SOU, Alm.del - 2011-12 - Endeligt svar på spørgsmål 162: Spm. om, hvordan man kan sikre ældre borgere støtte og vejledning i klagesager m.v., til social- og integrationsministeren

Spørgsmål nr. 162:”Som opfølgning på C-Holdets Oprørs foretræde for Socialudvalget den 26.januar 2012 bedes ministeren redegøre for, hvordan man kan sikre ældreborgere støtte og vejledning i klagesager og under visitation og revisitation iforbindelse med kommunens tilbud til de ældre, da ældre borgere ofte ikkehar de nødvendige ressourcer, der skal til i sådanne situationer.”

Svar:Det er vigtigt, at ældre borgere uden de nødvendige ressourcer, for den rettevejledning og støtte i forbindelse med klagesager m.v.Kommunalbestyrelsen skal behandle ansøgninger om hjælp i forhold til allede muligheder, der findes for at give hjælp efter den sociale lovgivning, jf.retssikkerhedslovens § 5. I forbindelse med afgørelser om personlig og prak-tisk hjælp og madservice skal der derfor tages stilling til, om der er behov forandre former for hjælp og støtte, f.eks. træning eller socialpædagogisk bi-stand.Ifølge servicelovens § 88, stk. 2, er det kommunalbestyrelsens ansvar atsikre, at personlig og praktisk hjælp og madservice løbende tilpasses mod-tagerens behov. Det personale, der udfører hjælpen, skal derfor indberettebåde bedring og forværring i modtagerens funktionsevne, således at hjæl-pen kan justeres efter det aktuelle behov.En klage over en kommunal afgørelse på det sociale område kan som ho-vedregel indbringes for det sociale nævn, jf. retssikkerhedslovens § 60. Kla-

gen skal indgives til den kommune, der har truffet afgørelsen. Klagefristen er4 uger. Der stilles ikke herudover i lovgivningen krav med hensyn til klagensform og indhold. Myndighederne er herunder forpligtet til at behandle såvelskriftlige klager som klager, der indgives mundtligt.Det er fastsat i forvaltningslovens § 22, at en skriftlig afgørelse skal væreledsaget af en begrundelse, medmindre afgørelsen fuldt ud giver den på-gældende part medhold. Formålet med begrundelsen er bl.a., at den kanmedvirke til at danne grundlag for borgerens beslutning om, hvorvidt denpågældende ønsker at klage over afgørelsenEndvidere er det fastsat i forvaltningslovens § 25, at sådanne skriftlige afgø-relser, der kan påklages til en anden forvaltningsmyndighed, skal være led-saget af en klagevejledning med angivelse af klageinstans og oplysning omfremgangsmåden ved indgivelse af klage, herunder om en eventuel klage-frist.En borger, der modtager en skriftlig afgørelse om ydelser efter den socialelovgivning, vil således med afgørelsen modtage såvel en begrundelse somen klagevejledning.Herudover gælder efter forvaltningslovens § 7, at en forvaltningsmyndighed ifornødent omfang skal yde vejledning og bistand til personer, der retter hen-vendelse om spørgsmål inden for myndighedens sagsområde. Vejlednin-gens indhold og omfang må afpasses i forhold til borgerens forudsætningerog dennes eventuelle særlige personlige, eventuelt fysiske forhold. En myn-dighed bør også i fornødent omfang bistå en borger, der retter henvendelsetil myndigheden, med at udfylde eventuelle ansøgningsskemaer, anmeldel-ser eller lignende, der vedrører myndighedens eget område.Folketingets ombudsmand har i FOB 2002.340 udtalt, at forvaltningsmyndig-hedernes almindelige vejledningspligt er skærpet på det sociale område.Vejledningspligten var i den konkrete sag yderligere skærpet som følge af, atden borger, sagen vedrørte, havde et kommunikationsproblem