at flere kommuner havde udarbej-det en håndbog, mens andre planlagde at udarbejde en sådan. Som be-skrevet i statusnotatet i foråret 2011 er der også eksempler på, at kom-muner er gået sammen for at udvikle en fælles håndbog.I dag angiver over halvdelen af kommunerne, at de anvender håndbøger,hvilket indikerer, at der er foregået en udvikling i kommunikationen omBPA-ordningerne.
58
Afsluttende evalueringsrapport
4. Modtagere af BPAFormålet med BPA-ordningerne er som nævnt at sætte borgerne i cen-trum og således sikre fleksibilitet i borgernes ordning og mulighed forselvbestemmelse. Det er hensigten, at der skal være fokus på borgernesønsker og behov og skabes mulighed for at fastholde eller opbygge etselvstændigt liv.I forbindelse med denne evaluering har 285 BPA-modtagere besvaret etwebbaseret spørgeskema om deres ordninger.De 285 BPA-modtagere udgør omkring 14 procent af det samlede antalmodtagere og dækker et bredt udsnit i forhold til geografi, målgrupper,alder og forskellige ordninger.I spørgeskemaundersøgelsen af BPA-modtagerne er det i højere gradlykkedes at nå § 96-modtagerne end § 95-modtagerne. Som det fremgåraf næste afsnit, udgør BPA-modtagere af § 96-ordninger ni ud af ti ord-ninger i undersøgelsen, og modtagere af § 95-ordninger udgør én ud afti. Til sammenligning udgør § 96-ordninger cirka fire ud af fem af alleordningerne i de kommuner, der indgår i undersøgelsen. Der er såledesrelativt færre BPA-modtagere af § 95-ordninger, der har svaret på spør-geskemaet til BPA-modtagerne. Dette skal holdes for øje i forbindelsemed fortolkningen af resultaterne specifikt for § 95-modtagere.De 285 BPA-modtagere vil i det følgende blive omtalt som BPA-modtagerne. I spørgeskemaet har BPA-modtagerne blandt andet givettilbagemelding på deres tilfredshed med ordningerne, deres oplevelse afrekruttering og fastholdelse af hjælpere, deres eventuelle overdragelse afarbejdsgiveropgaven, arbejdstilrettelæggelsen samt vejledningen og in-formationen om ordningerne.
4.1
Hvem er BPA-modtagere?
Gennemsnitsalderen for de BPA-modtagere, der indgår i undersøgelsen,er 48,3 år. Der er en relativt stor spredning i alder, hvor den yngste mod-tager er 19 år, mens den ældste er 73. Som det ses af figuren nedenfor, erder flest modtagere i alderen 50-59 år. De udgør knap en tredjedel af detsamlede antal modtagere, der deltager i undersøgelsen.
59
Afsluttende evalueringsrapport
Figur 27: BPA-modtagere fordelt på aldersgrupper
40%30%20%10%0%18-2930-3940-49År50-5960-6970-79
Kilde:Spørgeskemaundersøgelse blandt BPA-modtagere.Note:Antal besvarelser er 284.
Langt de fleste af de adspurgte BPA-modtagere modtager hjælp efter§ 96. Som det fremgår af figuren nedenfor, modtager 90 procent af alleadspurgte BPA-modtagere hjælp efter § 96. Kun 6 procent modtagerhjælp efter paragraf § 95, stk. 1 og 2, mens 4 procent modtager hjælpefter § 95, stk. 3.Figur 28: BPA-modtagere per ordningstype
6%
4%§ 95 stk.1 eller § 95stk. 2§ 95 stk. 3
90%
§ 96
Kilde:Spørgeskemaundersøgelse blandt BPA-modtagere.Note:Antal besvarelser er 285.
Andre former for personlig assistanceBPA-modtagere kan afhængigt af deres konkrete behov have andre for-mer for personlig assistance ud over deres BPA-ordning. Som nedenstå-ende figur viser, har hovedparten (86 procent) af de adspurgte BPA-modtagere dog ikke andre former for personlig assistance. Af de reste-rende har 8 procent assistance til arbejde, og 3 procent har assistance tiluddannelse.
60
Afsluttende evalueringsrapport
Figur 29: Andel BPA-modtagere, der har andre former for personlig assistance tiluddannelse eller arbejde
100%80%60%40%20%0%UddannelseArbejdeNejVed ikke
Kilde:Spørgeskemaundersøgelse blandt BPA-modtagere.Note:Antal besvarelser er 285.
BPA-ordninger for respiratorbrugere18 procent af de BPA-modtagere, der indgår i undersøgelsen, er respira-torbrugere. Nedenstående figur viser, hvordan disse 18 procent er fordeltpå de fem regioner. Cirka en fjerdedel bor i Region Hovedstaden, enfjerdedel i Region Midtjylland og en fjerdedel i Region Syddanmark. Deresterende fordeler sig ligeligt på Region Nordjylland og Region Sjæl-land.Figur 30: Respiratorbrugere i undersøgelsen fordelt på regioner
26%
23%
Region HovedstadenRegion MidtjyllandRegion Nordjylland
12%28%11%
Region SjællandRegion Syddanmark
Kilde:Spørgeskemaundersøgelse blandt BPA-modtagere.Note:Antal besvarelser er 285.
4.2
Varighed og omfang af hjælp
Knap en tredjedel (30 procent) af de modtagere, der indgår i undersøgel-sen, har haft deres ordning i op til to år. Herudover har 15 procent afmodtagerne haft deres ordning i mere end 21 år. Derudover er der dog
61
Afsluttende evalueringsrapport
stor spredning i forhold til, hvor længe ordningerne har varet, og der sesingen typisk længde, jf. figuren nedenfor.Figur 31: Andel BPA-modtagere fordelt på varighed af ordninger
25%20%15%10%5%0%
ÅrKilde:Spørgeskemaundersøgelse blandt BPA-modtagere.Note:Antal besvarelser er 280. Spørgsmålet var: ”Hvor længe har du haft din BPA-ordning/hjælperordning?”, hvilket forklarer varighed ud over perioden 2009-2011.
Ser man på, hvor mange timer BPA-ordningerne omfatter, er de i gen-nemsnit 100 timer per uge. Spredningen er dog meget stor, og det er ka-rakteristisk, at cirka en tredjedel af de adspurgte BPA-modtagere får145-168 timers hjælp. Dette svarer til døgndækning eller få timer mindreend det, jf. figuren nedenfor.Det næsthyppigste antal timer er 25-48 timer (1 og 2 døgn om ugen).Det får cirka en femtedel af de adspurgte modtagere. Herudover er deren stor spredning i omfanget af ordningerne.Det gennemsnitlige omfang for § 95-ordninger er 68 timer om ugen,mens det gennemsnitlige omfang for § 96-ordninger er 103 timer omugen. Det skal dog bemærkes, at det indgår et begrænset antal § 95-ordninger i undersøgelsen.Figur 32: Andel BPA-modtagere fordelt på omfang af hjælp per uge
40%30%20%10%0%0-2425-4849-7273-96 97-120 121-144 145-168 >169Timer per uge
Kilde:Spørgeskemaundersøgelse blandt BPA-modtagere.Note:Antal besvarelser er 277.
62
Afsluttende evalueringsrapport
Knap to tredjedele (61 procent) af de adspurgte BPA-modtagere harmellem tre og seks hjælpere ansat. Nedenstående figur viser, at der ikkeer et typisk antal hjælpere, idet der er omkring lige mange, der har fra éntil seks hjælpere. Det gennemsnitlige antal hjælpere er fire.Figur 33: Andel BPA-modtagere fordelt på, hvor mange hjælpere de har ansat
20%15%10%5%0%123456789≥10Antal hjælpere (uafhængigt af timetal)Kilde:Spørgeskemaundersøgelse blandt BPA-modtagere.Note:Antal besvarelser er 277.
4.3
Tilfredshed med ordningerne
Langt hovedparten af de BPA-modtagere, der indgår i undersøgelsen, ertilfredse med deres ordning. Adspurgt, om de er tilfredse med deres ord-ning, svarer 83 procent således, at de er meget enige eller enige, jf. ne-denstående figur. Kun 6 procent svarer, at de er uenige eller meget ueni-ge. Endelig svarer 11 procent, at de hverken er enige eller uenige.Figur 34: Tilfredshed med BPA-ordning blandt BPA-modtagere i undersøgelsen
Jeg er tilfreds med min BPA-ordning
Min BPA-ordning giver mig selvbestemmelseMin BPA-ordning støtter op om de aktiviteter, jeggerne vil deltage i0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%Meget enigEnigHverken enig eller uenigUenigMeget uenigVed ikke
Kilde:Spørgeskemaundersøgelse blandt BPA-modtagere.Note:Antal besvarelser er 285.
Størstedelen (86 procent) af de adspurgte BPA-modtagere er enige i, atderes BPA-ordning giver dem selvbestemmelse, jf. figuren ovenfor.Samtidig angiver 84 procent, at de er meget enige eller enige i, at BPA-
63
Afsluttende evalueringsrapport
ordningen støtter op om de aktiviteter, de gerne vil deltage i. En BPA-modtager udtrykker det således:”Jeg er meget tilfreds. Jeg kører det selv. Jeg kan administreremit eget liv og har en god medarbejderstab. Det giver mig mu-lighed for at leve et liv.”(BPA-modtager i telefoninterview)I baselineanalysen var konklusionen, at der var stor variation i borgernesoplevelse af, hvorvidt deres BPA-ordning gav dem selvbestemmelse ogstøttede op om de aktiviteter, de ønskede at deltage i. Sammenlignet medi dag, hvor langt hovedparten angiver, at de er meget enige eller enige i,at ordningen giver dem selvbestemmelse og støtter op om aktiviteter, mådet konstateres, at udviklingen er gået i den ønskede retning.
4.3.1
Faktorer af betydning for tilfredshed
Tilfredshed kan naturligvis afhænge af de konkrete vilkår, som BPA-modtageren har. Derfor ses der i dette afsnit nærmere på eventuellesammenhænge mellem tilfredshed og placering af arbejdsgiveropgaven,og hvorvidt BPA-modtageren er respiratorbruger.ArbejdsgiveropgavenDer er ikke afgørende forskel på tilfredsheden blandt de borgere, derselv varetager arbejdsgiveropgaven, sammenlignet med de borgere, derhar overdraget den til en nærstående, en forening eller en privat virk-somhed. Som det ses af nedenstående tabel, er andelene af adspurgteBPA-modtagere, der er henholdsvis enige og uenige, tæt på at være heltlige store på tværs af, hvem der varetager arbejdsgiveropgaven.Tabel 15: Andel BPA-modtageres tilfredshed med BPA-ordning fordelt på place-ring af arbejdsgiveropgaven
ArbejdsgiverModtager selvPrivat virksomhedForeningNærstående
Meget enig eller enig85 %82 %85 %85 %
Kilde:Spørgeskemaundersøgelse blandt BPA-modtagere.Note:Antal besvarelser er 285.
RespiratorbrugerSammenlignes tilfredsheden blandt respiratorbrugere med tilfredshedenblandt ikke-respiratorbrugere i undersøgelsen, viser der sig en rækkeligheder og forskelle. Grundlæggende er en stor andel af begge gruppertilfredse med ordningerne, idet henholdsvis 74 procent af de adspurgterespiratorbrugere og 86 procent af de adspurgte ikke-respiratorbrugere ertilfredse med ordningen. Langt færre (26 procent) af de adspurgte respi-
64
Afsluttende evalueringsrapport
ratorburgere har svaret, at de ermegetenige i, at de er tilfredse sammen-lignet med adspurgte ikke-respiratorbrugere (51 procent).Som det fremgår af figuren nedenfor, er andelen af de adspurgte, der eruenige eller meget uenige i, at de er tilfredse med deres ordning, densamme for de to grupper (8 procent). En større andel af respiratorbru-gerne er dog hverken enige eller uenige.Figur 35: Forskel mellem respiratorbrugeres og ikke-respiratorbrugeres svar påudsagnet: Jeg er tilfreds med min BPA-ordning
Ikke-respiratorbrugere
Respiratorbrugere0%Meget enigEnig20%40%60%Uenig80%100%
Hverken enig eller uenig
Meget uenig
Kilde:Spørgeskemaundersøgelse blandt BPA-modtagere.Note:Antal besvarelser er 285. 50 er respiratorbrugere. 235 er ikke-respiratorbrugere.
Alder og ordningens længdeTilfredsheden hænger ikke umiddelbart sammen med hverken modta-gernes alder, eller hvor længe de har haft deres ordning. Ældre BPA-modtagere, der ofte har haft deres ordning i længere tid, er således ligeså tilfredse som unge, der typisk ikke har haft deres ordning så længe.Tilsvarende er der ikke sammenhæng mellem vurderingen af, hvorvidtBPA-ordningen giver modtagerne selvbestemmelse og modtagernes al-der eller varigheden af deres ordning.BPA-modtagernes alder eller varigheden af deres ordning har heller ikkebetydning for oplevelsen af, om ordningen støtter op om de aktiviteter,modtagerne gerne vil deltage i.
4.4
Rekruttering og fastholdelse afhjælpere
Forbedring af fastholdelse og rekruttering af hjælpere var en del af for-målet med indførelsen af BPA-ordningerne, og det var blandt andet bag-grunden for de bindende udmålingsregler, jf. kapitel 1.I undersøgelsen er de BPA-modtagere, der har haft deres ordning inden1. januar 2009, blevet spurgt, om de vurderer, at det er blevet nemmere
65
Afsluttende evalueringsrapport
at finde hjælpere. Hver femte er meget enig eller enig i, at det siden1. januar 2009 er blevet nemmere at finde faste hjælpere. Næsten enfjerdedel er dog uenige eller meget uenige i, at det er blevet nemmere.En stor andel på 40 procent er hverken enige eller uenige, mens 18 pro-cent har svaret Ved ikke.Adspurgt, om det er blevet nemmere at fastholde faste hjælpere, vurde-rer 27 procent, at de er meget enige eller enige. 23 procent er uenige el-ler meget uenige, og 36 procent er hverken enige eller uenige.Figur 36: Vurdering af rekruttering og fastholdelse efter indførelsen af BPA-ordningerne per 1. januar 2009
Det er blevet nemmere at finde faste hjælpereDet er blevet nemmere at fastholde faste hjælpereAntallet af ansøgere til opslåede stillinger somhjælper er steget0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%Meget enigEnigHverken enig eller uenigUenigMeget uenigVed ikke
Kilde:Spørgeskemaundersøgelse blandt BPA-modtagere.Note:Antal besvarelser er 285.
Omkring en tredjedel (34 procent) af de adspurgte BPA-modtagere ermeget enige eller enige i, at antallet af ansøgere til opslåede stillingersom hjælper er steget. Der dog stadig 19 procent, der er uenige eller me-get uenige i, at antallet er steget, mens 25 procent er hverken enige elleruenige. Andelen af adspurgte BPA-modtagere, der har svaret Ved ikke,er 22 procent.I de interview med BPA-modtagere, der er foretaget som en del af eva-lueringen, giver modtagerne i overvejende grad udtryk for, at situationener uændret sammenlignet med før 2009. Enkelte peger på, at det måskenok er blevet nemmere at finde faste hjælpere, men at det virker somom, det primært skyldes konjunkturudviklingen i samme periode.Der kan således ikke samlet konkluderes, om ordningen har øget antalletaf ansøgere på landsplan.
4.4.1
Rekruttering og fastholdelse regionalt
Vurderingen af, hvorvidt det er blevet lettere at rekruttere og fastholdehjælpere, kan være afhængig af regionale forskelle. Nedenfor er der der-for for hvert af de tre spørgsmål foretaget en fordeling på regioner.
66
Afsluttende evalueringsrapport
Figur 37: Vurdering af rekruttering og fastholdelse efter indførelsen af BPA-ordningerne per 1. januar 2009 fordelt på regioner
Nemmere at finde fastehjælpere
Region SyddanmarkRegion SjællandRegion NordjyllandRegion MidtjyllandRegion Hovedstaden0%Meget enigEnig10%20%30%40%50%Uenig60%70%80%90%100%
Hverken enig eller uenig
Meget uenig
Ved ikke
Nemmere at fastholde fastehjælpere
Region SyddanmarkRegion SjællandRegion NordjyllandRegion MidtjyllandRegion Hovedstaden0%Meget enigEnig10%20%30%40%50%Uenig60%70%80%90%100%
Hverken enig eller uenig
Meget uenig
Ved ikke
Antallet af ansøgere tilopslåede stillinger er steget
Region SyddanmarkRegion SjællandRegion NordjyllandRegion MidtjyllandRegion Hovedstaden0%Meget enigEnig10%20%30%40%50%Uenig60%70%80%90%100%
Hverken enig eller uenig
Meget Uenig
Ved ikke
Kilde:Spørgeskemaundersøgelse blandt BPA-modtagere.Note:Antal besvarelser er 285.
På tværs af de tre figurer ovenfor fremgår det, at de adspurgte BPA-modtagere i Region Hovedstanden i højere grad er meget enige ellerenige i de tre spørgsmål. Herefter følger Region Midtjylland, RegionNordjylland og Region Sjælland. Region Syddanmark er den region,hvor færrest adspurgte BPA-modtagere er meget enige eller enige i detre spørgsmål. Per spørgsmål er andelen som følger.
67
Afsluttende evalueringsrapport
Tabel 16: Overblik over regional fastholdelse og rekruttering: maksimum og mini-mum andel meget enige og enigeRegionHovedstadenDet er blevet nemmere at finde faste hjælpereDet er blevet nemmere at fastholde faste hjælpereAntal ansøgere til opslåede stillinger som hjælperer steget23 %45 %48 %RegionSyddanmark11 %16 %19 %
Kilde:Spørgeskemaundersøgelse blandt BPA-modtagere.Note:Antal besvarelser er 285.
Der tegner sig således en relativt tydelig forskel i oplevelsen af rekrutte-rings- og fastholdelsessituationen på tværs af regionerne blandt de BPA-modtagere, der indgår i undersøgelsen.
4.5
Overdragelse af arbejdsgiveropgaven
Med lovændringerne 1. januar 2009 blev det muligt at overdrage ar-bejdsgiveropgaven til en anden aktør.I dag varetager lidt over halvdelen (59 procent) af de adspurgte BPA-modtagere selv arbejdsgiveropgaven, mens hovedparten af de resterendehar overdraget opgaven, jf. figuren nedenfor.Af dem, der har overdraget opgaven, ses det, at knap en femtedel haroverdraget den til en privat virksomhed, og at lige så mange har over-draget den til en forening. Kun 5 procent har overdraget arbejdsgiverop-gaven til en nærstående.Figur 38: Fordeling af, hvem der varetager arbejdsgiveropgaven for BPA-modtagerne
5%Det gør jeg selvPrivat virksomhed18%Forening (fx LOBPA)59%Nærtstående
18%
Kilde:Spørgeskemaundersøgelse blandt BPA-modtagere.Note:Antal besvarelser er 285.
Der er tendens til, at de yngre i højere grad har overdraget arbejdsgiver-opgaven. Mens godt to tredjedele af modtagerne mellem 18 og 29 år haroverdraget arbejdsgiveropgaven, gælder det for modtagere over 40 år, at
68
Afsluttende evalueringsrapport
det kun er op til godt en tredjedel, der har overdraget opgaven, jf. neden-stående figur.Figur 39: Varetagelse af arbejdsgiveropgaven for BPA-modtagerne opgjort i for-hold til modtagernes alder
70-7960-6950-5940-4930-3918-290%20%40%Privat virksomhed60%Forening80%100%
Borgeren selv
Nærtstående
Kilde:Spørgeskemaundersøgelse blandt BPA-modtagere.Note:Antal besvarelser er 284.
Ligeledes er der tendens til, at borgere, der har haft deres ordning i korttid, i højere grad overdrager arbejdsgiveropgaven. 64 procent af de ad-spurgte modtagere, der har haft deres ordning i op til to år, har overdra-get arbejdsgiveropgaven. For de BPA-modtagere, der har haft deres ord-ning i ni år eller derover, er det eksempelvis kun 36 procent eller færre,der har overdraget arbejdsgiveropgaven.Figur 40: Varetagelse af arbejdsgiveropgaven for BPA-modtagerne opgjort i for-hold til ordningernes varighed
21+18-2015-1712-149-116-83-50-20%20%40%Privat virksomhed60%Forening80%100%
Borgeren selv
Nærtstående
Kilde:Spørgeskemaundersøgelse blandt BPA-modtagere.Note:Antal besvarelser er 277.
69
Afsluttende evalueringsrapport
I baselineanalysen oplyste de seks projektkommuner, at 5-10 procent afderes borgere havde overdraget arbejdsgiveropgaven. Som nævnt har 41procent af de adspurgte BPA-modtagere i dag overdraget opgaven. Detteindikerer, at der er foregået en udvikling, og at flere af BPA-modtagernegør brug af mulighederne i lovgivningen.
4.5.1
Skift af udbyder
Der er med de ændrede regler kommet en række private udbydere til, dertilbyder at varetage arbejdsgiveropgaven. På den baggrund er det inte-ressant at se, at langt størstedelen (86 procent) af de BPA-modtagere, derindgår i undersøgelsen, udelukkende har haft deres nuværende udbyder.14 procent har dog skiftet udbyder. Af de modtagere, der har skiftet ud-byder, har hovedparten kun skiftet udbyder én gang, jf. tabellen neden-for.Tabel 17: Andel af BPA-modtagere, der har anvendt andre arbejdsgiverudbydereend deres nuværendeAntal andre udbydere123≥4Antal adspurgte modtagere26723Andel af adspurgtemodtagere68 %18 %5%8%
Kilde:Spørgeskemaundersøgelse blandt BPA-modtagere.Note:Antal besvarelser er 39.
4.5.2
BPA-modtageren varetager arbejdsgiveropgaven
I det følgende ses der nærmere på vurderinger fra de modtagere, der selvvaretager arbejdsgiveropgaven.Relativt mange af de disse ønsker ikke at ændre på deres nuværende ar-bejdsgiverforhold. Cirka tre fjerdedele (72 procent) af de adspurgteBPA-modtagere, der selv varetager arbejdsgiveropgaven, overvejerikkeat overdrage den. Knap en fjerdedel overvejer at overdrage arbejdsgi-veropgaven, mens de resterende 6 procent angiver Ved ikke.
70
Afsluttende evalueringsrapport
Figur 41: Andel af BPA-modtagere, der overvejer at overdrage arbejdsgiveropga-ven
6%22%OvervejerOvervejer ikkeVed ikke72%
Kilde:Spørgeskemaundersøgelse blandt BPA-modtagere.Note:Antal besvarelser er 170.
De adspurgte BPA-modtagere, der angiver, at deikkeovervejer at over-drage arbejdsgiveropgaven, begrunder typisk dette med, at de ikke sernogen grund til det, når de selv er i stand til at løfte opgaven. Ligeledespeger flere på, at det selv at varetage arbejdsgiveropgaven giver dem enstor grad af rådighed over eget liv. En BPA-modtager beskriver det pådenne måde:”Det er meget, meget vigtigt for mig selv at styre arbejdsgi-veropgaven, da det giver mig den højeste grad af autonomi,kontrol og dermed tryghed i forhold til min hjælperordning,der er helt afgørende for min mulighed for at kunne leve etselvvalgt aktivt liv med et svært handicap.”(Kilde: spørge-skemaundersøgelse blandt BPA-modtagere)Blandt de adspurgte BPA-modtagere, der angiver, at de overvejer atoverdrage arbejdsgiveropgaven, angiver flere, at fordelen ville være, atde kunne undgå at skulle tage stilling til lønforhold og juridiske spørgs-mål. Flere ytrer, at de gerne vil overdrage opgaven til LOBPA.Alder og overdragelse af arbejdsgiveropgavenAlder kan spille en rolle for, om man overvejer at overdrage arbejdsgi-veropgaven. Nedenstående graf viser andelen af de BPA-modtagere, derindgår i undersøgelsen fordelt per aldersgruppe, der overvejer at over-drage arbejdsgiveropgaven. Blandt de 18-29-årige overvejer 67 procentat overdrage arbejdsgiveropgaven, hvorimod der blandt de 50-59-årigekun er 11 procent, der overvejer at overdrage opgaven. Der er såledestendens til, at de yngre adspurgte BPA-modtagere i højere grad overve-jer at overdrage arbejdsgiveropgaven sammenlignet med de ældre ad-spurgte BPA-modtagere.
71
Afsluttende evalueringsrapport
Figur 42: Andel BPA-modtagere per aldersgruppe, der overvejer at overdrage ar-bejdsgiveropgaven
70%60%50%40%30%20%10%0%18-2930-3940-4950-59Alder60-6170-79Totalt
Kilde:Spørgeskemaundersøgelse blandt BPA-modtagere.Note:36 respondenter overvejer at overdrage. 123 respondenter overvejer ikke at over-drage. Kategorien Ved ikke er ikke medtaget. Bemærk, at antallet af respondenter peralderskategori varierer.
Der er således tendens til, at de yngre BPA-modtagere i højere gradovervejer at overdrage arbejdsgiveropgaven, hvilket formentlig ogsåhænger sammen med, at mange først har fået en BPA-ordning efter ind-førelsen af de nye regler – eller kort tid forinden. Det er derfor helt na-turligt, at de ingen erfaring har (eller kun har kort erfaring) med tidligerehjælperordninger og administrationen forbundet med dem.
4.5.3
Modtagere, der har overdraget arbejdsgiveropga-ven
I det følgende ses der nærmere på vurderinger fra de modtagere, der haroverdraget arbejdsgiveropgaven til en nærstående, en forening eller enprivat virksomhed. De udgør som tidligere nævnt 41 procent af de ad-spurgte BPA-modtagere.Hovedparten af disse modtagere oplever, at de har et velfungerendesamarbejde med deres eksterne arbejdsgiver. Godt tre fjerdedele er såle-des meget enige eller enige i, at de har et velfungerede samarbejde medderes BPA-arbejdsgiver, jf. figuren nedenfor. Kun 8 procent er uenigeeller helt uenige i, at de har et velfungerende samarbejde.
72
Afsluttende evalueringsrapport
Figur 43: BPA-modtageres vurdering af samarbejdet med BPA-arbejdsgiver og deadministrative opgaver
Jeg har et velfungerede samarbejde med minBPA-arbejdsgiverDe administrative opgaver er blevet lettere athåndtere i dag, frem for da jeg selv varetogarbejdsgiveropgaven0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90%100%Meget enigEnigHverken enig eller uenigUenigMeget uenigVed ikke
Kilde:Spørgeskemaundersøgelse blandt BPA-modtagere.Note:Antal respondenter er 116.
Hovedparten (63 procent) af de BPA-modtagere, der har overdraget ar-bejdsgiveropgaven, oplever, at de administrative opgaver er blevet lette-re, sammenlignet med da de selv varetog arbejdsgiveropgaven. Kun 3procent er uenige eller meget uenige i, at de administrative opgaver erblevet lettere at håndtere. Jf. figuren ovenfor.I spørgeskemaundersøgelsen blev BPA-modtagerne spurgt om fordeleved at overdrage arbejdsgiveropgaven. Mange peger blandt andet på, at:De er sikre på, at det administrative arbejde som ansættelsespa-pirer, lønoverenskomst m.m. bliver udført rigtigt.Der er nogen at spørge til råds.Det giver frihed ikke at skulle bruge ressourcer på arbejdsgiver-rollen.
I forlængelse heraf har stort set alle dem, der har overdraget arbejdsgi-veropgaven, angivet, at de ikke oplever ulemper herved.I baselineanalysen angav en række BPA-modtagere, at overdragelsen afarbejdsgiveropgaven i nogle tilfælde gav ekstra administration. Sam-menlignes dette med resultaterne fra evalueringen – herunder både denhøje tilfredshed med samarbejdet med arbejdsgiverne og fordelene vedoverdragelsen – kan bekymringerne blandt modtagerne i baselineanaly-sen stort set ikke genfindes i dag.
4.6
Arbejdstilrettelæggelse
I forhold til at forbedre arbejdsvilkårene er det med BPA-ordningernepræciseret, at der skal der udmåles timer til blandt andet medarbejderud-viklingssamtaler.
73
Afsluttende evalueringsrapport
Blandt de BPA-modtagere, der indgår i undersøgelsen, har næsten halv-delen (47 procent) afholdt medarbejderudviklingssamtaler, 40 procenthar ikke afholdt samtaler, og 13 procent ved ikke, jf. figuren nedenfor.Der er således en stor andel af BPA-modtagerne, der ikke har afholdtmedarbejderudviklingssamtaler. Både i spørgeskemaundersøgelsen og ide gennemførte interview med BPA-modtagere er den hyppigste forkla-ring på, hvorfor der ikke er afholdt medarbejderudviklingssamtaler, atBPA-modtagere oplever, at der ikke er behov for et egentlig møde, daman taler om tingene i hverdagen.Figur 44: Andel BPA-modtagere, hvor der er afholdt medarbejderudviklingssamta-le og udarbejdet APV
Er der afholdt medarbejder-udviklingssamtale (MUS)?Er der udarbejdetarbejdspladsvurdering (APV) forden arbejdsplads, der omfatterdig og dine hjælpere?0%JaNej20%40%60%80% 100%
Ved ikke
Kilde:Spørgeskemaundersøgelse blandt BPA-modtagere.Note:Antal respondenter er 285.
Der er en svag tendens til, at andelen af medarbejderudviklingssamtalerer lavere blandt de BPA-modtagere, der har overdraget arbejdsgiverop-gaven til en forening. Her har godt en tredjedel gennemført medarbej-derudviklingssamtaler, mens dette gælder for halvdelen af de modtagere,hvor de selv, en nærstående eller en privat virksomhed varetager ar-bejdsgiveropgaven.Der er normalt pligt til, at der skal udarbejdes en arbejdspladsvurderingaf BPA-modtagernes hjem. En sådan er udarbejdet for 45 procent afmodtagerne i undersøgelsen. For 48 procent af modtagerne er der ikkeudarbejdet en arbejdspladsvurdering, mens 7 procent ikke ved, om dener udarbejdet. Det skal bemærkes, at ifølge vejledningen om borgerstyretpersonlig assistance kan en arbejdsgiver i visse tilfælde undtages pligtentil at udarbejde en arbejdspladsvurdering, hvis der er tale om arbejde iarbejdsgivers private husholdning, jf. arbejdsmiljølovens § 2, stk. 2,nr. 1.I forhold til årsagen til, at der ikke er udarbejdet arbejdspladsvurdering,har mange BPA-modtagere givet udtryk for, at de ikke var klar over, at
74
Afsluttende evalueringsrapport
en sådan skulle udarbejdes, eller at de var i tvivl om, hvorvidt det var etkrav.
4.7
Vejledning og information om BPA-ordningerne
Lovgivningen har fokus på, at borgerne får den nødvendige rådgivningog vejledning om BPA-ordningerne.BPA-modtagerne har i undersøgelsen angivet, hvor de har fået informa-tion om BPA-ordningerne. Her svarer godt halvdelen, at de har fået in-formationen gennem deres sagsbehandler, 46 procent peger på brugeror-ganisationer, 31 procent angiver BPA-arbejdsgiver, mens 21 procent afmodtagerne har fået informationen gennem kurser, jf. figuren nedenfor.Herudover peger knap en fjerdedel på, at de har fået informationen adandre kanaler. Kun 5 procent af BPA-modtagerne angiver, at de ikke harmodtaget information om ordningerne.Mange af BPA-modtagerne har således modtaget information om ord-ningerne og ad flere forskellige kanaler.Figur 45: Andel BPA-modtageres kilder til information om ordningerne
60%50%40%30%20%10%0%
Kilde:Spørgeskemaundersøgelse blandt BPA-modtagere.Note:Antal respondenter er 285.
De hyppigste svar, når de adspurgte BPA-modtagere har angivet Andetsom kilde til information, er internettet, LOBPA, Muskelsvindfonden,andre organisationer, kommunen, venner og netværk.Som det ses af nedenstående figur, savner godt en tredjedel af de ad-spurgte BPA-modtagere i dag vejledning om ordningerne, mens omkring
75
Afsluttende evalueringsrapport
halvdelen angiver, at de ikke savner vejledning. Der er ikke umiddelbartsammenhæng mellem BPA-modtagernes efterspørgsel efter yderligereinformation, og hvorvidt de har deltaget i kurser om BPA-ordningerne.De BPA-modtagere, der har været på kursus, efterspørger således i ligeså høj grad viden om ordningerne som dem, der ikke har deltaget i kur-ser.Figur 46: Andel BPA-modtagere, der savner vejledning om ordningerne
11%37%JaNej52%Ved ikke
Kilde:Spørgeskemaundersøgelse blandt BPA-modtagere.Note:Antal respondenter er 285.
BPA-modtagerne har endvidere angivet, hvilke emner det var vigtigt atvide noget om, da de startede deres BPA-ordning. Her angiver hoved-parten ansættelse, afskedigelse og arbejdsplanlægning, jf. figuren neden-for. Omkring halvdelen peger endvidere på, at det er vigtigt at vide no-get om arbejdsret, arbejdsmiljøregler og konfliktløsning. Der er såledestendens til, at de adspurgte BPA-modtagere ønsker viden om juridiskeog personalemæssige områder, når ordningen opstartes.
76
Afsluttende evalueringsrapport
Figur 47: Vigtig viden ved opstart af BPA-ordning
80%70%60%50%40%30%20%10%0%
Kilde:Spørgeskemaundersøgelse blandt BPA-modtagere.Note:Antal respondenter er 285.
4.7.1
BPA-arbejdsgiver
For at sikre, at borgere, der selv varetager arbejdsgiveransvaret, kan fårådgivning om arbejdsret og arbejdsmiljøregler m.v., er BPA-arbejds-giver oprettet (www.bpa-arbejdsgiver.dk). Hos BPA-arbejdsgiver er detmuligt dels at få personlig rådgivning om juridiske spørgsmål, dels atsøge information via hjemmesiden.Ud over at BPA-arbejdsgiver kan rådgive de borgere, der selv varetagerarbejdsgiveransvaret, kan andre BPA-modtagere også gøre brug af råd-givningen, for eksempel i forhold til forståelsen af arbejdsmiljøregler.RådgivningI perioden fra 1. januar 2010 til 31. november 2011 har der været i alt987 personlige henvendelser til BPA-arbejdsgiver.Langt hovedparten (90 procent, 892 henvendelser) af henvendelserne harværet fra BPA-modtagere. Af disse varetager næsten alle (94 procent,841 modtagere) selv arbejdsgiveransvaret. De øvrige henvendelser erkommet fra kommuner, organisationer, udbydere, hjælpere, journalisterm.fl.Der er relativt stor spredning i forhold til, hvad henvendelserne har dre-jet sig om. De tre hyppigste emner har været opsigelse, ansættelsesbe-vis/lov samt §§ 95 og 96, Kommunens udmåling, problemer med eks-ternt firma (jf. nedenstående tabel).
77
Afsluttende evalueringsrapport
Tabel 18: Emner for henvendelse til BPA-arbejdsgiverEmneOpsigelseAnsættelsesbevis/lov§§ 95 og 96, Kommunens udmåling, problemer med eksternt firmaBarsel og sygdomGenerelle arbejdsretlige problemstillingerArbejdsmiljøPensionForskelsbehandling/ligebehandlingsloveneFerieForsikringKurserOverenskomstCVR-nummerI altKilde:Socialstyrelsen.Antalhenvendelser17015614613510910735292823221710987Andelhenvendelser17 %16 %15 %14 %11 %11 %4%3%3%2%2%2%1%100 %
Besøg på hjemmesideDer har i perioden været knap 8.000 besøg, heraf cirka 3.300 unikkebrugere, på BPA-arbejdsgivers hjemmeside (www.bpa-arbejdsgiver.dk).Samlet set må det konstateres, at BPA-arbejdsgiver i løbet af projektpe-rioden er blevet kendt af mange og anvendes bredt.
4.7.2
Viden om arbejdsgiver- og arbejdslederopgaven
Viden om arbejdsgiver- og arbejdslederrollen er naturligvis vigtigt i for-bindelse med BPA-ordningerne, idet BPA-modtagerne dels skal tagestilling til, hvorvidt de selv ønsker at varetage arbejdsgiverrollen, og ialle tilfælde skal kunne varetage arbejdslederrollen i forhold til hjælper-ne.Hovedparten (65 procent) af de BPA-modtagere, der indgår i undersø-gelsen, er meget enige eller enige i, at de har nok viden om, hvad ar-bejdsgiveropgaven omfatter, jf. figuren nedenfor. Hver tidende angiverikke at have tilstrækkelig viden, mens næsten en fjerdedel hverken erenige eller uenige.
78
Afsluttende evalueringsrapport
Figur 48: Har du nok viden om arbejdsgiveropgaven henholdsvis arbejdslederop-gaven?
Jeg har nok viden om, hvad arbejdsgiveropgavenomfatter?Jeg har nok viden om, hvad arbejdslederopgavenomfatter?0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%Meget enigEnigHverken enig eller uenigUenigMeget uenigVed ikke
Kilde:Spørgeskemaundersøgelse blandt BPA-modtagere.Note:Antal respondenter er 285.
Tilsvarende er hovedparten (69 procent) af de adspurgte BPA-modtageremeget enige eller enige i, at de har tilstrækkelig viden om, hvad arbejds-lederopgaven omfatter. Her oplever hver femte BPA-modtager dog ikkeat have tilstrækkelig viden.Det skal bemærkes, at modtagernes oplevelse af at have tilstrækkeligviden om arbejdsleder- og arbejdsgiveropgaven ikke synes at være af-hængig af, hvor længe de har haft deres ordninger.Sondres der mellem, hvem der varetager arbejdsgiveropgaven, fremgårdet af nedenstående figur, at de adspurgte BPA-modtagere, hvor ar-bejdsgiveropgaven varetages af en forening (77 procent), i højere grad ermeget enige eller enige i, at de har nok viden om, hvad arbejdsgiverop-gaven omfatter. For dette spørgsmål er det de adspurgte BPA-modtagere, hvor en nærstående er arbejdsgiver, der er relativt mindstenige eller meget enige i, at de har nok viden om arbejdsgiveropgaven.
79
Afsluttende evalueringsrapport
Figur 49: Viden om arbejdsgiveropgaven fordelt på arbejdsgivertype
NærtståendeForeningPrivat virksomhedModtager selv0%Meget enig10%Enig20%30%40%50%60%Uenig70%Meget uenig80%90%Ved ikke100%
Hverken enig eller uenig
Kilde:Spørgeskemaundersøgelse blandt BPA-modtagere.Note:Antal respondenter er 285.
For viden om arbejdslederopgaven gør sammen tendens sig til dels gæl-dende.Af nedenstående figur fremgår det, at de adspurgte BPA-modtagere,hvor en forening varetager arbejdsgiveropgaven (82 procent), i højeregrad er meget enige eller enige i, at de har nok viden om arbejdslederop-gaven. Den gruppe, hvor relativt færrest oplever at have tilstrækkeligviden, er de modtagere, hvor en privat virksomhed varetager arbejdsgi-veropgaven.Figur 50: Viden om arbejdslederopgaven fordelt på arbejdsgivertype
NærtståendeForeningPrivat virksomhedModtageren selv0%Meget enig10%Enig20%30%40%50%60%Uenig70%80%90%Ved ikke100%
Hverken enig eller uenig
Meget uenig
Kilde:Spørgeskemaundersøgelse blandt BPA-modtagere.Note:Antal respondenter er 285.
Ses der på alderens betydning for viden, er der en svag tendens til, atBPA-modtagere mellem 40 og 49 år i mindre grad oplever at have til-strækkelig viden end de øvrige modtagere. Hvor 58 procent af de40-49-årige oplever at have tilstrækkelig viden, gælder dette således forover tre fjerdedele af de øvrige aldersgrupper.
80
Afsluttende evalueringsrapport
4.7.3
Kurser
For at sikre viden om BPA-ordningerne blandt modtagerne er der udbudten række kurser hos forskellige aktører.Knap en tredjedele af de adspurgte BPA-modtagere angiver, at de hardeltaget i kurser om BPA-ordningerne, jf. nedenstående figur.Figur 51: Andel BPA-modtageres, der har deltaget i kurser
1%
36%63%
JaNejVed ikke
Kilde:Spørgeskemaundersøgelse blandt BPA-modtagere.Note:Antal respondenter er 285.
Ser man udelukkende på nye modtagere, er tallet lavere. Af de modtage-re, der har haft deres ordning i op til to år, er det kun 19 procent (16 udaf 84), der har været på kursus.KursusudbyderAf de adspurgte BPA-modtagere, der har deltaget i kurser, angiver godthalvdelen, at Socialstyrelsen stod for kurset. Af øvrige kursusudbyderenævnes kommunen, hvor 27 procent af modtagerne har været på kursus,mens omkring hver tidende har været på kursus hos BPA-udbydereneller en privat kursusvirksomhed. 17 procent af BPA-modtagerne oply-ser, at de har været på kursus hos en anden aktør.Figur 52: Andel BPA-modtageres kurser fordelt på kursusudbyder
ServicestyrelsenKommunenAnden aktørBPA-udbyderen (firma eller forening)Privat kursusvirksomhedVed ikke0%10%20%30%40%50%60%
Kilde:Spørgeskemaundersøgelse blandt BPA-modtagere.Note:Antal respondenter er 109.
81
Afsluttende evalueringsrapport
KursusemnerI forhold til indholdet i kurserne angiver hovedparten af de adspurgteBPA-modtagere, at det har drejet sig om konfliktløsning samt ansættelseog afskedigelse af hjælpere, mens knap halvdelen angiver arbejdsmiljø-ret og arbejdsret, jf. figuren nedenfor.Figur 53: Andel BPA-modtageres kurser fordelt på kursusemner
KonfliktløsningAnsættelse og afskedigelse af hjælpereArbejdsmiljøretArbejdsretAndetVed ikke0%10%20%30%40%50%60%70%
Kilde:Spørgeskemaundersøgelse blandt BPA-modtagere.Note:Antal respondenter er 109.
Omfanget af kurserne varierer meget. Omkring halvdelen af kursernevarede 1-10 timer. En fjerdedel varede 11-20 timer, mens 15 procent afkurserne varede 21-30 timer.Figur 54: Andel BPA-modtageres kurser fordelt på kursusvarighed
60%50%40%30%20%10%0%1-1011-2021-3031-4041-50≥ 51Antal timerKilde:Spørgeskemaundersøgelse blandt BPA-modtagere.Note:Antal respondenter er 109.
82
Afsluttende evalueringsrapport
5. HjælperneDen 1. juni 2009 er der trådt nye regler vedrørende kommunernes udmå-ling af det kontante tilskud til blandt andet hjælpernes løn- og arbejds-vilkår i kraft. Hensigten med at fastsætte bindende udmålingsregler varat skabe større ensartethed på tværs af kommunerne. Det blev såledesforventet, at hjælperjobbet ville blive mere attraktivt, og at det dermedogså ville blive nemmere at rekruttere og fastholde kvalificeret arbejds-kraft.I forbindelse med denne evaluering har 353 hjælpere svaret på et webba-seret spørgeskema om deres tilfredshed med ordningerne, deres løn- ogansættelsesvilkår, deres arbejdsvilkår og deres arbejdsgivers eventuelleoverdragelse af arbejdsgiveropgaven.De 353 hjælpere kommer fra i alt 73 kommuner. Samlet set udgør decirka 7 procent af det samlede antal hjælpere og dækker et bredt udsnit iforhold til alder, baggrund, vilkår m.m.
5.1
Hvem er hjælperne?
Gennemsnitsalderen for de hjælpere, der indgår i undersøgelsen, er 43år. Den yngste hjælper er 19, og den ældste er 77. Som det fremgår affiguren nedenfor udgør de 40-49-årige den største andel (30 procent) afhjælperne i undersøgelsen.Figur 55: Andel hjælpere fordelt på aldersgrupper
40%30%20%10%0%18-2930-3940-49År50-5960-69≥70
Kilde:Spørgeskemaundersøgelse blandt hjælpere.Note:Antal besvarelser er 341.
Som det fremgår af figuren ovenfor, er knap en femtedel af hjælperne iundersøgelsen mellem 18 og 29 år. Dette tal er formentlig højere, hvisman ser på alle landets hjælpere. Der er således relativt færre unge, derhar deltaget i denne undersøgelse, hvilket formentlig kan forklares med,at de i mindre grad har hjælperjobbet som deres faste job. Dette skal ta-ges med i betragtning, når der fortolkes på resultaterne.
83
Afsluttende evalueringsrapport
5.1.1
Hovedbeskæftigelse og uddannelsesbaggrund
For hovedparten (77 procent) af de adspurgte BPA-hjælpere er hjælper-jobbet deres primære beskæftigelse. Næsten hver femte har dog en an-den hovedbeskæftigelse end BPA-hjælper.Figur 56: Andel hjælpere fordelt på, om BPA-hjælper er deres primære job
5%18%Primært jobIkke primært jobVed ikke77%
Kilde:Spørgeskemaundersøgelse blandt hjælpere.Note:Antal besvarelser er 353.
Ser man på tværs af aldersgrupper, er det karakteristisk, at de yngstehjælpere i mindre grad har hjælperjobbet som deres primære job. Forhjælpere under 30 år er der således over en tredjedel, der svarer, at hjæl-perjobbet ikke er deres primære job. For hjælpere mellem 30 og 60 år erhjælperjobbet for hovedparten (over 80 procent) det primære job. For de60-69-årige hjælpere er der ligeledes en tredjedel, der angiver, at hjæl-perjobbet ikke er deres primære job.Figur 57: Hjælpernes angivelse af, hvorvidt hjælperjobbet er det primære job
60-69Aldersgruppe50-5940-4930-3918-290%20%Primært job40%60%80%Ved ikke100%
Ikke primært job
Kilde:Spørgeskemaundersøgelse blandt hjælpere.Note:Antal besvarelser er 349.
84
Afsluttende evalueringsrapport
Hjælpernes uddannelsesbaggrundDer er stor diversitet i hjælpernes uddannelsesmæssige baggrund. Ad-spurgt om, hvilken uddannelse hjælperne har, angav 14 procent at deikke har uddannelse ud over folkeskolen, og 12 procent angav, at de erunder uddannelse. 61 procent angav andet end de nævnte kategorier.Figur 58: Hjælperes uddannelsesmæssige baggrund
AndetIngen uddannelse ud overfolkeskolenEr under uddannelseSOSU-assistentSOSU-hjælperSygeplejerske0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70%Kilde:Spørgeskemaundersøgelse blandt hjælpere.Note:Antal besvarelser er 353.
Nedenstående tabel viser, hvilke der var de hyppigste uddannelser blandtde 61 procent, der angav Andet.Tabel 19: Hyppigste uddannelser, når Andet var angivet som uddannelsesmæssigbaggrundAntal hjælpereGymnasial uddannelseLængere videregående uddannelseKontoruddannelsePædagoguddannelseButiksuddannelseKunstnerisk uddannelse28211916138Andel af kategorien Andet11 %8%7%6%5%3%
Kilde:Spørgeskemaundersøgelse blandt hjælpere.Note:Antal besvarelser af kategorien Andet er 259.
5.1.2
Ansættelser
Hjælperne, der indgår i undersøgelsen, har i gennemsnit være ansat somhjælper i 4,8 år, og hovedparten (66 procent) har været ansat mellem nulog fem år. Af nedenstående figur fremgår det, at en relativt stor andel afansættelserne er 1-3 år, men også at der er stor spredning. Der er gene-relt mange hjælpere uanset alder, der har haft jobbet i relativt kort tid.Det er således ikke kun unge hjælpere, der har været ansat i få år.
85
Afsluttende evalueringsrapport
Figur 59: Andel hjælpere fordelt på antal år ansat som hjælper
40%30%20%10%0%<11-33-55-7År7-99-1111-13≥13
Kilde:Spørgeskemaundersøgelse blandt hjælpere.Note:Antal besvarelser er 353.
Undersøgelsen belyser også, hvor mange BPA-modtagere hjælperne hararbejdet for. Her har lidt over halvdelen (54 procent) af de adspurgtehjælpere kun været hjælper for én borger, jf. nedenstående figur. Hverfemte har været hjælper for to borgere, mens 10 procent har været hjæl-per for tre borgere. De resterende 16 procent har været hjælpere for fireborgere eller derover.Figur 60: Andel hjælpere, der har været hjælper for angivne antal borgere
60%50%40%30%20%10%0%12345≥6
Kilde:Spørgeskemaundersøgelse blandt hjælpere.Note:Antal besvarelser er 352.
5.2
Tilfredshed med ordningerne
Overordnet set er de adspurgte hjælpere tilfredse med deres arbejde. 82procent er meget enige eller enige i, at de er tilfredse med arbejdet, mens6 procent er uenige eller meget uenige.
86
Afsluttende evalueringsrapport
Figur 61: Andel hjælperes svar på udsagnet ”Jeg er tilfreds med mit arbejde somhjælper.”
0%
10%
20%Meget enig
30%Enig
40%
50%
60%
70%Uenig
80%Meget uenig
90%
100%
Hverken enig eller uenig
Kilde:Spørgeskemaundersøgelse blandt hjælpere.Note:Antal besvarelser er 353.
Når hjælperne bliver bedt om at beskrive, hvad der er det mest positiveved arbejdet angiver mange, at:Det er af stor betydning at kunne hjælpe et andet menneske oghave personlig kontakt.Arbejdet er meget fleksibelt og giver derfor god mulig for at ha-ve indflydelse på arbejdstilrettelæggelsen.Adspurgt om negative sider ved arbejdet peger hjælperne typiskpå:Uoverensstemmelser, der kan være svære at tage hånd om pågrund af den tætte relation, man har med sin arbejdsgiver.At man er meget alene som hjælper, og at det er vanskeligt atsparre eller hente kollegial vejledning, fordi vagterne ikke over-lapper.Lønnen vurderes at være i den lave ende.At flere ikke kan blive lønnet efter overenskomst.Der kan være udfordringer i samspillet med kommunen.
Dette billede er meget tilsvarende konklusionerne i baselineanalysen.
5.2.1
Ændringer som følge af indførelse af BPA-ordningerne
I spørgeskemaundersøgelsen er hjælperne blevet spurgt, om de har ople-vet ændringer som følge af indførelsen af BPA-ordningerne. Dette ernaturligvis kun relevant for de 214 hjælpere, der også var ansat før ind-førelsen af BPA-ordningerne i 2009.
87
Afsluttende evalueringsrapport
Af disse hjælpere angiver 37 procent, at de har oplevet ændringer i for-bindelse med de nye regler for BPA per 1. januar 2009, jf. figuren ne-denfor.Figur 62: Andel hjælpere, der har oplevet ændringer med indførelsen af BPA
Har du oplevet ændringer iforbindelse med de nye regler forBPA per 1. januar 2009?0%Ja20%Nej40%60%80% 100%
Kilde:Spørgeskemaundersøgelse blandt hjælpere.Note:Antal besvarelser er 214.
Når hjælperne bliver bedt om at beskrive, hvilke ændringer de har ople-vet, er svarene ikke enslydende. Flere hjælpere har fået lønstigning, lønunder sygdom og pensionsordning. Andre oplever imidlertid lønforrin-gelse og at have fået frataget den sjette ferieuge.Attraktivt job og ansættelsesvarighedAdspurgt om hjælperne vurderer, at det er blevet mere attraktivt at ar-bejde som hjælper efter indførelsen af BPA-ordningerne, svarer knap enfjerdedel, at de er meget enige eller enige. Lige så mange hjælpere erdog uenige eller meget uenige i, at det er blevet mere attraktivt. Hele 42procent svarer, at de hverken er enige eller uenige i dette, mens 13 pro-cent svarer Ved ikke.Der er således stor variation i forhold til hjælpernes vurdering af, hvor-vidt arbejdet er blevet mere attraktivt.Tendensen er stort set den samme i forhold til spørgsmålet om, hvorvidtdet er blevet mere sandsynligt, at hjælperne vil arbejde som hjælpere ilængere tid. Også her er der stor variation og lige så mange uenige somenige. For begge disse spørgsmål kan ændringen i de økonomiske kon-junkturer over de seneste år formentlig også bidrage til forklaringen.
5.3
Arbejdsgiveren
Indførelsen af BPA-ordningerne har betydet, at hjælperne nu kan arbejdefor en række forskellige typer arbejdsgivere.Hovedparten (61 procent) af de hjælpere, der deltager i undersøgelsen,angiver, at modtageren selv er arbejdsgiver for dem, jf. nedenståendefigur. 25 procent har en privat virksomhed som arbejdsgiver, mens nær-stående og foreninger hver udgør 4 procent. 6 procent angiver kommu-
88
Afsluttende evalueringsrapport
nen som arbejdsgiver, hvilket i manges tilfælde formentlig dækker, atdet i praksis er modtageren selv, der er arbejdsgiver, mens lønudbetalin-gerne foregår gennem kommunen.Figur 63: Hvem er arbejdsgiver for hjælperne
0%
10%
20%
30%Forening
40%Kommunen
50%
60%
70%
80%
90%
100%
Modtager selv
Privat virksomhed
Nærtstående til borgeren
Kilde:Spørgeskemaundersøgelse blandt hjælpere.Note:Antal besvarelser er 353. I spørgeskemaet fremgår en kategori, Andet. Svarene erfordelt på de øvrige fem kategorier, da alle svarene matchede en af disse.
5.3.1
Tilfredshed med arbejdsgiveren
Hovedparten (74 procent) af de adspurgte hjælpere er meget enige ellerenige i udsagnet ”Jeg er tilfreds med min arbejdsgiver.”. Hver tiendehjælper er uenig eller meget uenig, og 16 procent er hverken enig elleruenig, jf. figuren nedenfor.Figur 64: Andel hjælperes tilfredshed med arbejdsgiveren
0%
10%
20%Meget enig
30%Enig
40%
50%
60%
70%Uenig
80%
90%
100%
Hverken enig eller uenig
Meget uenig
Kilde:Spørgeskemaundersøgelse blandt hjælpere.Note:Antal besvarelser er 353.
Tilfredshed fordelt på forskellige arbejdsgivertyperNetop fordi hjælperne nu kan være ansat hos forskellige typer arbejdsgi-vere, er det interessant at se på tilfredsheden på tværs af disse.Opdeles hjælperne per arbejdsgivertype, ses en forskel i deres tilfreds-hed med arbejdsgiveren. Hjælpere, der har angivet, at BPA-modtagerenselv er arbejdsgiver (82 procent), er i højere grad meget enige eller enigei, at de er tilfredse med deres arbejdsgiver, jf. figuren nedenfor.Relativt lavest i forhold til tilfredshed ligger foreninger. Her er det 46procent af hjælperne, der angiver, at de er meget enige eller enige i, at deer tilfredse med deres arbejdsgiver (det skal dog fremhæves, at relativt få
89
Afsluttende evalueringsrapport
hjælpere har en forening som arbejdsgiver). I forhold til private virk-somheder og nærstående er henholdsvis 62 procent og 71 procent enigeog meget enige.Der er således tendens til, at typen af arbejdsgiver har betydning forhjælpernes tilfredshed med deres arbejdsgiver.Figur 65: Andel hjælperes tilfredshed med arbejdsgiveren
Nærtstående til borgerPrivat virksomhedForeningModtageren selv0%Meget enig10%Enig20%30%40%50%60%Uenig70%80%90%100%
Hverken enig eller uenig
Meget uenig
Kilde:Spørgeskemaundersøgelse blandt hjælpere.Note:Antal besvarelser er 333.
5.3.2
Overdragelse af arbejdsgiveropgaven
For omkring hver femte af de hjælpere, der indgår i undersøgelsen, harden borger, de er ansat hos, overdraget arbejdsgiveropgaven til en udby-der, mens de har været ansat. For 72 procent af hjælperne er dette ikketilfældet.
90
Afsluttende evalueringsrapport
Figur 66: Andel hjælpere, hvor borgeren har overdraget arbejdsgiveropgaven til enanden udbyder under hjælperens ansættelse
7%21%OverdragetIkke overdragetVed ikke72%
Kilde:Spørgeskemaundersøgelse blandt hjælpere.Note:Antal besvarelser er 353.
De hjælpere, der har oplevet en overdragelse af arbejdsgiveransvaret tilen udbyder under deres ansættelse, angiver typisk følgende fordele ved,at opgaven er overdraget:Det letter BPA-modtageren for administrative opgaver, der harværet vanskelige for vedkommende.Hjælperen ikke er nødt til at gå til BPA-modtageren med pro-blemer om løn m.m.Hjælperen får pension.
Hjælpere angiver typisk følgende ulemper ved, at arbejdsgiveropgavener overdraget:Ringere vilkår i forbindelse med løn, fx lavere lønniveau, ogmindre gennemskuelig i lønseddel mm.Oplevelsen af, at udbydere i højere grad fokuserer på at gøreBPA-modtagerne tilfredse frem for hjælperne.
Rigtig mange angiver dog, at de ingen ulemper oplever, og samlet set erder tendens til, at de hjælpere, der har oplevet en overdragelse af ar-bejdsgiveransvaret til en udbyder under deres ansættelse, angiver flerefordele end ulemper ved overdragelsen.
91
Afsluttende evalueringsrapport
5.4
Løn- og ansættelsesvilkår
I forhold til løn er en central ændring i lovgivningen i forbindelse medindførelsen af BPA-ordningerne, at der ved beregningen blandt andettages højde for forskellige tillæg, herunder for eksempel tids- og stedbe-stemte tillæg og arbejdsmarkedspension. Derved forventes det, at hjæl-perjobbet bliver mere attraktivt, og at det dermed også bliver nemmereat rekruttere og fastholde kvalificeret arbejdskraft.
5.4.1
Grundløn
Gennemsnitslønnen for de hjælpere, der indgår i undersøgelsen, er119 kr. per time. Som det fremgår af nedenstående figur, har hovedpar-ten (77 procent) af hjælperne en timeløn på mellem 111 og 120 kr.Figur 67: Andel hjælpere per grundlønsinterval
90%80%70%60%50%40%30%20%10%0%111-120121-130Kr.≥131
Kilde:Spørgeskemaundersøgelse blandt hjælpere.Note:Antal besvarelser er 174. 134 besvarelser Ved ikke er frasorteret.
Det skal bemærkes, at 44 procent af de hjælpere, der har besvaretspørgsmålet om grundløn, har angivet, at de ikke ved, hvor stor deresgrundløn er. Ovenstående figur er derfor baseret på de 56 procent afhjælperne, der har angivet deres grundløn.
5.4.2
Tillæg
Hovedparten (78 procent) af de hjælpere, der indgår i undersøgelsen,modtager tillæg til deres grundløn, jf. figuren nedenfor. 15 procent afhjælperne angiver, at de ikke modtager tillæg, mens 8 procent ikke ved,om de modtager tillæg.
92
Afsluttende evalueringsrapport
Figur 68: Andel hjælpere, der modtager tillæg
0%
20%
40%JaNej
60%Ved ikke
80%
100%
Kilde:Spørgeskemaundersøgelse blandt hjælpere.Note:Antal besvarelser er 353.
Tillæggenes typiske omfang fremgår af nedenstående figur.Figur 69: Omfang af tillæg fordelt på tillægstyper
AftenTillægstypeNatSøn- og helligdag0%10%20%30%40%50%60%70%80%90%100%
Andel hjælpere per tillægsstørelse10-19 kr.20-29 kr.30-39 kr.40-49 kr.50-59 kr.≥60 kr.
Kilde:Spørgeskemaundersøgelse blandt hjælpere.Note:Antal besvarelser: Aften: 178. Nat: 145. Søn- og helligdag: 182. Herudover skaldet bemærkes, at følgende antal modtagere har svaret ved ikke/ønsker ikke at svare: Af-ten: 168. Nat: 205. Søn- og Helligdag: 170.
Det gennemsnitlige aftentillæg er på 29 kr. per time, og næsten alle deadspurgte hjælpere (97 procent) får mellem 10 og 39 kr.Nattillægget er i gennemsnit 39 kr. per time, og hovedparten af de ad-spurgte hjælperne (86 procent) får mellem 20 og 49 kr.Gennemsnittet af søn- og helligdagstillæggene er 61 kr. per time, og 83procent af de adspurgte hjælperne får 50 kr. eller derover.Samlet set må det konstateres, at der er en vis spredning i størrelsen aftillæg på tværs af kommunerne.
93
Afsluttende evalueringsrapport
5.4.3
Øvrig løn og ferie
Rådighedsløn20 procent af de hjælpere, der indgår i undersøgelsen, modtager rå-dighedsløn ved natarbejde, jf. figuren nedenfor. 61 procent af hjælperneangiver, at de ikke modtager rådighedsløn, mens 17 procent ikke ved,om de modtager rådighedsløn ved natarbejde.Figur 70: Rådighedsløn ved natarbejde
Modtager du rådighedsløn vednatarbejde (dvs. en lavere lønend din normale løn)?0%JaNej20%40%60%80%100%
Ved ikke
Kilde:Spørgeskemaundersøgelse blandt hjælpere.Note:Antal besvarelser er 353.
Løn under sygdomNæsten tre fjerdedele (73 procent) af de adspurgte hjælperne modtagerløn under sygdom, jf. figuren nedenfor. 13 procent modtager ikke lønunder sygdom, mens 14 procent af hjælperne ikke ved, om det er tilfæl-det for dem.Figur 71: Andel hjælpere, der modtager løn under sygdom
Modtager du løn under sygdom?
0%JaNej
20%
40%
60%
80% 100%
Ved ikke
Kilde:Spørgeskemaundersøgelse blandt hjælpere.Note:Antal besvarelser er 353.
I overensstemmelse med hensigten i BPA-ordningerne modtager hoved-parten af hjælperne således løn under sygdom.Sjette ferieugeKun en fjerdedel af de adspurgte hjælpere angiver, at de har en sjetteferieuge i deres nuværende hjælperjob. 45 procent af hjælperne angiver,
94
Afsluttende evalueringsrapport
at de ikke har en sjette ferieuge, mens 30 procent ikke ved, om de har ensjette ferieuge.Figur 72: Andel hjælpere, der har en sjette ferieuge
Har du en sjette ferieuge?
0%Ja
20%Nej
40%Ved ikke
60%
80%
100%
Kilde:Spørgeskemaundersøgelse blandt hjælpere.Note:Antal besvarelser er 353.
5.4.4
Pension
I forbindelse med udmåling af støtte skal der med BPA-ordningerne ta-ges højde for pension til hjælperne.60 procent af de hjælpere, der indgår i undersøgelsen, angiver, at de haren arbejdsgiverbetalt pension, jf. figuren nedenfor, mens dette ikke ertilfældet for 25 procent af hjælperne. 14 procent ved ikke, om de modta-ger pension.Figur 73: Andel hjælpere, der modtager arbejdsgiverbetalt pension
Har du arbejdsgiverbetaltpension?
0%Ja
20%Nej
40%Ved ikke
60%
80%
100%
Kilde:Spørgeskemaundersøgelse blandt hjælpere.Note:Antal besvarelser er 353.
Opdeler man de adspurgte hjælperne i aldersgrupper, ses det, at det ihøjere grad er de ældre og i særlig grad de yngste af hjælperne, der ikkemodtager pension. Kun 32 procent af de 18-29-årige modtager såledespension, hvorimod andelen af hjælpere mellem 30 og 69 år, der modta-ger pension, ligger mellem 63 og 72 procent, jf. figuren nedenfor.
95
Afsluttende evalueringsrapport
Figur 74: Andel hjælpere per aldersgruppe, der modtager arbejdsgiverbetalt pen-sion
70-7960-6950-5940-4930-3918-290%20%40%60%80%100%
Modtager arbejdsgiverbetalt pensionModtager ikke arbejdsgiverbetalt pensionVed ikkeKilde:Spørgeskemaundersøgelse blandt hjælpere.Note:Antal besvarelser er 349.
Samme tendens gør sig gældende, hvis man ser på ansættelseslængde.Blandt de hjælpere, der har været ansat i op til tre år, modtager 52 pro-cent pension. For hjælpere, der har været ansat i 12-15 år, er det tilsva-rende tal 78 procent, jf. figuren nedenfor.Figur 75: Andel hjælpere fordelt på ansættelsesvarighed, der modtager arbejdsgi-verbetalt pension
16+12-158-114-70-30%20%40%60%80%100%
Har arbejdsgiverbetalt pensionHar ikke arbjedsgiverbetalt pensionVed ikkeKilde:Spørgeskemaundersøgelse blandt hjælpere.Note:Antal besvarelser er 351.
Ser man på de forskellige arbejdsgivertyper varierer andelen af hjælpere,der modtager pension. Langt hovedparten (92 procent) af de adspurgtehjælpere, der er ansat i en forening, modtager pension, jf. nedenståendefigur. Knap to tredjedele af hjælperne ansat hos private virksomhedermodtager pension, mens dette gælder for godt halvdelen af de hjælpere,der er ansat af borgeren selv eller af en nærstående.
96
Afsluttende evalueringsrapport
Figur 76: Hjælpere, der modtager arbejdsgiverbetalt pension fordelt på arbejdsgi-vertype
Nærtstående til borgerenPrivat virksomhedForeningModtager selv0%20%40%60%80%100%
Modtager arbejdsgiverbetalt pensionModtager ikke arbejdsgiverbetalt pensionVed ikkeKilde:Spørgeskemaundersøgelse blandt hjælpere.Note:Antal besvarelser er 333.
5.4.5
BPA-ordningernes betydning for løn- og ansæt-telsesvilkår
De hjælpere, der har været ansat før ordningernes indførelse i 2009 (60procent af alle hjælpere i undersøgelsen), har i forbindelse med undersø-gelsen blandt andet vurderet, hvorvidt indførelsen af BPA-ordningernehar betydet en forbedring af løn- og ansættelsesvilkår. En tredjedel afdisse hjælpere er meget enige eller enige i, at BPA-ordningerne har be-tydet en forbedring af løn- og ansættelsesvilkår, jf. figuren nedenfor.Lige så mange er dog uenige eller meget uenige i, at ordningerne harbetydet forbedringer, mens en fjerdedel er hverken enige eller uenige.Figur 77: Hjælpernes oplevelse af forbedring af løn- og ansættelsesvilkår i forbin-delse med indførelsen af BPA
Jeg har som følge af de nye regler oplevet enforbedring af mine løn- og ansættelsesvilkår
0%Meget enigEnig
10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%uenigMeget uenigVed ikke
Hverken enig eller uenig
Kilde:Spørgeskemaundersøgelse blandt hjælpere.Note:Antal besvarelser er 81. Hjælperne blev først spurgt, om de havde været hjælpereinden 2009, det havde 214. Af dem havde 81 oplevet ændringer og blev derfor specifiktspurgt til forbedring af løn- og ansættelsesvilkår.
97
Afsluttende evalueringsrapport
De hjælpere, der har oplevet forbedringer, fremhæver områder som løn-stigning, løn under sygdom og tildeling af pension som resultater af ind-førelsen af BPA-ordningerne.De hjælpere, der ikke har oplevet forbedring, peger blandt andet på, atde efter indførelsen af ordningerne enten er gået ned i løn eller slet ikkehar oplevet en forskel. Det er dog ikke muligt at afgøre, i hvilket omfangdisse hjælpere allerede havde de ansættelsesvilkår, som man fra politiskside ønskede at opnå med ændringerne af udmålingsreglerne i 2009.
5.5
Arbejdstilrettelæggelse
Med indførelsen af BPA-ordningerne er det hensigten at skabe bedrearbejdsvilkår for hjælperne, så det bliver mere attraktivt at være hjælper.
5.5.1
Medarbejdsudviklingssamtale
Med BPA-ordningerne er det præciseret, at der skal udmåles timer tilblandt andet medarbejderudviklingssamtaler.Kun cirka en fjerdedel af de hjælpere, der indgår i undersøgelsen, angi-ver dog, at de har afholdt medarbejderudviklingssamtaler (MUS), menshovedparten (64 procent) angiver, at de ikke har afholdt sådanne samta-ler. 9 procent af hjælperne ved ikke, om der er afholdt samtaler.Figur 78: Hjælpernes vurdering af, hvorvidt der er afholdt medarbejdsudviklings-samtaler
0%
20%Afholdt MUS
40%
60%Ikke afholdt MUS
80%Ved ikke
100%
Kilde:Spørgeskemaundersøgelse blandt hjælpere.Note:Antal besvarelser er 353.
Dette billede er ensartet på tværs af arbejdsgivertyper, og der er såledesikke forskel på, hvor mange hjælpere der har afholdt medarbejderudvik-lingssamtaler, i forhold til hjælpere ansat af en nærstående, en forening,en privat virksomhed eller BPA-modtageren selv.De hjælpere, der ikke har afholdt medarbejderudviklingssamtaler, pegerblandt andet på, at det skyldes, at det ikke er nødvendigt at afholde med-arbejderudviklingssamtaler, idet medarbejdervilkår m.m. drøftes i hver-dagen. Flere hjælpere afventer, at borgeren tager initiativ, men forventertypisk ikke, at det vil ske.
98
Afsluttende evalueringsrapport
5.5.2
Ferie og sygdom
Hjælperne er i undersøgelsen blevet stillet en række spørgsmål om,hvorvidt de oplever udfordringer i forbindelse med ferie og sygdom.FerieHjælperne har vurderet, om de skal arbejde ekstra før og efter BPA-modtagerens ferie, hvis hjælperen ikke selv skal deltage i ferien. Godt entredjedel af de adspurgte hjælpere er meget enige eller enige i dette,mens 24 procent svarer, at de er uenige eller meget uenige.Godt en tredjedel af hjælperne i undersøgelsen oplever, at det er vanske-ligt at overholde arbejdstidsregler i forbindelse med weekendture og fe-rie med borgerne. Næsten lige så mange oplever dog ikke dette som enudfordring.Hver femte af de adspurgte hjælpere oplever, at det er svært at planlæg-ge egen ferie og koordinere med eksempelvis egen familie og egne børn,fordi borgeren disponerer først. Halvdelen af hjælperne oplever dog ik-ke, at det er svært.Næsten halvdelen af hjælperne er meget enige eller enige i, at BPA-modtagerens ferie indebærer ugers fravær hjemmefra, men kun aflønnesi en del af tiden, selvom man som hjælper ikke selv disponerer over sinfritid. 17 procent er uenige eller meget uenige i dette.For alle de fire udsagn gælder, at en tredjedel af borgerne svarer Hver-ken enig eller uenig eller Ved ikke.Samlet set må det konstateres, at der ikke er en entydig tendens i de ad-spurgte hjælperes svar. Svarene viser snarere, at der er stor variation iforhold til de udfordringer, hjælperne oplever.SygdomGodt en tredjedel af de adspurgte hjælpere er meget enige eller enige i,at det er problematisk, at man kan blive kaldt på arbejde med kort varsel,når andre hjælpere er syge. Næsten lige så mange er dog uenige ellermeget uenige i dette udsagn.Mere end halvdelen (63 procent) af hjælperne i undersøgelsen er megetenige eller enige i, at det giver dårlig samvittighed at sygemelde sig, for-di det er svært for borgeren at skaffe andre hjælpere. Kun 18 procent eruenige eller meget uenige i dette.Også i forhold til disse udsagn er der dog relativt mange hjælpere (20-30procent), der angiver, at de hverken er enige eller uenige, eller svarerVed ikke.
99
Afsluttende evalueringsrapport
6. KonklusionI konklusionen følges der konkret op på de formål og mål med indførel-sen af BPA, der blev præsenteret i indledningen.Borgeren i fokusFra 1. januar 2009 er reglerne for hjælperordningen blevet ændret medindførelsen af Borgerstyret Personlig Assistance (BPA). Formålet medde nye regler er at sætte borgeren i fokus, herunder at skabe mere fleksi-bilitet i ordningerne og større mulighed for selvbestemmelse. Formåleter ligeledes at sætte fokus på borgerens ønsker og behov og skabe mu-lighed for fastholdelse eller opbygning af et selvstændigt liv.Evalueringen viser, at størstedelen (86 procent) af de adspurgte BPA-modtagere oplever, at deres BPA-ordning giver dem selvbestemmelse,og tilsvarende mange (84 procent) oplever, at BPA-ordningen støtter opom de aktiviteter, de gerne vil deltage i. Langt hovedparten (83 procent)af de adspurgte BPA-modtagere er endvidere tilfredse med deres ord-ning.Tilfredsheden med ordningerne synes ikke at hænge sammen med BPA-modtagernes alder, eller hvor længe de har haft deres ordning. Det sam-me gælder for modtagernes oplevelse af deres selvbestemmelse og mu-lighed for at få hjælp til de aktiviteter, de ønsker at deltage i. Her spilleralder og ordningens varighed heller ikke umiddelbart nogen rolle formodtagernes oplevelse af ordningerne.I baselineanalysen fra 2009 var konklusionen, at der var stor variation iborgernes oplevelse af, hvorvidt deres BPA-ordning gav dem selvbe-stemmelse og støttede op om de aktiviteter, de ønskede at deltage i.Sammenlignet med i dag, hvor langt hovedparten oplever, at ordningengiver dem selvbestemmelse og støtter op om aktiviteter, er vurderingensåledes mere positiv.Evalueringen peger således på, at de ovennævnte formål med de nyeregler om at sætte borgeren i centrum synes at være indfriet for langthovedparten af BPA-modtagerne.Overdragelse af arbejdsgiveropgavenEt af målene med de nye regler var at skabe en ordning, hvor der givesmulighed for, at personer, der modtager tilskud til at ansætte hjælpere,kan indgå aftale med en nærstående, en forening eller en privat virksom-hed om at varetage arbejdsgiverfunktionen. Det konkrete mål fremsat ilovbemærkningerne var, at halvdelen af de eksisterende modtagere to årefter forslagets gennemførelse skulle have overdraget arbejdsgiveropga-ven til andre.
100
Afsluttende evalueringsrapport
Evalueringen viser, at der på tværs af de adspurgte kommuner er storforskel på, hvor mange modtagere der har overdraget arbejdsgiveropga-ven. I nogle kommuner har hovedparten af BPA-modtagerne overdragetarbejdsgiveropgaven, i andre er det kun en lille andel.Knap halvdelen (41 procent) af de adspurgte BPA-modtagere har i dagoverdraget arbejdsgiveropgaven til andre. Det går således fremad i for-hold til at nå målet fremsat i lovbemærkningerne om, at 50 procent skalhave overdraget arbejdsgiveropgaven.Udviklingen kan dog tyde på, at tallet over tid kan blive højere. Der ernemlig tendens til, at der både indgår lidt flere ældre BPA-modtagere ievalueringen, og at de yngre BPA-modtagere i højere grad overdragerarbejdsgiveropgaven. To tredjedele af modtagerne mellem 18 og 29 århar således i dag overdraget opgaven. Ligeledes er der tendens til, atborgere, der har haft deres ordning i kort tid, i højere grad har overdragetarbejdsgiveropgaven. Knap to tredjedele af de modtagere, der har haftderes ordning i op til to år, har i dag overdraget opgaven.MålgruppeudviklingDet var forventningen, at de nye regler ville medføre en udvidelse afmålgruppen for ordningerne. Ligeledes forventedes det, at der villekomme flere § 96-ordninger og færre eller et uændret antal § 95-ordninger. Dette ville følge af, at aktivitetskravet for § 96-ordningerbortfaldt, og at det blev muligt at gøre brug af en virksomhed eller enforening til at varetage arbejdsgiveropgaven, så borgeren alene skullekunne fungere som arbejdsleder.Evalueringen viser, at knap halvdelen af de adspurgte kommuner ople-ver, at målgrupperne for BPA-ordninger er udvidet. Det begrundes oftemed, at aktivitetskravet i § 96 er bortfaldet. Dog oplever knap hver fem-te kommune, at målgruppen ikke er udvidet. Her er forklaringen ofte, attydeliggørelsen af kravene til at være arbejdsleder og det styrkede fokuspå denne rolle har betydet, at målgruppen i praksis ikke er blevet udvi-det. Der er således to modsatrettede tendenser, hvor målgruppen delsudvides som følge af, at aktivitetskravet er bortfaldet, og dels indsnæv-res, fordi kravene til at være arbejdsleder er blevet tydeliggjort.Udviklingen i antallet af BPA-ordninger synes at vise, at målgruppen erblevet udvidet. Antallet af ordninger på landsplan er steget med 60 fra1.967 i 2008 til 2.027 i 2010, idet der er kommet 188 flere § 96-ordninger og 128 færre § 95-ordninger. 2011-tal findes udelukkende frade adspurgte kommuner i undersøgelsen. Blandt disse har der fra 2009til 2011været en samlet stigning på 14 procent i antallet af BPA-ordninger. Den mest markante stigning har været i forhold til § 96, stk.1-ordninger, hvor de adspurgte kommuner har oplevet en stigning på 26
101
Afsluttende evalueringsrapport
procent i antallet af ordninger. Målgruppen har i den henseende såledesuviklet sig, som det var tiltænkt med lovændringen.Samlet set viser evalueringen, at antallet af ordninger er steget, men atkun knap halvdelen af de adspurgte kommuner oplever, at målgruppener blevet udvidet. Der tegner sig således ikke et entydigt billede af, ommålgruppen er blevet udvidet som følge af de nye regler.Mindre administrativ byrde for borgerenDet var et mål med de nye regler, at borgeren skulle opleve en mindreadministrativ byrde og dermed opleve BPA som en bedre ydelse, der ihøjere grad kompenserer og ikke er forbundet med de samme restriktio-ner som tidligere. Af lovbemærkningerne fremgik det, at mindst 75 pro-cent af borgerne med en BPA-ordning skulle opleve, at forslaget havdegjort det nemmere at modtage hjælp i denne form. Evalueringen viser, athovedparten (63 procent) af de BPA-modtagere, der har overdraget ar-bejdsgiveropgaven, oplever, at de administrative opgaver er blevet lette-re sammenlignet med, da de selv varetog arbejdsgiveropgaven. Det erknap så mange som forudsat i målet. Det skal dog understreges, at kunmeget få borgere (3 procent) oplever, at de administrative opgaver ikkeer blevet lettere, sammenlignet med da de selv varetog arbejdsgiverop-gaven. Endvidere er 83 procent af modtagerne som tidligere nævnt til-fredse med deres ordninger.KursusAf lovbemærkningerne fremgik det, at et mål med lovændringen var, at90 procent af de nye modtagere skulle have deltaget i et kursus om op-gaver og ansvar i forbindelse med en BPA-ordning. I dag har godt entredjedel (36 procent) af de adspurgte BPA-modtagere deltaget i et kur-sus. Ser man udelukkende på de nye modtagere, er tallet lavere. Af dem,der har haft deres ordning i op til to år, er det således cirka en femtedel(19 procent), der har deltaget i et kursus. Kursusdeltagelsen er således endel lavere, end det var hensigten med lovændringen.Mere ensartet udmålingDen 1. juni 2009 er der også trådt nye regler vedrørende kommunernesudmåling af det kontante tilskud til blandt andet hjælpernes løn- og ar-bejdsvilkår i kraft. Hensigten med at fastsætte bindende udmålingsreglerer at skabe større ensartethed på tværs af kommunerne.Blandt de adspurgte kommuner er der en vis spredning i størrelsen aftillæg på tværs af kommunerne. Det gælder for både aftentillæg, nattil-læg og weekendtillæg. Næsten alle kommuner udbetaler endvidere pen-sion, og hovedparten (77 procent) af kommunerne angiver, at deres pen-sionsbidrag ligger på mellem 12 og 13 procent.
102
Afsluttende evalueringsrapport
Samtidig viser evalueringen, at der på andre områder ikke er udbredtensartethed på tværs af kommunerne.Cirka to tredjedele af de adspurgte kommuner har udarbejdet serviceni-veauer, men der er relativt stor forskel på indholdet af disse, og ud-gangspunktet for udmålingen er derfor relativt forskellig på tværs afkommunerne. Blandt de adspurgte kommuner er det endvidere kun godten fjerdedel (27 procent), der har udarbejdet retningslinjer i forbindelsemed udmåling af det kontante tilskud. Der er således relativt få kommu-ner, der har beskrevet deres udmålingsproces og hermed understøttet enensartet udmåling. Endelig anvender de adspurgte kommuner forskelligemodeller til udmåling af administrationsbidraget til eksterne arbejdsgive-re, og der er også stor variation i bidragets størrelse på tværs af kommu-nerne. Blandt de kommuner, der angiver en beløb per udmålt time,spænder taksten eksempelvis fra knap 4 kr. til 17 kr. per time, og for dekommuner, der udmønter en andel af den samlede bevilling, spændersatsen fra 4 til 7 procent. Det skal endvidere bemærkes, at de forskelligefortolkninger af reglerne på tværs af kommunerne ikke bidrager til ens-artethed.Samlet set viser evalueringen således, at der ikke entydigt er skabt størreensartethed i udmålingen på tværs af kommunerne. Der er kommet meresynlighed omkring udmåling, men på en række områder er der stadigforskellig praksis på tværs af kommunerne.Bedre vilkår for hjælperneMed de nye regler blev det forventet, at hjælperjobbet ville bliver mereattraktivt, og at det dermed også ville blive nemmere at rekruttere ogfastholde kvalificeret arbejdskraft.Evalueringen peger på, at langt hovedparten af hjælperne (82 procent) ertilfredse med arbejdet som hjælper. Der er dog stor variation på tværs afhjælperne i deres vurdering af, hvorvidt det er blevet mere attraktivt atarbejde som hjælper. Det samme gælder i forhold til hjælpernes oplevel-se af, om det er blevet mere sandsynligt, at de vil arbejde som hjælper ilængere tid. Også her er der stor variation.Blandt de BPA-modtagere, der har haft deres ordning før 2009, er derligeledes stor variation i deres oplevelser af, om det er blevet nemmereat rekruttere og fastholde kvalificerede hjælpere. Hovedparten af modta-gerne har oplevet, at det hverken er blevet nemmere eller sværere at fin-de nye faste medarbejdere – de oplever situationen som uændret. Detsamme gør sig gældende, når BPA-modtagerne skal vurdere, om det erblevet nemmere at fastholde hjælperne. Også her oplever hovedparten afhjælperne, at situationen er uændret. Endvidere er der ikke tendens til, atBPA-modtagerne oplever, at antallet af ansøgere til opslåede hjælperstil-linger er steget.
103
Afsluttende evalueringsrapport
Hjælpernes tilfredshed med deres arbejdsgiver kan spille ind på deresoplevelse, af hvor attraktivt jobbet som hjælper er, og hvor længe de øn-sker at være ansat. Hovedparten (74 procent) af de adspurgte hjælpere ertilfredse med deres arbejdsgiver. Der er dog tendens til, at typen af ar-bejdsgiver har betydning for hjælpernes tilfredshed. De hjælpere, der eransat af borgeren selv, er således relativt mere tilfredse med deres ar-bejdsgiver sammenlignet med de hjælpere, der er ansat hos en eksem-pelvis en virksomhed eller en forening.Samlet set kan det med udgangspunkt i evalueringen således ikke kon-kluderes, at hjælperjobbet er blevet mere attraktivt, og at det dermed og-så er blevet nemmere at rekruttere og fastholde kvalificeret arbejdskraft.Det kan dog konstateres, at hovedparten af hjælperne er tilfredse medbåde deres arbejde og deres arbejdsgiver. Hertil skal det bemærkes, at deøkonomiske konjunkturudviklinger over de seneste år antageligt ogsåkan have påvirket muligheden for rekruttering og fastholdelse af hjælpe-re.
104
Afsluttende evalueringsrapport
A.Bilag:EvalueringsdesignI dette bilag præsenteres først designet for den samlede evaluering afBPA-ordningerne. Herefter belyses metoder i forbindelse med denafsluttende evalueringsrapport herunder fremgangsgangmåderne vedselvevalueringen og de to spørgeskemaundersøgelser.
6.1 Samlet evalueringsdesignEvalueringen af BPA-ordningerne strækker sig fra 2009 til udgangenaf 2011. I evalueringen er der fulgt op på implementeringen af BPA-ordningerne og opfyldelsen af de opstillede mål for ordningerne.Formålet med evalueringen har været at undersøge, hvad lovændrin-gen har betydet for modtageren (borgeren), for sagsbehandlerne/fra etkommunalt perspektiv og i forhold til at sikre bedre løn- og ansættel-sesvilkår for hjælperne og dermed sikre højere grad af fastholdelse oglettere rekruttering i den enkelte ordning.Evalueringen af BPA-ordningerne består af en baselineanalyse gen-nemført i 2009, et statusnotat udarbejdet i foråret 2011 og nærværendeafsluttende evalueringsrapport.I den afsluttende evalueringsrapport er resultaterne – hvor det er rele-vant – sammenlignet med konklusionerne fra baselineanalysen og sta-tusnotatet.BaselineanalysenBaselineanalysen tegnede et billede af området i 2009, som det så udfra både et kommunalt, modtager- og hjælperperspektiv. Analysen gavindblik i disse aktørers erfaringer og oplevelser af muligheder og bar-rierer i ordningen, som den anvendtes i på daværende tidspunkt. I for-bindelse med gennemførelsen af baselineanalysen blev der anvendt enrække metoder, herunder:Gennemførelse af fokusgrupper og interview med sagsbehand-lere og ledere i seks udvalgte kommuner (disse seks projekt-kommuner har indgået i hele evalueringsforløbet og præsente-res nedenfor) samt med borgere og hjælpere.Sagsgennemgang af udvalgte borgersager.Materialegennemgang af redskaber, skabeloner, vejledningerog håndbøger fra kommunerne.
105
Afsluttende evalueringsrapport
Gennemførelsen af baselineanalysen havde den metodiske udfordring,at den blev gennemført kort tid efter lovens ikrafttrædelse og såledesikke kunne give et billede af situationen inden indførelsen af de nyeregler. Baselineanalysen blev dog gennemført på et tidspunkt, hvorkommunerne ikke var kommet langt med implementeringen af BPA-ordningerne i praksis. Resultaterne i baselinen er således primært base-ret på kvalitative analyser, da der på daværende tidspunkt kun var be-grænsede erfaringer med BPA-ordninger i kommunerne.StatusnotatStatusnotat udgjorde en status for implementeringen af BPA-ordningerne og blev gennemført i foråret 2011. Notatet havde fokus påat afdække implementeringen og anvendelsen af ordningerne, og derblev foretaget sammenligning med baselineanalysen. Notatet fokuse-rede på de seks projektkommuner og konklusionerne i statusnotatet varderfor baseret på deres daværende situation. I forbindelse med udar-bejdelsen af statusnotatet blev der anvendt en række metoder, herun-der:Interviews med medarbejdere i projektkommunerne med vi-den om administration af BPA-ordninger.Spørgeskemaundersøgelse blandt projektkommunerne.Materialegennemgang af redskaber, skabeloner, vejledningerog håndbøger fra projektkommunerne.Identifikation af udfordringer og løsninger – gennem seminarmed deltagelse af ledere og sagsbehandlere fra projektkom-munerne.Spørgeskemaundersøgelse blandt udvalgte BPA-modtagere fraprojektkommunerne.
Yderligere detaljer om design og metode i baselinen og statusnotatetfremgår af rapport/notat. Disse findes på Socialstyrelsens hjemmeside.
6.1.1Principper for evalueringenVi har i forbindelse med tilrettelæggelsen af evalueringen trukket påen bred vifte af empiriske metoder. Intentionerne bag tilrettelæggelsenaf evalueringen er at sikre bredde og dybde i dataindsamlingen, samtgyldighed og kvalitet i evalueringen.Evalueringen skal således tilgodese et behov for at få et bredt overblikover både kommunerne, BPA-modtagere og hjælperes oplevelse afBPA-ordningerne. Derfor er evalueringen baseret på henholdsvis em-piriske metoder, der når bredt ud, men også mere intensive metoder, fx
106
Afsluttende evalueringsrapport
interviews og workshops, der har bidraget til en dybere forståelse aforganiseringen på området.Der er lagt vægt på at sikre stor gyldighed. Evalueringen hviler på etsolidt empirisk grundlag og har et triangulerende design, der sikrer, atde fleste af evalueringens temaer belyses fra flere forskellige kilder ogmed hjælp fra flere forskellige empiriske metoder. Dette bidrager til atsikre, at evalueringen samlet set hviler på et nuanceret og gyldigtgrundlag.Herudover er der løbende sket en validering af datakilder og konklusi-oner med henblik på at sikre kvaliteten i evalueringen.
6.1.2 Begrundelse for valg af kilder i evalueringenEvalueringen har særligt fokus på kommunerne, BPA-modtagere oghjælpere.Kommunerne er en vigtig kilde i evalueringen, fordi de skal admini-strere BPA-ordningerne, og har derfor den konkrete erfaring med hvil-ke muligheder og udfordringer, der følger af de nye regler.BPA-modtagerne indgår også som en central kilde i evalueringen, for-di de nye regler retter sig mod dem, og fordi flere af formålene medindførelse af BPA-ordninger har været at sikre at BPA-modtagerne er icentrum af deres ordninger.Herudover indgår hjælperne som kilde i evalueringen, fordi de nyeregler for BPA-ordningerne også påvirker deres arbejde som hjælpereog fordi formålet med indførelsen af ordningerne blandt andet har væ-ret at gøre hjælperjobbet mere attraktivt.Både kommuner, BPA-modtagere og hjælpere har indgået som kilder ibåde baselineanalysen og i den afsluttende evalueringsrapport.
6.1.3 Validering og perspektivering af resultaterFor konkret at sikre at resultaterne af evalueringen bliver valideret harder gennem hele evalueringsperioden været tilknyttet seks projekt-kommuner og en følgegruppe.Projektkommunerne har både i forbindelse med en række workshopperog gennem telefoninterviews bidraget til at validere både materiale tildataindsamling og resultaterne af analyserne. Ved at have disse kom-muner med gennem hele processen er der skabt øget sikkerhed for, atdata er relevante, valide og afspejler praksis. Projektkommunernefremgår af nedenstående tabel.
107
Afsluttende evalueringsrapport
Tabel A1:Projektkommuner i evalueringenHolbækLyngby-TaarbækRebildSvendborgVejleÅrhus
Følgegruppen består af repræsentanter fra centrale aktører på handi-capområdet, og de har på en række møder bidraget til at kvalificere ogvalidere resultater fra evalueringen gennem hele evalueringsperioden.Medlemmerne af følgegruppen fremgår af tabellen nedenfor.Tabel A2:FølgegruppeMads Dybdahl Andersen(Social- og Integrationsmi-nisteriet)Martin Sandø(Socialstyrelsen)Bjarne Bjelke Jensen(Videnscenter for Handicapog Socialpsykiatri)Søren Hagen(Århus kommune)Jørgen Lenger(Danske Handicaporganisationer)
Mumme Thing(FOA)Pernille Bennike(Gentofte Kommune)
6.2 Den afsluttende evalueringDette afsnit beskriver hvilke metoder og empiriske aktiviteter, der ergennemført i forbindelse med den afsluttende evalueringsrapport for attilgodese overstående principper for evalueringen.Følgende metoder er anvendt i forbindelse med evalueringen:Selvevaluering blandt landets kommuner.Sagsgennemgang i projektkommunerne.Landsdækkende spørgeskemaundersøgelse blandtmodtagere af BPA.Landsdækkende spørgeskemaundersøgelse blandthjælpere.Interviews med BPA-modtagere og hjælpere.Perspektivering af resultater blandt projektkommuner og føl-gegruppe.
108
Afsluttende evalueringsrapport
I de følgende beskrives metoderne enkeltvis med særligt fokus på da-taindsamlingsmetode, samt besvarelsesresultat og repræsentativitetved selvevalueringen og de to spørgeskemaundersøgelser.
6.2.1 Selvevaluering blandt kommunerFormålet med at gennemføre selvevalueringen blandt kommunerne hardels været at indsamle kvantitative data til brug for evalueringen, delsat sikre tilstrækkelig bredde og repræsentation i besvarelserne.Temaerne i selvevalueringen er:Karakteristik af kommunens BPA-modtagere.Politiske rammer for BPA-ordningerne.Sagsbehandling.Tilsyn.Arbejdslederevne.Overdragelse af arbejdsgiveropgaven.Takster – beregning og niveau.
Resultaterne af selvevalueringen er suppleret med en workshop blandtudvalgte projektkommuner, hvor resultaterne er kvalificeret og valide-ret. Spørgsmålene i selvevalueringen fremgår af bilag B.DataindsamlingsmetodeSelvevalueringen blandt landets kommuner har karakter af en spørge-skemaundersøgelse men lægger op til mere refleksion og uddybendesvar. Selvevalueringsrammen er drøftet med følgegruppen og testet påudvalgte projektkommuner inden udsendelse. Selvevalueringen blevfremsendt elektronisk til socialdirektøren eller tilsvarende. Der varvedlagt et følgebrev fra Socialstyrelsen. Kommunerne blev opfordrettil at vedlægge eksempler på fx politikker og serviceniveauer. Der blevgennemført en telefonisk rykker.BesvarelserI forbindelse med denne evaluering har 64 ud af 98 kommuner svaretpå selvevalueringen. 19 af de 64 kommuner, der har besvaret selveva-lueringen, har indsendt eksempler på materiale, de anvender i forbin-delse med vejledning, sagsbehandling og administration af ordninger-ne.
109
Afsluttende evalueringsrapport
Tabel A3: Kommuner, der har indsendt eksempler på materiale i forbindelsemed selvevalueringenBrønderslevFredericiaFredericiaGentofteGladsaxeGreveHaderslevHerlevHolstebroKøbenhavnLemvigNorddjursOdenseRandersRingkøbing SkjernSlagelseSorøSyddjursÅrhus
RepræsentativitetDe 64 kommuner, der har besvaret selvevalueringen, dækker hele lan-det. Som det fremgår af tabellen nedenfor, er kommunerne fordelt påalle landets fem regioner.Tabel A4: Antal kommuner, der har besvaret selvevalueringen fordelt påregionerRegion(antal kommuner iDanmark)Hovedstaden (29)Sjælland (17)Syddanmark (22)Midtjylland (19)Nordjylland (11)Hele Danmark (98)Antal kommuner der harsvaret.1881713864Andel kommuner derhar svaret28 %13 %26 %20 %13 %100 %
Der er ligeledes både store og små kommuner repræsenteret i undersø-gelsen, jf. nedenstående tabel. Det kan endvidere nævnes, at de seksstørste danske byer har besvaret selvevalueringen.
110
Afsluttende evalueringsrapport
Tabel A5: Kommuner der har besvaret selvevalueringen fordelt på indbyggertalIndbyggere(antal kommuner i Danmark)< 20.000 (7 kommuner)20.000-29.999 (18 kommuner)30.000-39.999 (13 kommuner)40.000-49.999 (25 kommuner)50.000-74.999 (18 kommuner)75.000-99.999 (11 kommuner)≥ 100.000 (6 kommuner)Hele Danmark (98 kommuner)Antal kommuneri undersøgelsen39818137664Andel kommuner iundersøgelsen5%14 %13 %28 %20 %11 %9%100 %
Samlet set er der således god geografisk og størrelsesmæssig spred-ning blandt modtagerne i undersøgelsen.
6.2.2 Sagsgennemgang i projektkommunerFor at kvalificere og validere den store mængde data, som selvevalue-ringerne og det indsendte materiale har tilvejebragt, er der foretaget engennemgang af konkrete borgersager. Dette er gennemført på enworkshop med projektkommunerne.Der er gennemgået 2-3 BPA-sager fra hver projektkommune med hen-blik på at dokumentere sagsbehandlingspraksis. De 12 sager omfatteret bredt udsnit af ordninger og målgrupper.Sagerne er gennemgået med udgangspunkt i en skabelon, der var kva-lificeret af projektkommunerne inden workshoppen.
111
Afsluttende evalueringsrapport
Temaerne i sagsgennemgangen er:BPA-modtagerens ordning.Udredning.Funktionsniveau.Administration.Timer.Økonomi.Tilsyn.
6.2.3 Spørgeskemaundersøgelse blandtBPA-modtagereFormålet med at gennemføre spørgeskemaundersøgelse blandt BPA-modtagerne er – som med selvevalueringen – dels at indsamle kvanti-tative data til brug for evalueringen, dels at sikre tilstrækkelig breddeog repræsentation i besvarelserne.Temaerne i spørgeskemaet er:Modtagernes baggrund.BPA-modtagerens ordning.Tilfredshed.Rekruttering og fastholdelse af hjælpere.Overdragelse af arbejdsgiveropgaven.Arbejdstilrettelæggelse.Vejledning og information om BPA-ordningerne.Kurser.
Resultaterne af spørgeskemaet er suppleres med telefoninterviewblandt udvalgte BPA-modtagere i projektkommunerne. Spørgeskemaetfremgår af bilag B.DataindsamlingsmetodeFor at sikre en bred repræsentation af BPA-modtagere blev alle landetsBPA-modtagere inviteret til at indgå i undersøgelsen. Spørgeskemaeter udarbejdet som elektronisk skema, der tilgås via internettet. Spørge-
112
Afsluttende evalueringsrapport
skemaet er drøftet med følgegruppen og testet på udvalgte BPA-modtagere inden udsendelse.BPA-modtagerne har overordnet set fået information om undersøgel-sen ad to veje. Det har været online adgang til spørgeskemaet på Soci-alstyrelsens hjemmeside, og en lang række brugerorganisationer mm.har udsendt en orientering til deres medlemmer om, at de kunne delta-ge i undersøgelsen via linket på Socialstyrelsen hjemmeside. Disseorganisationer er blandt andre DH, Dansk Handicapforbund, Muskel-svindfonden, PTU, Scleroseforeningen, Spastikerforeningen mf.Herudover er der udsendt ti invitationer med link til spørgeskemaet tilde 50 kommuner med flest BPA-modtagere. Kommunerne har hereftervideresendt invitationerne til ti af kommunens BPA-modtagere. Dennefremgangsmåde er valgt med henblik på at gore flest mulige BPA-modtagere opmærksom på undersøgelsen.For at øge sandsynligheden for, at det er BPA-modtagere, der besvarerspørgeskemaet var første spørgsmål i spørgeskemaet ”Har du en BPA-ordning?” Svarede man nej til dette afsluttedes spørgeskemaet. Her-med begrænses risikoen for, at personer, der ikke har en BPA-ordningen ved en fejl kommer til at besvare spørgeskemaet.Med et åbent spørgeskema på internettet er der risiko for at en personville kunne svare flere gange. For at undgå dette er der registreret IP-adresser på alle besvarelser. Hermed har det efterfølgende været mu-ligt at fjerne eventuelle dobbeltbesvarelser.BesvarelserI forbindelse med denne evaluering har 285 BPA-modtagere svaret påspørgeskemaet om deres ordninger. 56 procent af de 285 besvarelserkommer fra BPA-modtagere, der har fået brev om undersøgelsen,mens de resterende 44 procent har fået kendskab til undersøgelsen afde øvrige kanaler. 309 personer har påbegyndt en besvarelse af spør-geskemaet med svaret nej til det indledende spørgsmål om hvorvidtman er BPA-modtagere. Dette indikerer, at denne filtrering har væreteffektiv.RepræsentativitetDe BPA-modtagere, der har besvaret spørgeskemaet, udgør omkring14 procent af det samlede antal modtagere og dækker et bredt udsnit iforhold til geografisk spredning, kommunestørrelse og typer af ord-ninger. De 285 BPA-modtagere, der har besvaret spørgeskemaetkommer fra i alt 73 kommuner jf. tabellen nedenfor.Tabel A6: Antal kommuner med BPA-modtagerne, der har svaret påspørgeskemaet
113
Afsluttende evalueringsrapport
Region(antal kommuner iDanmark)Hovedstaden (29)Sjælland (17)Syddanmark (22)Midtjylland (19)Nordjylland (11)Hele Danmark (98)
Antal kommuner medBPA-modtagere der har sva-ret.24111714773
Andel kommuner medBPA-modtagere der harsvaret.33 %15 %23 %19 %10 %100 %
Som det fremgår af tabellen, kommer BPA-modtagerne fra kommunerover hele landet. BPA-modtagerne kommer ligeledes fra både store ogsmå kommuner. Det kan endvidere nævnes, at der indgår modtagerefra de seks største byer. Samlet set der således god geografisk og stør-relsesmæssig spredning blandt hjælperne i undersøgelsen.I spørgeskemaundersøgelsen af BPA-modtagerne er der relativt flere §96-modtagere end § 95 modtagere, der har besvaret skemaet. BPA-modtagere med § 96 ordninger udgør således 90 procent af ordninger iundersøgelsen. Modtagere med § 95 ordninger udgør de resterende 10procent jf. tabellen nedenfor.Til sammenligning udgør § 96-ordninger ca. fire ud af fem af alle ord-ningerne i de kommuner, der indgår i undersøgelsen. § 96-ordningerne. § 96-ordninger udgør hermed en større andel af de sam-lede besvarelser i modtagerspørgeskemaet end i kommuneselvevalue-ringen.Tabel A7: Sammenligning af andel BPA-modtagere i modtagerspørgeskemaet ogkommuneselvevalueringenOrdninger (2011)Antal BPA-modtagere ikommuneundersøgelsen§ 95§ 9622 %78 %Andel BPA-modtagere imodtagerundersøgelsen10 %90 %
Kilde:Selvevaluering blandt kommuner og spørgeskemaundersøgelse blandt BPA-modtagere.
Der er således en relativt mindre andel BPA-modtagere med § 95 ord-ninger, der har svaret på spørgeskemaet til BPA-modtagerne end § 95-ordninger udgår i de adspurgte kommuner i 2011. Følgegruppen vur-derer ligeledes, at der formentlig indgår lidt færre § 95-ordninger i un-dersøgelsen sammenlignet med den faktiske fordeling på landsplan.
114
Afsluttende evalueringsrapport
6.2.4 Spørgeskemaundersøgelse blandt hjælpereFormålet med at gennemføre spørgeskemaet blandt hjælperne har delsværet at indsamle kvantitative data til brug for evalueringen, dels atsikre tilstrækkelig bredde og repræsentation besvarelserne.Temaerne i spørgeskemaet er:Baggrundsoplysninger om hjælperen.Tilfredshed med arbejdet som hjælper.Arbejdsleder/arbejdsgiver.Løn- og ansættelsesvilkår.Arbejdsvilkår.
Resultaterne af spørgeskemaet er suppleres med telefoninterviewblandt udvalgte hjælpere i projektkommunerne. Spørgeskemaet frem-går af bilag B.DataindsamlingsmetodeFor at sikre en bred repræsentation af hjælpere blev alle landets BPA-modtagere inviteret til at indgå i undersøgelsen. Spørgeskemaet er ud-arbejdet som elektronisk skema, der tilgås via internettet. Spørgeske-maet er drøftet med følgegruppen inden udsendelse.Som det var tilfældet med BPA-modtagerne har hjælperne overordnetset fået information om undersøgelsen ad to veje. Det har været onlineadgang til spørgeskemaet på Socialstyrelsens hjemmeside, og en langrækker organisationer med kontakt til hjælperne. har udsendt en orien-tering til deres medlemmer om, at de kunne deltage i undersøgelsenvia linket på Socialstyrelsens hjemmeside. Disse organisationer varblandt andre FOA, 3F, LOBPA, Klubben for Brugere og Hjælpere iNordjylland, Bruger og Hjælper Gruppen - Vejle Amt mf.I lighed med fremgangsmåden ved spørgeskemaet til BPA-modtagerneblev der i hjælperspørgeskemaet også registreret IP-adresser på allebesvarelser. Dette er gjort for at kunne frasortere eventuelle dobbeltbe-svarelser blandt hjælperbesvarelserne.Som beskrevet under gennemgangen spørgeskemaet til BPA-modtagerer der udsendt skriftlige invitationer BPA-modtagere via kommunerne.Vedlagt denne invitation var der en flyer med information om under-søgelsen, som BPA-modtageren kunne give til en hjælper.
115
Afsluttende evalueringsrapport
BesvarelserI forbindelse med denne evaluering har 353 hjælpere svaret på spørge-skemaet om deres arbejde som hjælper.RepræsentativitetDe 353 hjælpere, der har besvaret spørgeskemaet kommer fra i alt 73kommuner jf. tabellen nedenfor.Tabel A8: Oversigt over antal kommuner med hjælpere der har svaretRegion(antal kommuner iDanmark)Hovedstaden (29)Sjælland (17)Syddanmark (22)Midtjylland (19)Nordjylland (11)Hele Danmark (98)Antal kommuner medhjælpere der har svaret22131517673Andel kommuner medhjælpere der har svaret30 %18 %21 %23 %8%100 %
Som det fremgår af tabellen kommer hjælperne fra kommuner overhele landet. Hjælperne kommer ligeledes fra både store og små kom-muner. Det kan endvidere nævnes, at der indgår hjælpere fra de seksstørste byer. Samlet set der således god geografisk og størrelsesmæssigspredning blandt hjælperne i undersøgelsen.
6.2.5 Interviews med BPA-modtagere og hjælpere.Med henblik på at validere resultaterne fra de to spørgeskemaundersø-gelser er der gennemført kvalitative interviews med BPA-modtagereog hjælpere. Der er gennemført interviews med fire BPA-modtagereog tre hjælpere.
6.2.6 Perspektivering af resultater blandt projektkom-muner og følgegruppeFor at sikre solid validitet i evalueringen og får at få perspektiveretevalueringens resultater er der afholdt en workshop for projektkom-munerne og et møde i følgegruppen, hvor de foreløbige resultater fraevalueringen er præsenteret og drøftet med henblik på kommenteringog input til fortolkning af disse.
116
Afsluttende evalueringsrapport
B.Bilag: Selvevalueringog spørgeskemaer[Selvevaluering og spørgeskemaer indsættes her.]
117
